Ryomgård den 22. Marts 2023
Att: Folketingets Sundhedsudvalg.
Vedr. Beslutningsforslag B62 om forbud mod kirurgisk eller medicinsk kønsskiftebehandling af børn
under 18 år
Til trods for at vi i Intersex Danmark er enige i at der er brug for en ændring af lovgivningen vedrørende
Juridisk kønsskifte, samt hormonbehandling og kønskirurgi på børn og unge,
kan vi ud fra et
menneskeretsligt perspektiv, under ingen omstændigheder støtte op om Beslutningsforslag B62.
Intersex Danmark er en menneskerettighedsbaseret forening for interkønnede, vi arbejder målrettet, for
ud fra et menneskeretsligt perspektiv, at forbedre forholdene for, alle interkønnede i Danmark både børn,
unge og voksne, uanset interkønsvariation og kønsidentitet.
Interkønnede personer, er født med atypiske variationer i deres kønskarakteristika, der er forskellig fra, hvad
der anses som typisk og dermed socialt og medicinsk acceptabelt, for hanlige og hunlige kroppe.
Interkønnede bør således hverken betragtes som entydigt hankøn eller hunkøn, men kan have den samme
variation af kønsidentiteter og seksuelle orienteringer som den øvrige befolkning.
FN, samt internationale Menneskerettigheds- og Interkøns-organisationer regner med at op imod 1,7%
svarende til 1 ud af 60 af personer fødes som interkøn, hvilket betyder at der statistisk set, i gennemsnit vil
være minimum 1 interkønnet barn/ung på hver årgang, i alle folkeskoler, gymnasier, m.v. landet over.
Interkøn er naturlig kønslig variation og er ikke udtryk for sygdom, alligevel opfattes, omtales og behandles
interkøn, i medicinsk regi som en sygdom
(1),
der kan og bør behandles, en holdning der har banet vejen for
en behandling af interkønnede børn og unge, der omfatter unødvendig, irreversibel, og ofte eksperimentel,
behandling og kønskirurgi.
I mange år har spørgsmålet om trans- og interkønnede børns ret til fysisk integritet, kropslig autonomi og
selvbestemmelse, samt retten til den højest opnåelige, fysiske, psykiske og reproduktive sundhed, været
omdrejningspunkt for et paradoks både politisk og i vores sundhedssystem. Idet man med udgangspunkt i
en massiv
(2)
sygeliggørelse af transkøn og interkøn og paternalistiske holdninger til hvad der er bedst for
barnet, har udført unødvendig hormonbehandling og kønskirurgi
(3)
IGM (Intersex Genital Mutilation) på
interkønnede spædbørn, børn og unge, længe inden de selv, har kunnet give udtryk for egen kønsidentitet.
Alt imens transkønnede børn, der tydeligt har givet udtryk for egen kønsidentitet og har gennemgået en
udredning, bliver nægtet adgang til samme kirurgi og behandling.
Denne tilgang står i skærende kontrast, til flere af punkterne i de menneskerettighedskonventioner vi i
1