Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 61:

Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve indkomstgrænsen for, hvor meget studerende må tjene ved siden af deres su.

Af Marlene Harpsøe (DD) m.fl.

(Fremsættelse 14.03.2023).

Mødet er genoptaget. Nu er Folketinget funktionsdygtigt.

Ordføreren for forslagsstillerne, Marlene Harpsøe, får mulighed for at starte med at begrunde beslutningsforslaget.

Mange tak. Tak til alle jer, der er dukket op her i salen i dag for at behandle dette beslutningsforslag. Vi i Danmarksdemokraterne har jo fremsat beslutningsforslaget her om at ophæve indkomstgrænsen for, hvor meget studerende må tjene ved siden af deres su. Det betyder, at man ikke skal modregnes i sin su, fordi man har taget nogle ekstra vagter og hjulpet sin arbejdsgiver eller tjent lidt mere for at få økonomien til at hænge sammen.

Det kan være svært at leve af su alene, og derfor arbejder mange også ved siden af studiet, og det er positivt. Men man skal også være vågen for løbende at holde styr på, om man har tjent for meget og skal modregnes i su'en, og det er kedeligt at få et su-smæk, når man rent faktisk har gået på arbejde og selv tjent sine egne penge og pengene f.eks. skulle være blevet brugt til at betale bøgerne til det kommende semester på studiet.

Erhvervslivet står samtidig i en knibe med et stort antal af forgæves rekrutteringer i en lang række brancher, bl.a. i hotel- og restaurationsbranchen og sundhedsvæsenet. Her vil de unge og voksne under uddannelse kunne tilbyde deres arbejdskraft ved siden af deres studie og bl.a. i sundhedssektoren være med til at sikre, at vigtige pleje- og omsorgsopgaver løses. At have et job ved siden af studiet er også positivt i forhold til at fastholde tilknytningen til det arbejdsmarked, som man skal ud til efter endt uddannelse.

Vi i Danmarksdemokraterne ser meget frem til at høre partiernes forskellige holdninger til forslaget, og vi håber selvfølgelig på Folketingets støtte til beslutningsforslaget.

Tak til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne, for begrundelsen.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for det. Må jeg ikke starte med at beklage, både over for formanden og over for Folketinget, at man måtte udsætte mødet, fordi ministeren sad fast i trafikken. (Tredje næstformand (Karsten Hønge): Den slags koster). Uanset at det ikke var noget, vi havde orkestreret, er det selvfølgelig ekstremt pinligt at komme for sent til behandlinger i Folketinget.

Så til sagen: Først og fremmest tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for at sætte et vigtigt tema på dagsordenen. Forslagsstillerne ønsker at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, som ophæver indkomstgrænsen for, hvor meget studerende må tjene ved siden af deres su.

Regeringen anerkender, at forslagsstillerne bag det aktuelle forslag – Danmarksdemokraterne – ikke er en del af su-forligskredsen, men det ændrer ikke ved, at forslaget i sit indhold falder inden for su-forliget. Da regeringen respekterer gældende forlig, kan vi allerede af den grund ikke støtte forslaget; efter god parlamentarisk skik bør forligsstof drøftes i en forligskreds, hvis et eller flere forligspartier ønsker det.

Det er et interessant beslutningsforslag, der er fremsat, og grundlæggende er regeringen enig i, at det skal være muligt for studerende at supplere deres su med anden indkomst. Det mener jeg også at der allerede er ret gode muligheder for, f.eks. gennem et studiejob, og su-fribeløbsgrænsen blev faktisk senest hævet med 4.000 kr. pr. måned fra og med 2022.

Jeg forstår, at baggrunden for beslutningsforslaget bl.a. er, at man vil give et økonomisk incitament til at yde mere på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid vurderingen, at der ikke vil være et øget arbejdsudbud ved en afskaffelse af indkomstgrænsen for su-modtagere. Det skal ses i lyset af, at fribeløbsgrænsen for, hvor meget man som studerende på en videregående uddannelse må tjene, mens man modtager su, efter den seneste forhøjelse, er på 18.412 kr. pr. måned her i 2023. Hvis man så helt afskaffer fribeløbsgrænsen og derved gør det muligt for studerende på videregående uddannelser at tjene et ubegrænset beløb, samtidig med at de modtager su, er det vurderingen, at det faktisk ikke øger arbejdsudbuddet yderligere, og dermed vil der altså alene være tale om en yderligere udgift til mere su. Samtidig vil en afskaffelse af fribeløbsgrænsen kunne have nogle yderligere, uheldige effekter på su- og uddannelsessystemet. F.eks. kan der også være en øget risiko for proformaindskrivninger på universiteterne. Det tror jeg er i de færrestes interesse.

Så som opsummering kan regeringen ikke støtte forslaget af følgende grunde: Af respekt for su-forliget bør emner omfattet af forliget håndteres i su-forligskredsen; regeringen vurderer ikke, at en ophævelse af indkomstgrænsen for studerende, der modtager su, vil skabe et øget arbejdsudbud; og så kan der altså være en vis risiko for proformaindskrivninger, hvis der ikke er en fribeløbsgrænse. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Først tak til ministeren for talen, og det er helt okay, at man, hvis man sidder fast i en trafikprop – det kan ske for os alle – bliver lidt forsinket. Jeg er bare glad for, at ministeren nåede frem, så vi kan tage den her debat.

Der er en del usikkerhed omkring de her forskellige økonomiske beregninger af, om det reelt giver et øget arbejdsudbud eller ej, og det fremgår jo også af de spørgsmål, som jeg har fået svar på, i forhold til spørgsmålet. Så det tænker jeg da også at ministeren må anerkende. Altså, man lægger jo sådan set til grund, at der er en betydelig usikkerhed, og det er jo under en antagelse af, at der er en uændret adfærd, men der er en betydelig usikkerhed omkring det. Kan ministeren bekræfte det?

Ministeren.

Jeg kan fuldstændig bekræfte det, som er svaret på de spørgsmål, som spørgeren refererer til, nemlig at beregninger af adfærdsændringer jo er vanskelige i forhold til at forudse det.

Hvis man så kigger på det med sådan almindelige hverdagsfornuftsbriller, kan man sige: Vil det føre til mere arbejde, at man fjerner fribeløbsgrænsen, når den i dag er på de der ca. 18.000 kr. om måneden? Jeg ved ikke, om det ud fra en studerendes perspektiv er det, der i dag er barrieren for, at man arbejder mere ved siden af sine studier.

Spørgeren.

Men det vil det være for nogle, og det skal jeg nok komme ind på senere hen, i min egen ordførertale her til sidst, når jeg kommer til at runde af.

Men ministeren er også inde på, at der er en su-forligskreds, og der er det jo da helt klart, at Danmarksdemokraterne som et ansvarligt parti selvfølgelig også gerne vil drøfte su, og der vil jeg da høre, om ministeren vil tage initiativ til at invitere Danmarksdemokraterne indenfor og ind til det bord også.

Ministeren.

Det er jo velkendt, at regeringen har varslet et udspil til en reform af su, og der vil det af fuldstændig almindelig skik følge, at de drøftelser af de ønsker, som regeringen har, vil vi i første omgang invitere su-forligspartierne med til. Hvad der så måtte ske derefter, kan jeg ikke stå her og forudse.

Men altså, vi følger jo fuldstændig almindelig, god forligsskik på Christiansborg i forhold til at respektere de forligskredse, som der er. Men at regeringen har ambitioner på su-området, er jo rigtigt.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til uddannelses- og forskningsministeren. Så går vi i gang med den egentlige ordførerrække, og den første, der får ordet, er hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Vi mangler arbejdskraft mange steder i det danske samfund, på skoler og hospitaler, produktionsvirksomheder og i lufthavne. Arbejdsgivere søger med lys og lygte efter håndværkere, ingeniører, fængselsbetjente, pædagoger og mange andre faggrupper. I den forstand er det jo et reelt problem, som er baggrund for Danmarksdemokraternes forslag.

Forslaget går på, at studerende skal kunne tjene så meget, som de har lyst til, ved siden af deres studier, selv om de modtager su. Den løsning kan vi dog ikke bakke op om.

I dag må studerende tjene ca. 18.500 kr. om måneden uden at blive modregnet i su. Det er et højt beløb for en, der i forvejen er fuldtidsstuderende. Afskaffer vi denne beløbsgrænse helt, er det en reel risiko, at man vil se folk indskrive sig på uddannelser, som de ikke følger, alene for at modtage su.

I Socialdemokratiet er vi således enige i Danmarksdemokraternes diagnose, nemlig at der mangler arbejdskraft. Det problem er vi meget optaget af at løse, og vi har taget en række initiativer. Senest har vi foreslået at indføre en arbejdspligt for udlændinge, der er kommet hertil, så de bidrager 37 timer om ugen frem for blot passivt at modtage en overførselsindkomst.

Til gengæld er vi ikke enige i Danmarksdemokraternes foreslåede medicin i dette forslag, og derfor støtter Socialdemokratiet ikke beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Mange tak, og også tak til Socialdemokraterne for talen – også selv om vi ikke er helt enige om noget af den medicin, vi skal give til området. Men når vi nu er inden for medicin og i forhold til sundhedssektoren, er noget af det, jeg i hvert fald har erfaret, at hvis du f.eks. er social- og sundhedsassistent og står i en situation, hvor du læser til sygeplejerske og måske får et job på en medicinsk afdeling eller ude i hjemmeplejen, så tjener du rent faktisk så meget som social- og sundhedsassistent, at det virker modsat i forhold til at tage ekstra vagter, fordi du rent faktisk hurtigt kommer op over de der 18.000 kr., som er fribeløbet pr. måned.

Nu tænker jeg, at Socialdemokratiet også er optaget af, at vi løser udfordringerne i sundhedssektoren, som der jo er. Så hvad tænker Socialdemokraterne om, at der rent faktisk er nogle præmisser her, der virker fuldstændig modsat i forhold til det, man egentlig har en intention om?

Ordføreren.

Langt over 90 pct. af de studerende har ikke noget problem med at holde sig under den her indkomstgrænse, og der er jo ikke nogen, der siger, at man ikke må overskride den. Så skal man så bare vælge et eller to su-klip fra. Men jeg synes sådan set, det er rimeligt, når man får over 6.000 kr. om måneden i su og man har mulighed for at tjene 18.000 kr., at man så, når man er fuldtidsstuderende, prøver at få tingene til at hænge sammen på den måde, hvis man vil blive ved med at modtage fuld su. Hvis man har en meget, meget høj indtægt, synes jeg også, det er rimeligt, at man ikke behøver at få su ved siden af.

Spørgeren.

Men nu står vi jo med en udfordring med, at vi mangler hænder inden for sundhedssektoren, både i det nære og i det sekundære sundhedsvæsen. Så ville det ikke være en god idé at løsne op her og sige, at vi anerkender, at der er nogle brancher, hvor man tjener noget mere, og hvor der er brug for noget arbejdskraft, og så rykker grænsen der eller helt stopper med at have en grænse for, hvor meget du må tjene ved siden af su'en?

Ordføreren.

Jeg synes, at grænsen tidligere har været for lav, og derfor var jeg også glad for, at man satte den op for et par år siden. Men når man modtager en flot su hver måned og har mulighed for at tage su-lån og så samtidig må tjene ca. 18.500 kr. om måneden, så synes jeg, at det er en god mulighed for at tjene penge ved siden af. Og hvis man så tjener endnu mere – hvis man tjener 25.000, 30.000 kr. om måneden – kan man jo vælge su fra et par måneder, for så har man måske heller ikke brug for det, når man trods alt også er fuldtidsstuderende.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Tak for det, formand. Tak til forslagsstillerne for at fremsætte forslaget – i Venstres øjne et meget sympatisk forslag, for selvfølgelig skal det være muligt at supplere sin indkomst, også for studerende. Det har ligget Venstre meget på sinde, at det var muligt, og derfor blev su-fribeløbsgrænsen hævet tilbage i 2021, mener jeg det var, med 4.000 kr. om måneden, hvis jeg husker rigtigt. Det skete i den kreds af partier, som løbende tager ansvar for su'en.

I Venstre anerkender vi formålet, men tænker også, at med den seneste forhøjelse er der faktisk i dag tale om et ganske betragteligt fribeløb, man kan tjene, altså 18.412 kr. om måneden, inden man bliver modregnet. Det synes vi er tilstrækkeligt. Vi skal huske, at vores studier er baseret på, at man har en fuld arbejdsuge, altså 37 timer, og hvis og såfremt der så også skal arbejdes meget yderligere, kan det altså være noget, som holder de unge ude af studierne, og vi vil måske få ikke helt ærlige studerende, som både vil have en su, men også have muligheden for at tjene så mange penge ved siden af. Altså, der kan blive lagt op til snyd, og det vil vi fra Venstres side på ingen måde være med til at fremme.

Der er en kort bemærkning til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Tak til Venstre, først og fremmest for ordførertalen og også for at sige, at det er et sympatisk forslag, som Danmarksdemokraterne her kommer med. Der er jo ingen af os, der er fortalere for, at der skal ske snyd. Altså, jeg vil bare lige gerne nævne helt klart, at der ikke er noget i det her forslag, som agiterer for, at der skal snydes. Men nu er Venstre jo også ret optaget af erhvervslivet, ligesom vi er i Danmarksdemokraterne. Der vil jeg bare gerne høre: I forhold til de mange hænder, arbejdskraft, der mangler derude, bl.a. i hotel- og restaurationsbranchen – hvilket jo er velkendt også for Venstres ordfører – er det så ikke en god idé at stoppe med at have den her indkomstgrænse ved siden af su'en for netop at hjælpe de her trængte erhverv, som har så hårdt brug for arbejdskraft?

Ordføreren.

Jamen der er jo ingen, der siger, at man ikke må arbejde ud over den grænse på de 18.500 kr. Så kan man bare ikke også få su. Jeg synes måske også, at vi skal kigge de danske skatteydere i øjnene og så sige, at vi gerne vil være med til at holde et sikkerhedsnet og give dem, der ikke har muligheden for at studere, en chance for at studere via su'en. Men hvis man tjener rigtig mange penge ved siden af og i bund og grund er selvforsørgende, synes jeg ikke, at man skal have su. Så man må for Venstres skyld arbejde alt det, man vil, men så skal man også være med til at forsørge sig selv og sine og ikke lade sig forsørge af midler til almenvellet.

Jeg lyttede mig til, at ordføreren var meget bekymret for vores sundhedsvæsen, og hvordan vi sikrer arbejdskraft der. Jeg synes jo, det klinger lidt hult, for så vidt jeg ved, arbejder ordførerens parti meget for at holde eventuel udenlandsk arbejdskraft, som kunne være med til at løfte vores sundhedsvæsen, ude. Og det er jeg jo lidt ked af, for det er også noget, der kan være med til at sikre, at vi har de nødvendige hænder.

Spørgeren.

Nu tror jeg også, vi kommer til at starte en debat, som glider hen ad en bane, hvor det er meget svært for mig på 2 sekunder, skulle jeg til at sige, at svare på det. Men når det så er sagt, er jeg i hvert fald glad for at høre, at Venstre sådan set er positive over for Danmarksdemokraterne og vores forslag helt overordnet set. Man anerkender rent faktisk, at det er et sympatisk forslag, og jeg håber da, uanset at Danmarksdemokraterne nu engang ikke sidder i su-forligskredsen, at man så i hvert fald fremadrettet også vil være positiv over for at arbejde med det her inde i su-forligskredsen.

Ordføreren.

Som politiker tager jeg jo alle gode input ned, og det gør jeg selvfølgelig også med det her. Men jeg vil bare gerne sige, at jeg opfatter su-systemet som en håndsrækning til dem, som ikke lige kan få deres økonomi til at hænge sammen. Og kan man af egen kraft tjene over 18.500 kr., er man måske ikke helt berettiget til su i mine øjne.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Juel-Jensen, Venstre. Næste ordfører er fru Karin Liltorp, Moderaterne.

Tak for ordet. Ligesom de andre ordførere kan jeg supplere med, at jeg også synes, det er et sympatisk forslag, og jeg har stor respekt for, at Danmarksdemokraterne prøver at tænke ud af boksen, i forhold til hvordan vi kan skaffe yderligere arbejdsudbud i Danmark. For vi har en udfordring: Der mangler i den grad arbejdskraft. Og selvfølgelig skal de studerende have mulighed for at supplere deres su med anden indkomst, og det er også blevet sagt flere gange, at det har de heldigvis allerede i dag. De kan få lov til at tjene op til 18.000 kr. om måneden.

I Moderaterne mener vi dog også, at de unge skal have tid til og mulighed for at studere og fordybe sig i deres studier, hvilket ligesom er udgangspunktet for at studere. Når vi som samfund understøtter unge med su under deres uddannelse, mener vi også, at man kan forvente, at de forpligtiger sig til at dygtiggøre sig på studiet, og hvis vi ophæver su-fribeløbsgrænsen, frygter vi, at det kan medføre utilsigtede negative konsekvenser, og det skal vi også tage alvorligt. Det gælder f.eks. i forhold til indlæring og prioritering af studiet. Ud over det synes vi ikke, at der er noget fagligt belæg for, at forslaget vil øge arbejdsudbuddet. Derfor støtter vi ikke op om forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Det er, fordi vi hele tiden får smidt det med de her 18.000 kr. i hovedet. Virkeligheden er jo, at sådan er det for nogle, men der er to satser for, hvad man må tjene. Der er en på godt 13.000 kr. og en på godt 18.000 kr., sådan som jeg forstår det. Der må I jo korrigere mig, hvis jeg tager fejl. Det er bare for ikke at sætte det i en boks. Jeg kan godt høre, at fortællingen er den der med, at det er rigtig mange penge. Men det er jo egentlig et ret godt forslag, så jeg synes bare, at det er beklageligt, at vi så kun nævner den høje sats, fordi det lige taler ind i det, vi ønsker at pointere. Man kan ordføreren bekræfte, at der er to satser, altså en på godt 13.000 kr. for studerende på ungdomsuddannelser og en på godt 18.000 kr. for andre studerende?

Ordføreren.

Det lyder jo, som om ordføreren har sat sig godt ind i emnet, og deraf følger, at der er to satser. Men jeg håber, at det, der fremgik klarest af min tale, var, at vi faktisk giver su for at give de studerende mulighed for at fordybe sig i studierne, og hvis de så netop skal tage et fuldtidsarbejde ved siden af, går idéen lidt af su'en.

Spørgeren.

Der er heller ingen tvivl om, at jeg også kan se nogle problemstillinger ved det der med at sætte det fri. Selvfølgelig kan jeg det. Og jeg hørte ministeren sige, at vi skulle tale om det her su-forlig på et tidspunkt, og dem af os, der ikke har været herinde i over et årti, er jo glade for at kunne få lov til at være med ved bordet på et tidspunkt. Men virkeligheden er jo også, at hvis man nu bare passede sit studie, var det her jo ikke så væsentligt. Til argumentet om, at man ikke passer sit studie, fordi man har et job, vil jeg sige: Det er ikke, fordi man har et job; så er det, fordi man ikke er opdraget til også at passe sit studie. Vi mangler arbejdskraft, vi kan frigøre arbejdskraft, og naturligvis må vi forvente, at folk, der er på et studie, passer deres studie.

Ordføreren.

Jeg tror også, at langt de fleste studerende passer deres studie, og jeg tror også, at langt de fleste studerende arbejder ved siden af. Vi vurderer bare, at den sats, der er for, hvad man må tjene, alligevel ligger meget godt i tråd med, hvor mange timer man reelt vil kunne overkomme at arbejde, i forhold til at man også skal passe sit studie. Derudover kan man jo sige, at et fuldtidsarbejde ved siden af nok også ville betyde, at man ikke har brug for su, og så er der måske ingen grund til, at staten også betaler.

Næste korte bemærkning er til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Først tak til Moderaternes ordfører, fru Karin Liltorp, for talen. Noget af det, jeg gerne vil spørge ind til, er det her med tillid. Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at vi i et samfund som det danske har tillid til hinanden, og at vi også har tillid til de studerende – tillid til, at de godt kan finde ud af at håndtere at prioritere både job og uddannelse på en gang.

Jeg medgiver, at det kan være udfordrende at skulle hænge i og sørge for, at man hele tiden er med fagligt. Man skal tage sig tid til at gøre det og fordybe sig. Men er det ikke også at vise de studerende tillid, at man siger: Ved I hvad, vi ved godt, at det er hårdt både at arbejde og studere, men vi har tillid til, at I rent faktisk godt kan jonglere rundt med de ting i jeres liv i forhold til at få jeres økonomi til at hænge sammen?

For det er jo også dyrt at være studerende, hvis man skal bo i egen bolig og der er transport til uddannelsesstedet osv. osv. Så medgiver Moderaternes ordfører ikke, at vi skal vise de studerende noget tillid?

Ordføreren.

Jeg har kæmpe, kæmpe tillid til de studerende. Det håber jeg ikke at der er sået tvivl om, og jeg tror også, at de studerende selv kan finde ud af håndtere deres økonomi og finde ud af, hvor meget de arbejder ved siden af. Men ligesom det også er blevet fremhævet af Venstres ordfører, synes jeg ikke, at staten nødvendigvis behøver at supplere, hvis man synes, at man har tid nok til at have et fuldtidsjob ved siden af.

Jeg synes, at det lidt er det, der ligger i systemet, nemlig at vi netop supporterer der, hvor der er brug for det. Og hvis man har overskud, hvilket er al ære værd, til at få en betydelig højere løn end de her 18.000 kr. om måneden plus su, så synes jeg ikke, at staten nødvendigvis behøver at supplere med su.

Spørgeren.

Tak for det svar. Det er jo rene linjer fra Moderaternes ordfører, kan man sige. Jeg kan så også bare være bekymret for især sundhedsvæsenet, når vi kan se, at for f.eks. en social- og sundhedsassistent, der læser til sygeplejerske, bliver de der 18.000 kr. jo hurtigt en begrænsning for, at man rent faktisk også tager nogle af de der vigtige ekstravagter på sygehuset, sådan at patienterne og borgerne kan blive passet.

Er det ikke smadderærgerligt, at der faktisk her er nogle incitamenter til ikke at tage nogle ekstra vagter, netop i sundhedsvæsenet, hvor vi mangler de hænder?

Ordføreren.

Nu har jeg ladet mig fortælle, at vi ikke har nogen data, der underbygger, at det her forslag faktisk vil øge arbejdsudbuddet. Ud over det håber jeg da ikke, at det nødvendigvis er det, der stopper den studerende. For hvis de ser, at det er meget gavnligt at tage de her ekstravagter, så håber jeg da, at de bliver ved med det og måske erkender, at de lige skal lade det gå ud over su'en, hvis man kan sige det på den måde. De må jo meget gerne tjene de her penge, og hvis det er det, der giver mest mening for dem, så synes jeg, at vi skal understøtte det. Ud over det synes jeg jo netop, at de skal have mulighed for at fordybe sig i deres studier og ikke være nødt til at have et arbejde ved siden af.

Næste korte bemærkning er til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak. Og tak for ordførertalen. Jeg vil gerne spørge lidt ind til det, ordføreren siger i talen, hvor ordføreren kommer ind på det her med de studerendes tid til fordybelse. Ordføreren vil gerne sikre, at de studerende har tid til fordybelse, men skal de studerende ikke selv bestemme, hvordan de bruger deres tid, altså hvor meget de har lyst til at arbejde ved siden af deres studier? Det kan vel ikke være os politikere herinde på Christiansborg, der skal afgøre, hvor meget de studerende skal arbejde ved siden af deres studier.

Ordføreren.

Nej, bestemt ikke – det må de studerende helt selv rode med, vil jeg næsten sige, bare de kan læse deres pensum og kan klare deres eksamener. Men nu er det jo engang sådan her i landet, at vi har normeret det til, at et fuldtidsstudie tager 37 timer om ugen. Det er ligesom det, der er lagt op til, og det er det, der bliver testet på fra de forskellige universiteters side, hvor man siger, at et fuldtidsstudie tager 37 timer om ugen. Men hvor mange timer den enkelte bruger på det, er selvfølgelig op til dem. Men der er jo netop også sat de her 18.000 kr. om måneden, i forhold til at de kan arbejde ved siden af. Så det anerkender vi jo fuldt ud.

Spørgeren.

Jamen jeg vil gerne tilbage til det her med de studerendes ansvar, for det er vel i bund og grund de studerendes eget ansvar, hvor meget tid de lægger i deres studie. Det er rigtigt, som ordføreren kommer ind på, at et studie er normeret til 37 timer om ugen, og vi kan klart også anbefale, at de studerende bruger den tid på det, der skal til. Men jeg kan ikke se, at vi herinde fra Christiansborg skal begrænse det, i forhold til hvor meget de må arbejde ved siden af deres studier.

Ordføreren.

Nej, og det ligger der bestemt heller ikke i forslaget. De må arbejde akkurat lige så meget, som de vil. Og jeg har lidt svært ved at forestille mig, at Liberal Alliance skulle synes, at man skal have su, når man tjener en fuld løn og er fuldt i stand til at forsørge sig selv. Så lige den del af det har jeg måske svært ved at forstå skulle være Liberal Alliances holdning til de studerende. De må arbejde akkurat lige så mange timer, som de har lyst til. Det er der ingen begrænsninger i, men de modtager bare ikke su ved siden af i så fald.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Karin Liltorp, Moderaterne. Næste ordfører er fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg forstår godt, at man i Danmarksdemokraterne gerne vil gøre noget for de studerende. Jeg deler måske ikke helt i samme grad ambitionen om at øge arbejdsudbuddet, men i SF vil vi også gerne gøre noget for de studerende. Vi tror simpelt hen bare ikke, at det er det her, der er brug for. De studerende har brug for at få mere ro på, ikke retten til at arbejde mere. Su er en ydelse, der skal sikre, at hovedfokus er på studiet som en fuldtidsbeskæftigelse. Studiejobbet skal ikke pålægge de studerende en for stor arbejdsbyrde. Uden regulering af mængden af studiejob får arbejdsmarkedet mulighed for at øge forventningerne til de studerendes arbejdstid og i værste tilfælde også til arbejdsbyrden. Det kan ende med, at de studerendes fokus flyttes fra studierne over på studiejobbet.

Grænsen sikrer, at det ikke har mulighed for at ske. Vi signalerer med begrænsningen, hvad den mulige arbejdstid skal være for både de studerende, men også for de arbejdsgivere, der ansætter studentermedhjælpere. For studiejobbet skal ses som et bidrag til studiet, uanset om det er i form af en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet eller en økonomisk støtte til leveomkostninger. Sidste år stemte vi i SF for at hæve fribeløbet med de her 4.000 kr., som betyder, at de studerende i dag kan tjene 18.412 kr. ved siden af deres su. Hvis man arbejder 15 timer om ugen, svarer det til en timeløn på over 306 kr. Det er der nu engang ikke mange studiejobs der giver.

Arbejder man mere end 15 timer, er det svært så samtidig at kalde sig fuldtidsstuderende, hvilket vi med bl.a. den maksimale studietid kræver at de studerende er. Det er vi i SF meget bekymret for, for det nuværende fribeløb giver netop de studerende mulighed for at få et økonomisk overskud og erhvervserfaring via studiejobbet, mens det samtidig er med til at passe på deres arbejdsbyrde.

Derudover har vi også hæftet os ved finansieringen af beslutningsforslaget. Den skal ske ved at genindføre opholdskravet ved dagpenge, som blev afskaffet i 2020. Det betød, at man skulle have opholdt sig i Danmark i 7 ud af de seneste 12 år for overhovedet at have ret til dagpenge. Det var hverken gavnligt for flygtninge i arbejde eller danskere med arbejde i udlandet. Samtidig var det med til at svække dagpengesystemet, fordi flere meldte sig ud af a-kasserne. Derfor kæmpede vi i SF for at få det fjernet, og det giver af samme grund ingen mening for os at genindføre det.

Beslutningsforslaget vil derfor både skabe muligheder for at forringe studielivet og for at forringe dagpengesystemet. SF er derfor imod, og jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at de også er imod forslaget. Tak for ordet.

Den første korte bemærkning er til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Jeg hørte ikke lige til sidst, hvilket parti ordføreren skulle hilse fra, men det kan ordføreren lige nævne igen her bagefter.

Tak for klar tale fra SF, også tak for ordførertalen. Nu mangler vi jo hænder i bl.a. sundhedsvæsenet, og noget af det, jeg i hvert fald har erfaret, er, at social- og sundhedsassistenter, som læser til sygeplejerske, og som rigtig gerne vil tage de der ekstra vagter på sygehuset, i hjemmeplejen eller på plejehjem, i dag kan se det som en begrænsning i forhold til rent faktisk at tage de vagter dér, hvor vores bedsteforældre skal behandles eller passes og plejes, sådan at man i stedet for er nødt til at hyre dyre vikarer ind eller lignende. Det tænker jeg jo ikke er det incitament, vi gerne vil give de studerende, i hvert fald ikke hvis de har et arbejde i en branche, hvor de kan gøre rigtig meget for bl.a. at sikre en værdig ældrepleje. Hvad tænker ordføreren fra SF om det?

Ordføreren.

Tak. Det var Enhedslisten, jeg skulle hilse fra før.

Når det kommer til eventuelle sygeplejestuderende, der måtte arbejde i sosu-fag, så synes jeg, det er en rigtig god idé, at vi skaber bedre muligheder for merituddannelser, og at vi skaber bedre muligheder for at læse på deltid, mens man arbejder flere timer om ugen. Jeg synes, det er en god idé, at vi arbejder med at sikre, at der er gode uddannelser rettet mod sundhedsvæsenet, men i SF deler vi ikke Danmarksdemokraternes synspunkt om, at det er en god idé, at de mennesker, der er i gang med at dygtiggøre sig til f.eks. at være sygeplejersker, bruger størstedelen af deres tid på at være på arbejde. De skal være på studierne og tilegne sig de kompetencer, som der er brug for at sygeplejerskerne har.

Spørgeren.

Men ordføreren må jo også anerkende, at en social- og sundhedsassistent, der læser til sygeplejerske og arbejder på en hospitalsafdeling ved siden af studiet, rent faktisk også dermed får nogle flere kompetencer, som man vil kunne bruge i sit virke som sygeplejerske. Nuvel.

Den her tillid, som vi også skulle have til de studerende, hvor er den hos SF? Kan de ikke klare sig selv? Er de ikke voksne nok til at stå på egne ben?

Ordføreren.

Jeg har rigtig meget tillid til de studerende. Det er arbejdsgiverne, jeg ikke har tillid til. Jeg har ikke tillid til, at der ikke bliver stillet krav om at arbejde 20-25 timer på diverse studiejob. Den her begrænsning på fribeløbet er med til at sikre, at det faktisk ikke fra arbejdsgivernes side kan forventes, at de studerende arbejder mere, og der kan allerede forventes rimelig meget arbejde for de 18.500 kr.

Næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Jeg er klar over, at ordføreren og jeg ser ideologisk forskelligt på verden, men jeg vil godt have en forklaring på, hvorfor man ikke kan have ro på som studerende, hvis man laver noget, man elsker, i 37 timer om ugen, og hvorfor man kun må arbejde i 15 timer. Og så køber jeg ikke ind på den der præmis om, at arbejdsgivere er sådan nogle onde mennesker, der bare har tænkt sig at tvinge sygeplejerskestuderende grædende hjem fra stuerne, fordi de nu har muligheden for at tjene over 18.000 kr. Jeg køber simpelt hen ikke præmissen. Jeg er lidt ked af, at man får det kørt op, for det er jo frivilligt i Danmark. Jeg ved godt, at ordføreren måske er uenig, men det er jo faktisk frivilligt i Danmark at tage det her arbejde. Der er ikke noget tvang i det her forslag. Vi snakker om at give unge mennesker, der har energien og lysten – sådan nogle som mig, som elsker at lave noget ved siden af – mulighed for at gøre det uden at tvangsbeskatte dem, for det er jo det, vi så gør, når de rammer de 18.000 kr. Så mangler man noget, som jeg også mener er helt væsentligt ved, om man arbejder eller ikke arbejder. Det er incitamentet, altså om man får penge med hjem. For når du bliver modregnet i en ydelse, som alle andre kan få for at ligge på sofaen, hvis du arbejder, så er der mange, der vil vælge ikke at tage den ekstra vagt på sygehuset sidst på måneden.

Ordføreren.

Jeg tror, det er en god idé at lave noget, man elsker, 37 timer om ugen. Jeg tror ikke, det er en god idé at lave noget, man elsker, 74 timer om ugen, og det bliver det, hvis man både er fuldtidsstuderende og fuldtidsarbejder ved siden af. Når det kommer til su'en, betragter jeg den, ligesom Venstres ordfører, som en ydelse, vi giver til folk, for at de faktisk har tid til at læse på fuld tid og at de kan klare sig. Hvis man mener, at man kan klare 74 timers arbejde om ugen, synes jeg ikke, man er et af de mennesker, der har brug for den her ekstra ydelse til at kunne fokusere på studiet.

Spørgeren.

Men så perspektiverer jeg det ud et andet sted. Jeg har 35 ordførerskaber. Jeg har lidt mere end 75 timer om ugen herinde, og vi har lige alle sammen stemt igennem, at vi også skal have tid til at studere ved siden af. Vi er ved at lave reglerne om for folketingspolitikere, som arbejder rigtig meget. Vi skal også kunne studere ved siden af, for det har vi behov for. Så hvad er forskellen på sådan et gammelt hoved som mig på 50 år og så en sygeplejerske på 25 eller 26 år? Hvad er det, som jeg ikke forstår at unge – som jeg selv har været engang, godt nok for længe siden – ikke kan holde til nu, hvis de frivilligt vælger at gøre det?

Ordføreren.

Jeg tror på, at der findes 25-årige, der kan holde til at arbejde 75 timer, men jeg tror også på, at det er et problem, hvis det er det, vi forventer af de 25-årige generelt. Nu er det blevet populært i den her debat at omtale det som primært sygeplejersker, men nu er der ikke primært sygeplejersker eller sygeplejestuderende i det her land. Rigtig mange af de studerende arbejder i private virksomheder, arbejder i ministerier og arbejder andre steder, hvor en ekstra forventning fra arbejdsgivere kan betyde en meget høj arbejdsbelastning, og det forsøger vi altså med den her grænse for fribeløbet at sikre ikke sker.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Sofie Lippert, SF. Den næste ordfører er fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak for ordet, og først og fremmest tak til fru Marlene Harpsøe og Danmarksdemokraterne for at have fremsat et så vigtigt beslutningsforslag – et beslutningsforslag om at ophæve grænsen for, hvor meget en studerende må tjene ved siden af sin su. Det er noget, vi i Liberal Alliance har kæmpet for siden tidernes morgen, men jeg tænker, at forslagsstillerne i hvert fald nu er blevet bekendte med, at der på su-området er indgået forlig mellem mange af partierne her i Folketinget, og Liberal Alliance er en del af su-forliget, hvilket også betyder, at vi ikke kan stemme for beslutningsforslaget. Men vi håber, at vi kan være med til at starte en dagsorden, som kan danne baggrund for det videre arbejde i forligsgruppen, for hvorfor er det, at vi skal straffe de studerende for at arbejde?

I Liberal Alliance mener vi, at de studerende må tjene lige så meget, som de har lyst til, ved siden af deres su, uden at de så at sige bliver modregnet, hvis de overstiger en politisk fastsat indkomstgrænse. Det er ikke kun sundt for vores samfund, men det er også sundt for de studerende at have et job ved siden af deres studier. Desværre mindsker indkomstgrænsen de studerendes incitament til at arbejde, hvilket jeg ikke synes er hensigtsmæssigt, for vi har brug for de unge mennesker på arbejdsmarkedet og i særdeleshed nu, hvor vi står med en akut mangel på arbejdskraft inden for flere brancher.

Vi har ad flere omgange hævet indkomstgrænsen for de studerende, senest sidste år, hvor vi i Folketinget vedtog, at studerende kunne tjene 4.000 kr. mere om måneden ved siden af deres su. Det var bare én af i hvert fald flere omgange, og vi synes i Liberal Alliance, at det er positivt, at indkomstgrænsen bliver hævet. Men i stedet for at vi bliver ved med at sætte den op, hvorfor så ikke bare afskaffe den helt? Tak for ordet.

Den første korte bemærkning er til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Tak til LA og fru Sandra Elisabeth Skalvig. Jeg er rigtig glad for at høre, at det faktisk er et forslag, som LA bakker op om og også vil arbejde videre med i su-forligskredsen. Det synes jeg er rigtig positivt og dejligt. Så tak for det. Vi er helt på samme linje.

Noget af det, som jeg synes er vigtigt også at sige i den her debat, er jo, at der ligger nogle beregninger bag kritikken af det her forslag, som bunder i en betydelig usikkerhed og en antagelse af, at adfærden er uændret. Det er jo så bl.a. den kritik, man går ud med, i forhold til hvorvidt det her faktisk har en betydning for adfærden også i forhold til arbejdsudbuddet. Hvad gør LA sig af tanker om den her betydelige usikkerhed, der rent faktisk ligger i forhold til den kritik af forslaget, som nogle rejser?

Ordføreren.

Jeg synes, det er et lidt svært spørgsmål at svare på. Jeg kan som udgangspunkt ikke se den usikkerhed. Selvfølgelig er der en vis usikkerhed, og der vil altid være en vis usikkerhed, i forhold til om det her vil give et øget arbejdsudbud eller ej. Men som udgangspunkt lægger det her en begrænsning på nogle studerende, i forhold til hvor meget de ønsker at arbejde ved siden af deres studie. Jeg tror på, at hvis vi ophæver den her grænse, er der flere, der vil tage nogle ekstra timer bl.a., som ordføreren for forslagsstillerne også er inde på, på sygehusene, men også generelt i andre fritidsjob. Jeg tror også, at de studerende ikke på samme måde vil blive skræmt fra at have arbejde eller vil begrænse det arbejde, de kan have ved siden af deres studier.

Spørgeren.

Mange tak for svaret. Og igen glemte jeg også at sige tak for, at LA også i su-forligskredsen kæmper kampen for at hæve fribeløbet og også har været med til aftaler der, for det er nemlig rigtig, rigtig vigtigt. Så tak til ordføreren. Jeg håber på et fortsat godt og konstruktivt samarbejde.

Ordføreren.

Tusind tak. Jeg glæder mig også til det videre samarbejde.

Næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det, og tak for en god ordførertale. Det er selvfølgelig vanskeligt, når man står deroppe og har et liberalt hjerte og egentlig er bundet af et forlig, der er lavet tidligere. For først siger ordføreren, som man selvfølgelig skal: Vi er med i forliget. Og så siger ordføreren nærmest ordret, hvad forslaget går ud på.

Men så slog det mig, at ministeren sagde, at dem, der var med i forliget, jo havde muligheden for at gøre noget ved det. De kan gøre det lige nu. Det kan Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige ikke – vi er ikke med i forliget – men det kan Liberal Alliance. Liberal Alliance kan gå til ministeren nu og bede ministeren om at få ændret det her, for I er med i forligsaftalen. I kan gøre det. Så vil ordføreren tage det med tilbage? For jeg er klar over, at det selvfølgelig er noget, der sikkert skal op på et gruppemøde et par gange. Vil ordføreren tage det her med tilbage og bede ministeren om at åbne forliget op? Jeg er sikker på, at Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige nok skal komme og bakke op om ordførerens krav om, at vi selvfølgelig som det mest naturlige i verden fjerner indkomstgrænsen i forbindelse med su.

Inden ordføreren får ordet, vil jeg bare sige, at vi ikke bruger direkte tiltale i Folketingssalen, heller ikke i flertalsformer.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg var inde på i min ordførertale, håber jeg, at det her forslag kan starte en dagsorden, som kan danne baggrund for det videre arbejde i forligsgruppen.

For der er ingen tvivl om, at Liberal Alliance har kæmpet for en fuldstændig ophævelse af indkomstgrænsen. Men samtidig, når man sidder rundt om et forhandlingsbord, indgår man oftest et kompromis, og så at sige siden 2013 har Liberal Alliance været med til at hæve indkomstgrænsen med 9.000 kr., og det er vi faktisk godt tilfredse med.

Spørgeren.

Først undskyld til formanden. Jeg ved, at formanden – ligesom jeg – selv er håndværker, så når han kan lære det, lærer jeg det også på et tidspunkt med de direkte tiltaleformer. Det lover jeg.

Jeg køber fuldstændig ind på, at man er en del af et forlig, og at man giver og tager. Det er superfint, det har jeg stor respekt for. Men det, mit spørgsmål egentlig går på, er, at jeg godt kan blive bekymret for, om det ligger langt ude i fremtiden, at det her forlig bliver diskuteret, selv om det står i regeringsgrundlaget. For det er jo ikke noget, der hverken fjerner en store bededag eller får ekstra penge i kassen. Så vil ordføreren være med til, at Liberal Alliance presser på for, at det her kommer på tapetet snart – ikke nødvendigvis før sommerferien, men så eventuelt lige umiddelbart efter?

Ordføreren.

Som jeg har forstået det på ministerens tidligere udtalelser, bliver der arbejdet på, at vi skal snakke su om ikke så forfærdelig lang tid. Efter hvad jeg har kunnet læse mig til, skulle det nok ikke være inden sommerferien – det tænker jeg ikke der er plads til i programmet – men jeg tænker måske inden for det næste års tid, og så vil vi naturligvis i Liberal Alliance prøve i hvert fald at stå fast ved, at vi ønsker en fuldstændig ophævelse af indkomstgrænsen.

Næste korte bemærkning er til fru Karin Liltorp, Moderaterne.

Tak for det. Ordførerens tale gjorde mig lidt nysgerrig på Liberal Alliances generelle ideologi. For nu har jeg jo fulgt meget med i især valgkampen om »Du kan selv« og »Du er stærk«. Den har virkelig hyldet individets ressourcer, og jeg skal bare høre, om det er Liberal Alliances generelle ståsted, at folk, der godt kan klare sig selv, og som er i stand til at få en høj indkomst, alligevel skal støttes af staten, på trods af at de har vist, at de sagtens kan klare sig selv.

Ordføreren.

Vi mener ikke, at vi skal straffe de studerende for rent faktisk at arbejde, og vi har ikke lyst til at blande os i, hvor meget de studerende tjener ved siden af deres su.

Spørgeren.

Så Liberal Alliance kan ikke se et problem i, at vi giver statsstøtte til folk, der som sådan ikke har brug for den her hjælp? Jeg troede, at Liberal Alliance netop var varsomme med at give ud af folks skattekroner, medmindre der var behov for det. Det er derfor, jeg er lidt forvirret over det her ideologiske ståsted.

Ordføreren.

Man kan sige, at i forhold til det ideologiske har vi ikke et ønske om, at man skal straffe studerende for rent faktisk at være ude på arbejdsmarkedet og bruge mange timer derude. Og vi er ikke interessede i at blande os i, hvor mange timer de studerende har, eller hvor meget de tjener ved siden af deres su.

Næste korte bemærkning er til fru Sofie Lippert, SF.

Tak for ordet. Mit spørgsmål er i virkeligheden meget i tråd med den tidligere spørgers, hvor jeg kunne godt tænke mig at høre, om det for Liberal Alliance gælder alle ydelser, altså om det generelt er sådan, at Liberal Alliance ikke ønsker at blande sig i, hvor meget folk måtte arbejde ved siden af en offentlig ydelse, og at vi derfor generelt skal fjerne de her mange modregninger, vi har i store dele af vores ydelsessystem.

Ordføreren.

Der vil jeg forbeholde mig retten til at sige, at det nok falder uden for det beslutningsforslag, vi drøfter her i Folketingssalen.

Spørgeren.

Så vil jeg i stedet spørge om noget, der er mere i tråd med beslutningsforslaget, for det her beslutningsforslag vil jo åbne op for, at man arbejder rigtig mange timer ved siden af sit studie. Vil Liberal Alliance være med til så at forbedre muligheden for at studere på lidt nedsat tid, så der faktisk er tid til at arbejde de her 20, 25, 30 timer, som der nok skal til for at tjene mere end 18.500 kr.?

Ordføreren.

Vi er naturligvis åbne over for at se på, om der er andre måder, man kan studere på. Så vi er ikke afvisende over for at se på, om vi kan lave nogle anderledes muligheder, men naturligvis i et tæt samarbejde med universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.

Næste korte bemærkning er til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Det er måske ikke helt fair, at det lige er ordføreren for Liberal Alliance, der står for skud nu, men i forhold til at der er flere andre, der har nævnt det her med, hvor meget man så egentlig må tjene, hvis vi bare ophæver grænsen. Mener Liberal Alliance så helt seriøst, at jeg som folketingsmedlem – og jeg har su-klip tilbage – skal kunne tilmelde mig et studie og så bare få udbetalt su'en ved siden af, mens jeg får mit vederlag fra Folketinget? Jeg kan jo om nogen, må man da sige, leve for det vederlag, jeg får udbetalt. Så mener Liberal Alliance virkelig, at det er den bedste måde at bruge pengene i vores statskasse på, altså udbetale su til folketingsmedlemmer herinde eller til mennesker, der tjener det samme i løn om året?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, at studerende er ansvarlige nok til at vide, hvornår de har behov for at få su ved siden af det, de tjener ved siden af deres studie.

Spørgeren.

Jeg er med på, at studerende jo altid kan frasige sig deres su. Det vil nok være de færreste, der – hvis man ophæver grænsen – bare vil sige nej tak til at få en check fra staten trods alt. Jeg skal bare høre, om Liberal Alliance simpelt hen mener, at du skal kunne tjene, hvad skal vi sige, 50.000 kr. hver eneste måned og så få udbetalt su samtidig. Mener Liberal Alliance virkelig, at det er den bedste brug af statens penge frem for at give skattelettelser eller investere i vores uddannelser for de penge?

Ordføreren.

Jeg mener, at det her er en regel, der rent faktisk begrænser nogle unge i at arbejde det, de har lyst til ved siden af deres studier. Jeg mener ikke, at vi skal begrænse de studerende i at arbejde. Jeg mener, at de selv er ansvarlige, i forhold til hvor meget de kan arbejde og hvor meget de kan tjene ved siden af, det mener jeg ikke de skal straffes for, ved at vi fra politisk hold går ind og bestemmer, hvor meget de reelt set må tjene ved siden af deres su.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

Først og fremmest tak til Danmarksdemokraterne for forslaget, og tak til jer alle sammen for den fantastisk gode debat, vi har. Det synes jeg gerne jeg vil anerkende. I Det Konservative Folkeparti vil vi også anerkende det kæmpestore behov, vi har, for at få øget arbejdskraften i Danmark, så hvis det her forslag kunne være medvirkende og bidrage til det, jamen så tænker vi, at det da kunne være en de knapper, man kunne skrue på. Samtidig ser vi også rigtig meget frem til de kommende drøftelser, da vi jo er en del af su-forligskredsen. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Tak til fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti for en god tale. Jeg blev rigtig glad for at høre, at man ligesom Danmarksdemokraterne bl.a. er optaget af at sikre, at der rent faktisk er arbejdskraft nok til bl.a. de trængte brancher. Det var i hvert fald det, jeg hørte mig til at man var optaget af. Så tak for det.

Når jeg tager ordet, er det selvfølgelig også for at anerkende ordførerens parti i forhold til den debat, som vi har her i dag, hvor det ofte bliver sådan en debat i en lille lukket gruppe et eller andet sted her tæt på Christiansborg, men hvor det ikke er sådan, at man kan tage debatten her i Folketingssalen. Så også tak for, at man anerkender, at det er godt at kunne tage nogle debatter her i salen og ikke uden for de her mure. Så vil jeg også gerne sige tak til ordføreren, og det er mest bare tak for at kæmpe kampen omkring at hæve fribeløbet. For der er rigtig mange ude i den virkelige verden, som er glade for, at man kæmper den kamp.

Ordføreren.

Selv tak.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Vi når langt rundt i debatten i dag. Det er dejligt, og tak for at have fremsat beslutningsforslaget. Det er altid dejligt at få en anledning til at diskutere uddannelse, su og vores dygtige unge studerende her fra Folketingets talerstol. Ligesom alle andre kan jeg jo også ret hurtigt konstatere, at det her er et forslag, der går ind i den forligskreds, som Radikale Venstre også er en del af, og at vi derfor på den baggrund som udgangspunkt naturligvis heller ikke kan støtte beslutningsforslaget fra Danmarksdemokraterne om bare at ophæve indkomstgrænsen.

Jeg er rigtig glad for, at vi jo faktisk ad et par omgange har sat beløbsgrænsen ret betydeligt op. Jeg mener, det er vigtigt, at man har mulighed for at have et studiejob ved siden af. Det er nok også de færreste unge, der i hvert fald igennem en længere periode kan få det til at løbe rundt udelukkende på su, mens de studerer, og samtidig er der rigtig mange gode effekter ved at have et studiejob ved siden af. Vi ved jo også, at det er en af de afgørende ting i forhold til at få et job efter endt studie. Så jeg er rigtig glad for det, når der er gode studiemuligheder til vores studerende. Samtidig er det også vigtigt for os i den her balance at huske, at studerende skal være studerende, og at der skal være tid til det. Det er jo faktisk også derfor, vi udbetaler su'en, altså for at du har et grundlag for at kunne tage din uddannelse undervejs uden at skulle arbejde helt åndssvagt mange timer for at få dit liv til at hænge sammen og kunne betale en husleje.

Vi kan i forligskredsen altid diskutere, præcis hvor den grænse skal være, men når vi kommer ind og snakker om, om grænsen bare fuldstændig skal ophæves, så synes jeg faktisk, vi går for langt, og det synes jeg egentlig også at mange af de mere blå partier burde være med på. Jeg synes ikke, det er en straf mod de studerende, men jeg synes, der er en fair overvejelse i, hvilke understøttelsesydelser vi som stat og som samfund skal bruge vores fælles penge på. Su'en bliver betalt af os alle sammen og af skatteyderne i det her land. Derfor skal den heller ikke bare udbetales, fordi folk synes, det kunne være lækkert lige at få den udbetalt. Den skal blive udbetalt, fordi den faktisk understøtter, at man tager en uddannelse, og det vil derfor sige, at jeg, hvis jeg selv eller andre herinde fra Folketinget f.eks. igen tilmeldte os et studie, så faktisk ikke mener, at vi skal have udbetalt su ved siden af vores vederlag. Det synes jeg ikke er den bedste brug af vores midler. Så må jeg også bare sige, at jeg, hvis jeg havde 150 mio. kr., som det anslås at koste, så i hvert fald ville vælge at bruge dem anderledes i vores uddannelsessystem end på det her.

Så er der også hele diskussionen om, hvor meget arbejdsudbud det her forslag vil give. Det er klart, at det altid er svært at regne på arbejdsudbud. Det ved jeg også selv, når vi kigger på rekruttering af international arbejdskraft osv., altså at det altid er svært at regne på. Der bliver sagt fra regeringens side, at der ikke kommer noget arbejdsudbud. Jeg er sådan set ikke helt overbevist om, at det ikke kunne give en lille smule. Det er jo også derfor, vi tit har opjusteret grænsen, og jeg vil gerne være med til at se på, om grænsen ligger det rigtige sted, og være med til at kigge den vej, når regeringen på et tidspunkt indkalder til forhandlinger. Men de drøftelser skal i hvert fald foretages i en samlet su-forligskreds, hvor vi samlet får sikret, at unge mennesker er dækket ordentligt ind i vores su-system. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Først tak til Radikale Venstres ordfører for klar tale fra talerstolen her i Folketingssalen. Jeg tænker også, at det ville være lidt mærkeligt, hvis fru Katrine Robsøe, samtidig med at hun var mf, begyndte at læse og fik su ved siden af, og jeg tænker, at noget af det, der måske kan regulere det, er risikoen for, at ordføreren ender på forsiden af Ekstra Bladet. Det vil sikkert regulere det rimeligt, sådan at ingen mf'er, heller ikke fru Katrine Robsøe, forsøger at tage en uddannelse med su ved siden af folketingshvervet. Så det tænker jeg helt naturligt vil regulere sig selv.

I forhold til arbejdsudbuddet er jeg glad for at høre, at Radikale Venstre sådan set er opmærksom på, at det godt kan være, at det rent faktisk giver en lille smule – og hvorfor ikke give erhvervslivet den håndsrækning også at vise tillid til de studerende på den baggrund? Det håber jeg at ordføreren vil komme med sine bemærkninger til.

Ordføreren.

Jeg vil bare sige, at jeg måske ikke synes, at alle mulige andre, der tjener det samme som en mf, skal have udbetalt su, bare fordi de ikke risikerer at komme på Ekstra Bladets forside. De har måske ikke den samme frygt for Ekstra Bladet, men jeg synes sådan set ikke, at det er det, vi skal bruge statens penge på, hvis folk tjener så meget ved siden af.

Så vil jeg bare sige i forhold til det med arbejdsudbuddet, at vi jo i Radikale Venstre er gået sammen med Konservative og Liberal Alliance for rent faktisk at komme med forslag, der vil øge antallet af kolleger til alle vores hårdtarbejdende mennesker derude både privat og offentligt. For vi anerkender, at vi har enormt store problemer. Vi kan ikke følge med som samfund, hvis ikke vi rent faktisk laver reformer og kommer med, hvis ikke vi sørger for at invitere folk ind udefra, der kan bidrage til, at vi kan få vores samfund til at løbe rundt på en måde, som vi i Radikale Venstre også gerne vil og vil udvikle det til.

Spørgeren.

Mange tak for svar. Så vil jeg også gerne lige spørge, om ordføreren ikke også anerkender, at lige præcis det, at man kan få su ved siden af, faktisk også lægger et låg på, hvor meget man så arbejder. Én ting er, at der er en indkomstgrænse, men lige præcis su'en gør jo, at man så ikke skal arbejde det ekstra antal timer, som så vil gå fra, at man studerer. Anerkender fru Katrine Robsøe ikke det?

Ordføreren.

Altså, hvis spørgeren spørger, om vi i Radikale Venstre ville være indstillet på at sige, at så skulle man bare slet ikke have su, fordi su'en kunne gå ud over arbejdsudbuddet, og fordi du så ville arbejde mere, hvis du ingen su fik, så kan jeg i hvert fald sige meget klart, at Radikale Venstre støtter op om vores su og ikke ønsker at afskaffe den.

Den næste spørger er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Det var, fordi fru Katrine Robsøe selv meldte ud i salen, at hun ikke kunne forstå, at vi i de blå partier var sådan nogle slemme mennesker. Men det er jo nogle universelle ydelser, vi har. Det, vi siger, er, at det her bare er en tvangsskat. Jeg kan forstå på ordføreren, at hun egentlig siger, at vi som folketingsmedlemmer ikke skal have su, når vi tager en uddannelse. Jeg synes jo i sig selv, at det, at der er folketingsmedlemmer, der har taget universitetsuddannelser, mens de har siddet herinde, måske var noget, vi skulle kigge på, i forhold til om de så havde for lidt at tage sig til herinde.

Men vil ordføreren ikke bare bekræfte, at der jo også er su til hjemmeboende, som ret beset ikke opfylder det, som ordføreren mener er betingelsen for su, nemlig at man kan tjene til at betale regningerne? For så længe du er hjemmeboende, må vi sige, at der allerede inden du fyldte 18 år, var nogle, betalte dine regninger?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg ikke kan huske, præcis hvad det var, spørgeren fik sagt om, hvordan jeg havde omtalt partier. Jeg mener i hvert fald ikke, at jeg fik sagt, at nogen var onde. Det ville ligge meget langt fra, hvad jeg normalt ville sige om mennesker.

Vi kan altid diskutere su, og præcis hvor den skal ligge, og præcis hvor de her indkomstgrænser skal ligge, men jeg vil bare gerne have, at man husker, når vi har su'en til hjemmeboende med, og når man nævner den her fra Nye Borgerliges side, at vi har unge mennesker, der ikke har samme forudsætninger, som jeg selv har haft, for at kunne få hjælp hjemmefra. Jeg har også haft meget tætte og gode relationer til nogle, der oplevede, at det var fuldstændig nødvendigt, at man som ungt menneske faktisk kunne spæde til huslejen hjemme hos sine forældre, for at tingene kunne løbe rundt i husstanden.

Spørgeren.

Jeg forstår godt, hvor ordføreren vil hen, men det giver jo så bare ingen mening, at vi har en su for at betale forældrenes husleje. Altså, det giver ingen mening, at su-systemet bliver brugt til det. Jeg er klar over, at der er situationer, hvor det kan være sådan. Men jeg synes bare, at det bliver lidt en stråmand, når vi snakker om, at vi ikke skal have studerende, der tjener det, vi tjener herinde – vi tjener vel omkring 50.000 kr. Det er jo ikke det, vi snakker om, vi snakker om 18.000 kr., og det er ganske få procent, der tjener mere end det. Lad os da fjerne det her og sige, at su er for alle, og så samtidig udnytte, at der er nogle, der gerne vil arbejde.

Ordføreren.

Men det her forslag er jo et forslag, der fuldstændig vil fjerne grænsen, og det vil så, er jeg bare nødt til at slå fast, også inkludere dem, der f.eks. tjener 50.000 kr. hver måned. Så kan man jo som parti godt mene, at de samtidig skal modtage su. Der mener jeg, at vores skattekroner er brugt bedre på en anden måde.

Dermed siger vi tak til ordføreren. Og den næste ordfører på talerstolen er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Vi glæder os over beslutningsforslaget af flere grunde. For det første har vi noteret os, at de tidligere medlemmer af Dansk Folkeparti i hvert fald på dette punkt stadig væk mener det samme nu, hvor de er medlemmer af Danmarksdemokraterne, som da de var medlemmer af Dansk Folkeparti. På alle andre områder er man jo på vild flugt – hovedtørklæder, konventioner, EU og udenlandsk arbejdskraft; man kan selv fortsætte rækken. For det andet er det indholdsmæssigt en god idé at fjerne denne beløbsgrænse. Vi har arbejdet for det i mange år, vi har foreslået det ved tidligere lejligheder, og derfor støtter vi også dette beslutningsforslag indholdsmæssigt.

Når ministeren forhåbentlig snart indkalder til forhandlinger om su, vil vi tage det her forslag med som vort eget, og jeg kan forstå, at der også er andre partier i Folketingssalen, der vil tage det med. Så forhåbentlig kan vi få fjernet beløbsgrænsen, som ikke giver nogen mening, og lade det være op til den studerende selv at afgøre, hvor meget han eller hun vil arbejde. Tak for ordet.

Der er en enkelt, der har ønsket en kort bemærkning. Fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Først tusind tak til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti for at bakke op om beslutningsforslaget fra Danmarksdemokraterne. Det er jeg umådelig glad for at høre. Og jeg kan jo også høre, at vi virkelig har en fælles dagsorden her i forhold til at sikre, at den her indkomstgrænse kommer væk. I Danmarksdemokraterne vil vi jo virkelig gerne tage politisk ansvar, og hvis Danmarksdemokraterne kommer ind i su-forligskredsen, kan både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne være med til at løfte den her dagsorden.

Så jeg vil gerne høre, om Dansk Folkeparti er klar til at sige ja til, at Danmarksdemokraterne træder ind i su-forligskredsen.

Ordføreren.

I Dansk Folkeparti takker vi også for, at Danmarksdemokraterne bakker forslaget op om at fjerne beløbsgrænsen. Det er vi jo glade for at man også støtter i den nuværende situation.

Med hensyn til forligsstof er Folketingssalen ikke det rigtige forum at tage disse drøftelser i.

Spørgeren.

Nu må hr. Alex Ahrendtsen sige det klart – kommer Dansk Folkeparti til at stå i vejen for, at Danmarksdemokraterne kan træde ind i su-forligskredsen, ja eller nej?

Ordføreren.

Det er som sagt ikke det rigtige forum at tage den slags drøftelser i. Det har ministeren jo også klart tilkendegivet, da ordføreren spurgte ministeren om det.

Lad os tage snakken om det indholdsmæssige. Dansk Folkeparti vil gerne fjerne beløbsgrænsen. Det har vi villet i mange år i lighed med andre partier. Vi bærer det ind i forhandlingerne, når de forhåbentlig snart bliver åbnet af ministeren.

Dermed tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Jeg kigger mig en lille smule rundt for at være sikker på, at vi kan gå direkte til Nye Borgerlige. Det er der ikke nogen der har noget imod. Derfor er det hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Skal vi straffe studerende, som vælger at tjene mere end 18.000 kr.? Eller skal staten få ondt i bagdelen over, at der er nogen, der godt kan lide at arbejde? Det er dybest set det, det her går ud på. For der er faktisk ikke noget i det her forslag, som siger, at vi ikke har en forventning om, at folk passer deres studie. Det håber jeg hele Folketinget kan blive enige om er noget, vi skal have kigget på, hvis det viser sig, at folk ikke passer deres studie. Så skal vi jo selvfølgelig sørge for, at de gør det, eller at de ikke bruger statens penge på at gå på et dyrt studie.

Skal folketingsmedlemmer have su? Det ville nok være at tage munden fuld at sige, at vi havde behov for det på bankkontoen. Men su skal være en universel ydelse, man får for at studere, og man skal passe på med at blive dobbeltmoralsk, for vi har altså lige siddet herinde og talt om, at det bare var rigtig vigtigt, at vi fik lavet noget lovgivning om, sådan at vi kunne komme til at studere, mens vi sad i Folketinget. Vi får så vores vederlag, mens vi studerer, og hvis man skal købe retorikken, må man så kun arbejde 15 timer i Folketinget, fordi man studerer fuld tid ved siden af. I mit parti er det ikke nok, at jeg kun arbejder 15 timer, og så må jeg jo så være udelukket fra det. Jeg lever med det, og jeg lever også uden su'en. Jeg ville nok ikke tilvælge den, hvis jeg valgte at tage en uddannelse en gang til, mens jeg sad i Folketinget.

I Nye Borgerlige finder vi gerne noget arbejdsudbud. I kan bare kigge over til os. Vi har ledige lokaler, som vi kan sidde i, og det er jo dejligt. Vi kan sagtens finde noget arbejdsudbud, men vi skal gøre det ved ikke at straffe nogen, der kommer med den ekstra indsats, for det jo det, vi gør. Vi straffer dem, som rammer det loft, og hvad gør mennesker, når de sidder og tænker: Jeg rammer loftet her om ganske få dage; min arbejdsgiver kan godt bruge mig på min arbejdsplads, men har jeg virkelig lyst til at skulle betale 30, 40 eller 50 pct. ekstra i skat af de sidste penge? Der ved jeg, at i hvert fald på den blå side burde alle være enige om, at incitamenter betyder noget. Selv Moderaterne burde vel anerkende, at incitamenter betyder noget.

Jeg hørte godt Moderaterne begynde at spørge Liberal Alliance om ideologi, og der bliver jeg bare nødt til at sige, at jeg stadig væk venter på at se Moderaternes ståsted ideologisk i forhold til tingene. For virkeligheden er jo, at vi selvfølgelig er delt i anskuelser herinde, og jeg køber også præmissen hos dem, der mener, at det er en offentlig ydelse, som vi så ikke skal give, fordi folk kan forsørge sig selv. Det er en superfin præmis. Den skal jo så bare gælde på alle andre områder; så skal vi lige huske det alle de andre steder, hvor vi synes det er fint, at man lige får en offentlig ydelse, men bliver fritaget for skat eller fritaget for alle mulige andre regler. For det gør vi også. Det er ikke ret mange dage siden, vi lavede det sociale frikort osv. Det gjorde vi, fordi vi ved, at arbejde er godt for mennesker. Og jeg mener ikke, at man kan sige, at man kun kan arbejde 15 timer, som ordføreren for SF mener. Jeg mener godt, at nogle mennesker kan arbejde 30 eller 40 timer, hvis det er det, de elsker, og det, de lyster. De skal selvfølgelig passe deres studie. Jeg køber så også fuldstændig ind på, at der er nogen, der ikke skal det, fordi deres studie enten er meget krævende eller de ikke kan rumme det, og så skal man selvfølgelig vælge studiet først; det er jeg da fuldstændig enig i. Men det skal jo ikke være en straf til dem, der godt kan det og godt magter det, og det er nok der, hvor vi i Nye Borgerlige egentlig bare står og siger: Lad nu for pokker de unge mennesker, der har valgt at studere, tjene nogle penge, hvis det er det, de lyster.

Vi tror på i Nye Borgerlige, at jo højere skatten bliver, jo mindre incitament får man til at lave noget. Vi ser dybest set bare det her som en skat, en strafskat og en brandskat, som kommer på, lige så snart du rammer 18.000 kr., og det er vi jo ikke for. Hvis I er i tvivl, kan I gå ind og læse planen. Der kan I se, hvor lidt skat vi synes der skal til. Så kan vi godt snakke offentlige ydelser derefter, for vi mener også, at mange offentlige ydelser slet ikke burde være der. Men vi bliver jo nødt til at give dem, fordi vi i forvejen tager 60 pct. af folks penge, når de tjener dem, og derfor bliver de nødt til at få checks herfra. Så der kommer vi et andet sted fra. Vi mener, at folk skal have mange flere af deres egne penge i lommen, og at de så selvfølgelig også selv skal betale deres regninger. Men det er jo ikke der, vi er. Vi er et sted, hvor vi strafbeskatter. Og så er der en bekymring vedrørende 150 mio. kr. Det er jo ikke nogen, vi mister; det er bare nogen, vi holder op med at kræve ind. Der skal vi her i Folketinget huske, hvis penge det er, vi bruger. Pengene kommer ét sted fra, og det er fra dem, der arbejder.

Det her forslag er jeg sikker på bidrager til, at vi får flere mennesker på arbejdsmarkedet, så naturligvis – naturligvis – kommer et borgerligt parti, der ikke er bundet af at være med i et forlig, til at støtte forslaget.

Der er enkelte korte bemærkninger. Først fra fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Mig bekendt var der ikke nogen, da vi vedtog forslaget i sidste uge om uddannelse til folketingsmedlemmer, der forestillede sig, at nogle af os skulle tage et fuldtidsstudie, mens vi sidder her i Folketinget.

Men det, jeg egentlig gerne vil spørge ordføreren om, er noget af det, ordføreren kommer ind på sidst i sin tale, og det er, hvad det her har af betydning for de generelle principper for ydelser. Helt konkret vil jeg gerne vide, om jeg også om lidt ser Nye Borgerlige til kamp imod, at man får mindre i folkepension, hvis man arbejder ved siden af; at man bliver skåret i sin førtidspension, hvis man arbejder ved siden af; at man generelt bliver skåret i cirka alle ydelser, vi har i det her land, hvis man tjener mange penge ved siden af. Kan jeg glæde mig til at se Nye Borgerlige tage den kamp op som den helt store kamp i den kommende tid?

Ordføreren.

Nye Borgerlige har taget den kamp op, for vi har jo allerede sagt, at man skal spare op til sin egen pension, men fakta er jo, at de mennesker, der har været så uheldige at have haft hele deres arbejdsliv i landet med verdens højeste skat, er vi nødt til at give nogle af deres penge tilbage. Så det kan ikke give mig ondt i maven, at de kan få lov at arbejde og bidrage noget mere. Vi har stort set tømt deres lommer hele livet; selvfølgelig har de da fortjent det. Men Nye Borgerlige mener, at det er noget, man skal spare op til selv, for så er man fri for, at vi 179 kan putte vores fedtede fingre ned og tage dem, hver gang vi lige har lyst til at tage dem.

Spørgeren.

Det vil blive en interessant ny alliance, vi ser forme sig omkring kampen mod modregninger af diverse ydelser; det vil jeg glæde mig til.

Ordføreren taler meget om, hvor mange timer man kan arbejde. Vil Nye Borgerlige være med til at kæmpe for en mere fleksibel studietid, hvor det måske bare ikke er et krav, at man arbejder 37 timer, så man faktisk kan arbejde de her 30 timer, man kan drømme om, ved siden af?

Ordføreren.

Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal opnormere faget. Jeg har også gået på universitetet, og skal vi ikke sige, at det kunne jeg ikke selv på en god dag bruge 37 timer på en uge på? Det kan man ikke. For andre er det 37 timer. Vi mangler læger. Skulle vi så give dem halv studietid, og så skulle de til gengæld være på studiet i 12 år? Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, vi har et fint system, der er normeret. Det, vi siger, er dem, der derefter har energi og lyst til det, jo ikke skal brandbeskattes.

Fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg vil blot benytte lejligheden til at rose Nye Borgerliges ordfører og partiet for at bakke så entydigt op omkring Danmarksdemokraternes forslag her i dag. Og jeg er sikker på, at vi også i forhold til andre områder inden for su kan blive enige om nogle ting, men det tænker jeg at jeg kommer nærmere ind på, når det er, at jeg har en afsluttende ordførertale til sidst.

Så tak til Nye Borgerliges ordfører for at bakke så klart op om de studerende og muligheden for, at de rent faktisk kan arbejde ved siden af studiet uden at blive straffet.

Ordføreren.

Jamen velbekomme – men det er supernemt at gå op at bakke op om et forslag, hvor der dybest set menes, at mennesker skal have lov til at bidrage og yde uden at blive beskattet i vildskab. Så det var en forholdsvis nem ordførertale for mig i dag, men tak for det.

Så er det fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Ordføreren for Nye Borgerlige siger, at vi ikke skal beskatte folk bare for at beskatte dem. Det er en god huskeregel. Derfor skal jeg bare høre, hvorfor man i Nye Borgerlige mener, at skatteborgerne skal betale deres skat, for så at kunne udbetale su til en, der ville tjene f.eks. 35.000 kr. om måneden? Hvorfor skal alle andre betale skatten, for at den person så kan få su'en? Kan jeg få en opklaring af det?

Ordføreren.

Det kan du sagtens. Selv i Nordjylland har vi lært at tælle til, at vi ikke er 90 mandater i Nye Borgerlige endnu. Og virkeligheden er, at skatten i forvejen er så voldsom, at der lige nu ikke er nogen, der har muligheden for bare at gå ud og finde et job og så egentlig finansiere sit eget liv. Stod det til os, var skatten så lav, også for de studerende, at med de der 15-18 timer var der slet ikke behov for at give dem su. Vi mener, at folk, der kan, skal forsørge sig selv, men vi mener også, at når man nu har valgt at lave en universel ydelse, så vi alle sammen betaler mere end 50 pct. i skat for, at den er der, så skal den ikke fratages dem, der viser initiativ til at gå ud og finde sig et job.

Spørgeren.

Man kan i hvert fald sige, at det ikke er at klare sig selv, hvis man får su, og vi har jo valgt at sige, at det er okay, at man i en periode får hjælp, så man kan studere samtidig. Men jeg synes da, det er underligt, hvis man i Nye Borgerlige så vil bruge skatteborgernes penge til at give en understøttelsesydelse til nogen, som tjener, ja altså, hvis man fuldstændig fjerner beløbsgrænsen, kan man jo tjene 50.000 kr. hver måned og så få en offentlig ydelse derfra. Det synes jeg godt nok er overraskende. Vil man ikke i Nye Borgerlige være mere indstillet på at bruge de 150 mio. kr., som det her ville koste, på at give skattelettelser i stedet for?

Ordføreren.

Ordføreren skal slet ikke lade sig forvirre. Jeg kan finde meget mere end 150 mio. kr. i offentlige penge, vi giver ud til mennesker, som overhovedet ikke skulle have en krone. For vi har jo sagt, at f.eks. ikkedanske statsborgere slet ikke skal have su, så der havde vi fundet dem. Altså, jeg kan finde penge masser af steder. Men virkeligheden i det her er jo også, at ordføreren skal passe på med ikke at være lullet ind i den her socialdemokratiske stat, som er opbygget gennem årtier, og som har taget folks penge og derfor ikke muliggør, at vi finansierer vores eget liv. Derfor ved vi bare i Nye Borgerlige, at for at ændre det tager man babyskridt, og det her er et rigtig godt et af dem.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Først vil jeg gerne sige tak hele vejen rundt i salen, både til ministeren og partiernes ordførere på området, i forhold til at tage denne debat omkring su og om, hvorvidt man skal fjerne den indkomstgrænse, der er for, hvor meget man må tjene ved siden af su'en. Jeg er rigtig glad for, at vi kan samles her i salen i dag og tale om et så vigtigt emne, og at det ikke kun holdes for lukkede døre i en su-forligskreds. Tak til de mange ordførere, som faktisk har tilkendegivet, at de mener, at det er sympatisk, at vi fremsætter det her forslag, og at vi også i Danmarksdemokraterne kæmper for de studerende, ligesom en lang række af andre partier herinde i Folketinget. Så stor tak til jer.

Jeg kommer til lige at gennemgå de forskellige ordførere, sådan meget overordnet, i forhold til de bemærkninger, jeg har til det, der er blevet sagt her fra talerstolen i dag. Helt overordnet set kan jeg jo godt høre, at selv om man faktisk synes, at Danmarksdemokraterne har ret i den her sag, og man også gerne vil medvirke til at fjerne grænsen for indkomst ved siden af su'en, så kan man det ikke, fordi man selvfølgelig er bundet – sådan er det, når man indgår forlig og aftaler osv. – af de forlig, man er den del af. Og der anerkender vi fuldt ud i Danmarksdemokraterne, at sådan må det være i et demokrati som det danske.

Socialdemokratiets ordfører var bl.a. inde på, at det allerede skulle være et højt beløb i dag, og at man er bekymret for, at der er nogle, der rent faktisk indskrives på en uddannelse, som de så ikke følger. Og det er jo derfor, vi har de her studiestartsprøver, altså for lige at tage dem, som tænker, at de lige skal begynde på et studie og så have en lille, god check ved siden af helt uden at gøre sig umage på studiet. Så der har vi sådan set allerede indført nogle initiativer i forhold til at sikre, at man ikke bare kan indskrive sig på et studie og så profitere økonomisk på det.

Jeg hører flere sige, at man skal prioritere studiet som studerende. Det var Moderaternes ordfører bl.a. inde på, og det var SF’s ordfører også bl.a. inde på. Og det er jeg helt enig i. Altså, når man tilmelder sig et studie, skal man gøre sig umage med det studie. Men det betyder jo ikke, at man ikke kan være en god og dygtig studerende, samtidig med at man også har et arbejde ved siden af. Det kan man sagtens, og det har jeg også i praksis set mange gøre, altså køre både arbejde og studier samtidig, hvor det har været til gavn for den enkelte, bl.a. i forhold til at sikre, at økonomien derhjemme i det lille hjem også kører rundt.

Det er ikke alle, som er 18 år og lige er gået i gang med en uddannelse og ikke har nogen børn og stadig bor hjemme. Der er også nogle, der har helt almindelige udgifter til forsørgelse, til husleje, til daginstitutioner og dagtilbud til sfo'er og klubber, til børn, der skal have skiftet tøj i det uendelige, fordi de gror ud af den der størrelse 62 og lige pludselig, før man ved af det, har de skiftet til en større størrelse. Der er udgifter forbundet med også at have et familieliv, og det er nogle af de personer, som vi også i Danmarksdemokraternes synes er vigtigt at imødekomme i forhold til at få deres økonomi til at hænge sammen.

Radikale Venstre var inde på, at så kunne mf'er jo også være på su, og i realiteten vil jeg sige ja, for i det her forslag er der jo ikke noget til hinder for det. Men jeg synes da, at hvis det her forslag bliver stemt igennem, skal man på en eller anden måde sikre sig, at folketingsmedlemmer selvfølgelig ikke tilmelder sig su, eller også skal man bare bruge sin sunde fornuft som folketingsmedlem og sige: Jeg har et vederlag, og det er et rigtig højt og flot vederlag, og det får jeg for rent faktisk at bidrage med det, jeg skal herinde i Folketingssalen. Så skal man selvfølgelig ikke tilmelde sig et studie, og ellers er jeg sikker på, at Ekstra Bladets journalister meget hurtigt får færten af det og sørger for, at det bliver stoppet med en forside på Ekstra Bladet.

Noget af det, som vi i Danmarksdemokraterne også gerne vil være med til at diskutere, når det handler om su, handler om, at jeg ikke synes, at det skal stoppe med det her med at sikre, at vi viser de studerende tillid ved at fjerne indkomstgrænsen. Jeg synes også, vi skal se på mange andre ting i forhold til at sikre de studerende nogle bedre vilkår, også i su-systemet. Og noget af det, vi i Danmarksdemokraterne er særlig optaget af, er, at vi jo kan se, at der er flere og flere unge i dag, som får nogle udfordringer med den mentale trivsel. Der bliver flere og flere psykisk sårbare, som måske har brug for noget ekstra tid på studiet og måske også noget mere i su for rent faktisk at komme igennem studiet. For det er ikke alle, der har mulighed for at arbejde ved siden af studiet, som andre har, og derfor er det rigtig vigtigt, at man også for dem ser på, hvordan man forbedrer vilkårene.

Vi er også optaget af, at vi får sikret nogle bedre forhold for studerende i bl.a. landdistrikter, ligesom vi skal se på, hvordan vi kan sikre bedre forhold for voksne, der er lidt op i årene – nu skal man passe på med at sætte alder på – og som gerne vil videreuddanne sig, en god rum tid efter de har været ude på arbejdsmarkedet. Jeg og Danmarksdemokraterne tænker, at det er vigtigt, at de også har nogle gode muligheder for rent faktisk at videreuddanne sig, samtidig med at de får en økonomisk støtte.

Vi anerkender i Danmarksdemokraterne, at der er en su-forligskreds, og derfor var det selvfølgelig også vigtigt for mig at høre debatten her i dag og høre, hvordan de forskellige partier stiller sig i forhold til en eventuelt kommende debat, drøftelser i su-forligskredsen. Vi er jo i Danmarksdemokraterne et ansvarligt parti, og vi vil søge optagelse, hvis man kan kalde det, i su-forligskredsen, og der håber jeg da, at man hele vejen rundt vil bakke op om, at også Danmarksdemokraterne kan træde ind i forligskredsen og tage det ansvar. Det var vist kun lige Dansk Folkepartis ordfører, jeg nåede at spørge ind til det, og der fik jeg et ikkesvar på spørgsmålet om, om man egentlig vil bakke op om, at Danmarksdemokraterne vil kunne komme ind i forligskredsen der. Det synes jeg var lidt ærgerligt, eftersom jeg kan høre, at vi faktisk har nogle fælles positioner, som vi gerne vil gøre gældende der. Nå, men det må blive en anden gang, at man så er mere klar i mælet omkring det.

Men vi vil i hvert fald i Danmarksdemokraterne meget gerne træde ind i su-forligskredsen, og jeg håber, at ordførerne allerede har fået det indtryk, også fra andre forhandlinger, at Danmarksdemokraterne er forhandlingsvillige. Vi er ordentlige, når vi går ind i forhandlingslokalet, og vi er meget optaget af at lande nogle gode, brede aftaler til gavn for danskerne. Vi er med på, vi skal lytte til hinanden, anerkende hinanden for nogle forskellige synspunkter, for vi har alle sammen forskellige positioner, mærkesager, som er vigtige for os at bringe ind i de her forskellige drøftelser. Så vi håber i hvert fald i Danmarksdemokraterne på, at su-forligskredsens partier vil sige ja tak til, at vi også kan blive en samarbejdspartner i su-forligskredsen med jer andre, der sidder der.

Tak for ordet, tak for debatten. Jeg håber på, at Danmarksdemokraterne for fremtiden kan fortsætte debatten i su-forligskredsen, med partiernes opbakning selvfølgelig.

Debatten fortsætter en lille smule her. Allerførst er det fru Karin Liltorp fra Moderaterne.

Tak for det, og endnu en gang tak til fru Marlene Harpsøe for at starte debatten her, for jeg synes, at der er kommet nogle interessante nuancer på banen. Jeg vil også gerne anerkende fru Marlene Harpsøe for hendes udsagn om, at hun deltager konstruktivt i debatten, for det har jeg helt sikkert også oplevet. Men en ting, som jeg synes er meget interessant, er, om Danmarksdemokraterne ikke ser, at det er naturligt, at der er en eller anden grænse for, hvor meget man må tjene, for at man kan få statstilskud. Nu ved jeg, at ordføreren selv nævner det, men et folketingsmedlem skulle selvfølgelig ikke gøre det. Men det kunne jo være inden for mange andre fag, hvor man f.eks. tjener 50.000 kr. om måneden. Ville det så stadig væk være rimeligt, at man modtager et statsbidrag? Hvordan forholder Danmarksdemokraterne sig til det?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er bedst at forholde sig helt konkret til de brancher, hvor der mangler arbejdskraft. Det kan være bl.a. restaurations- og hotelbranchen, men det kan også være i sundhedsvæsenet, og der kan jeg i hvert fald se, at i sundhedsvæsenet kan sådan en social- og sundhedsassistent, som så læser til sygeplejerske, stå til at tjene omkring 30.000 kr. om måneden, og der kan man rent faktisk blive forhindret i at tage de ekstra vagter, der lige præcis gør, at man kan få økonomien til at hænge sammen. Det er også, fordi de folk, der først er social- og sundhedsassistenter, ofte er noget ældre, når de vælger at læse videre til f.eks. sygeplejerske. Så man har en anden økonomi.

Spørgeren.

Tak. Nu kom ordføreren ud i en snak om mistrivsel. Jeg forstod nemlig ikke, hvordan det her taler ind i mistrivselsdagsordenen, for jeg ser det netop som en risiko for, at nogle studerende kunne føle sig presset til at tage ekstremt meget arbejde, fordi der netop mangler arbejdskraft. Jeg håber, at ordføreren anerkender, at det ikke er meningen i fremtiden, at de studerende skal varetage de professionelles job, bl.a. ude på sygehusene.

Ordføreren.

Man skal selvfølgelig varetage de job, som man har kompetencerne til. Og så vil jeg sige, at i forhold til mistrivselsdagsordenen er det jo også rigtig vigtigt for Danmarksdemokraterne, at både unge og voksne trives på deres studie. Men jeg vil sige, at man også kan trives i sit arbejde, og det håber jeg da man kan, for det er vel derfor, at man uddanner sig. Det er vel med henblik på at tage et job på et tidspunkt, som man vil trives i. Så det går begge veje i forhold til at skabe trivsel.

Så er det fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg vil gerne bede om, at ordføreren for forslagsstillerne her også lige forholder sig til noget af det, der jo ville være konsekvensen, hvis det her forslag blev stemt igennem, nemlig at alle borgere i det her land, der går på arbejde hver dag og betaler deres skat, pludselig også ville skulle betale su til en person, der tjener måske 50.000 kr. om måneden. Mener Danmarksdemokraterne virkelig, at det er en fair måde at bruge skatteydernes penge på? Eller har man måske lige strammet den for meget ved at sige, at vi skulle fjerne den her grænse fuldstændig? Jeg skal bare forstå, om man vitterlig mener, at vi skal give su til mennesker, der tjener 50.000 kr. om måneden.

Ordføreren.

I Danmarksdemokraterne har vi fuld tillid også til de studerende, og hvis det er, man vurderer, at man ikke har behov for su, så har vi tillid til, at man ikke søger det; helt, helt grundlæggende har vi tillid til, at man ikke søger det. Og ellers er jeg helt sikker på, at vi selvfølgelig i Folketinget vil kigge på det, hvis der lige pludselig render et væld af studerende rundt på studierne, som tjener rigtig mange flere penge end det, vi egentlig nok havde regnet med, samtidig med at de får su; så vil vi selvfølgelig tage det op. Det er da klart.

Spørgeren.

Jeg kan ikke helt lige forstå, hvorfor vi så i første omgang skulle åbne op for, at man skulle kunne tjene 50.000 kr. om måneden. Det var derfor, at ordføreren for forslagsstillerne jo også meget karikeret valgte at meddele, at vi andre havde snakket om folketingsmedlemmer, der kunne anmode om su. Det var, fordi jeg synes, at det ville være absurd, hvis det overhovedet var muligt for mig at melde mig ind på et fuldtidsstudie og få su samtidig, for jeg mener ikke, at det er den bedste måde at bruge statens penge på. Så jeg skal bare høre: Mener Danmarksdemokraterne, at man skal kunne anmode om og modtage su, hvis man tjener 50.000 kr. om måneden?

Ordføreren.

Nu er det jo så De Radikales ordfører, der sætter beløb på – ikke undertegnede. Og så vil jeg sige, at vi helt grundlæggende i Danmarksdemokraterne har tillid til de studerende; de kan godt selv finde ud af at forvalte det her. Og jeg håber da ikke, at Radikale Venstre vil være uenig med mig i, at man selvfølgelig skal have tillid til studerende rundtomkring på uddannelsesinstitutionerne.

Så er det fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg kan høre, at su'en ligger Danmarksdemokraterne meget på sinde, og at det er vigtigt, at studerende ikke bliver begrænset i deres mulighed for at modtage su. Og der er jo mange ting, der begrænser studerendes mulighed for at modtage su i dag. Tager man f.eks. tre sabbatår, mister man det sjette su-år. Hvis man er mere end et halvt år forsinket, mister man søreme også sin su. Er den slags ting også noget, Danmarksdemokraterne vil rulle tilbage og kæmpe imod, hvis de bliver en del af debatten om su?

Ordføreren.

Det har vi ikke endeligt taget stilling til, men, altså, hvis det er noget, SF gerne vil drøfte i en su-forligskreds, hvor Danmarksdemokraterne er med, så er vi jo konstruktive og vil selvfølgelig gerne drøfte det.

Spørgeren.

Så er der det her spørgsmål om finansiering af jeres forslag, som vi ikke har talt meget om, men jeg bliver simpelt hen nødt til at spørge Danmarksdemokraterne, om de ikke er bange for, at den tryghed, vi har i Danmark omkring dagpengesystemet, forsvinder, hvis vi forringer det, og at flere melder sig ud, fordi det ikke kan betale sig, hvis man f.eks. arbejder et par år i udlandet. Er det ikke et problem, at I er med til at ødelægge den tryghed, vi har på arbejdsmarkedet, ved at tage pengene fra dagpengesystemet?

Ordføreren.

Nej, nu står jeg lige her og bladrer lidt, for jeg skulle lige være helt sikker på at finde det rigtige frem foran mig. Noget af det, som i hvert fald er vigtigt lige i den her sag, er at begrænse udlændinge i lige præcis at komme til Danmark og bare få dagpenge fra dag et. Og jeg synes faktisk, det er en rimelig begrænsning, man lægger ind, altså at man ikke bare kan komme til Danmark og sige, at nu vil man have dagpenge, men at vi rent faktisk finder finansieringen lige præcis dér og i stedet for sikrer, at de studerende kan arbejde, som de vil.

Dermed tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Som meddelt i ugeplanen starter spørgetiden først kl. 13.00. Mødet genoptages derfor kl. 13.00, og mødet er hermed udsat.

Mødet er udsat. (Kl. 11:36).