Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 60:

Forslag til folketingsbeslutning om en ny karakterskala i uddannelsessystemet.

Af Astrid Carøe (SF) m.fl.

(Fremsættelse 14.03.2023).

Forhandlingen er åbnet.

Jeg skal høre, om ordføreren for forslagsstillerne ønsker at motivere beslutningsforslaget eller vil bruge ordførertaletiden til sidst. Det sidste lader til at være tilfældet, så vi starter med børne- og undervisningsministeren, der vil redegøre for regeringens stilling til beslutningsforslaget. Værsgo.

Tak til SF for at fremsætte forslaget om en ny karakterskala i uddannelsessystemet – et forslag, som jeg ved også blev fremsat under den tidligere regering. Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af i år at indkalde til forhandlinger om en ny karakterskala i uddannelsessystemet.

Det er 17 år siden, at 7-trinsskalaen blev taget i brug, altså den nuværende skala. 13-skalaen – den, der var der, da jeg gik i skole – holdt i over 40 år, og før det blev Ørsteds skala i lidt forskellige variationer brugt i over 100 år. Så det accelererer.

Karakterskalaen er et meget centralt element i hele uddannelsessystemet, som anvendes på langt størstedelen af landets uddannelsesinstitutioner. En ændring af skalaen er derfor en ressourcekrævende opgave hele vejen rundt og forbundet med store omkostninger. Det kræver en kulturforandring, ikke kun i uddannelsessystemet, men også blandt elever og studerende og i samfundet generelt. For de gamle skalaer hænger ofte ved. F.eks. har elever og studerende i dag en tendens til kun at betragte 10 og 12 som gode karakterer, selv om karakteren 7 ligger mellem et 8- og et 9-tal på 13-skalaen, altså en over middel-karakter. En del af forklaringen kan være, at elevernes forældre bedst kender 13-skalaen og derfor betragter et 7-tal som under middel.

Selv mindre ændringer i karakterskalaen kan skabe utryghed og forvirring blandt unge og deres familier. En ændring af skalaen bør derfor være en sjældenhed, der ikke foretages med let hånd. Og hvis den skal ændres, skal der sikres en god og langtidsholdbar løsning. Nogle af jer vil måske mene, at vi allerede har en løsning på hånden. Der har været nedsat en ekspertgruppe til ændring af karakterskalaen, som anbefalede en model for en ny skala, en videreudvikling af 7-trinsskalaen – en model, der bl.a. blev anbefalet, da den ifølge ekspertgruppen ville medføre en mindre implementeringsindsats end de øvrige modeller, som ekspertgruppen havde set på. Men uanset om der foretages store eller små ændringer i karakterskalaen, vil implementeringsindsatsen være omfangsrig, dyr og ressourcekrævende, og det vil medføre betydelige både statslige og kommunale udgifter, som der i hvert fald ikke i det her beslutningsforslag er afsat økonomi til.

Men det vigtige er, om en ny skala får den ønskede effekt. Den skal f.eks. løse kendte udfordringer. Den nuværende karakterskala er blevet koblet til børn og unges mistrivsel, fordi den muligvis bidrager til karakterpres i uddannelsessystemet. Men der er ikke klar evidens for, hvordan og om en ny karakterskala vil påvirke børn og unges trivsel, eller om den nuværende har gjort det. Regeringen ser med stor alvor på den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Det er en af de store og vigtige og komplekse udfordringer, vi står med som samfund, og vi skylder både børn og unge at tage den problematik og kompleksiteten i den problematik alvorligt. Der er mange hypoteser i den offentlige debat om årsagerne til børn og unges mistrivsel, men vi har meget lidt solid viden om de konkrete årsager. Og jeg vil også selv tillade mig at erklære mig en smule skeptisk ved, om det er karakterskalaens skyld, at vi ser en stigning i børns og unges mistrivsel.

Vi har besluttet os for at nedsætte en kommission om det gode børne- og ungdomsliv, og det kommer vi også tilbage til senere på Folketingets dagsorden i dag. Det er en kommission, der skal gøre os klogere og komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel kan forebygges og afhjælpes.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, har vi i regeringen generelt ambitioner på undervisnings- og uddannelsesområdet. Vi har arrangeret vores første udspil, »Forberedt på fremtiden I«, som er regeringens forslag til en ny sammenhængende reformkurs på uddannelsesområdet, der skal fremtidssikre uddannelsessystemet. På mit eget ressortområde, Børne- og Undervisningsministeriet, har vi særlig ambitioner om at skulle styrke erhvervsuddannelserne, så vi kan få uddannet flere faglærte og hjælpe de 42.000 unge uden job og uddannelse ind på et nyt spor, bl.a. via fgu, den forberedende grunduddannelse. Derudover ønsker vi i regeringen at arbejde for et kvalitetsprogram for folkeskolen, der kan skabe mere frihed, som vi lige har talt om, mere ro, mere praktisk skole. Det skal tilsammen styrke skolens faglighed, så den bidrager til motivation og lyst til at lære og trivsel hos børn og unge.

En ændring af karakterskalaen er derfor ikke en prioritet for regeringen i 2023. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget om forhandling om en ny karakterskala i uddannelsessystemet i 2023. Det betyder dog ikke, at vi ikke kan tage en politisk drøftelse om eventuelle ændringer på et senere tidspunkt.

Jeg vil egentlig godt som en afslutning sige tak til forslagsstillerne, for jeg synes, det er positivt med en diskussion om også det her emne, særlig fordi intentionen er at fremme trivslen og det gode børne- og ungdomsliv. Tak for ordet.

Tak. Der er en række spørgere. Den første er fru Astrid Carøe fra SF.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Jeg kan til fulde forstå frustrationerne over, at det går hurtigere og hurtigere i vores uddannelsessystem, og jeg deler dem også fuldstændig. Men vi kan jo heller ikke bare sige, at fordi det er meget kort tid siden, vi lavede en ny skala, skal vi ikke lytte til de mange eksperter og folk, der bruger skalaen til daglig, og som siger, at den ikke fungerer, som det var intentionen. Derfor tror jeg desværre, det er nødvendigt – eller det jeg er faktisk ret sikker på – at lave den om, og det siger det her ekspertudvalg, som den tidligere socialdemokratiske regering faktisk nedsatte til at se på karakterskalaen, jo også, nemlig at det er nødvendigt med en ny skala. De havde forskellige bud og, som ministeren også var inde på, forskellige bud på omkostningerne heraf. Forslaget her er jo simpelt hen bare, at vi sætter os ned og lige taler om det igen og ser, om det ikke kan give mening at lave en ny skala. Hvad er der sket, siden man nu ikke vil lytte til ekspertudvalget, som i hvert fald ministerens parti selv har været med til at nedsætte?

Så er det ministeren.

Jeg vil godt starte med at sige, at jeg ikke har sagt, at vi ikke vil lytte til ekspertudvalget. Det fremgår ikke af regeringsgrundlaget, at vi ønsker en ny karakterskala, og derfor vil det også for regeringen være en ny politik at skulle lægge en ny karakterskala frem. Og det ærlige svar er nok bare, at tallerkenen er rigeligt fuld på Børne- og Undervisningsministeriets område og på uddannelsesområdet i 2023, og derfor er vi ikke i nærheden af at kunne forpligte os på at have en kvalificeret diskussion af en ny karakterskala. Så det er simpelt hen bare – i diskussionen af, om regeringen overhovedet skal gå ind for, at der skal være en ny karakterskala – et spørgsmål om, at det er noget nede på prioriteringslisten i forhold til nogle af de andre temaer, jeg nævnte i min tale.

Så er det spørgeren for anden runde.

Tak for det. Jeg er glad for at høre, at det i hvert fald ikke er en helt lukket dør i forhold til en ny karakterskala, men det kan også undre en smule. Jeg er med på, at vi har en ny regering, men to ud af tre af regeringspartierne var jo i hvert fald for at lave en ny skala inden valget. Så det er fint, hvis man ikke tænker, vi kan komme i mål med det i løbet af 2023, men forestiller ministeren sig, at vi skal vente, til den her trivselskommission, som heller endnu ikke er nedsat, kommer med nogle anbefalinger, som måske indeholder en ny karakterskala, eller hvor længe tænker ministeren at vi skal vente på at få de her drøftelser, hvis det ikke skal være i 2023?

Så er det ministeren.

Det er ikke en lukket dør for, at den her regering vil diskutere karakterskala. Vi anerkender sådan set de problemstillinger, som den ekspertgruppe peger på, f.eks. karakteren -3, de store hop, der er fra 4 til 7 og til 10. Alt det anerkender vi sådan set. Jeg synes selv, det er rigtigt. Og når vi ikke vil forpligte os på forhandlinger i 2023, skal det ikke betragtes, som om vi mener, at den nuværende karakterskala er perfekt, overhovedet ikke. Jeg ser ikke den tætte sammenhæng mellem de trivselsudfordringer, der er blandt børn unge, og karakterskalaen. Så for min skyld behøver man på ingen måde, hvis der skal være et forhandlingsforløb, at vente på en kommission. Jeg synes egentlig, at karakterskalaen bør kunne stå for sig selv og diskuteres i sig selv uafhængigt af det.

Så er det hr. Jacob Mark, SF. Værsgo.

Med den nye karakterskala lavede man jo en helt ny måde at tænke uddannelse på, og det er i virkeligheden det, der er mest interessant her. Man gik jo fra, at når du kom ind i et eksamenslokale, så jo mere du kunne, hvis du var kreativ, og jo mere, du vidste, fik du en bedre og bedre karakter, til at de unge i dag kommer ind, og så starter de fra toppen, og for hver fejl, de begår, bliver de revet ned. Så selvfølgelig har det da noget med vores børn og unges trivsel at gøre.

Vi ved jo, at noget af det, der fylder derude, er en nulfejlskultur. Og hvorfor har den spredt sig? Ikke alene på grund af karakterskalaen, men bl.a. også, fordi karakterskalaen, som har så afgørende betydning for vores uddannelsessystem, fordrer en nulfejlskultur. Og så har man også minuskarakteren, som vi ved presser dem, der er mest udsatte, og man har de store spring på skalaen, som betyder, at det har en større omkostning, hvis man ikke får en god karakter. Alt det her har en samlet uddannelsessektor jo peget på. Nu står ministeren så lidt nølende, på trods af at Socialdemokratiet i årevis har ment, at man også skulle have en ny karakterskala, og siger: måske en dag. Og det står i hvert fald ikke i regeringsgrundlaget, men hvorfor gør det så ikke det?

Så er det ministeren.

Jeg vil ikke sige, at jeg er nølende. Jeg er bare ærlig omkring, hvordan prioriteringerne er. Så er det jo rigtigt, at den måde, man beskriver tildelingen af karaktererne på, handler om at trække fra 12 i stedet for at lægge til i bunden, kan man sige. Så det vil altid være en glasset er halvtomt eller glasset er halvfyldt-diskussion. Det synes jeg også har en pædagogisk udfordring i sig af indlysende årsager.

Jeg vil bare stadig væk godt erklære mig skeptisk over for, at det skal betragtes som en af de væsentligste årsager til, at der er mistrivsel. For så står man i hvert fald tilbage med spørgsmålet: Hvorfor er det så et fælles fænomen, vi har i hele den vestlige verden, også i de lande, hvor man ikke har lavet om på sin karakterskala i mange årtier?

Så er det spørgeren for anden runde.

Der er da ingen, der påstår, at karakterskalaen alene er årsagen til den store mistrivsel. Det, som der er mange der påstår – bl.a. mig selv – er, at det er en markant anderledes måde at tænke uddannelse på, som fører til en nulfejlskultur, som ikke er god for dem, der skal give feedback til eleverne, og derfor bør den laves om.

Jeg synes faktisk, at ministeren er lidt nølende, for en prioritering er jo at sige: Det kommer vi ikke til at lave, fordi vi har noget andet. Men så langt vil ministeren jo ikke gå. Ministeren siger: Måske en dag, bare ikke i 2023, vil vi måske tage stilling til det.

Der er mit spørgsmål bare: Hvad er det, der er sket, når Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne inden regeringsforhandlingerne gik ind for en ny karakterskala og nu ikke engang ved, hvad de selv mener?

Så er det ministeren.

Jeg hævder ikke, at der er nogen, der siger, at det alene er karakterskalaens skyld, men jeg synes måske, den bliver tillagt lidt rigelig værdi i forhold til det, jeg tror det kan holde til. Og så siger jeg bare, at det her jo ikke kun handler om Børne- og Undervisningsministeriets ressort; det har af indlysende også sammenhæng med Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor man for tiden er i gang med at forhandle ændringer af universitetetsreformen. Jeg har selv et ønske om det, vi talte om på folkeskoleområdet før, erhvervsskoleområdet, den forberedende grunduddannelse og meget andet. Det ligger bare længere oppe på prioriteringslisten i 2023 end en ny karakterskala. Så det er egentlig bare det, jeg siger: Vi kan ikke forpligte os til at have et kvalificeret forhandlingsforløb i 2023 om en ny karakterskala, for jeg synes, der er rigeligt andet på tallerkenen i år.

Der er en spørger mere, og det er fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Mange tak. Af det her beslutningsforslag fremgår det: Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2023 at indkalde til forhandlinger om en ny karakterskala i uddannelsessystemet. Ministerens svar er så: Jamen regeringens prioriteringer for 2023 er sådan set fyldt helt op. Det kan man have forståelse for. Hvis der nu havde stået inden udgangen af 2024, ville regeringen så stemme for?

Så er det ministeren.

Formentlig ikke, og det er bl.a. fordi, at for at vi kan forpligte os til at indkalde til forhandlinger, skal vi have finansieringen på plads, en implementeringshorisont, en politik og meget andet, og derfor kan vi ikke ligesom lade regeringens dagsorden diktere af, hvad der har været af beslutningsforslag. Vi bliver nødt til at få gennemført det, der står i vores regeringsgrundlag, som det primære og som det første. Og så er der en række andre dagsordener, som er legitime, og som ikke er nævnt i regeringsgrundlaget. Og jeg synes faktisk, at det her er en af dem. Man kunne også nævne tilstedeværelsen af skærme, som SF's ordfører tog op under det sidste beslutningsforslag, og meget andet, som jeg meget gerne, hvis der er tid og ressourcer og overskud, vil mose op på prioriteringslisten.

Det ærlige svar er bare, at det her ikke er en lille ting. Heller ikke selv om man indfører den karakterskala, der står i beslutningsforslagets bemærkninger. Det er en kæmpe stor ting at skulle ændre, særlig hvis man tilføjer, at det ikke kun er tallene, man ændrer, men også det, at man fylder op fra bunden i stedet for at trække ned fra toppen. Det er en gigantisk ændring, som har stor betydning for hundredvis af institutioner og titusindvis af ansatte i den danske undervisningssektor. Og jeg vil bare være ærlig og sige, at det ikke kommer til at ske i 2023.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Men det, jeg lidt hører ministeren sige her, er, at fordi man som flertalsregering har nogle bestemte politiske ambitioner, man har skrevet i et regeringsgrundlag, vil man ikke lade andre partier komme med tilsvarende ambitioner, som regeringen så ønsker at være lydhør over for og rykke ind på dagsordenen. Det er det, jeg hører ministeren sige i dag, og det bekymrer mig faktisk.

Så er det ministeren.

Jamen alle partier har jo ret til at sige, hvad der er deres prioriteringer. Det er jo helt legitimt, og vi har også vores i regeringen. Vi har lige forhandlet en finanslov med fire andre partier, der også har fået lidt uddannelsespolitik ind i finansloven, i sidste uge lavede vi en aftale om uddannelsesparathedsvurderingen, og der er studievalgsportfolioen, hvor der også er masser af aftryk fra andre partier. Sådan vil det jo altid være. Men jeg bliver bare spurgt, hvad regeringens prioriteter er, og det er ikke vores prioritet at indkalde til forhandlinger i 2023 omkring en karakterskala. Vores prioriteringer er først og fremmest det, der fremgår af vores eget regeringsgrundlag, og i de forhandlinger, der vil være undervejs, kommer der selvfølgelig alle mulige prioriteringer ind fra andre partier. Men det bliver ikke os, der i 2023 indkalder til forhandlinger om karakterskalaen.

Vi siger tak til børne- og undervisningsministeren. Og så går vi over til ordførerrækken, lidt senere end formanden gerne ville, men værsgo til Thomas Skriver Jensen, Socialdemokraterne.

Tak for det, formand, og tak til SF for det her beslutningsforslag og dermed også muligheden for at diskutere vores karakterskala og vores uddannelsespolitiske problemer generelt.

Helt konkret ønsker SF at pålægge regeringen at indkalde til forhandlinger om en ny karakterskala inden udgangen af indeværende kalenderår, altså 2023. I Socialdemokratiet er vi ambitiøse på vegne af vores uddannelsessystem, hvilket tydeligt udspiller sig i regeringsgrundlaget, som opstiller en række vigtige mål for at skabe bedre uddannelser i Danmark. Vi ønsker en grundskole, som er mere virkelighedsnær, hvor undervisningen motiverer flere elever til fordybelse, hvor mulighederne er bedre for de elever, som lærer bedst med en praktisk tilgang til læring, hvor flere elever trives bedre, og hvor vi kan give nogle svar til de elever, som sidder med fødderne oppe nede på bagerste række og stiller spørgsmålene: Hvorfor skal jeg lære det her, og hvad skal jeg bruge det her til? Det skylder vi eleverne.

Vi ønsker bedre muligheder for potentialegruppen på omkring 42.000 unge, som i dag står uden for både uddannelse og arbejdsmarked. Det er en gruppe unge, som fortjener mere, end vi giver dem i dag. Hvad end det skyldes et fysisk handicap, et forfejlet uddannelsesforsøg eller noget helt tredje, skal samfundet være bedre til at gribe de unge. Vi ønsker, at flere unge vælger en faglært uddannelse, og vi ser det som et problem, at optaget på landets erhvervsskoler er faldende. Det gør det sværere at løse klimakrisen, og det svækker vores velfærdssamfund. Og hvis vi skal lykkes med den ambition, kræver det bedre sammenhæng, et større samspil mellem erhvervsskole og grundskole, det kræver mere oplysning til unge, som står over for et uddannelsesvalg, og så kræver det investeringer i kvalitet.

Når jeg lige nævner de her tre fokusområder, er det ikke, fordi jeg er blevet konfus, og det er heller ikke, fordi jeg prøver at skabe en større depression her i lokalet over mængden af brændende platforme i vores uddannelsessystem end højst nødvendigt. Det er bare for at sætte problemerne lidt i perspektiv. For en ny karakterskala er en stor mundfuld, og det er behæftet med store usikkerheder, bekymringer og nervøsitet blandt institutioner, blandt lærere, blandt forældre og, næsten vigtigst af alt, blandt elever, foruden en regning, der mig bekendt ikke samles op i forslaget, sådan som det ligger her.

I Socialdemokratiet anerkender vi faktisk det problem, som SF rejser med det her beslutningsforslag, og vi vil heller ikke afvise at gå nærmere ind i en drøftelse af karakterskalaen på et senere tidspunkt. Vi mener bare ikke, at det på nuværende tidspunkt bør være en topprioritet at ændre den skala, vi har nu, og derfor støtter vi ikke forslaget.

Tak. Der er nogle spørgsmål til ordføreren. Den første spørger er fru Astrid Carøe fra SF.

Tak for det, og tak for ordførerens passionerede tale om vores uddannelsessystem. Jeg deler mange af overvejelserne omkring, hvilke brændende platforme vi har. Nu er det bare engang sådan, at vi jo har startet det her arbejde, og at Socialdemokratiet inden valget mente, at det her var et vigtigt sted at sætte ind i forhold til at lave en ny karakterskala, og derfor undrer det mig, at man pludselig synes, at det er i hvert fald knap så vigtigt.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren ind til, hvad ordføreren tænker om de elever, der sidder i folkeskolen og oplever at få -3. Det er ikke mange, der gør det, men dem, der gør, siger, at de føler, at de er dumpet i livet. Tænk, at man kan få et tal, som er i minus og altså dårligere end nul. Du er dårligere end nul. Hvad er det for et signal, vi sender til de elever? Kunne ordføreren ikke forestille sig, at det ville være rigtig fint at få ændret det, så vi ikke sender det signal til eleverne, også nu, hvor vi har fjernet uddannelsesparathedsvurderingen, og så man ikke får at vide, at man på minusniveau er dårligt til noget i vores skolesystem?

Så er det ordføreren.

Jo, og det er også derfor, jeg siger, at jeg overhovedet ikke vil afvise, at vi på et tidspunkt skal gå ind i diskussioner om det her. For mig er det bare væsentlig vigtigere at tage hånd om de, så vidt jeg husker godt 10 pct. – 10 pct. – der i dag går ud af vores folkeskole uden faktisk at kunne læse og skrive. Det ser jeg bare som et større problem end selvforståelsen hos elever, som ville få et minus. Det betyder ikke, at jeg ikke anerkender, at det er et vigtigt problem. Så vi bliver nødt til at diskutere, om man kan have en karakterskala, der kan gå i minus; det vil jeg gerne være med til. Men jeg synes, at det andet er vigtigere, og jeg synes, at det kræver vores fulde fokus, og jeg vil være bekymret for, at hvis vi trækker en hel masse problemer ned over hovedet på både os herinde, men sådan set også institutionerne derude, bliver det et stressende virvar, der bliver svært at forholde sig til. Det er min bekymring.

Fru Astrid Carøe for en anden kort bemærkning.

Jamen det paradoksale er jo lidt, at det nok er de samme elever, vi taler om, altså de 10 pct., der ikke lykkes med at komme igennem folkeskolen. De skal jo helst ikke have -3; det er i hvert fald ikke særlig motiverende at få det tal i dag.

Nå, men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om noget andet, for jeg synes faktisk, at jeg har fremsat et enormt løst beslutningsforslag, i forhold til at vi bare skal starte nogle forhandlinger. Jeg siger ikke, hvad for en skala det skal være, eller hvordan det skal være, eller hvor meget det skal koste. Jeg siger, at vi skal mødes og tale om det her. Hvad nu, hvis vi stillede et ændringsforslag, så det hed 2024 eller et eller andet, så vi udvidede det, så Socialdemokratiet og de andre regeringspartier fik lidt mere tid til at drøfte det her internt – kunne Socialdemokratiet så forestille sig at bakke op om det her beslutningsforslag, som simpelt hen bare handler om forhandlinger om en ny skala, ikke hvilken skala det skal være, eller hvilket omfang det skal have?

Så er det ordføreren.

Det, der er vigtigt for mig, bare for lige at tage fat på den første kommentar, er ikke tallet i sig selv. Det er, at vi får skabt en skole, hvor de elever, som får -3 eller 00 eller for den sags skyld lige klarer den med et 02, bliver dygtigere, hvor de får bedre muligheder for at kunne lære, og hvor de, hvis de har behov for at lære mere med noget praktik, får mulighed for det. Og for at følge op på det sidste spørgsmål vil jeg sige, at jeg ikke ved, hvor lang tid det tager. Altså, det er jo nogle ret omfattende problemer. Det kan jeg ikke sige noget om hvor lang tid kommer til at tage at løse, så det bliver svært at svare på.

Så er det fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Mange tak. Vi kan jo forstå på børne- og undervisningsministeren, at regeringen har nogle klare ambitioner og prioriteringer, som ikke lige er en ændring af karakterskalaen. Det er bl.a. erhvervsuddannelserne, og hr. Thomas Skriver Jensen sagde jo også meget klart i sin ordførertale, at det er der, hvor man virkelig har nogle ambitioner. Der skal ske noget nu og her. Det var nærmest en brændende platform. Og i Danmarksdemokraterne er vi fuldstændig enige. Der skal jo ske noget i forhold til erhvervsuddannelserne.

Hvordan forklarer Socialdemokraternes ordfører så, at det udspil, som man har fremlagt fra Socialdemokraternes og regeringens side i forhold til »Forberedt på fremtiden I«, først frigiver midler til erhvervsuddannelserne i 2028 og 2029? Det er jo ikke ligefrem udtryk for, at det er en brændende platform, er det?

Så er det ordføreren.

Nej, det vil jeg give fru Marlene Harpsøe fuldstændig ret i. Men der er jo heller ikke nogen fra Socialdemokratiet, der har sagt, at det her bliver det sidste udspil på erhvervsuddannelsesområdet, der kommer fra vores side.

Hvis jeg bare skal knytte et par ord til, hvad jeg synes er det største problem i forhold til erhvervsuddannelserne, så er det måden, vi fordeler pengene på. Vi bliver da simpelt hen nødt til at diskutere det, der skete sidste år. Altså, når optaget på erhvervsuddannelserne falder med 17 pct. på et enkelt år, bliver der 500 mio. kr. mindre at lave erhvervsuddannelser for. Det er 800 færre ansatte på landets erhvervsuddannelser. Det system bliver vi da på en eller anden måde nødt til at diskutere, og det vil jeg rigtig gerne være med til. Det står også ret klart og tydeligt i regeringsgrundlaget, at vi bliver nødt til at finde en mere fornuftig økonomisk fordelingsmodel.

Så er det fru Marlene Harpsøe for sin anden korte bemærkning.

Det glæder mig at høre, at den dør i hvert fald ikke er lukket. Men vi kan jo så høre, at ambitionen om at kigge på hele karakterskalaen er en dør, der er lukket. Er det sådan en tendens, som man som flertalsregering har tænkt sig at fortsætte, altså at der er ingen andre end regeringen, der må sætte en dagsorden, i forhold til hvad der skal ske på Børne- og Undervisningsministeriets område?

Så er det ordføreren.

Næh, det mener jeg overhovedet ikke. Jeg mener sådan set heller ikke, at jeg står og siger, at det her ikke er noget, vi skal diskutere på et eller andet tidspunkt. Jeg mener bare, at vi står med nogle brændende platforme i forhold til nogle unge mennesker, der har desperat brug for vores hjælp: de unge, der ikke kan læse og skrive, når de går ud af folkeskolen; potentialegruppen, som står uden for job og uddannelse; og så fremtidens faglærte, som vi får hårdt brug for, både for at sikre et godt velfærdssamfund og for at sikre, at vi kommer godt igennem eller faktisk får løst klimakrisen.

Det er bare vigtigere prioriteringer for Socialdemokratiet end at ændre karakterskalaen lige nu, og jeg tror, at det bliver noget rod at gøre samtidig, så det ville jeg være bekymret for.

Så er det hr. Jacob Mark fra SF.

Altså, når socialdemokrater virkelig siger noget klogt, er det ikke noget, jeg sådan lige glemmer. Jeg kunne selvfølgelig godt sætte fingeren på det, ordføreren sagde, som virkelig var klogt, omkring erhvervsuddannelserne, som jeg synes var rigtig klogt, men det var faktisk en anden socialdemokrat, jeg lige vil spørge lidt ind til. For den tidligere uddannelsesminister fru Ane Halsboe-Jørgensen sagde i sidste valgperiode, at når en karakterskala får så mange kritiske ord med på vejen og så mange negative bemærkninger fra uddannelsessektoren, har man et politisk ansvar for at ændre den – så har man et politisk ansvar for at ændre den. Og det var jeg fuldstændig enig i. Er ordføreren enig?

Så er det ordføreren.

Jeg kan godt blive ved med at stå og gentage mig selv. Jeg har på intet tidspunkt sagt, at karakterskala ikke er noget, vi kommer til at diskutere, men jeg synes bare, at det største politiske ansvar ligger i, at vi har unge mennesker, 10 pct. af en ungdomsårgang, der går ud af folkeskolen uden at kunne læse og skrive. Det synes jeg bare fylder mere end kritik fra en sektor. At der er unge mennesker, der går ud af vores grundskole i dag uden at kunne læse og skrive, synes jeg er helt vildt. At der er 42.000 unge mennesker, der står uden job og uddannelse, synes jeg bare er vigtigere. Jeg synes, det er vigtigere, at vi fokuserer på det nu. Jeg vil så senere spørge SF's ordfører om, om ikke også man tror, at det bliver noget rod, hvis man både skal indstille sig på en ny karakterskala og samtidig skabe en folkeskole, der favner bredere. Det tror jeg det bliver, og jeg synes, det er et urimeligt krav at stille til de skolelærere, der skal føre det ud i livet.

Hr. Jacob Mark for sin anden korte bemærkning.

Det tror jeg så faktisk ikke. For jeg tror, at når man har en karakterskala, der bidrager til en nulfejlskultur, rammer det nemlig nogle af de unge, som ordføreren taler om. Så må jeg bare sige, at der jo også var de problemer, som ordføreren beskriver, med unge, der ikke kunne lide at gå i skole, eller som vi ikke fik lavet en fed undervisning for, da uddannelsesministeren i sidste valgperiode ville lave karakterskalaen om. Det var ikke sådan, at erhvervsuddannelserne ikke blødte der. Der var analysen fra det kongelige danske Socialdemokrati, at der kunne man godt begge ting samtidig. Hvorfor kan man ikke lave begge ting om samtidig nu?

Så er det ordføreren.

Det er, fordi det kommer til at blive noget rod. Hvis man skal bede de ansatte om det, der skal føre det ud i livet, de skolelærere, som både skal finde ud af, hvordan vi omstiller os til at kunne lave en helt anderledes form for læring, end vi gør i dag, samtidig med et helt nyt karaktersystem, så tror jeg ikke, vi får det bedste output bagefter.

Så er det fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at tage ordet, men nu blev jeg lidt kaldet til det alligevel. For jeg er sådan set fuldstændig enig med ordføreren i, at der er en brændende platform, når det gælder erhvervsuddannelserne, og når det gælder de unge mennesker, som jo ender uden for både uddannelse og arbejdsmarked. Men jeg må sige, at jeg synes, det er at tale ned til lærerne at sige, at de ikke kan gøre to ting på en gang. Altså, underviserne i vores uddannelsessystem har været i gang med at implementere hundredvis af forandringer på en gang, og de er faktisk lykkedes ret godt med det, på trods af at mange af de forandringer har været tåbelige. Så jeg synes måske nok, det er sådan en lidt mærkelig måde at argumentere på – at man ikke kan gøre to ting på en gang. Altså, vi har med undervisere at gøre, der gør rigtig meget. Så er det fair nok at synes, at det her er den forkerte prioritering. Jeg er ikke enig, men sådan er det. Men jeg synes, det er en mærkværdig måde at argumentere på. Det er det ene.

Det andet er, at når man så siger, at man gerne vil prioritere, forstår jeg bare ikke regeringens rækkefølge. Hvorfor dælen vælger man at give en masse skattelettelser i en finanslov og ikke sætte flere nye penge af til erhvervsuddannelserne, som man jo ikke gjorde i går, da man landede en finanslov?

Så er det ordføreren.

Den der overordnede finansieringsfordeling i en finanslov tænker jeg at fru Mai Villadsen må stille spørgsmål om til en anden end en erhvervsuddannelsesordfører. Men jeg vil sådan set gerne forholde mig til det første, der bliver sagt, for jeg er uenig i, at det er tale ned til lærerne. Jeg synes faktisk, det er at passe på deres arbejdsmiljø. Altså, det er da urimeligt at stille krav til, at de skal skabe en undervisning, der kommer til at blive så markant anderledes, og blive bedre til at favne nogle unge mennesker, som man ikke har kunnet i rigtig, rigtig mange år, samtidig med at skulle indstille sig på en helt ny karakterskala. Så det synes jeg overhovedet ikke er at tale ned til lærerne – jeg synes faktisk, det er at passe på deres arbejdsmiljø.

Så er det fru Mai Villadsen i anden runde.

Det kommer fra et parti, som indførte skolereformen. Men fair nok, den har man jo fundet ud af var en dårlig idé.

Altså, jeg må bare sige, at lærernes arbejdsmiljø ikke bliver bedre af at skulle give 03 eller -3 til elever. Jeg har selv haft en far, som stod i den situation, og som havde det ad h til over at skulle sige til nogle unge mennesker: I kan ikke komme ind på den erhvervsuddannelse, I gerne vil; jeres uddannelsesmuligheder er sådan set ødelagt, fordi jeg skal give jer den her karakter. Det er ikke et godt arbejdsmiljø. Og det er derfor, at eksperter og undervisere jo har sagt: Vi har altså brug for en ny karakterskala; her er der en brøler.

Så jeg vil fastholde, at jeg synes, det er fair at snakke om lærernes arbejdsmiljø; det er sindssyg vigtigt. Men det her synes jeg nu alligevel er at tale en smule ned til dem.

Så er det ordføreren.

Det ved jeg ikke hvad jeg skal sige til. Altså, jeg tror egentlig ikke, jeg mener, at det er dårligt for en lærers arbejdsmiljø at skulle vurdere elever, de har til daglig, på de evner, de har. Det er jo en del af jobbet ved at være lærer. Det eneste, jeg prøvede at sige, var bare, at hvis man giver et menneske for mange opgaver, som skal føres ud i livet på en gang – og det kan jeg huske, fra da jeg selv var tillidsrepræsentant ude på en virksomhed – risikerer man bare, at det bliver noget rod. Og det er sådan set ikke for at tale ned til skolelærere, og det er heller ikke for at sige, at det ikke er nødvendigt, at vi tager en diskussion om karakterskalaen på et tidspunkt, men jeg tror bare, at rækkefølgen, vi gør det i, bliver vigtig.

Tak. Vi går videre til en spørger mere, og det er fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet.

Tak for det. Jeg vil gerne blive lidt i samme tråd som fru Mai Villadsen. Kunne man ligefrem forestille sig, at det faktisk ville løse nogle af problemerne, hvis man begynder at samtænke udfordringerne og faktisk derved laver løsninger, som er lidt bredere, i stedet for at man hver gang isoleret set kun tager det ene problem ad gangen? For det her er jo ikke nye problemer – de bliver sjovt nok ved med at være der. Kunne det være, fordi man lige præcis ikke gør det, der er løsningen, nemlig at man samtænker problemerne? Tak.

Så er det ordføreren.

Nu bliver det meget generelt. Jeg er ikke generelt modstander af at samtænke problemer, hvis det giver mening. Jeg tror bare, at lige præcis de problemer, der er i vores uddannelsessystem lige nu, er så komplekse og så store, at det at tage hul på det enorme stykke arbejde, både ressourcemæssigt, økonomisk og i forhold til at stille krav til skolelærere, til elever, til forældre og institutioner osv., bliver for stort et stykke arbejde at tage hul på samtidig. Men jeg lytter gerne, hvis ordføreren har et godt konkret bud på, hvordan det kan tænkes sammen.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg skal bare forstå det. Tænker ordføreren ikke, at karakterskala, mistrivsel og arbejdsforhold eventuelt kunne hænge sammen?

Så er det ordføreren.

Jeg har ikke set noget konkret, som fuldstændig entydigt peger på, at mistrivsel og karakterskala hænger sammen. Jeg oplever faktisk ret mange unge, der siger, at det er rart at have noget at forholde sig til. Hvis man er i en klasse, hvor man er gået en lille smule væk fra det her med karakterer og i stedet for giver en hel masse feedback – dem eksisterer der nogle af – så oplever man alligevel, at eleverne siger: Nå, men hvor ligger jeg så henne i et karaktermæssigt scenarie?

Vi siger tak til ordføreren fra Socialdemokraterne. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er fru Anni Matthiesen.

Tak for det, formand. Og tak til SF for at rejse debatten her i dag i salen omkring karakterskalaen. Jeg vil gerne indlede med at sige, at vi i Venstre egentlig er rigtig positive over for at drøfte karakterskalaen. Og jeg vil også sige, at det er noget af det, som vi faktisk også i Venstre har rejst ad flere omgange, fordi vi mener, at 7-trinsskalaen, som vi har nu, er uhensigtsmæssig, og at den trænger til nogle ændringer.

Når det så er sagt, er det også sådan, som ministeren også var inde på, at der er nogle vildt vigtige ting, som vi rent ud sagt får på plads – og måske hellere i dag end i morgen. Ministeren var selv inde omkring det, altså hvordan vi får sikret mere praksisfaglighed i folkeskolen, og hvordan vi også får sikret bedre erhvervsuddannelser. Jeg kan også sige, at noget af det, som jeg selv brænder rigtig meget for, er, hvordan vi også får sikret en bedre inklusion og dermed også mere ro i klasserne.

Så jeg kan egentlig kun sige, at vi i Venstre glæder os til at have debatten og diskussionerne omkring en ny karakterskala. Vi tager positivt imod det, og vi mener også, at det er vigtigt. Men jeg anerkender også helt klart, som ministeren beskrev det, at der er rigtig, rigtig meget på tallerkenen lige nu, og jeg anerkender også, at der er noget, som haster helt vildt, og som dermed har en højere prioritet end at skabe en ny karakterskala. Med det kommer Venstre til at afvise beslutningsforslaget, men vi glæder os til at have debatten omkring det.

Der er spørgsmål til ordføreren. Det er fra fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Jeg synes selvfølgelig, det er ærgerligt, at Venstre ikke bakker op om vores forslag, men hører jo alligevel, at der er lydhørhed over for, at der måske er behov for, at skalaen bliver lavet om.

Der er noget, jeg undrer mig lidt over. Ud over at Venstre før valget var meget optaget af en ny karakterskala, husker jeg det også, som om Venstre var meget optaget af at få et nyt optagelsessystem på de videregående uddannelser, og ikke mindst var den tidligere ordfører enormt optaget af, at de to ting skulle tænkes sammen; man kunne ikke lave et nyt optagelsessystem uden også at snakke om en ny karakterskala.

Alligevel står der i regeringsgrundlaget, at vi skal have et nyt optagelsessystem, men ikke, at vi skal have en ny karakterskala. Kan ordføreren måske fortælle os lidt om, hvad der er sket der? Er det ikke længere vigtigt i forbindelse med et nyt optagelsessystem, at vi også får kigget på, hvordan vi giver karakterer, og hvilke karakterer vi giver?

Så er det ordføreren.

Altså, nu vil jeg starte med at sige, at jeg er Venstres børne- og undervisningsordfører, og at det er hr. Peter Juel-Jensen, som er Venstres uddannelsesordfører. Men det skal ikke forhindre mig i at sige, at vi jo er i gang med at kigge på uddannelsessystemet nu og for den sags skyld at tilpasse det område, og i forlængelse af det var det måske nærliggende at sige, at næste skridt så var at kigge på karakterskalaen.

Men som sagt skal jeg også passe på, at jeg ikke vover mig ind på min kollegas matrikelområde. For det er som sagt hr. Peter Juel-Jensen, som er vores ordfører på uddannelses- og forskningsområdet.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tak for det. Jamen det er jo også det, der kan være lidt frustrerende på det her område, for ting spiller sammen, men der er forskellige ordførere. Det er der fuld forståelse for; karakterskalaen ligger på børne- og undervisningsområdet, og optagelsessystemet naturligvis på uddannelses- og forskningsområdet.

Jeg hører også ordføreren sige det her med, at der er andre ting, der er vigtigere lige nu: praktisk faglighed, eud, alle mulige sindssygt vigtige ting. Den socialdemokratiske ordfører talte om de elever, der går ud af skolen uden at kunne læse og skrive; det er megavigtigt.

Hvordan kan det så være, at ordførerens parti insisterer på at starte med noget af det, der faktisk virker rimelig okay i vores uddannelsessystem, nemlig universiteterne, i stedet for at tage fat på f.eks. nogle af de ting, ordføreren selv nævner, eller karakterskalaen, som eksperter virkelig har kritiseret højlydt, mens der ikke er nogen, der har kritiseret området for den reform, man starter med?

Så er det ordføreren.

Igen vil jeg sige: Det, som vores uddannelses- og forskningsminister har taget fat på, er jo noget, man er blevet enige om i regeringen; det er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Og ja, de forhandlinger foregår jo så på det område lige nu, så det skal jeg også passe på jeg ikke bevæger mig ind på, for jeg deltager ikke i de forhandlinger.

Men jeg er helt sikker på, at det er, fordi man igen har prioriteret der og sagt: Nu tager vi først det her skridt. Og ja, for mig ville det være helt nærliggende, at man så bagefter tager et yderligere skridt, og det kunne så f.eks. være at kigge på karakterskalaen.

Vi siger tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Moderaterne. Hr. Rasmus Lund-Nielsen, værsgo.

Tak, formand. Jeg har i en del år haft et arbejde, som gjorde, at jeg gav karakterer med syvtrinsskalaen, og jeg er i dag også beskikket censor ved universiteterne i Danmark, og på den baggrund ser jeg nogle problemer med den nugældende karakterskala, og jeg hilser derfor en debat om den velkommen. Jeg ser særlig, at der er to problemer, som også har været fremme som kritikpunkter i den offentlige debat.

For det første springer den jo trinmæssigt på en måde, der gør det svært at honorere den lille progression. Man kan sige, at der er mange forskelligartede præstationer, der f.eks. får karakteren 7, og for det andet skaber det også et vist pres, at der er så langt fra 10 til 7 og fra 7 til 4. Så det påvirker jo ens gennemsnit sådan ret meget, hvis man f.eks. ikke lige får en tocifret karakter. Der er også det tredje legitime kritikpunkt, altså at syvtrinsskalaen ikke giver mulighed for at honorere den ekstraordinære præstation.

Så principielt mener jeg sådan set, at der er grundlag for at kigge nærmere på en justering af karakterskalaen. Men jeg forstår også på regeringen, at det er noget, der griber ret bredt ind, altså både på børne- og undervisningsområdet, men jo også på uddannelses- og forskningsområdet. Så der er ligesom mange ting, der skal passes ind i en tidsplan, for at det kan give mening, og når der er så mange forskellige skibe, der sættes i søen, både i den her folketingssamling og også i efteråret, så anerkender jeg også, at det godt kunne give mening, at vi udskød dette punkt. Personligt mener jeg, at der er behov for, at vi drøfter, om vi skal justere karakterskalaen. Men jeg anerkender, at det ikke passer ind i tidsplanen lige nu, og derfor stemmer Moderaterne ikke for det her beslutningsforslag.

Tak. Der er spørgsmål til ordføreren fra fru Astrid Carøe fra SF.

Tak for det, og tak til ordføreren for at anerkende, at den her karakterskala, vi har nu, ikke fungerer efter hensigten. Det er også godt at vide, at vi har kollegaer, der selv prøver at bruge den. Jeg havde faktisk tænkt, at jeg ville spørge, om det var Moderaterne, der var imod at ændre karakterskalaen, fordi Venstre og Socialdemokratiet jo før valget gerne ville ændre den. Men det kan jeg ligesom høre at det ikke er. Derfor kan det bare undre mig, at man ikke vil bakke op om et relativt løst beslutningsforslag, som siger, at vi skal forhandle om det. Der er ikke nogen, der siger, det skal implementeres lynhurtigt eller et eller andet. Jeg er totalt for, at man implementerer ting langsomt og gør ting gennemarbejdet. Vi skal bare starte forhandlingerne inden nytår. Det er der søreme lang tid til. Det burde vi godt kunne nå. Så hvad er årsagen til, at ordføreren tænker: Jamen det kan ikke lade sig gøre her inden for de næste 8 måneder at starte forhandlingerne?

Så er det ordføreren.

Jamen det er på grund af det, jeg nævnte før, nemlig at jeg anerkender – og det er jo sådan noget, der både er kommet fra ministeriet, men jo også fra det bagvedliggende embedsværk – at det ikke kan prioriteres lige nu. Men jeg har taget det op i Moderaternes gruppe, og vi er meget åbne over for at justere på karakterskalaen. Forhåbentlig kan det ske måske i 2024.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Fedt, jamen det kan da være, vi så skal tage debatten igen i 2024. Det er jo fuldstændig rigtigt, at det vil have nogle konsekvenser derude, at der er et system, der skal laves om. Det tog også lang tid at implementere den tidligere skala, som jo desværre ikke holdt i så mange år, som vi gerne ville have haft den til. Men en anden bred skare af mennesker, der siger noget om karakterskalaen, er jo alle dem ude i sektoren og dem, der giver karakterer; det er lærerne, underviserne og eksperterne på området, der efterspørger en ny skala.

Jo flere år der går, jo flere karakterer bliver der jo givet på den her skala, og jo større mistrivsel vil der måske også være på baggrund af den her skala. Så jeg vender måske lidt tilbage til frustrationen, i forhold til at man ikke kan starte de her forhandlinger nu, ikke at man skal implementere det inden nytår, men simpelt hen starte forhandlingerne og kigge på, hvad ekspertgruppen har anbefalet, og se, hvad der er muligt inden for den ramme, vi har.

Ordføreren.

Det passer så ikke ind i tidsplanen, men jeg vil sige, at vi jo også må være tålmodige, i forhold til om det bliver i 2023 eller 2024. Det er måske heller ikke det, der skal være afgørende. Det vigtige er i hvert fald, at det sker på et oplyst grundlag, og vi har heldigvis haft en del forskellige både ekspertgrupper og kommissioner til at kigge på det, og de er også kommet med nogle anbefalinger. Jeg vil så også sige, at deres anbefalinger synes jeg egentlig går i lidt forskellige retninger, så før vi indkalder til forhandlingerne, skal vi måske også blive lidt klogere på, hvad det præcis er, vi gerne vil ændre ved karakterskalaen.

Så er det fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Det, jeg egentlig hører Moderaternes ordfører sige, er, at Moderaternes ordfører faktisk har en hel masse praktisk erfaring på det her område og faktisk har spillet positivt ind, også i forhold til sin egen folketingsgruppe, omkring, at der er behov for ændringer her. Og det er jo positivt. 2023 er åbenbart lukket land for regeringen, men jeg hører, at Moderaternes ordfører faktisk er klar på at sige, at Moderaterne faktisk kunne stemme for, hvis der nu havde stået, at det skulle være inden udgangen af 2024, i forslaget. Er det korrekt forstået?

Så er det ordføreren.

Nu er det jo ikke noget, Moderaterne kan bestemme alene, og det er altså heller ikke et lille indgreb. For karakterskalaen skal jo være den samme i både grundskolen og gymnasiet, men også på de videregående uddannelser. Derfor anerkender jeg også, at det er noget, der griber ind i forskellige områder, hvor der foregår rigtig meget og der bliver sat rigtig mange skibe i søen. Så det skal passe ind i en større plan, hvis vi alle sammen skal kunne følge med i det. Så præcis hvornår det sker, er svært at sige, og det skal jo have opbakning fra alle tre regeringspartier. Men jeg kan i hvert fald sige, at Moderaterne er meget åbne over for at justere på karakterskalaen.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det giver jo lidt håb, synes jeg, at der rent faktisk er et regeringsparti, der finder det vigtigt at tage nogle forhandlinger på det her område. Så det løfte er jeg helt sikker på at både Danmarksdemokraterne og andre partier her i Folketinget vil gøre hvad vi kan for at holde regeringen og især Moderaterne op på.

Så er det ordføreren.

Jamen det er jeg kun glad for at blive holdt op på.

Vi siger tak til ordføreren for Moderaterne, og vi går videre i talerrækken. Den næste ordfører er fra Danmarksdemokraterne. Fru Marlene Harpsøe.

Tak for ordet. Danmarksdemokraternes børne- og undervisningsordfører, fru Karina Adsbøl, har ikke haft mulighed for at deltage i behandlingen her i salen i dag, men jeg har lovet partiet og fru Karina Adsbøl at repræsentere partiet på bedst mulig vis ved behandlingen af det her beslutningsforslag.

I Danmarksdemokraterne hilser vi det helt grundlæggende velkommen med forhandlinger omkring karakterskalaen, og med det her forslag foreslås det at pålægge regeringen inden udgangen af 2023 at indkalde til forhandlinger om en ny karakterskala i uddannelsessystemet. Jeg er faktisk ret stor tilhænger af den helt gamle karakterskala – nu skal man passe på, hvad man siger, for så afslører man måske, at man ikke er helt ung mere – altså den, som man brugte, da jeg gik i folkeskole, og det var den her 13-skala. Men den blev jo efter et forarbejde fra en karakterkommission ændret, da man mente, at der var behov for sådan en større international sammenlignelighed i karaktererne, som den daværende undervisningsminister, hr. Bertel Haarder, formulerede det dengang.

SF ønsker, at karakteren -3 fjernes, og at karaktererne i øvrigt eksempelvis ændres til 0, 2, 4, 6, 8, 10 og 12, hvor 2 er bestået. Andre partier ønsker 13-skalaen tilbage, andre ønsker en karakter for den ekstraordinære indsats, og andre ønsker et totalt opgør med karakterer. Og så vidt jeg er orienteret, er der altså et bredt politisk ønske om ændringer, mens regeringen er uafklaret og ikke rigtig ved, hvilket standpunkt man vil tage. Og det er jo også bare ærlig snak i den her diskussion om, hvorvidt der reelt er plads på dagsordenen til, at vi også kan diskutere karakterskalaen i det her folketingsår, som jeg så lige udvider til også at gælde resten af 2023 i den forståelse.

Men fra Danmarksdemokraternes side kan jeg sige, at vi gerne indgår i politiske drøftelser med de øvrige partier i Folketinget om, hvordan karakterskalaen kan forbedres. Og i den forbindelse er det vigtigt for os at slå fast, at vi helt grundlæggende ser karakterer i uddannelsessystemet som et vigtigt redskab, der giver mulighed for, at elever og undervisere kan følge den faglige udvikling. Samtidig udgør karakterer et objektivt og let forståeligt pejlemærke for, om man er på rette vej i forhold til at opnå de faglige forudsætninger for videre uddannelse eller beskæftigelse.

Den tidligere socialdemokratiske regering nedsatte jo i foråret 2020 en ekspertgruppe, der skulle se på fordele og ulemper ved modeller for en ændret karakterskala. Det gjorde man bl.a. på baggrund af resultaterne fra den evaluering af 7-trinsskalaen, der forelå, og som jo bl.a. adresserede udfordringerne med de store spring mellem karaktererne fra 4 til 7 og fra 7 til 10 og problemet med karakteren -3. Og det debatterer vi meget gerne i Danmarksdemokraterne sammen med Folketingets øvrige partier, ligesom vi også meget gerne så, at vi kom i gang med at håndtere den udbredte mistrivsel blandt børn og unge i Danmark.

Vi er i Danmarksdemokraterne dog ikke overbeviste om, at en ændring af karakterskalaen er afgørende for at skabe bedre trivsel og sikre færre psykisk sårbare børn og unge. Vi ser gerne, at regeringen lever op til ambitionerne i regeringsgrundlaget og indkalder til forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien. Og konklusionen fra Danmarksdemokraterne er, at vi gerne vil forhandle om en ændring af karakterskalaen. Vi vil gerne arbejde for, at der i Børne- og Undervisningsudvalget opnås enighed om en beretning i forlængelse af beslutningsforslaget. Vi ser frem til den videre udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål til ordføreren, og det er fra fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det, og tak for opbakningen. Selv om vi måske ikke er helt enige om, hvor meget karakterer skal bruges, og hvordan skalaen skal være, så er pointen med det her forslag jo også, at vi får drøftet de udfordringer, som både evalueringen og ekspertgruppen har vist at der er – så mange tak for det.

Jeg kunne godt tænke mig at udnytte, at ordføreren er uddannelses- og forskningsordfører, for regeringen skriver i sit regeringsgrundlag, at man vil lave et nyt optagelsessystem. Jeg var også uddannelses- og forskningsordfører før valget, og der var vi mange ordførere, der gik op i, at de to ting lidt hang sammen. Altså, det optagelsessystem, vi har i dag, fungerer ikke særlig godt, og en af grundene til, at det ikke fungerer særlig godt, er, at vi har en dårlig karakterskala. Så derfor vil jeg bare høre, om ordføreren er enig i den analyse, nemlig at de to ting hænger sammen, og at det, som vi sagde dengang, vil give god mening, at man samtænker det, når man skal forhandle et nyt optagelsessystem.

Så er det ordføreren.

Jeg tænker, at det generelt giver ret god mening at kigge tværfagligt på forskellige ressortområder, når man skal indgå større aftaler, som bl.a. udspillet »Forberedt på fremtiden«, som regeringen er kommet med på det her område, jo er. Man kan ikke sådan lukke øjnene og sige, at nu behandler vi kun Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort, uden at have in mente, at det også kan have betydning for andre ressortområder. Det synes jeg er rigtig vigtigt at fremhæve.

Så er det fru Astrid Carøe for sin anden korte bemærkning.

Det var jo faktisk noget af det, man også tænkte i den tidligere regering inden valget, altså at man kunne lave et samarbejde i forhandlingerne omkring en ny karakterskala, for selv om det ressortmæssigt ligger på børne- og undervisningsområdet, har de tidligere ordførere, der var på talerstolen, jo helt ret i, at det også spiller ind på hele uddannelses- og forskningsområdet – så det spiller nemlig sammen. Og tanken var, at man måske skulle have en fælles forhandling med begge ministerier. Men tak for opbakningen tror jeg bare jeg vil sige, for jeg kan ikke nå at stille et spørgsmål mere.

Så er det ordføreren.

Selv tak. Hos Danmarksdemokraterne ser vi frem til det fortsatte samarbejde, også på uddannelses- og forskningsområdet i forhold til »Forberedt på fremtiden«.

Tak. Der er ikke flere spørgsmål til Danmarksdemokraternes ordfører. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste er fra Liberal Alliance, og det er fru Helena Artmann Andresen. Værsgo.

Tak. Der skal lyde en stor tak fra Liberal Alliance til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag, der handler om at pålægge regeringen, at den skal indkalde til forhandlinger om en ny karakterskala i uddannelsessystemet inden udgangen af 2023. Det bakker vi op om i Liberal Alliance. Den nuværende skala har for store spring, og springene er også alt for skæve, og det er heller ikke muligt at belønne den ekstraordinære indsats. 13-skalaen kunne være et godt bud fra vores synspunkt, for det er vigtigt for os, at der er færre spring, og at den ekstraordinære præstation kan belønnes.

Der står i betænkningen over beslutningsforslaget, at SF ønsker, at der skal gives færre karakterer og mere feedback. Feedbackdelen støtter vi op om i Liberal Alliance. Det er vigtigt med konstruktiv feedback, for det at få en karakter gør ikke i sig selv, at man bliver bedre. Karakterer kan fremme motivationen til at dygtiggøre sig og gøre sig umage. Det er ikke sundt at tro, at alle ens opgaver skal løses til perfektion, men det er sundt at skulle præstere.

At fjerne næsten alle karakterer i vores uddannelsessystem mener jeg er lidt af en bjørnetjeneste. Det er ikke sundt for unge mennesker, at vi politisk skal curle dem igennem uddannelsessystemet, for efter ens uddannelse står der altså et arbejdsmarked og banker på med krav og forventninger til en. Det er en narrativ at tro, at karakterfrihed mindsker pres. Der kan dog være et unødvendigt pres i den måde, unge mennesker opfatter karakterer på, altså at den karakter, man får, er en selv, og der ligger et ansvar både for forældre og lærere at fortælle elever om, at de ikke er den karakter, de får.

Jeg har selv slået mig oven i hovedet med de karakterer, jeg har fået, og jeg er taknemlig over, at jeg havde en dansklærer, der fortalte mig, at det ikke handler om at få 12 i alle fag, men at det at dygtiggøre sig er det vigtige. Det ændrede mit mindset omkring karakterer og gjorde egentlig, at det blev en positiv motivationsfaktor for mig.

Så Liberal Alliance bakker op om beslutningsforslaget. Betænkningerne ved forslaget er vi ikke helt enige i, men igen skal der lyde en stor tak til SF for at have fremsat det her forslag.

Tak. Der er et spørgsmål, og det er fra fru Astrid Carøe, SF.

Først og fremmest tak for opbakningen, og også tak til ordføreren for at læse beslutningsforslaget grundigt og se, at det jo netop er vores betænkninger og overvejelser om at få en ny karakterskala. Liberal Alliance er meget velkommen til også at bidrage med sine betænkninger, når vi skal stemme det igennem.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge til det her med karakterer. For det er ekspertgruppen jo også kommet med nogle bud på. Der er behov for, at der bliver givet færre karakterer. Vi foreslår slet ikke at fjerne alle karakterer i skolen; det tror jeg ordføreren har ret i ikke vil gavne nogen. Men der er jo nogle undersøgelser – f.eks. forsøgene med de karakterfrie klasser i gymnasiet – der viser, at eleverne turde mere, når de ikke fik smidt standpunktskarakterer i hovedet hele tiden. Det var ikke sådan, at de slet ikke skulle have karakterer, men at man bare ventede til slutningen af året i de fag, der alligevel ikke skulle afsluttes det år. Så turde eleverne mere. De turde række hånden mere op og stille flere spørgsmål. Kan ordføreren ikke se, at det nogle steder kunne give mening at begrænse antallet af karakterer – ikke til ingen, men trods alt nogle steder, hvor erfaringerne med det er gode?

Så er det ordføreren.

Jeg tror, at det, der vil give mening for os, som jeg også lige snakkede om i min tale, er det her med at adressere, at man ikke er den karakter, man får, og at man ikke skal gøre alt til perfektion. For det er sådan lidt perfektionskulturen, der er kravlet ind i karaktererne, og præstationskulturen, så jeg tror, det vil være en bedre løsning, selv om det også er en sværere løsning end at fjerne nogle karakterer.

Nu er det ikke sådan vanvittig lang tid siden, jeg selv er kommet ud af folkeskolen og gymnasiet, og jeg kan huske, at vi egentlig eftersøgte karakterer i min klasse, fordi vi godt kunne lide at have noget konkret at forholde os til.

Der ønskes ikke anden korte bemærkning. Der er en spørger mere. Det er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Tak til ordføreren. Jeg deler ordførerens holdning til lovforslaget generelt, men jeg er lidt nysgerrig efter Liberal Alliances holdning til spørgsmålet om karakterer. Jeg forstår, at Liberal Alliance gerne vil bevare mængden af karakterer, men Liberal Alliance går jo også ind for meget store frihedsgrader til institutioner og, ja, uddannelsessystemet helt generelt, sådan som jeg forstår det. Så skal det forstås sådan, at Liberal Alliance gerne vil have bestemmelsesretten over, hvor mange karakterer der egentlig skal uddeles, eller kunne man godt forestille sig at sætte uddannelsessystemet så meget fri, at det måtte være op til lærerne selv eller skolen selv, hvordan man indretter det ude lokalt? Jeg er bare lidt interesseret i skellet mellem frihed og krav om karakterer.

Ordføreren.

Tak. Det er også et godt spørgsmål og måske også i virkeligheden lidt et dilemma for os. Grundlæggende skal institutionerne og skolerne jo have frihed til at give karakterer på den måde, de nu ønsker. Men der er jo også noget med, at når man skal videre i uddannelsesforløbet, skal man kunne have nogle eksamenskarakterer. Med de karakterfri skoler er der lidt et dilemma med, hvordan man skal opgøre det, når eleverne skal videre på erhvervsuddannelser eller gymnasier. Men grundlæggende skal det også være op til lærerne og skolen selv, hvor mange karakterer de ønsker at give.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tak for svaret. Jeg er meget enig og synes, det er fornuftigt at give frihed derude. Det er klart, at vi nu har et optagelsessystem, som er meget bundet til karakterer, og så er det svært at gøre det til fulde. Men jeg er meget enig i, at det er klogest, at man så vidt muligt planlægger det selv. Nogle steder efterspørger man jo karakterer i højere grad, og nogle steder gør man ikke. Så jeg deler holdningen. Tak.

Så er det ordføreren.

Ja.

Det var heller ikke nemt at svare på. Det var en kommentar. Vi siger tak til ordføreren fra Liberal Alliance og går videre i talerrækken. Den næste er fra Det Konservative Folkeparti, fru Lise Bertelsen.

Tak for ordet. Der er sagt mange kloge ting. I Det Konservative Folkeparti tænker vi, at det er relevant at kigge på, om det giver mening med en ny karakterskala i uddannelsessystemet. Vi har dog nogle opmærksomhedspunkter, og mange er jo nævnt tidligere, men der er bl.a. det her med, at vi skal gøre det af de rigtige årsager. Man skal simpelt hen opveje fordele og ulemper, i forhold til om besværet ved at omlægge det står mål med gevinsten. Der er også det økonomiske aspekt. Der er hele det her med at omregne og oversætte allerede eksisterende karakterer og eksamensbeviser osv. Og så skal karakterskalaen også være internationalt sammenlignelig.

Men som SF også bemærker i forslaget, kommer en anden karakterskala ikke nulfejlskulturen til livs. Så det er jo tænkt ind i det, I foreslår. Det Konservative Folkeparti er åbne over for at kigge på karakterskalaen med de nævnte opmærksomhedspunkter in mente. Desuden skulle jeg hilse fra DF og sige, at det er de også.

Der lader ikke til at være spørgsmål til ordføreren i denne omgang. Vi går videre i talerrækken, og den næste taler er fra Enhedslisten, og det er fru Mai Villadsen. Værsgo.

Tak for det, formand. Endnu en gang tak til SF for at rejse en rigtig vigtig uddannelsespolitisk debat. For vi i Enhedslisten deler bestemt ambitionen bag det her beslutningsforslag om, at det vil være fornuftigt at få revideret den karakterskala, der er i dag.

Jeg synes, det er meget tydeligt, både i den grundige evaluering, der er blevet lavet, men også den feedback, man hører fra uddannelsesinstitutionerne, at det kunne være rigtig fornuftigt at få gjort noget ved karakterskalaen. Der er et stort spring, der er en -3-karakter, som er uhensigtsmæssig, og så er der det forhold, som også er blevet rejst i den her debat, at denne karakterskala er indrettet på den måde, at man som udgangspunkt får 12, når man går ind i eksamenssituationen, og at man så derfra bliver trukket ned. Det er simpelt hen uhensigtsmæssigt og ikke særlig opbyggende. Det fremmer bestemt en nulfejlskultur.

Derfor synes vi i Enhedslisten, det er rigtig fornuftigt at se på karakterskalaen, og vi tilslutter os desuden i høj grad det, som SF også skriver i bemærkningerne til forslaget, nemlig et ønske om at se på, hvordan man kan øge mængden af feedback og måske begrænse mængden af karakterer, hvor det vil give mening, og hvor der er et ønske om det. Det synes vi kunne være enormt fornuftigt. Jeg vil desuden sige, at det vil være rigtig klogt at se det her i relation til optagesystemet, også på de videregående uddannelser, for der er bestemt udfordringer, men det er jo også noget af det, en karakterskala vil få en direkte effekt på. Så Enhedslisten bakker varmt op om forslaget, og vi vil gerne igen takke for at rejse en relevant debat.

Jeg blev lidt distraheret, for jeg skal jo rejse mig op nu. Vi siger tak til ordføreren. Der lader ikke til at være nogen spørgsmål, og vi går så videre til Radikale Venstre, og der er ordføreren fru Lotte Rod. Værsgo.

Tak for det. Da jeg blev student, var jeg oppe i spansk som det sidste fag, og det var hos Flemming, som var en virkelig dygtig, engageret og sød spansklærer. Jeg var supermotiveret for at lære spansk, for jeg var på vej med rygsæk til Sydamerika i et halvt år, og jeg tænkte, at jeg hellere måtte lære så meget spansk, som jeg overhovedet kunne, inden jeg tog af sted. Og den der sidste eksamen husker jeg faktisk som lidt af en fest. På en måde var det det, den gamle 13-skala kunne, altså det der med at anspore en til at være selvstændig, tænke selv og gå ind og bare prøve at fyre den af til eksamen. Så gav det jo egentlig god mening, dengang vi så begyndte at kigge på at lave en ny skala, fordi det jo viste sig, at der var alt for mange danske unge, som havde det for svært med at søge uddannelser i andre lande. For det der med både at have et 11-tal og et 13-tal forstod de ikke andre steder.

På den måde er der noget vigtigt i den måde, vi laver skole på. Det handler både om at få rødder og vinger, altså lære om, hvor vi kommer fra, men også anspores til det internationale udsyn og at tage ud i verden. Det har måske fyldt lidt for lidt i debatten i dag, men det er jo rigtig vigtigt, at vi har en karakterskala, som på den måde også inspirerer og giver os mulighed for at søge ud, at læse i udlandet og blive klogere og komme hjem igen. Så det var helt forståeligt, at man dengang satte sig ned og kiggede på, hvordan vi egentlig kunne lave en skala, som gjorde det nemmere for danskere at rejse ud.

Til gengæld synes jeg, det er totalt uforståeligt, at man i sin tid valgte at vende skalaen på hovedet. Altså, hvorfor? Hvem i alverden fik den tanke, at man skulle gå væk fra at belønne elever og studerende for at være selvstændige og så i stedet få sådan en nulfejlskultur, hvor man går ind og finder fejl? Jeg synes også, at det simpelt hen er så forkert, at man kan få minuskarakter, og vi kan også bare se i dag, at det, som ordføreren før mig også sagde, ikke giver ret meget mening, at der er så store spring i midten, at karaktererne jo kommer til at fylde alt for meget, fordi det kommer til at gøre en for stor forskel, om du får den ene eller den anden karakter.

Så nu siger jeg noget, jeg ikke gør så tit. Jeg er faktisk meget enig med Danmarksdemokraterne; jeg kunne faktisk ret godt lide den der 13-skala, men jeg kan også godt lide den nye model, der er foreslået, og som jo på en måde lidt er den nemme løsning i forhold til i dag, som bare er at sige, at vi beholder syv karaktertrin. Vi laver 0, 2, 4, 6, 8, 10 og 12, for så holder vi ligesom fast i den fordel, der er, nemlig at det gør det nemt at søge internationalt, og samtidig er det måske nemmere, fordi det ikke er så stor en ændring i forhold til det, vi har i dag. Vi står på skuldrene af en lang skoletradition, hvor kundskaber og kritisk tænkning ligesom har været vævet ind i hinanden, og derfor betyder det også noget for mig, og det ville være rigtig fint, at når vi laver den nye skala, især hvis vi laver den her lette model, laver vi også en 12+, sådan at der stadig er den samme mulighed som med 13-skalaen for ligesom at stræbe efter den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation.

Vi kan i Radikale Venstre selvfølgelig støtte det her forslag, og vi kunne også selv have fremsat det. Jeg kan egentlig godt lide i debatten, at vi har en minister, der siger tingene ærligt, men omvendt har jeg det altså også som radikal lidt sådan, at jeg synes, det siger noget ildevarslende om regeringen, at man i sin prioritering ikke kan se, at vi kan nå at lave en ny karakterskala. Vi har lige lavet en aftale om uddannelsesparathedsvurdering på to møder, og i forhold til det her med karaktererne har vi jo alt. Altså, alt forarbejdet er lavet, alle ekspertgrupper har været der, det er fuldstændig ligetil at gå til, og derfor vil jeg egentlig gerne vove pelsen og sige, at på samme måde, som vi har kunnet lave en uddannelsesparathedsvurdering på to møder, vil jeg egentlig godt tro, hvis regeringen fremlagde den her nye 7-trinskarakterskala, at vi faktisk ret hurtigt herinde i Folketinget godt kunne blive enige med hinanden om at lave en ny karakterskala. Så vi synes i Radikale Venstre, at regeringen skulle komme i arbejdstøjet.

Tak. Der er et spørgsmål til ordføreren, og det er fra fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Jeg synes, at ordføreren bringer noget rigtig interessant ind i debatten, nemlig det med international sammenligning. Jeg havde egentlig lige glemt det nu, men jeg er faktisk en af dem, som har gået i skole under både den gamle og nye skala, og det med international sammenligning var jo faktisk en af de mere udbredte begrundelser for at skifte, og i virkeligheden var det en god begrundelse. For selvfølgelig skal vi have mulighed for at kunne studere i udlandet på lige fod med alle andre.

Men jeg vil høre, om ordføreren ikke også er enig i, at det alligevel ikke lykkedes helt. For når man giver karakterer i Danmark, gør man det på en lidt anden måde end i udlandet, hvor der er rigtig mange, der får topkarakter – det oplever jeg i hvert fald og har læst mig frem til – f.eks. i det amerikanske skolesystem, og det er der færre der får i Danmark.

Derfor stiller man sig i virkeligheden stadig konkurrencemæssigt lidt ufordelagtigt. Om man kan gøre helt op med det, er jeg slet ikke sikker på. Det er ikke sikkert, at vi skal eller kan det, men det er i hvert fald et interessant perspektiv, som jeg håber vi kan bringe ind i forhandlingen, hvis vi nogen sinde får en forhandling. Tak.

Ordføreren.

Ellers skulle vi bare spørge ministeren med det samme. Altså, uanset om der bliver forhandlinger eller ej, er det da relevant at vide. Hvor langt er vi egentlig kommet i forhold til at sikre danske studerende gode muligheder for at læse i udlandet?

Ønskes der endnu en kort bemærkning? Det gør der ikke. Vi siger tak til Radikale Venstres ordfører og går videre i talerrækken. Der er ikke nogen taler fra Dansk Folkeparti. Vi går videre til Alternativets ordfører, og det er fru Franciska Rosenkilde.

Jeg vil også gerne sige tak til SF for at fremsætte det her rigtig, rigtig vigtige beslutningsforslag. I Alternativet bakker vi op om at tage samtalen om, hvad karakterer betyder for børn både i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne. Det er meget tydeligt at se, at den, vi har nu, ikke virker, og derfor synes jeg også, at det er dybt kritisk, at vi har en regering, der ikke mener, at man kan nå at tage hul på den her diskussion i 2023.

Jeg må ærlig talt indrømme, at det så bare ligger i den skuffe med politik fra regeringen, som Danmark ikke har brug for, i stedet for at ligge i den skuffe med politik fra regeringen, som vi faktisk har brug for. Så man vælger de rigtige emner, men man vælger bare de forkerte områder – eller lige omvendt.

Vi bakker fuldstændig op om SF's forslag om at begynde at diskutere noget, der rent faktisk er relevant for danskerne. Tak.

Vi siger tak til ordføreren for Alternativet. Den næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg starter med konklusionen først: Vi kommer til at bakke op om forslaget. Hvis man ikke lige kan se det på mig, kan jeg sige, at jeg er gammel nok til at kunne huske 13-skalaen, og når man er vant til 13-skalaen, synes jeg, det er vildt, at man indførte en skala, hvor man teknisk set kunne gå ud og være dummere, end man var, da man gik ind ad døren, med et -3. Altså, hvad er tanken?

Der er nok mange, der har kigget på mig og tænkt, at det kunne jeg godt have fortjent. Men det er alligevel noget at give sådan en som mig -3. Hvorfor ikke give mig 00 eller 02? Hvorfor lave en skala, hvor man som udgangspunkt har 12, når man går ind, men ikke ved, om man har noget mindre, når man går ud? Altså, vi skabte en skala, der dybest set åbnede op for, at en masse unge mennesker, der egentlig havde brugt deres energi og tid på at læse op til eksamen, kun kunne én ting – de kunne kun have tabt, når de gik ud ad døren, altså på nær de nye, vi fik i dansk ungdom: 12-talspiger og -drenge, som alle sammen kunne læse pensum, for det var det, man lige pludselig blev målt på – kan du huske bogen? Men der var ikke nogen, der måtte være bedre end bogen. Man fjernede 13-tallet, for det der ekstraordinære skulle vi heller ikke have. Vi skulle simpelt hen skoles ind i et system, hvor vi, hvis vi gjorde, som der stod i bogen, blev belønnet med et 12-tal. Og hvis vi ikke gjorde det, blev man som Kim belønnet med et -3, må jeg gå ud fra. Det er en dum skala – det er simpelt hen en dum skala, vi har nu.

Jeg køber fuldstændig ind på, hvorfor vi gjorde det. Det var internationaliseringen. At det var A, B, C, D, E, F i stedet for, kunne vi jo ikke leve med i Danmark. Nej, vi skulle lave en skala, der gik fra -3 til 12. Og der skulle ikke være lige spring imellem, for det skulle guddødeme ikke være så nemt, at man kunne regne ud, om der var et, to eller tre tal imellem karaktererne. Det skulle virkelig laves på politikermåden – uden nogen som helst form for logik. Og nu finder vi så ud af, at den oven i det skaber en masse problemstillinger. Så det her er da et lille skridt på vejen.

Jeg ville ønske, at man lavede 13-skalaen igen. Man kunne godt lave den i syv trin, men jeg ville bare også godt være med til at belønne dem, der var ekstraordinært dygtige. Så skulle vi vende den om, sådan at man gjorde sig fortjent til det, man fik derinde, og der ikke bare blev trukket fra, fordi der var noget, man havde glemt. Der er også noget psykologi i det her.

Jeg håber, at regeringen kommer på bedre tanker og støtter op om det her – eller, som normen måske mere er herinde, kommer med deres helt eget forslag lige om lidt, der er fuldstændig identisk, og så stemmer vi det igennem. Én ting er helt sikker – det her er et skridt fremad i forhold til det, vi har. Det skal vi selvfølgelig stemme igennem.

Vi siger tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Så giver vi ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Astrid Carøe fra SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan starte med at konkludere, at den her regering endnu en gang formår at samle oppositionen fra venstre til højre, og det er jo dejligt. Tak til alle partierne for opbakningen til det her beslutningsforslag.

Jeg tror egentlig gerne, jeg vil starte min tale med at læse et citat fra tidligere uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen op:

»Den måde vi giver vores børn og unge karakterer på betyder noget. Derfor er det en vigtig politisk diskussion, der venter, når vi har set på de forskellige fordele og ulemper, som eksperterne er nået frem til. Det er regeringens ansvar at skabe rammer, der bidrager til både læring og trivsel. Her spiller karaktergivning en væsentlig rolle ...«

På trods af det her citat kom den socialdemokratiske regering aldrig med et udspil til en ny karakterskala, og partierne blev aldrig indkaldt til forhandlinger. Nogle gange sukker man dybt og langt her i Folketinget som politiker, og det her er en af gangene, først på grund af langsommeligheden. Det er tidligere blevet nævnt i salen i dag, at vi skal være tålmodige, og at det kan være, det kommer på et tidspunkt. Men hele sidste regeringsperiode var vi tålmodige, og vi blev stillet i udsigt, at vi skulle lave et nyt optagelsessystem og en ny karakterskala i sidste regeringsperiode. Det skete ikke af flere forskellige årsager og sikkert også gode grunde som corona og alt muligt andet, og det er måske også derfor, at tålmodigheden er sluppet en lille smule op og jeg sukker af langsommeligheden.

Men jeg må også sige, at nu er sukket måske afløst en lille smule af en undren, efter at jeg hørte ministeren både i dag og på samrådet i forrige uge, hvor ministeren sagde, at regeringen ikke har truffet beslutning om, hvorvidt man vil følge op på det arbejde, der er lavet af den arbejdsgruppe, der så på karakterskalaen. Og det er jo altså efter omfattende evalueringer, der har peget på problemer med den nuværende skala, og efter at en ekspertgruppe tilbage i 2020 kom med forslag til nye modeller, at regeringen ikke engang kan garantere, at de selvfølgelig vil ændre karakterskalaen.

Så er spørgsmålet: Vil en ændring af karakterskalaen få mistrivslen hos børn og unge til helt at forsvinde? Nej, det er klart; det hører jeg sådan set heller ikke nogen der siger. Vil den fjerne nulfejlskulturen helt? Heller ikke. Men vil en ændring af karakterskalaen være et skridt i den rigtige retning og gøre noget godt for børns og unges trivsel, hvis vi gør det på en god måde? Ja, det er jeg faktisk ret sikker på, for ekspertgruppen skriver jo også i rapporten, at de udfordringer, der er med karakterskalaen, kan bidrage til det karakterpres, som mange elever og studerende oplever i dag, og som kan være uhensigtsmæssigt i et læringsperspektiv. Og jeg synes sådan set, det er ret sigende, at der er en ekspertgruppe, der siger det her. Det er ikke noget, vi har fundet på i SF; det er eksperter og folk, der arbejder med de unge derude til daglig, der laver den her vurdering.

Hvis det stod til mig, skal en ny karakterskala også belønne originalitet og kreativitet. Den skal give de unge lyst til og mod på at reflektere og tænke nye tanker i stedet for blot at gentage, hvad læreren har sagt. Det tror jeg vil betyde, at vi får nogle unge mennesker, som både lærer mere og trives bedre, end de gør i dag. I SF ønsker vi også, at vi generelt ser på, hvordan karakterer anvendes i uddannelsessystemet, og vi mener, at karakterer bør fylde mindre, og det var jo også noget af det, ekspertgruppen så på.

Men forslaget, vi behandler i dag, handler ikke om karakterer bredt set. Det handler heller ikke om, at vi skal stemme for en bestemt ændring af karakterskalaen. Det handler bare om, at der skal indkaldes til forhandlinger om en ny skala, så vi kan få rettet op på de fejl og mangler, som evalueringen har påpeget, særlig de store spring mellem karaktererne, og at vi skal af med karakteren -3 og fokus på fejl, og at man starter på 12 og så derefter kun kan gøre det dårligere. Det skal være en mere letforståelig skala, og dermed bliver der også mulighed for mere nuancerede bedømmelser. Det er tid til, at vi får snakket om ekspertgruppens forslag til nogle modeller for en ny karakterskala. Det mener vi i SF at vi skylder alle børn og unge og studerende i vores uddannelsessystem.

Så tror jeg måske også, at jeg vil tilføje: »og lærerne«. For tidligere i den her diskussion var der en debat om, om det var noget, lærerne kunne løfte, samtidig med at de skal rigtig mange andre ting i vores uddannelsessystem. Må jeg ikke bare understrege, at det jo også er lærerne, der sidder med i den her ekspertgruppe, som har vurderet, at der er behov for en ny skala? Så det er jo ikke bare noget, vi har fundet på i SF. Det er underviserne og lærerne derude, der efterspørger en ny skala.

Til allersidst vil jeg sige, at det flere gange i den her debat er blevet nævnt, at man skal have fokus på nogle andre ting først. Det kan man jo altid sige, hvis man ikke vil bakke op om et forslag, altså at man skal have fokus på nogle andre ting først. Men det kan bare simpelt hen undre mig så meget, at man nævner problemer med, at 10 pct. af eleverne går ud af folkeskolen uden at kunne læse og skrive, at man nævner manglen på faglærte, faldende optag på erhvervsuddannelserne og inklusion i folkeskolen, og at det, regeringen så vælger at gå i gang med, er en reform af universitetsuddannelserne, som ingen har problematiseret, og som ingen har bedt om. Det kan jeg simpelt hen ikke forstå. Så lad os da starte med alle de ting, som regeringen har stået heroppe i dag og sagt er så sindssygt vigtige, og bagefter kan vi lave en karakterskala, og så kan vi kigge på universiteterne, som jo faktisk er dem, som det fungerer nogenlunde for i vores uddannelsessystem.

Jeg kan jo konkludere, at der desværre ikke er flertal for mit beslutningsforslag, men jeg håber, at regeringen er klar i 2024 på at lave en ny karakterskala. Jeg synes i hvert fald, det ville være ærgerligt, hvis ekspertgruppens arbejde gik til spilde. Tak.

Tak. Der er spørgsmål til forslagsstiller. Det første er fra fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Jeg vil bare gerne igen sige tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det er dejligt, at vi er enige om, at der er brug for en mindre skæv karakterskala. SF nævner også, at SF ønsker, at der skal gives færre karakterer i skolen. Hvor mange eller hvor få karakter skal der gives ifølge SF?

Så er det ordføreren.

Tak. Først tror jeg lige, jeg vil understrege, at det jo ikke er en del af det her forslag, for jeg ved godt, at det kan vi nok ikke samle hele oppositionen om. Men ikke desto mindre er det noget, SF mener.

Jeg synes først og fremmest, det var en interessant diskussion, ordføreren havde med den radikale ordfører, om, at man også skal have frihed lokalt til at bestemme det, især på grundskoleområdet. På ungdomsuddannelserne har der været de her forsøg med karakterfrie klasser, hvor man har ladet være med at give standpunktskarakterer i de fag, eleverne alligevel ikke skal afslutte, det år de går der, og erfaringerne med de forsøg har været rigtig gode. Det er noget af det, vi godt kunne tænke os at udbrede.

Derudover synes jeg også, det er værd at diskutere, om det er hensigtsmæssigt, at gymnasieelever får karakterer for hver eneste aflevering, de afleverer. For med den mængde af afleveringer, der er i gymnasiet, betyder det jo bare, at man får megamange tal smidt i hovedet hver eneste uge. Det tror jeg ikke er særlig hensigtsmæssigt for læringen.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tror du også, at mindsettet omkring karakterer kan spille ind på, hvordan man ser på det, når man får karakterer – at man måske som elev tænker, at man er den karakter, man får, som vi hører nogle af de unge mennesker derude sige?

Hvis du havde spurgt mig, dengang jeg gik i folkeskolen, om vi skulle fjerne karakterer, havde jeg svaret noget andet, end jeg gør i dag. Så havde jeg sagt, at det ville jeg gerne have, for det var lidt den nemme løsning. Men jeg er da glad for, at jeg stadig væk fik karakterer og blev motiveret den vej igennem.

Så mit spørgsmål går egentlig på, om du ikke tror, det er mindsettet, der spiller den største rolle for trivslen og karakterer, for vi har jo givet karakterer i rigtig mange år.

Vi skal huske ikke at bruge direkte tiltale her i salen – bare for en god ordens skyld.

Ordføreren, værsgo.

Tak. Jeg tror klart, der er noget med mindsettet. Nye Borgerliges ordfører var også inde på det i forhold til det her med 12-talspiger og -drenge. Men jeg tror også, at mængden betyder noget. Det er rigtigt, at vi har givet karakterer altid i vores uddannelsessystem, men mængden af karakterer er virkelig ekstrem i dag, især på ungdomsuddannelserne, og det synes jeg vi skal tage alvorligt. Vi skal jo selvfølgelig sætte noget i stedet for – altså, så man får noget ordentlig feedback. Og man skal stadig have karakterer. Jeg siger ikke, at man skal gå igennem uddannelsessystemet uden karakterer, men jeg tror godt, vi kunne skrue ned for mængden af dem.

Tak. Så er der spørgsmål fra hr. Frederik Vad fra Socialdemokraterne.

Tak. Som ministeren har været inde på, er der jo ikke noget, der er afvist fuldstændigt. Men jeg kunne godt tænke mig at stille ordføreren et generelt spørgsmål: I Finland, altså i de finske grundskoler, har man en karakterskala, der går fra 10 til 5, og så har man et 4-tal, som betyder ikkebestået. Der er markant flere finske børn, der er kede af at gå i skole, sammenlignet med Danmark, hvis man kigger på tal fra WHO. Der er markant færre finske børn, der er glade for at gå i skole, sammenlignet med Danmark, hvis man kigger på tal fra WHO. Hvorfor tror ordføreren det er sådan?

Så er det ordføreren.

Uha, det kender jeg ikke finsk skolepolitik godt nok til at svare på, må jeg ærligt indrømme. Men jeg er da helt sikker på, at det ikke har noget med karakterskalaen at gøre. Det synes jeg sådan set heller ikke jeg siger at det nødvendigvis har.

Men når en lang række af eksperter, forskere, undervisere, lærere og elever selv siger, at noget af det pres, de oplever derude, altså kommer af den måde, vi giver karakterer på her i Danmark, så synes jeg, vi skal tage det alvorligt.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Grunden til, at jeg spørger, er, at når jeg kigger tilbage på, hvad SF og andre partier, specielt til venstre for midten, har sagt og skrevet om skolesystemet, så har man tit henvist til Finland, til deres test- og evalueringskultur, til deres karaktersystem og til indholdet i deres skole. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren her til sidst: Tror ordføreren ikke, vi generelt overvurderer karakterers betydning for den voksende mistrivsel, der er i Danmark og i andre europæiske lande?

Så er det ordføreren.

Tror jeg, at vi overvurderer det? Nej, det tror jeg egentlig ikke. Jeg synes egentlig ikke, der har været nogen heroppe i dag og sige, at det er altafgørende, og at det er det eneste, der har en betydning for trivslen. På den måde synes jeg ikke, vi overvurderer det.

Men jeg synes, at regeringen undervurderer det, når man siger eller hentyder til, at det nok ikke har nogen betydning, og når eksperter, forskere, undervisere, elever er ude og sige, at det har en betydning. Det er da dem, vi skal lytte til, og når de så siger, at det har en betydning, skal vi da tage det alvorligt. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man er vendt på en tallerken i det her spørgsmål.

Det lader til at være den sidste runde af spørgsmål, der var til forslagsstilleren. Vi takker ordføreren fra SF.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.