Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 53:

Forslag til folketingsbeslutning om at tildele familier 9 ugers ekstra barsel.

Af Charlotte Munch (DD) m.fl.

(Fremsættelse 14.03.2023).

Jeg ved, at ordføreren for forslagsstillerne gerne vil begrunde forslaget, så det får ordføreren 2 minutter til.

Tak. Danmark har de senere år oplevet, at EU blander sig i anliggender, der for os i Danmarksdemokraterne ligger langt fra EU's kerneopgave. Det betyder, at EU oftere og oftere træffer beslutninger, som har negative konsekvenser for danske borgere og familier, og det er i vores optik dybt kritisabelt.

Den 26. oktober 2021 indgik den daværende socialdemokratiske regering, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet aftale om implementering af EU's orlovsdirektiv og ligestilling af orlovsrettigheder mellem forældre og øremærket forældreorlov. Aftalen definerede reglerne om barselsrettighederne mellem forældre og øremærket forældreorlov. Aftalen blev indgået på baggrund af et EU-direktiv, som pålægger alle medlemslande at øremærke mindst 9 ugers barsel til såvel mor som far.

Vi er i Danmarksdemokraterne af den opfattelse, at EU ikke skal blande sig i, hvordan familierne tilrettelægger deres barsel, men vi er dog også vidende om, at vi ikke uden videre kan lave de her EU-regler om. Det, vi dog kan gøre, er at sikre, at familierne ikke bliver straffet ved at miste 9 ugers barsel, hvis det passer familien bedst, at mor tager hovedparten af barslen. Derfor foreslår vi i Danmarksdemokraterne, at danske familier tildeles 9 ugers betalt barsel oven i den, de har i dag, så det ikke betyder kortere barsel, hvis far ikke kan afholde de 9 ugers øremærket barsel, som EU har trukket ned over hovederne på familierne.

Jeg ser meget frem til at drøfte denne sag med Folketingets partier og ser frem til debatten.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ingen kommentarer til begrundelser, så forhandlingen er dermed åbnet nu. Og den første, der får ordet, er beskæftigelsesministeren.

Som vi netop hørte fra ordføreren for forslagsstillerne, skete der den 26. oktober 2021 det, at den daværende regering sammen med Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet indgik en politisk aftale om øremærket orlov og ligestilling af forældrene. Det var en gennemførsel af EU's orlovsdirektiv, hvor der bliver øremærket 9 ugers orlovs- og dagpengeret til hver forælder. Samtidig sikrer man, at de danske orlovsregler stadig væk er fleksible, og at familierne har gode muligheder for at indrette sig efter deres ønsker og behov. Det fremgår klart af aftaleteksten, at man ikke ændrede på længden af den samlede ret til orlov med barselsdagpenge, som er på i alt 52 uger, hvoraf 48 uger ligger efter fødslen. Det skyldes, at aftalekredsen ligesom den nuværende regering vurderede, at den nuværende orlovsperiode på 52 uger med barselsdagpenge er passende. Og de forældre, der ønsker at holde orlov allerede i dag, kan forlænge deres orlov ud over den periode, hvor de har dagpengeret.

Regeringen har et klart ønske om, at flere danske fædre skal tage mere orlov, og vi forventer faktisk også, at langt de fleste forældre indretter sig på, at der er nye orlovsregler, for det gavner fædre, mødre og i særdeleshed børnene, når begge forældre kan være sammen med deres børn tidligt i livet. Forskningen viser også, at hvis begge forældre tager del i de omsorgsopgaver, der følger med det at have en familie, kan det mindske konflikter og risikoen for opbrud i familien, for slet ikke at tale om, at det understøtter ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i familierne, hvis orlovs- og omsorgsforpligtelserne bliver fordelt mere ligeligt. Alle de positive effekter synes jeg jo at det er værd at have med i baghovedet, når vi taler om fordelingen af orlov i familien.

Hvis Folketinget nu vedtager det her forslag, kunne jeg godt frygte, at der var nogle fædre derude, der ville sidde og tænke, at vi ikke rigtig mener det, når vi siger, at de er lige så vigtige for deres børn, som mødrene er – at vi ikke rigtig tror på dem. Og det er altså et dårligt udgangspunkt, når vi nu helhjertet ønsker, at fædrene skal komme tidligere og mere på banen. Hele formålet med den politiske aftale, som implementerer EU's direktiv, er at give rygstød til kommende fædre og sikre dem en ligestillet plads i familien. Det synes jeg vi skal holde fast i, for det er et fælles ansvar at starte en familie og tage sig af børnene.

Når det så er sagt, er der også den økonomiske del af det her forslag. Det er en uhyre dyr løsning, hvis vi forlænger alle familiers ret til orlov med barselsdagpenge i 9 uger. Det vil betyde et træk på vores fælles kasse på 2,6 mia. kr. hvert eneste år, og så vil det reducere den arbejdskraft, vores virksomheder og offentlige arbejdspladser har tilgængelig, betragteligt i en tid, hvor vi mangler lige præcis den arbejdskraft. Af de grunde, og selvfølgelig fordi vi tror på og er stolte af og står ved den aftale, vi indgik tilbage i 2021, kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget, og vi indstiller derfor forslaget til forkastelse. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg har flere spørgsmål. Det første er: Er det virkelig Socialdemokratiets holdning, at EU skal diktere, hvordan danske familier skal indrette deres barsel – altså at det ikke bare er staten og Socialdemokratiet, der kan sidde og styre det, men at EU simpelt hen skal have hånden helt ned i vuggen hos danske familier?

Som det andet spørgsmål kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren, hvorfor ministeren mener, at ministeren og Socialdemokratiet og regeringen ved bedre, hvordan man skal fordele barslen, end danske familier selv.

Ministeren.

Altså, man kan sige, at noget af det her jo handler om vand under broen, så at sige, for der er et EU-direktiv om det her, og det har der været lange diskussioner omkring. Der har også været rigtig mange diskussioner om, hvorvidt Danmark skulle støtte det eller ej. Vi er grundlæggende skeptiske over for alt, hvad der kommer til vores arbejdsmarkedsmodel, og så EU-indblanding – og det tror jeg også spørgeren ved. Men EU-direktivet er der, og derfor har vi selvfølgelig også implementeret det.

Derudover kan man jo godt være fortaler for øremærket barsel. Og jeg tror på, at det er godt – ikke mindst for børnene, men faktisk også for både mor og far – at det bliver en fælles opgave at starte en familie. Men jeg bilder mig ikke ind, at jeg ved bedst. Jeg tror bare på strukturelle forandringer i et land, og det er det, vi gør her, og det er jeg glad for.

Spørgeren.

Jamen det er da meget sødt, at ministeren tror, at det vil være bedst for alle familier at gøre sådan her. Men det betyder bare, at ministeren så går ind og gør sig til dommer over, hvordan danske familier skal indrette sig. Og det er jo bare sådan helt grundlæggende en kongstanke, jeg i hvert fald ikke deler. Nu er jeg borgerlig; jeg er ikke stor fan af, at staten skal diktere, hvordan familierne skal indrette sig, sådan som man er i Socialdemokratiet, kan jeg forstå. Det her er jo et EU-direktiv, som ministeren så rigtigt siger, men det er jo bare at sige nej. Man kan jo bare sige nej – nej, i Danmark vil vi gerne selv indrette det, i forhold til hvordan familierne skal indrette sig. Hvorfor sagde Socialdemokratiet ikke bare nej?

Ministeren.

Altså, jeg synes faktisk, det er klogt at have øremærket barsel i Danmark. Jeg hører til dem, der har været fortaler for det hele vejen igennem, og jeg mener også, det vil være gavnligt for vores arbejdsmarked, for familierne, for børnene. Jeg gør mig ikke til dommer over noget. Og man kan jo godt mene, at det, jeg står og siger, er sødt – jeg mener, det er en strukturel forandring af vores land, der kommer til at betyde rigtig meget. Den er jeg stærk fortaler for, og jeg er glad for, at vi har fået aftalen.

Den næste spørger er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak for det. Det her forslag handler jo bl.a. om at tilføre 9 ugers ekstra barsel, og derfor bliver jeg lidt nysgerrig på noget. For vi synes i hvert fald i Enhedslisten, at der er virkelig mange ting, vi kan gøre for at skabe et bedre arbejdsliv for småbørnsfamilierne. Vi ser, at rigtig mange af småbørnsfamilierne er stressede og har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, og oplever også, hvordan det har konsekvenser for børnene. Derfor vil jeg høre, om ministeren ikke mener, at der er noget, vi kan gøre for faktisk at stille småbørnsfamilierne bedre. Eller tager man kun sigte på at klemme så meget arbejdskraftreserve ud, der kan klemmes ud af alle her i det lille land?

Ministeren.

Nej. Jeg er faktisk fortaler for både det gode liv og det gode børneliv og har også i mange år netop arbejdet for at fremme det sidste. Jeg tror på, at der er rigtig meget, vi ikke rammer plet med i dag, i forhold til hvordan balancerne er. Det synes jeg vi skal tale videre om. Noget af det ligger på beskæftigelsesområdet, rigtig meget ligger rundtomkring, og i det hele taget er der brug for at få taget en grundlæggende diskussion af nogle af de her ting. Jeg synes bare ikke, svaret er det forslag, vi står med i dag.

Spørgeren.

Men hvad er svaret så? Det kunne jeg egentlig godt være lidt nysgerrig på. Hvis det ikke er mere barsel – og nu bliver der jo nuppet en fridag her i næste uge, som man ellers som småbørnsforældre kunne bruge sammen med sine børn – hvad vil ministeren så komme med for at skabe et bedre arbejdsliv og bedre rammer for småbørnsfamilierne?

Ministeren.

Jeg synes faktisk, det er vigtigt at understrege, at når vi taler om barsel, ligger vi her i Danmark i den absolut gode ende i forhold til at skabe gode rammer for at få en god start på et børneliv. Det synes jeg godt vi kan være stolte af, og det synes jeg vi skal holde fast ved. Jeg synes ikke nødvendigvis, barslen skal være ud over de 52 uger, hvilket forslaget her går på, men jeg synes da, at også diskussionen om, hvordan hverdagen hænger sammen, er en helt central del af den diskussion, som jeg ved at rigtig mange forældre gerne vil tage, men som jeg også synes at vi skal tage politisk.

Fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne.

Tak. Ministeren siger, at regeringen ønsker, at far tager mere barsel. Mener ministeren dermed, at regeringen skal være med til at planlægge, hvordan de danske familier indretter deres barsel, altså hvordan de i familierne ønsker at fordele deres barsel?

Ministeren.

Ja, jeg er fortaler for øremærket barsel, hvis det er det, ordføreren spørger til.

Spørgeren.

Ja, det var det, jeg spurgte til. Tak.

Så er det fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet.

Tak skal du have. Alternativet er jo med i den her aftale, men vi spillede faktisk også ind med det her forslag om at lægge 9 uger ekstra oveni, i forbindelse med at vi lavede den øremærkede barsel, som vi jo ellers er for. Det gjorde vi, fordi vi var nervøse for, at der kunne komme nogle negative konsekvenser for børnene, i kraft af at de ville komme tidligere i institution, hvis medforældrene fravalgte at tage den her øremærkede barsel.

Så vil ministeren sige noget om, om man har tænkt sig at evaluere på, om det så kommer til at have de her konsekvenser for børnene, altså om vi vil se flere, der kommer tidligere i institution end nu?

Ministeren.

Jeg tror rigtig meget på, at de her greb kan ændre noget strukturelt. Vi kan se, at i de øvrige nordiske lande tager fædrene markant mere barsel, end man ser det i Danmark, fordi de netop har brugt de her greb. Så kan vi jo allerede nu se, at det også begynder at finde sin vej ind i de overenskomster, der lige er landet, og det vil sige, at vi også har et arbejdsmarked, der griber det med det samme.

Derfor er jeg fuld af forhåbninger, med hensyn til at det her ikke ender med, at børnene bare kommer tidligere i institution, men faktisk ender med, at begge forældre tager noget barsel med deres børn og dermed også er med i den vigtige første tid.

Spørgeren.

Det håber jeg også. Jeg mangler lige at få svar på, om man fra regeringen og ministeriets side har tænkt sig at lave en evaluering af det.

I tillæg til det vil jeg også stille ministeren det spørgsmål, om hun kunne tænke, at en udvidet barsel på eventuelt 9 uger kunne aflaste nogle af de her daginstitutioner, hvor der jo mangler voksne og vi har rekrutteringsproblemer.

Ministeren.

Altså, jeg kommer i hvert fald til at følge de her tal tæt. Det har jeg også gjort, før vi indførte det her, og det kommer jeg også til i fremtiden, især så længe jeg har det privilegie at sidde med beskæftigelsesministerkasketten. Det her bliver et meget, meget vigtigt greb, og derfor skal vi selvfølgelig følge udviklingen og også følge, hvordan det finder vej ind i de rammevilkår, man giver, f.eks. i overenskomsterne.

I forhold til om det her er den bedste måde at bruge 2,6 mia. kr. på at sikre en bedre ramme for vores små børn at vokse op i, tror jeg faktisk, altså hvis vi havde 2,6 mia. kr. liggende foran os, at vi ville kunne bruge dem rigtig godt på anden vis.

Så er det hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg tror, vi alle sammen har forstået, at ministeren er fortaler for øremærket barsel, men jeg hørte også ministeren sige, at ministeren ikke ville gøre sig til dommer i den her sag. Men er det ikke netop at gøre sig til dommer, når man går ind og dikterer over for familierne, hvordan de skal fordele barslen? Det er vel at gøre sig til dommer.

Ministeren.

Nej, det mener jeg ikke. Der er faktisk ikke nogen, der dikterer nogen noget.

Spørgeren.

Jo, hvis man går ind og følger det her direktiv og siger, at nu skal barslen fordeles på en bestemt måde, så er det vel at diktere, at det skal gøres sådan, og så gør man sig vel også til dommer.

Ministeren.

Der er ingen, der bliver tvunget på barsel i det her land. Det her er en rettighed, og nu gælder rettigheden også fædre, og det synes jeg sådan set at landets fædre burde være glade for. Det er en rettighed, ikke en tvang.

Dermed tak til ministeren. Første ordfører i ordførerrækken er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand, og tak til Danmarksdemokraterne for at rejse debatten og fremsætte et beslutningsforslag. Det, vi diskuterer, er et konkret beslutningsforslag om at udvide barselsrettighederne, men det er jo væsentligt selvfølgelig at se på, hvad det er for en situation, vi står i. Det barselssystem, vi har nu, baserer sig jo på en aftale, der er lavet tilbage i 2021, og som sikrer, at både fædre og mødre har ret til en del af barslen, og sikrer en mere ligelig fordeling. Det er rigtigt, som det har været sagt af flere ordførere, og som også ligger som en del af motivationen for det her beslutningsforslag, at det egentlig udsprang af et EU-direktiv. Jeg vil gerne sige, at jeg som udgangspunkt ikke synes, at det her er et område, som EU skal regulere eller blande sig i, og på den måde er jeg sådan set ikke for, at det er et EU-direktiv, der har pålagt os det, men jeg er til gengæld tilhænger af den model, som blev valgt, kan man sige, i forhold til at implementere det. Den baserede sig jo på arbejdsmarkedets parters indstilling til, hvordan man kunne implementere EU-direktivet, men også lave en øremærket barsel, som ville sikre en mere ligelig fordeling.

For os er det både vigtigt og positivt, at barslen nu fordeles mere ligeligt. Beskæftigelsesministeren har nævnt, hvad det vil have af gavnlige konsekvenser for familierne, ikke mindst børnene, men også fædrene. Jeg har selv haft glæden af at være på barsel ad et par omgange med mine børn og kan kun bekræfte, at det også er en rigtig god oplevelse for fædrene, og jeg håber, at det her også kan skubbe på, for at flere fædre benytter sig af deres rettigheder og tager mere barsel sammen med deres børn. Jeg håber også, at det vil bidrage til en større ligestilling på arbejdsmarkedet, at man på den måde også er fælles om nogle af de opgaver, der er omkring børnene, men også nogle af de mange glæder, der er.

Så er det klart, at i forhold til et beslutningsforslag er det jo også lidt væsentligt, hvad det koster, og det her koster som allerede nævnt 2,6 mia. kr. og har en begrænsende effekt på arbejdsudbuddet. Det giver et større minus, end der var i den diskussion, vi havde omkring store bededag og den gevinst, der var ved det, og jeg synes ærlig talt, at hvis man skulle investere, hvis man havde de her muligheder, var der andre måder, man kunne gøre det bedre på.

Vi kan ikke støtte det forslag, som ligger her, og da ordføreren for Moderaterne er optaget i formandsstolen, har jeg lovet at hilse fra Moderaterne og sige, at de heller ikke støtter det.

Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Det, jeg må forstå på ordføreren, er, at hvis EU ikke var kommet med det her direktiv, havde man selv fuldstændig ud af det blå lavet den her lovgivning om tvangsbarsel. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Ja, jeg synes faktisk, at det at have øremærket barsel og rettigheder for både fædre og mødre til en del af barslen er en god idé. Men det er også rigtigt, hvad jeg sagde i min ordførertale, at jeg ikke som udgangspunkt synes, at det er noget, EU bør regulere eller blande sig og, og det gjorde vi jo også gældende i forhandlingerne i forbindelse med den politiske kamp, der var i EU-systemet. At vi ikke vandt den kamp, er noget andet, men vi gjorde det selvfølgelig gældende.

Spørgeren.

Altså, man kan jo vinde den kamp herhjemme ved bare at sige nej. Det står landet frit for at insistere på, at dansk lovgivning bliver lavet i Danmark og ikke i Bruxelles. Det er jo ganske simpelt, hvis man mener det og ikke bare alligevel bøjer af for det, der kommer fra EU, hvilket jo desværre langt de fleste partier gør herinde. Det er den ene ting.

Den anden ting er: Mener ordføreren ikke, at det reelt set ville være meget bedre, hvis familierne bare havde mulighed for at indrette sig inden for de barselsuger, man nu har; hvis de var tildelt familierne, så man selv kunne indrette sig, som man ville, og så det ikke var Folketinget eller EU, der skulle bestemme, hvordan man indrettede sig med barslen, men familierne selv?

Ordføreren.

Jeg mener faktisk, som jeg har sagt et par gange, at det er fornuftigt at have et barselssystem, hvor der er rettigheder for både fædre og mødre. Jeg mener, at vi kan se på de erfaringer, man har fra andre lande, der har indført det, at det også betyder, at flere fædre vil være mere sammen med deres børn. Det tror jeg er godt for børnene, for fædrene og for familierne, og jeg tror, det er godt for ligestillingen på arbejdsmarkedet, og derfor synes jeg sådan set, det er positivt. Og nej, fru Mette Thiesen, man kan ikke bare, når man indgår i et samarbejde, sige, at man vælger ikke at følge de beslutninger, der bliver truffet i fællesskab, uanset om man har været enig i dem eller ej. Man kan selvfølgelig melde sig ud af EU, og det ønsker Socialdemokratiet ikke, men jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt Dansk Folkeparti ønsker det p.t. Men det er selvfølgelig den mulighed, man har, hvis man ikke ønsker at overholde aftalerne.

Så er det fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne.

Tak. Ordføreren fortæller, at han har haft stor glæde af selv at holde barsel. Men er det det samme, som at man så skal bestemme, om alle andre familier skal lave den fordeling?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke, for familier er jo ikke ens. Men det, jeg siger, er, at rent strukturelt mener jeg faktisk det er vigtigt, at fædrene også har rettigheder. Jeg tror, at mange fædre vil opleve, at det er en gevinst. Men det er jo sådan med barselsrettigheder, at det er en rettighed. Nu har både far og mor ret til en del af barslen. Det tror jeg er klogt, men om man udnytter den, er selvfølgelig op til familierne selv.

Jeg tror til gengæld, det vil have de konsekvenser, som vi også har set andre steder: at det betyder, at børnene ser mere til den forælder, der ikke har haft den primære del af barslen, altså at man får en mere ligelig fordeling. Jeg tror også, det vil betyde større ligestilling på arbejdsmarkedet, og på den baggrund synes jeg, det er en strukturel forandring, som er gavnlig. Men det handler jo ikke om at diktere, om man skal udnytte den eller ej.

Spørgeren.

Så nævnte ordføreren også, at det, at far går på barsel, gør, at han har mere tid sammen med sit barn. Er det dermed det samme som at sige, at en far, der ikke tager barsel, ikke har tid nok med sit barn?

Ordføreren.

Nej, det tror jeg ikke man kan sige. Jeg tror, det er godt for både fædre og børn og i øvrigt familien, at begge forældre engagerer sig meget i det. Der er forskellige måder at indrette det på. Vi er også forskellige som mennesker. Det er i øvrigt heller ikke sådan med den barsel, man har i dag; det er jo ikke alle familier, som bruger hele barslen. Det er ikke alle, der udnytter hele barslen, og det står da en frit for, hvordan man indretter sit liv. Jeg synes, det er klogt at have et barselssystem, hvor både mor og far har rettigheder i forhold til at tage barsel.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jamen jeg bliver bare lidt forundret over den her tale om rettigheder. Det er jo ikke rettigheder, når man siger, at der er øremærket barsel, hvor man i realiteten tvinger nogle til at tage barslen, for ellers er alternativet, at de mister den. Det er jo ikke rettigheder. Familierne kunne jo før indrette barslen, som de havde lyst. Så jeg forstår ikke den her tale om rettigheder. Det må jeg indrømme.

Ordføreren.

Det, man har ret til, er jo at holde fri med sit barn og få barselsdagpenge. Der er også overenskomster, hvor man også har ret til løn. Derfor er det pr. definition en rettighed og ikke noget, man er tvunget til. Der er jo ingen mennesker i det her land, der bliver tvunget på barsel. Derfor er det en rettighed, og nu gælder den både for mor og far for en del af barslen, og så er der selvfølgelig også en stor del af barslen, som man kan fordele til den forælder, som det passer bedst i familiens kram at fordele den til.

Spørgeren.

Det er jo tvang, hvis alternativet er, at man bliver udsat for en form for straf, i det her tilfælde den straf, at man mister barslen. Det er ligesom, at det ville være tvang, hvis jeg blev påtvunget barsel, og hvis jeg ikke tog den, var alternativet, at jeg fik en bøde på 100.000 kr. Det kan godt være, jeg ikke bliver smidt i fængsel, men det er da en form for straf. Det her er jo ikke en forøgelse af familiernes rettigheder. Familierne havde ret til at tilrettelægge barslen, som de ville før, men nu har man begrænset den rettighed ved at påtvinge mændene at tage en vis del af den.

Ordføreren.

Nej, man har barselsrettigheder, som betyder, at både mor og far har ret til en bestemt del af barslen, og så har familien i øvrigt som kollektiv ret til yderligere uger på barsel. Og jeg kan betrygge hr. Mikkel Bjørn og andre med, at der ikke er nogen, der får bøder på 100.000 kr., hvis ikke de afholder deres barsel.

Hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Jeg fortsætter lidt med de der rettigheder, for det kan godt være, vi siger, at nu har far fået nogle flere rettigheder, men i samme åndedrag har vi jo faktisk frataget mor nogle rettigheder. Moren mister faktisk muligheden for noget her, familien mister muligheden for noget; vi fratager dem en rettighed til nogle uger. Altså, det er jo sådan, at der kan være mange årsager til, at en familie vælger at sige, at far skal tidligere tilbage på arbejde, eller at mor skal tidligere tilbage på arbejde. Der kan være mange årsager til det. Det kan godt være, at vi giver nogle rettigheder, men vi fratager dem også nogle rettigheder. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at man fratager dem rettigheder, men det er jo rigtigt, at der vil være forskel på, hvordan man udnytter de rettigheder i familien. Og som hr. Kristian Bøgsted ganske rigtigt siger, vil der være familier, hvor man vil prioritere, at far kommer hurtigere tilbage på arbejde, eller at mor kommer hurtigere tilbage på arbejde, og der kan jo være forskellige grunde til, at man vælger at indrette sig sådan. En stor del af barslen er jo noget, man fordeler til den forælder, som man vælger, men der er også en del af barslen, og sådan har det i øvrigt altid været, som er forbeholdt den ene forælder.

Spørgeren.

Så ordføreren vil godt bekræfte, at der potentielt er nogle familier her, der mister 9 ugers barsel.

Ordføreren.

Altså, der er jo familier i dag, som ikke afholder al deres barsel. Det var der også, før man lavede den her ændring. Så hvis det, ordføreren mener med at miste noget, er, at man ikke udnytter den fulde rettighed, man har, til barselsdagpenge, ja, så vil der sikkert være familier, hvor det er tilfældet.

Men det, vi har set i andre lande, som har øremærket noget barsel, er, at man faktisk i højere grad sikrer, at der bliver taget mere barsel fra både fars og mors side. Det tror jeg på lang sigt er godt, både for ligestillingen på arbejdsmarkedet, men også og jo vigtigst for de familier, forældre og børn, det handler om.

Dermed tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er fru Eva Kjer Hansen fra Venstre.

Min gode kollega Christoffer Aagaard Melson er taget på barselsorlov, og det er jeg rigtig glad for, for det har jo så givet mig muligheden for, om end kun for en kort stund, at komme tilbage i Folketinget som stedfortræder for hr. Christoffer Aagaard Melson. Og jeg synes bare, at det er prisværdigt, at han vælger at tage barselsorlov og dermed bliver et rigtig godt forbillede for andre fædre i det danske samfund.

Vi har super meget brug for en bedre fordeling mellem mor og far, når det kommer til barselsorlov, og jeg er simpelt hen ikke tvivl om, at det, der rykker i forhold til at få en bedre ligestilling i Danmark, er en bedre fordeling af barselsorloven. Det er, at det bliver helt almindeligt på arbejdspladsen, at såvel mor som far kan være væk i en periode, fordi der har fundet en familieforøgelse sted.

Sagen er jo, at med de tal, vi har kendt, har gennemsnittet været, at faren tog omkring 30 dages barselsorlov, mens moren tog omkring 300, og det siger sig selv, at sådan en forskel er uholdbar i et samfund som det danske, hvor vi gerne vil have, at der skal være de samme muligheder for kvinder som for mænd. Derfor er der grund til at være rigtig glad for, at vi har fået en bedre fordeling gennem den øremærkede barsel, og jeg hilser det velkommen, at vi allerede nu kan se nogle første undersøgelser, der viser, at det faktisk betyder, at faren nu tager mere barselsorlov. Det er jo lige præcis den virkning, vi gerne ville have af at øremærke barselsorloven, og som sagt hilser jeg det velkommen, at det tyder på, at vi lykkes med det.

Så skal jeg jo særlig med adresse til forslagsstillerne bag det her beslutningsforslag sige, at efter Venstres mening er der god grund til at takke EU for hjælpen med at sikre en bedre ligestilling i Danmark. For historisk set er det faktisk på grund af EU-medlemskabet, at vi har fået indført bedre regler i Danmark omkring ligebehandling, omkring ligeløn og nu jo så i virkeligheden også omkring en bedre fordeling af barselsorloven. Jeg håber, at det vil være med til, at vi kan håndtere nogle af de store udfordringer, vi har, hvor vi jo stadig væk ser, at det halter med ligestillingen, når det kommer til kvinder på ledende poster, kvinder i bestyrelser, fordelingen af uddannelsespladser kønsmæssigt – vi har et meget kønsopdelt arbejdsmarked – og manglende ligeløn. Altså, listen over ligestillingsmæssige udfordringer er alenlang, og derfor hilser jeg det velkommen, at vi har fået et flertal, der synes, at nu er vi nødt til at have taget det tiltag, der går ud på, at vi øremærker barselsorloven, sådan at der kommer en bedre fordeling mellem mor og far.

Med de ord skulle jeg gerne have tydeliggjort, at vi i Venstre afviser beslutningsforslaget.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Jeg har skrevet så mange ting ned, at jeg ikke engang ved, om jeg kan nå at sige det. Jeg vil sige, at jeg tror, der er en god grund til, at Liberal Alliance buldrer frem, hvis det er Venstres form for liberalisme, at staten skal gå ind og bruge tvang. Ordføreren er så glad for, at EU dikterer, hvordan familierne skal leve, og jeg ved nærmest ikke, hvor jeg skal starte, og hvor jeg skal slutte. Ordføreren er jo nærmest fortaler for en eller anden form for stockholmsyndrom, hvor man bare er glad for, at EU blander sig i, hvordan Danmark skal lave lovgivning. Sådan er det åbenbart nu i Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Mener ordføreren helt reelt set og helt ærligt, at det er specielt liberalt at mene, at EU og den danske stat skal diktere, hvordan familierne skal indrette deres privatliv og deres barsel?

Ordføreren.

Der er tilsyneladende en række ting, som fru Mette Thiesen helt har misforstået. For det første tvinger vi ikke nogen til noget. Barselsorloven er nogle rettigheder, vi har givet forældre til at kunne være hos deres børn i den første tid, og det er for det andet heller ikke sådan, at EU dikterer os noget. Det er Danmark, der har valgt at deltage i det europæiske samarbejde. Vi vælger at indgå i et samarbejde, hvor vi får nogle fælles spilleregler, herunder bl.a. at vi skal sørge for, at der i Europa er ligebehandling, at der er ligeløn, og vi har også diskuteret reglerne om barselsorlov, fordi de har så stor en betydning for, hvordan ligestillingen af henholdsvis mænd og kvinder er. Det synes jeg er superpositivt, og jeg er rigtig glad for, at Danmark på europæisk plan går ind og diskuterer, hvordan regelsættet skal være.

Jeg synes måske i virkeligheden, at det var ærgerligt, at vi ventede så længe med at få taget de her tiltag omkring en bedre fordeling af barselsordningen, fordi jeg længe har set, at det simpelt hen er et redskab, der er nødvendigt for at få mere ligestilling i Danmark.

Fru Mette Thiesen.

Så formåede ordføreren også at lyde som en socialdemokrat, og det går supergodt. Men jeg forstår simpelt hen bare stadig væk ikke, hvordan man kan advokere for det. Altså, det, som ordføreren nu står og siger, er, at ordføreren og Folketinget skal diktere, hvordan familierne skal indrette deres barsel, for hvis man ikke vælger at gøre det, som politikerne har dikteret, altså de røde partier, og det, som Venstre nu tilsyneladende også gerne vil have, så bortfalder der jo noget af barslen. Så det, jeg kan forstå på ordføreren, er, at det i ligestillingens navn, og fordi EU er gode og alt det, som ordføreren står og advokerer for, er okay, at der er nogle børn, der simpelt hen kommer langt tidligere i institution, end de ellers normalt ville have gjort, fordi barslen bortfalder.

Ordføreren.

Vi dikterer overhovedet ikke noget i Venstre, og det har vi heller ingen ønsker om. Men vi giver familierne nogle rettigheder, som de kan vælge at bruge eller lade være med at bruge. Hvis jeg sådan historisk set skulle ærgre mig over noget, er det måske, at vi ikke allerede, dengang vi i Venstre sørgede for at indføre 1 års barselsorlov, også tænkte en bedre fordeling af den mellem mor og far ind.

Fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne.

Tak. Venstres sundhedsminister har tidligere udtalt, at Venstre er imod, at EU blander sig i danske barselsregler. Er det ændret?

Ordføreren.

Jeg kender ikke til de udtalelser. Vi har jo i Venstre deltaget i forhandlingerne, og vi har implementeret reglerne, sådan som de så er gældende i dag, og det står vi jo fuldstændig ved at vi har.

Spørgeren.

Så da Venstres sundhedsminister udtalte, at Venstre ikke ønskede, at EU blandede sig i de danske barselsregler, var det altså bare noget, man mente dengang, eller hvad?

Ordføreren.

Jeg aner ikke, hvad spørgeren sigter til, eller hvornår de udtalelser skulle være kommet. Jeg tror, de fleste partier har haft en diskussion omkring barselsorlovsreglerne, og hvor langt man skulle gå på EU-niveau i forhold til retningslinjer på området. Vi følger det, vi har aftalt i EU, og vi har her i Folketinget diskuteret, hvordan vi skulle implementere reglerne i Danmark, og det er jo så blevet til de regler, der gør sig gældende nu.

Så er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Nu gentager Venstres ordfører talen om, at man ikke tvinger nogen til noget, at der ikke er nogen form for tvang. Altså, hvis alternativet er, at man mister de uger, og at ens barn dermed ryger tidligere i institution, er det jo en form for tvang. Så er der da familier derude, der føler sig tvunget til at indrette sig på en bestemt måde, fordi Venstre og andre partier her i Folketinget har en bestemt anden idé om, hvordan familierne helst skulle indrette deres familieliv. Det er da en form for tvang.

Så jeg forstår ikke Venstres ordførers bemærkning om, at der ikke er nogen form for tvang. Hvis alternativet er, at man bliver ramt af konsekvenser, i forhold til hvordan man kan indrette sit familieliv, er der da tale om en form for tvang.

Ordføreren.

Det lyder næsten, som om hr. Mikkel Bjørn synes, det er ærgerligt, hvis faren kommer til at tage mere orlov. Jeg synes, det er et stort plus. Jeg tror, det er godt for faren, jeg tror, det er godt for moren, jeg tror, det er godt for børnene, og jeg tror, det er godt for ligestillingen i det danske samfund. Jeg har jo tydeligt forklaret, at jeg og Venstre ser det som et væsentligt skridt mod mere ligestilling, at vi netop får en bedre fordeling af barselsorloven, og der undrer jeg mig såre over, at hr. Mikkel Bjørn er så stor modstander af, at vi faktisk får taget det her ligestillingsmæssige skridt, som jeg ser som noget meget positivt.

Spørgeren.

Jamen jeg tror, det er absolut fremragende, at faren tager noget barsel i de familier, hvor det fungerer rigtig godt. Der vil være familier, hvor en anden konstruktion er mere hensigtsmæssig, og det er der, hvor jeg i modsætning til Venstres ordfører ikke har de der ideologiske briller på, med hensyn til hvordan jeg som politiker gerne så at danskerne og familierne derude indrettede deres tilværelse. Der er jeg overraskende nok, selv om jeg normalt ikke betegner mig som liberal, åbenbart mere liberal end ordføreren for Venstre, Danmarks Liberale Parti, der insisterer på, at staten skal beslutte, hvordan familierne indretter deres familieliv.

Ordføreren.

Jeg har overhovedet ikke noget behov for at blande mig i, hvordan familierne indretter deres familieliv. Det er helt op til dem at vurdere, hvad der passer bedst i familien. Men jeg synes, at vi har et ansvar for at se på, hvordan vi indretter de tilbud og rettigheder, vi giver til danskerne, og hvordan de spiller ind i samfundsudviklingen generelt set. Sagen er, at vi jo allerede nu kan se nogle positive effekter af de nye barselsorlovsregler, idet der er undersøgelser, der viser, at fædrene nu tilsyneladende tager langt mere barsel, og det er jo et rigtig godt udkomme af de nye regler.

Hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak. Når man hører ordføreren her, giver det jo lige pludselig mening, hvorfor Venstre stemte for at afskaffe store bededag. Jeg hører ordføreren sige, at ordføreren ikke vil blande sig i, hvordan familier indretter sig. Så det vil sige, at hvis vi kommer og fremsætter et forslag lige om lidt, hvor vi siger, at der er x antal ugers barsel til familien, så accepterer ordføreren, at familien fuldstændig selv styrer, hvem der holder hvor meget barsel og hvornår, så længe de gør det på lige fod.

Ordføreren.

Så tror jeg simpelt hen ikke, spørgeren har hørt min argumentation, hvor jeg jo netop siger, at af hensyn til at få bedre ligestilling i det danske samfund har vi syntes, at det var rigtigt at gå ind at ændre på reglerne omkring barselsorlov i forhold til at øremærke det, sådan at der bliver en bedre fordeling mellem mor og far.

Spørgeren.

Jeg hører så udmærket, hvad ordføreren siger, og hvad der bliver nævnt her, men igen må jeg bare sige, at jeg faktisk ikke mener, der er ret meget ligestilling i, at man går ind og blander sig på den måde her. Hvis mor og far er enige om på lige fod, at det er sådan her, de vil have det, er det da også ligestilling i den familie, og så kan det være, at der er en anden familie, der vælger noget andet. Altså, går ordføreren ikke ind for ligestilling familiemæssigt på den måde?

Ordføreren.

Vi har nogle kæmpemæssige ligestillingsmæssige udfordringer i det danske samfund, som spørgeren jo negligerer ved at have den meget afsondrede tilgang til spørgsmålet om ligestilling. Sagen er, at vi har nogle voldsomme udfordringer i forhold til at give samme muligheder for begge køn, og der er jeg ikke i tvivl om, at en bedre fordeling af barselsorloven vil gøre en forskel på arbejdsmarkedet, i forhold til at man jo vænner sig til, at mor eller far er væk i en periode. I øvrigt viser det sig også, at det giver en bedre fordeling af de huslige pligter, og at der er rigtig mange gode og positive effekter af et sådant regelsæt.

Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg får simpelt hen bare lyst til at sige tusind tak for en virkelig, virkelig flot tale og også for en rigtig god argumentation. Jeg deler nemlig synspunktet, at det her vitterlig handler om ligestilling, og at det netop allerede kan ses, at der er rigtig mange fædre i det her land, som endelig, med lovgivningen i hånden, kan gøre krav på den barselsorlov, som de har ønsket sig rigtig længe, men som de har haft svært ved at få, fordi der har været en norm for, at den orlov kunne mor tage.

Så tak for den fine argumentation og også for at fremhæve, at loven faktisk også virker, som den skal.

Ordføreren.

Tak for den rosende omtale, jo lidt fra uvant kant. Derfor gør den et ekstra stort og dejligt indtryk. Så skal jeg måske også tilføje, at jeg jo helst havde været det foruden, at det var nødvendigt. Det har jeg, kan jeg sige til de tidligere spørgere, jo også tidligere plæderet for, men er nået til den erkendelse, at hvis vi skal se på den strukturelle udfordring, vi har helt generelt samfundsmæssigt i Danmark med manglende brug af de mange talenter og de mange kompetencer, der er hos den kvindelige del af befolkningen, er vi simpelt hen nødt til at tage nogle tiltag, der sikrer en mere ligelig position, også på arbejdsmarkedet.

Fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg er utrolig chokeret over at høre, hvordan Venstre fuldstændig har rykket sig fra det standpunkt, jeg engang kendte dem som nogle der havde. Der bliver sagt af ordføreren, at hun ikke vil blande sig i, hvordan familien indretter sit familieliv eller barslen, og så bliver der sagt, at øremærket barsel hjælper på, hvordan strukturer former sig, hvordan arbejdsmarkedet former sig, og hvordan huslige pligter former sig.

Hvad mener ordføreren at barslen er skabt til? Er den skabt til en familie, der får et barn og skal finde ud af, hvordan det barn bliver passet? Eller er den skabt til at fordele huslige pligter og vilkår på arbejdsmarkedet?

Ordføreren.

Den 1-årige barselsorlov er til for at tilgodese de danske familier, og jeg synes, at det er et rigtig godt tilbud, vi giver i det danske samfund, om at kunne være tæt på sit barn i den første tid. Samtidig synes jeg, vi er nødt til at kigge ind i, hvordan vores samfund i øvrigt fungerer, og hvad vi har af udfordringer. Der er stadig væk en meget stor forskel på mænd og kvinder i det danske samfund, og jeg er faktisk ikke i tvivl om, at barselsorloven er et af de vigtigste redskaber i forhold til at sikre en ligestilling på arbejdsmarkedet.

Det, vi jo går ind og regulerer på fra politisk hold, er det tilbud, vi giver til de danske familier; det er de vilkår, der er. Hvordan familierne så vælger at gøre brug af de muligheder og de rettigheder, de har i det danske samfund, overlader vi trygt til familierne.

Fru Sólbjørg Jakobsen.

De danske familier er, medmindre de er meget velstillede, forpligtet til at betale en meget stor udgift hver måned, der hedder skat, hvilket gør, at få af dem har råd til at gøre andet end at bruge den barselsorlov, der bliver stillet til rådighed.

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at der stadig er meget stor forskel på mænd og kvinder, og det tror jeg også der bliver ved med at være. Hvad mener ordføreren med ordet ligestilling?

Ordføreren.

Jeg mener, at der skal være lige muligheder for kvinder og mænd i det danske samfund med hensyn til at bestride ledende poster, komme i bestyrelser, få det samme i løn for det samme arbejde og vælge uddannelse, efter hvad man nu er mest interesseret i. Og jeg ville hilse det rigtig meget velkommen, hvis også hele den borgerlig-liberale del af den politiske verden ville tage de ligestillingsmæssige udfordringer, vi rent faktisk står med i det danske samfund, mere alvorligt.

Det afgørende her er jo, at der er talenter, at der er kompetencer, vi simpelt hen ikke får i spil, fordi vi stadig væk mangler en hel del i forhold til ligestilling.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Eva Kjer Hansen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er utrolig stolt af den aftale, vi lavede med den tidligere regering om også nu at få øremærket barsel til fædre efter at have haft øremærket barsel til mødre i utrolig mange år. Jeg var ærgerlig over, at det var et direktiv fra EU, der skulle afgøre det. Vi har i SF længe gerne ville have øremærket barsel til begge forældre, men ikke desto mindre var det EU, der endnu en gang på ligestillingsområdet kom og reddede os. Jeg synes, det er ærgerligt, at det skal være sådan hver gang, men ikke desto mindre havde det her et godt udfald.

Det er godt med øremærket barsel til faren, fordi det sikrer fædres rettigheder. Derfor kan det også nogle gange undre mig, at de borgerlige er så meget imod det her, når man på så mange områder har øje for, hvad mænd ikke har ret til, som kvinder ret til. I den her aftale fik vi jo faktisk ligestillet fædre med mødre. Derudover er det også godt for børnene og for familierne, at faren også har mulighed for at være hjemme, at man har mulighed for at komme og sige til sin arbejdsgiver: De her uger skal jeg tage hjemme hos mit barn. Og det er særlig godt, fordi utallige undersøgelser viser, at de danske mænd rigtig gerne vil tage den her barsel, som de nu har fået en ret til, men som det var svært for dem at få lov til at tage tidligere. Det får vi forhåbentlig ændret på nu.

Når det så er sagt, vil vi i SF generelt gerne have mere barselsorlov til familierne. Der er vist ikke nogen tvivl om, at SF har haft meget fokus på det her med at få ro på – ro på for børnene, ro på i familierne og ro på i hverdagen – og det mener vi stadig væk. Derfor tror jeg også, det vil være rigtig smart at kigge på at få udvidet barslen. Det sagde vi i øvrigt også i forhandlingerne, men da vi ikke havde 2,6 mia. kr. til at fordele nye barselsuger med, var det ikke noget, der kunne lade sig gøre i den forbindelse. Vi arbejder på at få udvidet barslen, hvor vi kan. Vi har her tidligere på ugen fået igennem i finansloven, at man får 26 uger ekstra, hvis man får tvillinger – det er jeg utrolig stolt over – og på den måde arbejder vi alle de steder, vi kan, for at sikre mere barsel til familierne.

Ideelt set så vi gerne en fordeling, der hed 20-20-20, altså 20 uger til moren, 20 uger til faren og 20 uger til deling. Det er der lidt lang vej hen imod, og derfor tager vi et skridt ad gangen. Yderligere 9 uger ville jo være et fint skridt at starte med, men det koster bare 2,6 mia. kr. Hvis man havde fundet de penge et andet sted end på ulandsbistanden, kunne vi måske have snakket om det, men jeg synes faktisk, det er helt absurd, at man foreslår at spare penge på ulandsbistanden i en tid, hvor der er klimakrise og tørke på Afrikas Horn, hvor der stadig væk er piger og kvinder, der lever under kummerlige forhold rundtomkring i verden, og hvor der er flygtninge, der flygter både fra klimaforandringerne, men også fra krige rundtomkring i verden. Alle de steder er der brug for Danmarks hjælp. Jeg er faktisk enormt stolt af, at vi bruger så meget af vores ulandsbistand på kvinder og piger rundtom i verden, så de får flere rettigheder, end de har i dag, og det skal vi selvfølgelig ikke skære ned på for at sikre mere barsel til de danske familier. Vi kan godt gøre begge dele – det er jeg helt overbevist om.

Med de ord vil jeg sige, at vi i SF er imod det her beslutningsforslag, selv om vi på sigt gerne vil udvide barslen endnu mere og give familierne mere ro på. Og så skulle jeg hilse fra Radikale Venstre, som ikke kunne være her, og sige, at de heller ikke støtter forslaget.

Tak for det, og der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne.

Tak. SF ønsker mere barsel, siger ordføreren, men vil ordføreren bekræfte, at vi risikerer, at nogle familier mister 9 ugers barsel ved den her øremærkede barsel?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at når man ikke gør brug af sin barsel, bliver den ikke brugt. Det er rigtigt. Sådan var det også før den her aftale, og det er det også nu. Hvis man ikke bruger al den barsel, man har ret til, bliver den ikke brugt.

Fru Charlotte Munch.

Men vi er vel enige om, at hvis det var sådan, at vi ikke havde en øremærket barsel og mor og far frit kunne vælge, ville man ikke miste 9 ugers barsel?

Ordføreren.

Altså, der var også masser af familier, der ikke brugte alle deres barselsuger, før vi lavede den her aftale, af alle mulige årsager, og det tror jeg desværre stadig væk der vil være. Jeg håber jo, at familierne vil bruge dem i endnu højere grad, og vi kan se, at der er mænd, der i dag tager barslen, og som ikke ville have taget den før, fordi de nu har en ret til den, og det synes jeg er rigtig positivt. Jeg synes, vi skal holde øje med det her, for det er jo selvfølgelig vigtigt for os i SF, at børnene ikke kommer meget, meget tidligere i institution. Men det er bare for at sige, at der altså også før var uger, man ikke brugte, og det vil der nok desværre også være fremadrettet.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Den her argumentation er jo meget forventelig fra et socialistisk parti, og det var også derfor, at det kom så meget bag på mig, at det var den samme argumentation, man før kunne høre fra et såkaldt borgerligt parti, fra Venstre. Men lad nu det ligge.

Jeg kan sådan set bare ikke forstå, at ordføreren reelt set mener, at det er det danske Folketing, der skal diktere helt ud i børnesengen, hvordan barslen skal fordeles i de danske familier. Nu nævner ordføreren det her med 60 ugers barsel, og lad os da give forøget barsel. Vi kommer meget gerne til forhandlinger om forøget barsel generelt, men de uger skal jo være til familierne, så de selv kan indrette sig, som de vil. Ordføreren nævner også det her med, at så er der flere mænd, der vil tage barsel. Ja, det er da klart, for ellers mister familien jo nogle barselsuger; så bliver man da tvunget til det.

Jeg tror bare helt generelt set ikke på, at det danske Folketing ting skal diktere, hvordan folk fordeler deres barselsorlov. Lad os da bare generelt lade familierne selv fordele det hele. Men hvad mener ordføreren selv?

Ordføreren.

Det er da spændende nye toner fra DF, synes jeg, for tidligere har man ment, der kun skulle være øremærkede uger til mor og ikke til far. Men jeg synes faktisk, det er meget mere reelt, hvis man siger, at man vil give det helt frit. Det vil vi ikke i SF, og det er, fordi vi sådan set synes, det er godt, at begge forældre har en ret til at holde barsel.

Når man snakker med de unge mænd derude, der er på vej på barsel eller lige har taget barsel, så siger de også, at det her i markant højere grad end tidligere validerer, at de har ret til det her, at det er deres ret. Det er deres ret til at være sammen med deres børn i det første leveår på samme måde, som kvinder har haft det de sidste 20 år, for de har haft øremærket barsel. Det synes jeg er et stort skridt både for ligestillingen, men også for fædres rettigheder og for børnenes ret til også at være sammen med deres far.

Jeg vil ikke blande mig i, hvordan man fordeler barslen, eller hvordan man i øvrigt tager barsel. Der er også mange frie muligheder for, at man kan tage den sammen, at man kan tage den hver for sig, at man kan sprede den ud over længere tid, f.eks. tage barsel 2 dage om ugen, eller hvad ved jeg. Men at man har den her ret til 11 uger hver, synes jeg er rigtig fornuftigt.

Fru Mette Thiesen.

Det, som ordføreren siger, er fuldstændig korrekt, altså at vi helt grundlæggende mener, at mor er den primære omsorgsperson. Og det er klart, at der i starten er nogle helt fysiologiske ting og naturlige ting, der gør, at mor selvfølgelig skal gå hjemme. Det her med, at man fra Folketingets side nu går ind og dikterer, at mor faktisk ikke kan gå hjemme med barnet i de her uger, altså at det skal være far, for ellers mister man de uger, og så skal barnet tidligere i institution, er da bare en enormt familiefjendsk politik, og den kan vi som borgerligt parti ikke støtte op om.

Ordføreren.

Jeg forstår simpelt hen ikke, at man synes, det er familiefjendsk politik, når man kan se i alle undersøgelser, at mændene gerne vil det her. Det er megagodt for familiernes dynamikker, og det er megapositivt for børnene at have mere tid sammen med deres far i starten.

Må jeg så ikke sige, at ordføreren har fuldstændig ret i, at der er nogle fysiologiske ting, der gør sig gældende, og derfor har vi jo heller ikke besluttet, hvornår de her uger skal tages af far. Nu har jeg ikke selv børn endnu, men jeg er lige nu i en alder, hvor alle får børn, og der kan jeg da også se, at far typisk tager ugerne til sidst, fordi det går bedre op med amning og sådan noget, men det skal vi selvfølgelig ikke blande os i.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jamen så skal jeg forklare SF's ordfører, hvorfor det her er familiefjendsk politik. For jeg er lidt nysgerrig på, hvad det egentlig er for et hensyn, der vægter højest for SF. Er det hensynet til børnene, som jo er årsagen til, at vi har en barselsorlov, til at begynde med, eller er det hensynet til, hvordan familierne indretter deres barsel? Altså, hvad er egentlig vigtigst for SF som parti? Er det hensynet til børnene og det, at børnene tilbringer mest mulig tid sammen med deres forældre, eller er det, at familierne indretter barslen efter vores politiske standarder?

Ordføreren.

Jeg forstår simpelt hen ikke, at det så ikke var familiefjendsk politik før, hvor man kun havde øremærkede uger til mor. Altså, hvordan kan det så være, at det ikke var familiefjendsk?

I forhold til spørgsmålet, som jeg kan se at ordføreren er meget sur over at jeg ikke lige svarede på det første sekund, mener jeg selvfølgelig, at barslen er til for børnene – selvfølgelig – og til begge forældre til børnene, så børnene har ret til at være sammen med begge deres forældre i det første leveår. Det er megagodt for familierne og for børnene og for fædrene og mødrene.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jamen jeg er da glad for at høre, at hensynet til børnene vægter højest for SF. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre SF's ordfører bekræfte, at der er forskning, der dokumenterer, at konsekvensen af den her øremærkede barsel er, at der er flere børn, der vil blive sendt tidligere i institution. Hvor er set i det lys det hensyn til børnene, som SF angiveligt vægter højest, egentlig henne i den ligning?

Ordføreren.

Vi må se på forskellig forskning, tror jeg. For i Norge er det jo f.eks. gået virkelig godt. Man har fået øremærket barsel til far, og fædrene tager den og er rigtig glade for at have fået den rettighed.

Jeg er forundret over, at man kan være så passioneret omkring ikke at ville give mænd en rettighed, når man andre steder er så passioneret omkring, at kvinder har nogle rettigheder, som mænd ikke har. Her har vi givet mænd en rettighed, som kvinder har haft i årevis, og så er man megavred over det. Hvor var Dansk Folkeparti, da det kun var kvinderne, der havde øremærket barsel? Så skulle man jo også have fjernet det dengang.

Hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak. Nu har vi jo fremsat det forslag her med fuld finansiering bag, men jeg kan høre på ordføreren, at det faktisk er finansieringen, der er problemet her. Ordføreren vil gerne have mere barsel, men det er, fordi vi har fundet finansieringen på ulandsbistanden, at det er et problem. Så jeg skal bare høre ordføreren: Hvis vi finder finansiering på et område, der passer ind i SF's politik, er SF så klar til at stemme for det forslag her?

Ordføreren.

Altså, der er tale om 2,6 mia. kr. Jeg tror simpelt hen ikke på, at man kan gøre det sådan her. Det er også derfor, vi siger, at når vi går til finanslovsforhandlinger, vil vi gerne tage øget barsel med.

Det har vi lige gjort i vores aftale, i øvrigt med ordførerens parti, om finansloven, hvor vi har sikret 26 uger ekstra til familier, der får tvillinger. Det synes jeg er megapositivt, og jeg tror også, det er der, man skal gøre det.

Men altså, hvis ordføreren kan komme med fuldt finansierede 2,5 mia. kr., kigger vi da gerne på det – men de skal ikke tages fra ulandsbistanden.

Hr. Kristian Bøgsted.

Jeg vil da bare sige tak for, at ordføreren vil stemme for forslaget, hvis vi finder en finansiering, som ordføreren kan stå inde for, for så er der da lidt flere, der stemmer for.

Ordføreren.

Altså, jeg kan bare gentage, at jeg gerne vil se den finansiering på 2,5 mia. kr. Det er ved gud virkelig, virkelig mange penge; når vi tænker på den finanslov, vi lige har brugt uger på at forhandle igennem, og hvad der var af råderum der, er 2,6 mia. kr. virkelig mange penge.

Men lad os da se på det, hvis ordføreren har en god idé. Det kunne være nogle højere skatter til de rigeste eller et eller andet.

Tak for det. Jeg skal bare lige komme med en lille påmindelse om, at vi ikke påkalder højere magter. (Astrid Carøe (SF): Tak til formanden for at minde mig om det – undskyld).

Så siger vi tak til ordføreren, fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti, og jeg byder nu velkommen til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Indledningsvis vil jeg gerne takke forslagsstillerne for beslutningsforslaget og for at rejse den her debat i salen. At modarbejde EU's og statslig indblanding i, hvordan familier indretter deres familieliv, står mit og Liberal Alliances hjerte meget nær. Vi deler forslagsstillernes bemærkninger om, at det altså skal ligge hos den enkelte familie.

Jeg har flere gange lagt mig fladt ned og indrømmet, at jeg ærgrer mig over ikke at have haft det her fokus før. Før EU kom med deres direktiv, var der nemlig langt mere øremærket barsel til kvinder. Det var moren, som skulle have den større del af barslen. Derfor ønsker vi i Liberal Alliance ikke at vende tilbage til tidligere lovgivning, selv om EU barmhjertigt nok måtte tillade det. Vi ønsker at sætte barslen et hundrede procent fri og lade den følge mennesket, som denne lovgivning bør omhandle: barnet.

Det kan være, at mor tjener dobbelt så meget som far, og at det derfor giver bedst mening for deres husholdning, at far tager mest barsel. Det kan være, at man gerne vil være på barsel samtidig med sin veninde. Det kan være, at mor og far vil være på barsel samtidig i længere tid, fordi det passer bedst ind i deres liv. Fred være med det. Det skal vi politikere og EU ikke blande os i; fordeling af barsel er et anliggende for familien.

I dette land er vi nogle gange for optaget, ja, nærmest uforskammet optaget af at kontrollere og blande os i ethvert aspekt af befolkningens liv. Det er ikke fra Christiansborg, at menneskers liv skal indrettes fra vugge til grav. Fra vores børn bliver født og skal gå deres første nysgerrige skridt, er der politikere, der vil forcere deres holdninger til opdragelse helt ind i familiens hjem.

Spørger du til gengæld mig, hvordan jeg forholder mig til det her, så har jeg ingen holdning. Det rager ikke mig, hvad andre mennesker gør i deres intimsfære. Det gør mig faktisk ukomfortabel bare at tænke på, at jeg skulle blande mig i, hvordan et forældrepar fordeler deres barsel, for det er enormt intimt og privat, hvordan man opdrager sine børn, så længe man behandler dem ordentligt.

Hvilken mor eller far man gerne vil være, og hvordan et forældrepar vil løse opgaven sammen, skal hverken staten eller EU blande sig i. Derfor er det Liberal Alliances holdning, at vi bør udfordre EU på det her område. Vi bør fjerne al barselsøremærkning. Vi skal ikke gå tilbage til, hvad vi havde, ikke beholde det, vi har nu, men sætte det et hundrede procent fri og holde fokus på barnet og respektere familierne. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg kan kun kvittere for en rigtig fin ordførertale og så selvfølgelig fortælle, at Danmarksdemokraterne er meget enige i at sætte barslen så fri, som det overhovedet er muligt. Så tak.

Ordføreren.

Tak for det.

Tak for det, og der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance, og jeg byder nu velkommen til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Barsel fylder meget, både for de personer, som har brug for den, og så også her i debatten i salen, og det har den nu gjort i nogle år. Trillingebarsel støtter vi alle sammen – det er en nem sag. Tvillingebarsel støtter vi alle sammen – det er en nem sag. EU-øremærket forældreorlov er sådan lidt mere kompliceret og medførte en del debat.

Tilbage i 2021 var Konservative imod den øremærkede forældreorlov, som reelt var en EU-implementering, og nu må vi jo så leve med de nye betingelser, eller familierne må, nemlig at barslen er øremærket med mindst 9 ugers barsel til henholdsvis mor og far. Vi var ikke begejstrede, og det er vi heller ikke nu. For med øremærket barsel risikerer vi, at flere børn kommer i daginstitution tidligere, end familierne måske ønsker det, idet forældrene ikke frit eller i hvert fald kun med reduceret mulighed kan disponere over barslen, og vi ønsker ikke, at børnene skal betale prisen i spørgsmålet om, hvorvidt vi skal pålægge familierne krav om lige fordeling af barslen.

Rent faktisk har Konservative tidligere prøvet at imødekomme problematikken med et forslag om indførsel af en ret til 9 ugers tilskud til hjemmepasning. Forslaget skulle så opveje, at den øremærkede barsel bortfalder, hvis den ene forælder ikke kan afholde de pålagte 9 uger. I praksis betød det forslag, at den ene forælder ville kunne få et beløb svarende til udgifterne for at få passet et barn i institution som erstatning for den barsel, der bortfalder, hvis den ene forælder ikke ønsker at tage de 9 ugers øremærkede barsel. Vi synes ikke, at familierne skal sættes i et dilemma om, hvorvidt regningerne derhjemme skal afgøre, om man skal gå på barsel eller ej. Forslaget om at indføre ret til fuld tilskud til hjemmepasning i 9 uger blev dengang skønnet til at koste 60 mio. kr. årligt, men allerede i den indledende behandling af det forslag, blev vi afvist af indtil flere, og forslaget kom faktisk ikke til afstemning.

Nu har vi så en ny sag, et nyt forslag, nemlig det her forslag om at tildele familierne 9 ugers ekstra barsel, og det er grundlæggende et meget, meget sympatisk forslag. Når vi alligevel nok ikke ender med at støtte det, skyldes det økonomien i det. For finansieringen anslås til at være 2,6 mia. kr. om året, og det er mange penge, og når det så samtidig ønskes finansieret gennem besparelser på udviklingsbistanden, er det ikke en finansieringskilde, vi kan støtte op om. Jeg vil også godt understrege, at hvis man kunne finde en anden finansiering, mener vi måske, at prisen for at lappe på EU-lovgivning, som det her jo egentlig er, kan gå hen at blive for høj og måske danne præcedens, og derfor støtter Konservative ikke forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne.

Tak. Tak til ordføreren, og tak til Det Konservative Folkeparti for at tilkendegive, at de er enige i, at retten til selv at bestemme over sin barsel skal ligge hos familierne selv.

Ordføreren.

Selv tak. Vi ville ønske, vi kunne skrue tiden tilbage til før det EU-direktiv. Det er ærgerligt, at vi er der, hvor vi er i dag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Jeg må sige, at jeg synes, at det er fantastisk at skulle diskutere, hvordan vi kan styrke og udvide rettighederne på arbejdsmarkedet. Det her beslutningsforslag handler bl.a. om at tildele familierne 9 ugers ekstra barsel. Vi er i en tid, hvor vi ser, at partierne næsten er ved at falde over hinanden med at indskrænke den økonomiske tryghed for lønmodtagerne. Så vil man afskaffe seniorpensionen; så vil nogle andre afskaffe Arnepensionen; så vil nogle afskaffe efterlønnen; så vil nogle have, at dagpengeperioden forkortes; nogle vil have, at nogle bliver skåret i deres dagpenge; der bliver nuppet en fridag, ved at man tager store bededag; og pensionsalderen skal bare blive ved og ved med at stige. Der må jeg indrømme, at jeg synes, det er positivt at have en debat, der faktisk handler om det modsatte.

Sammen med stillerne af det her beslutningsforslag og øvrige oppositionspartier har vi haft et andet forslag fremsat her i salen, som vi er blevet enige om at trække, der handler om at styrke barselsrettighederne, og som nu med finansloven ser ud til at blive til virkelighed. Så noget godt kan der også komme ud af den finanslov. Lad os få flere af den slags beslutninger.

Det er selvfølgelig åbenlyst, at vi i Enhedslisten mener, at det er hovedløst at tage fra udviklingsbistanden i en tid, hvor der er massivt brug for den. Og som et af de rigeste lande, der har udbyttet andre lande, har vi selvfølgelig et ansvar, og derfor kan vi ikke bakke op om finansieringen. Det tror jeg ikke er breaking news for nogen. Men forslaget om at udvide barslen støtter vi. Så hvis forslagsstillerne i udvalgsbehandlingen vil være friske på at se på en anden finansiering, hvor vi ikke tager fra verdens fattigste, så vil vi være meget positive over for at se på det. Der er i hvert fald brug for, at vi får skabt nogle bedre rammer for børnefamiliers arbejdsliv.

Så bliver jeg da også sådan lidt nostalgisk. Jeg kommer til at tænke tilbage på, dengang jeg var lokal ungdomsformand for HK, hvor vi lavede en kampagne for øremærket barsel for far. Det er så blevet endnu bedre med det lovforslag, som vi vedtog tidligere, fordi det nu også er for medforældre, sådan at vi også sikrer bedre barselsrettigheder for regnbuefamilier. Det er jo et kæmpe skridt på vej mod ligestilling; det øger kvinders adgang til arbejdsmarkedet, og samtidig styrker det mænds og medforældres andel i familielivet. Men vi er slet ikke færdige. Der er langt endnu, og der håber jeg måske, at der kan landes nogle kompromisforslag i udvalgsarbejdet. Nu må vi se. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger, og jeg giver først ordet til fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne.

Tak, og tak til ordføreren for at tilkendegive støtten til forslaget, dog ikke den økonomiske del. Men det glæder mig alligevel, for nu ser det ud, som om Enhedslisten, SF og faktisk også lidt Konservative er med på det, hvis vi bare finder en anden finansiering. Så vi ser nu snart en hel opposition, der er klar til at støtte det her forslag, og det er meget glædeligt, så tak for det.

Ordføreren.

Det var ikke lige det, jeg havde set komme, altså at der kunne komme en alliance omkring store bededag eller andre tiltag. Men hvis man kan være enige om at gøre noget, der kan skabe bedre forhold, så er det jo kun godt, og så håber jeg, at det kan være noget, der kan sættes fokus på i en valgkamp, der forhåbentlig kommer snart, og måske noget, der kan blive til virkelighed, når mandaterne ændrer sig i salen.

Jeg giver nu ordet til fru Eva Kjer Hansen fra Venstre.

Tak. Jeg kan forstå, at ordføreren er positiv over for en forlængelse af barselsorloven, og at ordføreren er tilhænger af den øremærkede barsel. Så er mit spørgsmål: Hvis det nu skulle lykkes ordføreren at få forlænget barselsorloven, skal den så også være øremærket og fordelt mellem mor og far, eller vil ordføreren imødekomme forslagsstillerne?

Ordføreren.

Tak til ordføreren for spørgsmålet, og også tak for at stå her og tage ligestillingen op, også på tværs af midten, hvis man kan sige det sådan. Det tror jeg rigtig mange piger og kvinder i Danmark er rigtig, rigtig glade for at se. Det vil jeg gerne kvittere for. Der ved ordføreren lige så godt som jeg, at det er vigtigt, at noget af barslen netop er øremærket. Det er også noget af det, som vi arbejder for, og vi peger på den model, som flere også har adresseret her i dag, hvor det er en tredjedel til mor, en tredjedel til far eller medforælder og så en tredjedel, som kan deles.

Fru Eva Kjer Hansen.

Så det må jeg forstå er ordførerens model for en udvidet barselsorlov, hvis det skulle blive tilfældet. Er ordføreren så enig med forslagsstillerne bag beslutningsforslaget i, at det i givet fald skal være en sådan model, såfremt man kan finde finansiering til det, eller er ordføreren i virkeligheden på vej ud ad et spor, hvor der gives en indrømmelse til forslagsstillerne, hvilket så vil ødelægge den ligestilling, der er opnået med de nye barselsorlovsregler?

Ordføreren.

Nej, jeg oplever faktisk tværtimod, at vi måske kan nå et kompromis, som kan være med til at sikre bedre ligestilling og bedre barselsrettigheder. Jeg hører også, at der er åbenhed over for at forhandle i det udvalgsarbejde, der kommer, og der vil vi selvfølgelig arbejde for, at det bliver en model, som vi synes giver rigtig god mening. Så jeg er egentlig bare positiv over, at der fra forslagsstillernes side her er mere åbenhed over for forhandlinger, end der er fra regeringens side.

Tak for det. Og der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten, og jeg byder nu velkommen til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

EU har lagt sin klamme hånd over det danske Folketing igen. Vi står og drøfter barsel her i dag. Langt de fleste partier – stort set alle uden undtagelse – kryber og bukker, når der kommer noget fra Bruxelles ind til det danske Folketing. Meget få er kritiske. Næsten ingen siger nej. I Dansk Folkeparti retter vi ryggen, og vi står fast, for i Danmark er det danskerne, der har valgt Folketinget, og derfor er det også Folketinget, der laver danske love. Og man kan godt sige nej til de tosserier, der kommer fra EU.

At indføre yderligere barsel, som det her forslag foreskriver, er god, sund familiepolitik, altså at sikre de her gode barselsforhold. Men grunden til, at vi står her i dag, er, at et flertal i Folketinget har bukket og skrabet for Bruxelles, for dem nede i EU, og har gjort det ringere for danske familier, gjort det værre for danske familier i forhold til at indrette familiernes barsel, som de selv ønsker det.

Desværre kommer det også til at betyde, at der er børn, der kommer tidligere i institution, på trods af at hensigterne helt sikkert har været det modsatte – det ved jeg ikke; det går jeg ud fra – og det er utroligt at stå og være vidne til, at der reelt set er såkaldt borgerlige partier, der argumenterer for, at det er Folketinget og EU, der skal diktere, hvordan familierne skal indrette sig derhjemme og med deres barsel. Man skal høre meget, før ørerne falder af.

Desværre er der igennem alt for mange år ført en decideret familiefjendtlig politik fra Christiansborg. Børn i dag bliver institutionaliseret meget, meget tidligt, og det virker, som om man fra i hvert fald de røde partiers side har en eller anden idé om, at vi bare alle sammen skal være – hvad skal jeg sige – brikker i statens hjul, i stedet for at man tænker på, at hvis vi gerne vil have et stærkt samfund, er vi også nødt til at sikre en politik, der gør, at familierne er stærke. Stærke familier giver et stærkt samfund.

I Dansk Folkeparti er vi meget optaget af at sikre en god og fornuftig familiepolitik. Vi vil gerne sikre, at langt flere familier har mulighed for, at den ene af forældrene kan gå hjemme i barnets første vigtige år. Vi vil gerne sikre, at man har langt bedre mulighed for også at bosætte sig uden for de større byer, og give mulighed for, at man kan købe en eller to biler, sådan at man kan få hverdagen til at hænge sammen.

Vi vil generelt set gerne gøre det nemmere at være familie, også hvis man vil have bedstes første sygedag, som vi kalder det, altså at man kan tage sig af de gamle i familien, når de har brug for en. Vi er nødt til at få vendt den store supertanker, der igennem alt for mange år har sejlet stik mod et isbjerg med en decideret familiefjendtlig politik. Den supertanker skal vendes, og det stiller Dansk Folkeparti sig meget gerne i spidsen for.

Dansk Folkeparti er Danmarks familieparti, og derfor stemmer vi selvfølgelig også for det her beslutningsforslag, men jeg er nødt til at sige, at jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at vi er nået hertil, hvor vi er nødt til at sætte et plaster på et åbent benbrud, som det her jo desværre er at gøre, fordi der simpelt hen sidder politikere herinde, som ikke kan finde ud af at sige nej til de tosserier, der kommer fra EU. Men vi stemmer selvfølgelig for forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Eva Kjer Hansen fra Venstre.

Fru Mette Thiesen taler om EU's klamme hånd, tosserier fra EU og siger, at vi har bukket og skrabet for dem i Bruxelles. Ønsker fru Mette Thiesen, at Danmark melder sig ud af EU?

Ordføreren.

Det kan bare meget vel blive konsekvensen, hvis man bliver ved på den her måde. Altså, EU har jo udviklet sig fra, at vi handler med hinanden, for så går vi ikke i krig mod hinanden, til at være et monster af bureaukrati – et monster – som begynder at ville diktere de enkelte nationalstater, hvordan de skal indrette deres politik. Og desværre – desværre – sidder der alt for mange herinde i det her Folketing, som simpelt hen ikke kan finde ud af at sige nej, som ikke kan finde ud af at forholde sig til sund fornuft, og som har så travlt med at bukke og skrabe for dem nede i Bruxelles i stedet for at stå fast på, at det i Danmark er de danske politikere og det danske Folketing, der laver lovgivningen.

Fru Eva Kjer Hansen.

Nu er EU blevet til et monster. Altså, retorikken fejler ikke noget fra fru Mette Thiesens side i dag. Så jeg skal bare spørge om noget. Det er jo helt frivilligt, om Danmark vil deltage i det samarbejde eller ej, så kunne vi få et klarere svar fra fru Mette Thiesen vedrørende Danmarks deltagelse i EU? Ønsker fru Mette Thiesen – med den her retorik om, at EU er et monster, at det er tosserier, og om EU's klamme hånd – at Danmark melder sig ud? Eller synes fru Mette Thiesen stadig væk, at Danmark skal være medlem af EU?

Ordføreren.

Det kan godt være, at jeg ikke forklarede mig tydeligt nok før, og så uddyber jeg meget gerne. Det kan sagtens blive konsekvensen, at vi skal melde os ud af EU. Altså, problemet er, at der nærmest ikke kommer noget som helst positivt fra EU, tværtimod. Vi kan se, at vi nu igen står med et massivt migrantpres lignende det, som vi havde i 2015. Og hvad sker der nede i EU? Man sidder og laver migrationspagter, som vil ødelægge nationalstaterne, fuldstændig ødelægge det vestlige, hvis de bliver vedtaget, og jeg ved desværre også, at ordførerens parti er for den del.

Så ja, jeg mener bestemt, at vi skal passe på Danmark, og det gør Dansk Folkeparti altid.

Fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti.

Tusind tak til ordføreren for en god tale, og vi deler jo helt klart værdisættet om, at familierne er vigtige, at de er centrale, og at det skal gøres så godt som muligt for dem for at få deres hverdag til at hænge sammen. Jeg er lidt nysgerrig på Dansk Folkepartis synspunkt om finansieringen i det her forslag, altså om man også tager den del af kagen med i forslaget.

Ordføreren.

Det er et fremragende sted at finansiere det. Altså, ulandsbistanden burde vi om ikke andet i hvert fald skære ned eller helt afskaffe. Så ja, det er et fremragende sted at finansiere det.

Fru Helle Bonnesen.

Så den finansiering, der ellers ville ligge der, og som måske kunne afhjælpe noget af det her migrationspres, der kommer til at ligge, er ikke et link, som ordføreren ser på?

Ordføreren.

Man taler om at afhjælpe. Det er en meget naiv tilgang, hvis man tror, at ulandsbistanden afhjælper migrationspresset. Det, der sikrer os imod migrationspresset, er at beskytte de ydre grænser og at lave den her pushback, hvor man simpelt hen vender de her både rundt og sejler dem tilbage og ikke tager imod dem. Det er den ene ting.

Den anden ting er at lave en fuldstændig ny asylpolitik, hvor man siger nej til spontant asyl, og hvor man netop laver en meget mere human asylpolitik, i stedet for at folk skal komme hele vejen herop. For dem, der har brug for hjælp, er dem, der sidder nede i nærområderne; der kan man have brug for noget nødhjælp og andet. Men at tro, at dem, som kommer herop, er dem, der har brug for hjælp, er altså ikke rigtigt. For det er dem, der har råd til at betale menneskesmuglerne.

Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Nu har jeg siddet og lyttet til debatten herinde i den sidste times tid, og jeg synes, den er voldsom. Jeg får bare lyst til at citere et kinesisk ordsprog, der siger, at når alle andre er idioter, er det på tide at kigge sig selv i et spejl. Samtidig vil jeg gerne spørge ordføreren, om ordføreren mener, det er en fejl, at vi i rigtig mange år har haft øremærket barsel til mor.

Ordføreren.

1) Jeg tænker, det er fuldstændig naturligt, når vi herinde i det danske Folketing drøfter værdispørgsmål, at bølgerne går lidt højt. Så nej, jeg mener bestemt ikke, at jeg er en idiot, fordi jeg fremfører Dansk Folkepartis holdninger, og jeg ville heller aldrig nogen sinde selv kalde andre idioter. Jeg siger, at man kan begå fejl, og det vil være min holdning. Men jeg synes, det er en lidt speciel retorik fra fru Kirsten Normann Andersens side. Det må jeg indrømme. Jeg synes faktisk heller ikke, det sømmer sig.

2) Nej, det mener jeg bestemt ikke. For der er forskel på mor og far. Altså, mænd kan ikke føde børn; det er kvinderne, der føder børnene. Så der er selvfølgelig, både når det drejer sig om den forudgående barsel, altså før man føder barnet, og også nogle uger efter, nogle helt naturlige årsager til, at moren tager barslen. Men det her med, at man begynder at øremærke yderligere i forhold til den barsel, de ellers kunne fordele imellem sig, synes jeg er dybt problematisk. For det må jo være op til familierne selv.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Jeg har sådan set forstået, at fru Mette Thiesen ikke mener, at der skal være øremærket barsel til far. Vi har bare haft det i rigtig mange år til mor. Rigtig mange fædre har været i en situation, hvor de ikke har kunnet få barselsorlov, fordi rigtig mange virksomheder også har tænkt, at det har samfundet jo sørget for at mor skal have. Så hvis mænd har bedt deres arbejdsgiver om at give barselsorlov, er der mange mænd, der har oplevet, at deres job har hængt i en tynd tråd, og det, samfundet har sørget for, er jo lige præcis, at vi har en barselsorlov og i øvrigt også en kompensation til forældre, så de kan få barselsorlov, og så de er sikret på den måde.

Når jeg tillader mig at være lidt direkte i mit første spørgsmål, hænger det sammen med, at fru Mette Thiesen jo udstiller hele Folketinget, fordi hun ikke kan forstå, at man ikke mener man lige nøjagtig det samme som fru Mette Thiesen. Rigtig mange af os har tænkt, at det var på tide, at fædre også fik rettigheder.

Ordføreren.

Det her med rettigheder er sjovt. Vi kan tage en ting. Vi går meget gerne ind i en drøftelse, i forhold til at mere barsel skal kunne fordeles frit i familien. For jeg har en meget stor tiltro til danske familier om, at de selv kan indrette sig, som de vil.

Men med hensyn til den anden del vil jeg sige, at jeg grundlæggende set mener, at det er et kæmpeproblem. I øvrigt vil jeg sige, at når vi tidligere har haft drøftelser i forhold til mænd, der bliver udsat for vold, har venstrefløjen ment, at det jo overhovedet ikke var et problem, og at man ikke skulle ligestille der. Så jeg synes, det er sådan en lidt speciel argumentation, men ja, jeg mener bestemt, at vi skal gå ind og gå benhårdt til folk, når man fra politikernes side herinde på Christiansborg mener, at man bedre kan definere, hvordan familierne skal indrette sig i deres liv, end familierne selv. Det synes jeg bestemt er vigtigt.

Der var en enkelt kort bemærkning lige på falderebet. Jeg giver ordet til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg får sådan lidt flashback til, da Dansk Folkeparti ikke ville afskaffe revselsesretten og mente, at det at kunne slå sine børn ikke var noget, man fra politisk hold skulle blande sig i.

Jeg vil bare høre: Hvad mener Dansk Folkeparti vi skal gøre ved, at der er et problem, i forhold til hvem der får mulighed for at kunne få barslen? Og hvad mener Dansk Folkeparti om, at vi nu ser, at flere overenskomster – og andre ting, som har indflydelse på, hvor meget barsel man kan få – skaber nogle bedre muligheder? Ser Dansk Folkeparti ingen muligheder eller noget positivt i, at vi faktisk laver nogle rammer, der understøtter, at far får adgang til barsel?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg tager dyb afstand fra folk, der slår deres børn, og Dansk Folkeparti mener ikke på nuværende tidspunkt på nogen som helst måde, at det ikke var godt, at man afskaffede revselsesretten. Så der er jo også nogle ting rent historisk. Det er jeg bare nødt til at sige til at starte med.

Vi har så en generel holdning om, at den danske stat ikke skal diktere, hvordan man indretter de huslige pligter – det var faktisk noget, der også kom fra en tidligere Venstreordførers side. Nej, vi mener sådan set, at det må være op til familierne selv at indrette sig, som de vil. Der er nogle områder, hvor samfundet er indrettet på en bestemt måde. Hvis man som familie ønsker, at far skal have mere barsel, drøfter man sig forhåbentlig frem til det far og mor imellem og tager en snak med sin arbejdsgiver.

Så kan det være, at der også er noget overenskomstmæssigt, hvor arbejdsmarkedets parter skal gå ind og snakke sammen, i forhold til at man selvfølgelig skal bevilge det, hvis der kommer en far og gerne vil have barsel. Jeg mener simpelt hen bare ikke, at vi skal diktere, hvordan familierne skal indrette deres liv. Jeg synes, det er en fuldstændig forkert vej at gå.

Fru Victoria Velasquez.

På den måde er det jo positivt, at historien kan udvikle sig. Jeg håber også, at Dansk Folkeparti kommer til at skifte mening også på det her punkt. For noget af det, der har ændret sig, er jo også fars rolle, fars rolle i familielivet og børnelivet og også mænds rolle i samfundet. Og det at ville tage barsel ville nogle måske grine af tidligere, altså hvis man som mand sagde: Jeg vil gerne tage barsel. Der er rigtig mange ting, som har ændret sig.

Det, der jo bl.a. har været problemet, er, at hvis man har villet tage den snak, som ordføreren siger, med sin arbejdsgiver, så er flere blevet afvist. Det er jo det, der er problemet med strukturel ulighed. Du kan ikke bare alene vælge at ville ændre det.

Ordføreren.

Jeg synes, det her er sådan en lidt speciel debat. Det må jeg indrømme. Strukturel ulighed? Nej. Vi er et af de mest lige samfund overhovedet, og så må det jo være op til den enkelte at argumentere over for sin arbejdsgiver for, at man skal have noget barsel. Det synes jeg sådan set er fuldstændig logisk.

Hvis vi skulle bruge den argumentation, var der jo vildt mange ting, som vi skulle tage stilling til herinde i Folketinget, f.eks. huslige pligter og alt muligt andet. Det mener nogle ordførere tilsyneladende. Der mener jeg simpelt hen, at Folketinget skal træde et skridt tilbage. Vi kan lovgive om rigtig mange ting, men vi skal dæleme ikke lovgive om, hvordan familierne indretter sig derhjemme.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Værsgo, fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Tak for det, formand. Jeg vil lige starte med at sige tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her forslag og derfor give mulighed for en rigtig fin debat – i hvert fald indtil de sidste 10 minutter, hvor det måske kørte lidt af sporet. Men jeg synes, det var en rigtig fin debat.

Alternativet er med i aftalen om øremærket barsel til medforældre, da øremærkning af barslen er en vigtig brik i forhold til at sikre ligestilling på arbejdsmarkedet. Når det er sagt, var det også et ønske fra Alternativet, at vi i aftalen sikrede en forlængelse af barslen i sin helhed. Det ønske havde vi, fordi vi var og er bekymrede for, at den øremærkede barsel kan bevirke, at nogle børn starter tidligere i daginstitution, fordi medforælderen fravælger de øremærkede 9 uger. Dette mener vi ikke er hensigtsmæssigt i forhold til børnenes trivsel, og det kan også skabe et øget pres på de mange daginstitutioner, der i forvejen har for mange børn til for få voksne.

Desværre kom Alternativets ønske om en forlængelse af barslen ikke med i den endelige aftale, men vi har heller ikke skiftet holdning. Derfor så det her beslutningsforslag også ud som et forslag, vi godt kunne bakke op om – men kun på overfladen, for når jeg så læser ned i bemærkningerne, kan jeg jo se, at Danmarksdemokraterne vil finansiere forslaget ved at tage penge fra udviklingsbistanden, og det kan vi selvfølgelig ikke være med til i Alternativet. Derfor kan vi ikke stemme for forslaget, som det ser ud nu. Men jeg kan se, der måske er takter til, at der kan ske noget i en udvalgsbehandling, og der må man selvfølgelig gerne tænke Alternativet ind i det.

Så vil jeg lige til sidst benytte lejligheden til at komme med et lille budskab, som man jo kan vælge at følge eller ej, men nu har jeg jeres ører. Jeg er selv medmor, og jeg har lige stemt for, at jeg må gå på barsel her fra på mandag og tage de 2 sidste måneder med min søde, lille datter på 10 måneder. Retorikken her bliver meget sådan mor og far, og når man sidder der som medmor og hører det, kan man godt føle sig lidt ekskluderet, og det ved jeg også at der er mange andre der gør. I kan følge det, som I vil eller ej, men det er i hvert fald en opfordring til, at hvis I gerne vil inkludere regnbuefamilier sådan rent retorisk og i debatten, kan I jo tænke lidt over at sige medforældre eller medmødre eller bruge lignende begreber i stedet for. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Jeg giver ordet til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg vil selvfølgelig også her takke ordføreren for talen og også for at åbne muligheden for måske at være med, selv om det er med en anden form for finansiering end den, vi har lagt op til. Hvorvidt vi skal tiltales på den ene eller den anden måde, tænker jeg må være en anden diskussion.

Ordføreren.

Ja, helt sikkert, og det er jo også helt op til en selv, om man vil det. Men jeg glæder mig til at se, om Danmarksdemokraterne kommer med et andet udspil.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Der er ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, og derfor giver jeg nu ordet til ordfører for forslagsstillerne, fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet, formand. Først og fremmest vil jeg gerne starte med at takke for tilkendegivelserne og debatten. Som vi i Danmarksdemokraterne har været ude at sige ved flere lejligheder, er vi måske i nogles optik lidt kedelige. Vi mener nemlig det samme før et valg, som vi gør efter et valg. Vi gik bl.a. til valg på, at vi ville arbejde for at give danske familier de 9 ugers barsel tilbage, som nogle familier står til at miste som en direkte konsekvens af EU's nye barselsregler. I Danmarksdemokraterne mener vi nemlig ikke, at EU på nogen tænkelig måde skal diktere, hvordan de danske familier skal tilrettelægge deres barsel. Det mener vi fint at de danske familier selv kan tage stilling til.

I Danmarksdemokraterne er vi på de danske familiers vegne ærgerlige over, at orlovsdirektivet pålægger alle medlemslande at øremærke mindst 9 ugers barsel til såvel moren som faren. Eftersom vi har at gøre med et EU-direktiv, anerkender vi i Danmarksdemokraterne, at Danmark ikke uden videre kan lave de netop beskrevne EU-regler om. Derfor går vores forslag ud på, at de danske familier tildeles 9 ugers ekstra barsel, så vi sikrer, at de danske familier tildeles de bedst mulige rammer for selvstændigt at kunne sikre den bedst mulige start i verden for deres børn.

Vi havde jo nok forventet, at udfaldet af dagens debat ville blive, som det er blevet, men når det er sagt, er vi selvsagt dybt bekymrede for, at danske familier står til potentielt at måtte vinke farvel til 9 ugers barsel. Og de familier, som måtte se ind i den virkelighed, skal vide, at vi i Danmarksdemokraterne ikke har opgivet kampen. Vi vil fortsætte med at kæmpe kampen, så vi forhåbentlig når til et tidspunkt, hvor de danske familier selv kan tilrettelægge deres barsel. Det mener vi kun er rimeligt.

Tak for det. Der er en lang række korte bemærkninger. (Charlotte Munch (DD): Ja, det tænkte jeg.) Jeg giver først ordet til fru Eva Kjer Hansen fra Venstre.

Tak. Fru Charlotte Munch var så begejstret over Enhedslistens positive omtale af at forlænge med de 9 uger, så jeg skal bare spørge, om Danmarksdemokraterne så også – hvis det med de der ekstra 9 uger blev til virkelighed – ønsker at øremærke de 9 uger, så de bliver fordelt mellem moren og faren, som Enhedslisten foreslog.

Ordføreren.

Som forslaget går ud på, ønsker vi, at de 9 ugers ekstra barsel skal kunne vælges frit mellem moren og faren, altså hvordan de vil bruge dem.

Fru Eva Kjer Hansen.

Tak for at gøre det klart, at der er forskel på Danmarksdemokraternes og Enhedslistens ønsker til en eventuel forlænget barselsorlov. Så skal jeg bare høre fru Charlotte Munch, om fru Charlotte Munch er enig i de udtalelser, der kom fra fru Mette Thiesen, om, at det er »EU's klamme hånd«, at det er »tosserier fra EU«, at »vi bukker og skraber i Bruxelles«, og at »EU nærmest er et monster«. Er fru Charlotte Munch enig i sådanne udtalelser?

Ordføreren.

Jeg har stor respekt for, at Mette Thiesen kan stå til ansvar for sine egne udtalelser, og det ønsker jeg slet ikke at kommentere på. Lige nu er vi her for at behandle et forslag, som vi har fremsat.

Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Og tak for et spændende forslag, som jo grundlæggende går ud på, hvad kan man sige, at man accepterer, at EU kan blande sig på de her områder, og så prøver man at finde en praktisk løsning, og jeg har egentlig veneration for, at man forsøger at finde en praktisk løsning. Men jeg vil bare høre, om det sådan i al almindelighed er noget, Danmarksdemokraterne mener man skal arbejde ud fra. Altså, EU lægger jo sin monstrøse, klamme hånd på rigtig, rigtig mange dele af det danske folkestyre, ikke bare på arbejdsmarkedspolitikken, men også socialpolitikken, løndannelsen, udlændingepolitikken osv. Er det sådan den generelle tilgang fra Danmarksdemokraternes side, at så finder man en vej udenom? Nu kaster man så en ekstraregning ud til danskerne, som skal betales, og på den måde kompenserer man så i forhold til barsel. Er det linjen for, hvordan man tænker at man på alle områder vil tilgå EU?

Ordføreren.

Vi har i Danmarksdemokraterne fra starten sagt, at vi ikke mener, at EU skal blande sig i den danske barsel. Så med det svar vil jeg sige, at vi naturligvis ikke vil acceptere alle former for indblanding der, hvor vi i hvert fald kan kæmpe imod det.

Hr. Morten Messerschmidt.

Men hvorfor har man så ikke fremsat et beslutningsforslag om, at regeringen skal genforhandle traktaten og tage den kompetence hjem? Eller hvorfor man så ikke fremsat et beslutningsforslag om, at regeringen skal anlægge en traktatkrænkelsessag ved EU-Domstolen? Eller hvorfor har man så ikke fremsat et beslutningsforslag om, at vi bare skal lade være med at følge afgørelsen? Altså, det her er jo et forsøg på at sige, at EU gør et eller andet, vi ikke bryder os om, men så accepterer vi det alligevel og får danskerne til at betale ekstra for at få det, vi egentlig skulle have haft. Det er da en underlig sådan kapitulatorisk måde at gå til et EU, som blander sig i alt for mange ting.

Ordføreren.

I Danmarksdemokraterne har vi den klare holdning, at EU-traktaterne skal overholdes. Længere er den sådan set ikke. Men når der så står det her, ja, så fremsætter vi et forslag, fordi vi har været imod den øremærkede barsel.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Som jeg også sagde fra talerstolen, er det jo i princippet rigtig ærgerligt, at vi står og har den her debat, som vi har i dag, for hvis der ikke var så mange politikere herinde på Christiansborg, som bukkede og skrabede for EU, så havde vi nok slet ikke stået i den her situation. Og hvis der ikke var så mange politikere herinde på Christiansborg, som havde ekstremt travlt med at diktere ned i mindste detalje, hvordan familierne skal indrette deres liv, så ville vi heller ikke stå her i dag. Men alligevel kommer vi nu i dag og skal diskutere det her forslag, hvor man vil udvide og sikre ordentlige barselsforhold – og som jeg siger, er det jo god, sund borgerlig familiepolitik.

Men kan Danmarksdemokraterne og fru Charlotte Munch ikke også se, at det er et problem, at vi faktisk står her i dag og skal rette op, som jeg siger, med et plaster på et åbent benbrud, fordi der sidder så mange herinde og lefler for EU? Vil Danmarksdemokraterne være med til et opgør med EU?

Ordføreren.

Jo, jeg kan sagtens se, det er et problem, men det er altså nu engang sådan, at vi i Danmarksdemokraterne mener, at vi skal være medlem af EU, og at vi også skal overholde de konventioner, der er. Derfor står vi med det forslag her i dag.

Fru Mette Thiesen.

Okay, så det vil sige, at hvis EU-direktivet bare var kommet, havde Danmarksdemokraterne stemt for det.

Ordføreren.

Nej, det siger jeg ikke. Jeg siger, at vi ønsker at være en del af EU. Vi siger ikke, at det er det samme, som at alt, hvad der foregår i EU, er okay. Det var lige præcis det, jeg mente; og vi står med det her forslag, fordi vi ikke synes, at det er et godt EU-forslag.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg bliver lidt nysgerrig, for nu siger ordføreren det her med, at Danmarksdemokraterne mener, at vi skal overholde EU-traktaterne. Nu er vi jo i Dansk Folkeparti blevet opmærksomme på, at Europa-Kommissionen er i gang med at udarbejde en migrationspagt, der bl.a. indarbejder, at håndteringen af illegal indvandring fremover ikke skal ligge hos medlemsstaterne, og at vi ikke kan afvise flygtninge, som bliver fordelt via fordelingsnøglen, selv om de har forbindelse til terrororganisationer, og flere andre ting. Mener Danmarksdemokraterne også, at hvis den her migrationspagt bliver vedtaget, skal den også overholdes?

Ordføreren.

Tak til ordføreren for spørgsmålet. Men som jeg ganske klart og tydeligt sagde til fru Eva Kjer Hansen tidligere, er vi her for at behandle vores forslag om 9 ugers ekstra barsel, og derfor synes jeg faktisk ikke, at vi skal glide ud i andre spørgsmål lige nu.

Jeg benytter også lejligheden til lige at sige, at vi holder os til emnet, der er på dagsordenen, og det er første behandling af beslutningsforslag nr. B 53 om 9 ugers ekstra barsel.

Og jeg giver nu igen ordet til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det, og det forstår jeg godt. Og det er sådan set heller ikke, fordi det pludselig skal handle om migrationspagt; det er mere i forhold til Danmarksdemokraternes generelle syn på overholdelse af EU-traktater og andre aftaler i EU. Altså, er det sådan en generel devise hos Danmarksdemokraterne, at vi altid skal overholde aftaler, der bliver vedtaget nede i Europa-Parlamentet eller i Kommissionen, som jo ikke engang er folkevalgt, eller er der undtagelser, eksempelvis som det her?

Ordføreren.

Danmarksdemokraterne mener, at det er en rigtig dårlig ting med den øremærkede barsel, og det er derfor, vi har fremsat det her forslag – sådan ønsker jeg at svare på det.

Tak for det. Den næste spørger er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak for det. De to ting synes jeg jo er lidt modstridende. Nu glæder jeg mig til den forhandling, vi skal have i udvalgsarbejdet, for ordføreren siger, at det er en dårlig idé med øremærket barsel, men i talen sagde ordføreren også, at vi skal sikre den bedst mulige start for børnene. Det er jeg jo fuldstændig enig i. For den bedst mulige start ved vi at det har en kæmpe betydning, at far også tager barsel. Det har også en betydning, at mor trives. Og vi ved, at det har konsekvenser for både mors løn, pensionsopsparing, økonomiske muligheder og karrieremuligheder, at vi har den skævvridning på vores arbejdsmarked. Der spiller barsel en kæmpe rolle. Og den bedst mulige start for et barn er da også at blive født ind i en verden, hvor der er mere ligestilling, og her er øremærket barsel også et af værktøjerne til det. Så jeg vil bare lige høre ordføreren, om man ikke kunne give sig lidt i forhold til rent faktisk så at gå hele vejen for at sikre den bedst mulige start for barnet.

Ordføreren.

Jamen hele vejen for Danmarksdemokraterne er at lade det være valgfrit og lade det være op til familierne selv at bestemme, hvem der skal tage barsel.

Fru Victoria Velasquez.

Men at sige det på den måde betyder jo, at den enkelte far eksempelvis ikke får et frit valg og bliver afvist i døren af den chef, som ikke synes, at det er belejligt, at far ønsker barsel. Det er jo det, der er problemet, når vi ser, at der er strukturel ulighed, og når vi ser, at der er systematiske mønstre i vores samfund, som skaber nogle begrænsninger. Det er jo nogle af de ting, vi også diskuterer her, i forhold til hvordan vi kan skabe en bedre ligestilling. Nogle ting kan man gøre lovgivningsmæssigt; andre ting handler om at diskutere, om der er flere ting, man kan gøre. Så hvad vil Danmarksdemokraterne så gøre for at sikre mere ligestilling på det her område?

Ordføreren.

Jeg tror sådan set ikke, at problemet ligger i den strukturelle fordeling her; jeg tror, at problemet ligger i – og det er jo i bund og grund derfor, forslaget er lavet – at far netop har sandsynlighed for at miste den her barsel. Ved at give de 9 uger ekstra kan mor og far selv vælge, hvor de vil lægge deres barsel. Så det synes jeg da er den allerbedste måde at imødekomme det på.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.