Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 61
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 22. maj 2023 har udvalget efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD) m.fl.
stillet mig følgende spørgsmål:
B 61 spørgsmål 2
Det fremgik af debatten under 1. behandlingen af forslaget, samt af ministerens
svar på UFU alm. del spørgsmål 62, at det ikke kan lægges til grund, at de stude-
rende vil arbejde mere ved en yderligere forhøjelse
–
eller afskaffelse
–
af SU-fri-
beløbsgrænsen, og at der dermed ikke kan forventes et øget arbejdsudbud som
følge af forslaget. Anerkender ministeren, at den vurdering baserer sig på en bety-
delig usikkerhed? Og for så vidt angår studerende, der f.eks. arbejder i brancher,
hvor lønnen hurtigt overstiger fribeløbsgrænsen, eller hvor den studerendes alder
og livssituation
tilskriver et behov for en øget indtægt ved siden af SU’en, er mini-
steren da ikke enig i, at en afskaffelse af beløbsgrænsen kunne skabe et øget inci-
tament for de studerende til at arbejde ekstra ved siden af studierne?
26. maj 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
401878
Svar
Det kan ikke umiddelbart lægges til grund, at uddannelsessøgende vil arbejde
mere ved en afskaffelse af SU-fribeløbsgrænsen, når f.eks. de studerende på vi-
deregående uddannelser allerede kan tjene 18.412 kr. om måneden ved siden af
deres SU. Det skal også ses i lyset af, at det er en betingelse for at få SU, at man
er studieaktiv, hvilket forventes at sætte en naturlig grænse for, hvor meget ar-
bejde det er muligt at påtage sig ved siden af sit studie.
Hensigten bag SU-systemet er, at det ikke er økonomien, der skal begrænse de
unges muligheder for at få den uddannelse, som lysten og evnerne rækker til. Li-
gesom hensigten også er, at det skal være muligt at begrænse nødvendigheden
af erhvervsarbejde under uddannelsen til et sådant omfang, at det ikke virker
hæmmende på studieaktiviteten i uddannelsesperioden. Det har derimod ikke væ-
ret hensigten med SU-systemet, at det skulle danne forsørgelsesgrundlag for den
gruppe af borgere, som allerede har en indkomst svarende til et fuldtidsarbejde,
der varetages på baggrund af en allerede opnået erhvervskompetencegivende ud-
dannelse. Det, synes jeg også, er rimeligt.
Side 1/2