Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 52:

Forslag til folketingsbeslutning om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark.

Af Christian Friis Bach (RV) m.fl.

(Fremsættelse 14.03.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne ønsker at give en begrundelse for forslaget. Værsgo til ordføreren for forslagsstillerne.

Tak for det. Der er 19.000 unge, der er født og opvokset i Danmark. De er danske. De føler sig danske – det siger de ifølge de undersøgelser, der bliver lavet – faktisk i højere grad end unge med dansk baggrund, men de kan ikke rejse, tage på studieture med deres gymnasium, stemme eller blive politimænd eller fængselsbetjente, og det er forkert. Radikale Venstre ønsker, at hvis man er født og opvokset i Danmark, har boet her hele sit liv og ikke har begået kriminalitet, skal man have et statsborgerskab i 18-årsfødselsdagsgave. Og det er jo det, forslaget handler om.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det. Radikale Venstre foreslår med dette beslutningsforslag at genindføre en tidligere regel i indfødsretsloven – den, som hed § 3 a – således at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, igen får en let adgang til at få dansk indfødsret. Med forslaget vil man gå tilbage til en tidligere retstilstand, hvor unge udlændinge født og opvokset i Danmark under visse betingelser kunne blive danske statsborgere ved at afgive en erklæring. Det er kun godt et år siden, at et nærmest identisk forslag sidst blev behandlet her i Folketingssalen, og jeg skal sige, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Den tidligere erklæringsadgang var efter min mening for lempelig. Det indgik ikke i ordningen, at f.eks. PET skulle kunne vurdere, om unge udlændinge var til fare for statens sikkerhed, som det er tilfældet ved naturalisationssager. Og der blev f.eks. ikke for personer mellem 18 og 19 år stillet noget uddannelses- eller karakterkrav. Der var heller ikke noget krav om, at disse personer skulle have en ubegrænset opholdstilladelse.

Forslagsstillerne angiver i bemærkningerne til forslaget, at PET bør vurdere de unge forud for den foreslåede erklæringsadgang. Grundlovens § 44 om statsborgerskab sætter imidlertid rammer for, hvilke betingelser der kan fastsættes ved en erklæringsadgang. Det skyldes, at der efter grundloven ikke må overlades et skøn til den myndighed, der skal tage stilling til, om betingelserne er opfyldt. PET foretager som nævnt i forbindelse med ansøgning om statsborgerskab ved naturalisation en vurdering af, om ansøgeren kan være til fare for statens sikkerhed. Sådan en vurdering vil i sagens natur ikke alene bero på objektive, konstaterbare forhold, og der vil derfor ikke i forbindelse med en erklæringsadgang kunne stilles krav om, at PET skal vurdere, at den unge, som vil erklære sig dansk, ikke er til fare for statens sikkerhed, som foreslået.

Reglerne om tildeling af statsborgerskab bygger på en bred politisk aftale, og jeg er rigtig glad for, at den daværende socialdemokratiske regering sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance forrige år blev enige om en ny aftale om dansk indfødsret. En del af den aftale er, at reglerne om tildeling af statsborgerskab også gælder for den her gruppe af unge. I de gældende regler er der allerede i dag i et vist omfang taget hensyn til unge, der er født og opvokset i Danmark. Det er bl.a. sådan, at hvis man har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse med et samlet gennemsnit på 02 i dansk eller bestået studentereksamen, opfylder man sprogkravet. Og det har de fleste unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, heldigvis.

Derudover vil regeringen i den kommende folketingssamling fremsætte et nyt lovforslag, hvor det bl.a. foreslås, at gebyret for unge født eller opvokset i Danmark nedsættes. Det håber jeg selvfølgelig at der er opbakning til fra forslagsstillerne. Men jeg skal også meddele her, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Formanden skulle lige være sikker på, at ministeren var færdig. (Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek): Ja, jeg beklager). Der er en kort bemærkning til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil gerne høre ministeren, om han anser det som et problem, at mere end hver tiende voksne borger i Danmark ikke har statsborgerskab og dermed ikke har stemmeret . Hvis man dykker ned i de forskellige kommuner, kan man f.eks. se, at det i København er omkring hver femte, og at det i andre kommuner er en fjerdedel. Jeg vil høre ministeren, om det ikke er problematisk, om det ikke skaber et demokratisk B-hold, og om ikke også det her beslutningsforslag kunne være løsningen på noget af det.

Ministeren.

Jeg synes, at tallet 10 pct. er oppustet, for det, det drejer sig om i eksempelvis Københavns Kommune, som fru Samira Nawa nævner, er jo først og fremmest mennesker, som kommer her for at arbejde i en kortere periode. Der, hvor folk flytter til København fra, er først og fremmest fra andre dele af Europa, eller det er udenlandske arbejdstagere, som kommer for at arbejde. Jeg synes ikke, at man, hvis man arbejder på Novo Nordisk i 3, 5, eller 7 år i Danmark og derefter tager hjem til Indien, USA, Brasilien, Spanien eller Rumænien, så skal have stemmeret til danske folketingsvalg, og jeg mener ikke, at man kan tale om, at det er et B-hold. Hvis jeg boede i Bruxelles og arbejdede der i 5 år, ville jeg heller ikke betragte mig som en dårlig borger i Bruxelles, fordi jeg ikke kunne stemme til det belgiske parlamentsvalg.

Spørgeren for anden korte bemærkning, værsgo.

Tak. Så skulle jeg ikke have nævnt København, for jeg er med på, at rigtig mange her i København kommer hertil som udenlandsk arbejdskraft. Det, jeg egentlig gerne ville have ministeren til at forholde sig til, var det her beslutningsforslag, der jo handler om de unge, som er født og opvokset i Danmark, sammenholdt med at vi har den her stigende andel af voksne mennesker i Danmark – ikke bare i København – der ikke har adgang til at stemme ved folketingsvalg, fordi de ikke har statsborgerskab.

Ministeren.

Jamen det er klart, at det er to forskellige diskussioner, hvor den ene handler om, at den store andel, altså antallet af udenlandske medarbejdere i Danmark, er fordoblet henover 10 år til nu at være 300.000 mennesker. De udgør selvfølgelig en stor del af de 10 pct., der er tale om der. Det er jo i hvert fald 5 pct. af de voksne, hvis ikke flere. Så er spørgsmålet så: Hvor mange af dem, som har tænkt sig at blive i Danmark for altid, har så stemmeret? Det er så en noget mindre procentdel. Derfor synes jeg også, problemet er noget mindre, men det er da klart, at jeg synes, det skal være sådan, at hvis man er en del af landet, og hvis man overholder de regler, vi har sat op, så skal man selvfølgelig også have adgang til at stemme, og det har man jo også, hvis man overholder det, som der er i det nuværende indfødsretsreglement.

Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil omvendt spørge ministeren, om det ikke er et problem, at vi åbenbart i det danske samfund har så mange mennesker, der tidsmæssigt og alt muligt andet har kvalificeret sig til at søge dansk statsborgerskab, og at så mange af dem åbenbart ikke har haft interessen for det, altså at viljen til at blive en del af det her samfund har været så begrænset. Så modsat Radikale Venstre, der bare synes, at vi skal lempe kravene, er jeg egentlig mere overrasket over, at der er så lille en vilje til at være en del af det danske samfund. Det synes jeg da er mærkeligt.

Ministeren.

Jamen mit svar er jo det samme på den måde, at jeg mener, at de 10 pct., der nogle gange bliver talt om, er et oppustet tal. Men det ændrer ikke ved, at der skal være stramme regler for at få statsborgerskab. Det mener jeg også vi har med de regler, der er nu. Jeg har f.eks. set tal for, hvor mange der begår kriminalitet og også voldsom kriminalitet, efter de har fået permanent opholdstilladelse, og når jeg ser på de tal, bliver jeg også overbevist om, at det er fornuftigt, at vi har relativt skrappe krav, også for at få statsborgerskab. For der er jo mange, der kvitterer for det, at de får permanent opholdstilladelse, og det er især unge mænd selvfølgelig og især fra nogle lande, ved at gå ud og lave straffelovsovertrædelser efterfølgende. Så længe det er sådan, mener jeg også, at vi, når det kommer til statsborgerskab, skal have nogle konkrete krav, man skal overholde hver især.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Mener ministeren, at vi har behov for at stramme reglerne igen? Hvis man ser på indfødsretsmeddelelserne, som Folketinget jo behandler, er jeg godt klar over, at sammenlignet med for 20 år siden, er der jo mindre sager nu. Men kunne man forestille sig, at man f.eks. kunne sætte et loft over antallet af ansøgere, som kunne blive behandlet hver gang af Folketinget, så man ligesom får fuldstændig kontrol med, hvor mange statsborgerskaber Folketinget bare uddeler?

Ministeren.

Det er jeg ikke interesseret i, og jeg vil give et eksempel. Jeg var ude at se fodbold i Sundby Idrætspark sammen med en far til en dreng, der går i min søns klasse. Han er amerikaner, er gift med en dansker, har børn i den danske folkeskole og lever et liv her. Han har ventet 2 år på at få dansk statsborgerskab, og han lever op til alle kravene. Det ville først og fremmest være sådan nogle som ham, man ville ramme, hvis man sagde, at der kun måtte komme 1.000 mennesker ind på et lovforslag om statsborgerskab hvert eneste år. Det ville jeg synes var mærkeligt. Og dem kommer der til at være flere af de kommende år.

Tak. Så er det hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg har noteret mig, at regeringen, også i regeringsgrundlaget, meget klart slår fast, at vi skal leve op til vores internationale forpligtelser og konventioner, og Institut for Menneskerettigheder har jo vurderet, at vi har en konventionsmæssig forpligtelse til at lette adgangen til dansk statsborgerskab for personer, som er født og/eller opvokset i Danmark. Det er konventionen om statsborgerret, artikel 6, stk. 4, litra e og f. Er ministeren enig i den vurdering, der er fra Institut for Menneskerettigheder?

Ministeren.

Jeg er enig i, at vi har en forpligtelse til at give nemmere adgang til folk, der er født og opvokset her. Det mener jeg også vi gør på to områder: For det første ved, at den skolegang, man har i Danmark, tæller med i forhold til det sprogkrav, der er, og for det andet ved, at vi nu som noget nyt ændrer gebyrbetalingen for statsborgerskabsansøgninger, sådan at bl.a. folk, der er vokset op her, skal betale et mindre gebyr, end alle andre kommer til at betale.

Ønskes der endnu en kort bemærkning? Så skal man huske at trykke sig ind. Okay, værsgo for den anden korte bemærkning.

Tak for det. De ændringer bakker vi op om og er glade for. Men hvis nu Institut for Menneskerettigheder efterfølgende skulle vurdere, at lovgivningen samlet set stadig væk ikke lever op til vores internationale forpligtelser, vil ministeren så forpligte sig på at lave yderligere ændringer i lovgivningen?

Ministeren.

Jeg vil ikke lægge den vurdering alene hos Institut for Menneskerettigheder. Jeg mener, det er vigtigt også at have en bredere juridisk vurdering, eksempelvis den, som Justitsministeriet eller andre relevante juridiske kompetencer laver. Men det er klart, at hvis det står entydigt, og hvis konklusionen er, at der skal være yderligere nemmere adgang for folk, der er opvokset her, mener jeg sådan set også, at det er rimeligt nok, at vi gør det. Vi skal selvfølgelig overholde de konventioner, vi har tiltrådt.

Så er det fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. Nu står vi her og drøfter statsborgerskab, og det kommer vi jo til at gøre i nogle timer. Er ministeren egentlig ikke enig med os i Dansk Folkeparti i, at der bestemt ikke er noget som helst behov for at lempe på de her regler, men tværtimod for at få ryddet op, hvad angår rigtig mange af dem, som har fået statsborgerskab tidligere, og som aldrig nogen sinde burde have haft det?

Ministeren.

Jeg ved ikke, om det er rigtig mange, men jeg mener, at der er nogle af dem, der har fået statsborgerskab, som vi kan tage fat i. Nu har vi jo haft sager om bl.a. dem, der er syrienskrigere, og for folk, der begår meget voldsom bandekriminalitet, kunne der være noget af det samme. Jeg mener også, og det har jeg sagt mange gange hernede, at der er blevet givet for mange statsborgerskaber. Det kan vi jo også se på nogle af de domme osv., der falder rundtomkring, hvor man ikke kan udvise folk, fordi de har fået statsborgerskab, hvad jeg synes har været for lempeligt.

Men jeg vil også sige, og det gælder sådan set, uanset om man ønsker lempelser eller stramninger af reglerne, at jeg også tror, at der er behov for, at folk ved, hvad det er, de søger om, og det er sådan set, uanset om det er den ene type eller den anden type, der søger statsborgerskab. Det er nok meget sundt, både i forhold til hvad folk kan stille op af mål for, hvornår de kan få statsborgerskab, men også i forhold til den sagsbehandling, der er i Indfødsretskontoret, at der sådan over et stykke tid er nogenlunde de samme regler, og at vi ikke laver dem om hvert andet år. Det synes jeg også er et vigtigt hensyn.

Spørgeren.

Tak for det svar. Der er jo ingen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti mener, at der virkelig er brug for at blive ryddet op. Og vi kommer også til at gå benhårdt til det i forhold til nogle af dem, som har fået statsborgerskab tidligere, men som jeg simpelt hen ikke mener burde beholde det. Vi har jo eksempelvis lige set en sag med en somalisk mand, som desværre blev statsborger i 2015, og som på det grusomste har mishandlet sine egne børn, sendt dem på genopdragelse i Somalia og fået pigen omskåret osv. Mener ministeren ikke, at sådan en mand burde have frataget sit statsborgerskab og smides ud, konsekvent?

Ministeren.

Nu skal jeg jo passe på med ikke at gøre mig til dommer over enkeltsager, men jeg tror ikke, at jeg ligger så langt fra det synspunkt. Men essensen for mig er den indstilling, som jeg har som minister, med hensyn til hvem der også får frataget deres statsborgerskab efter at have oplyst ikke at være straffet, og hvor man så alligevel finder ud af, at der ligger nogle særdeles hårde byretsdomme; så tror jeg også, at fru Mette Thiesen ville være endnu mere chokeret, end hun er på nuværende tidspunkt.

Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Det er jo rigtigt, at det her er en debat, vi også har haft tidligere her i salen, og jeg vil egentlig bare have ministeren til at bekræfte, at det er fuldstændig afgørende for regeringen, at regeringen overholder artikel seks i den europæiske konvention om statsborgerret og selvfølgelig også øvrige konventioner som f.eks. handicapkonventionen, når det gælder tildeling af statsborgerskab i Danmark.

Ministeren.

Jo, det er det, vi skal. Det kan der ikke være nogen tvivl om, og vi tilslutter os konventioner, fordi vi synes, det giver mening. Men jeg vil også sige, at jeg – som vi også har diskuteret i forbindelse med samråd i Indfødsretsudvalget – jo ikke bestemmer over Folketinget. Der er jo ikke nogen over Folketinget, og Folketinget har et udvalg, der behandler indfødsretsdispensationssager, bl.a. også i forbindelse med handicap, kunne det være, og det kunne være andre forhold.

Der er jeg ikke en, der kan fortælle udvalget, hvad de skal gøre. Jeg kan opfordre til ting, og jeg kan servicere udvalget så godt, som jeg nu kan, men i sidste ende er det Folketingets udvalg, der beslutter, om en person skal have eller ikke skal have indfødsret, og der synes jeg også, det er vigtigt at fastholde, at der er en procedure, en fortrolighed og en arbejdsgang der, som jeg stoler på også overholder de konventioner, som vi har tiltrådt.

Spørgeren.

Tak for det, selv om jeg var sen til at trykke mig ind til den anden korte bemærkning. Tak for det – men pointen er vel, at i sidste ende er det regeringen og ministeren, der står til ansvar for, at Danmark overholder konventionerne.

Altså, hvis Danmark får en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller en anden international domstol, er det vel den danske regering, der står til ansvar for, at Danmark overholder de konventioner, som den danske regering har skrevet under på.

Ministeren.

Ja, det er selvfølgelig mig, der får skældudene, hvis vi ikke overholder det. Det er jeg godt med på. Men hvis jeg skal ned at blive skældt ud, i sådan overført betydning, af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, kan jeg hoppe og danse, men jeg kan ikke bestemme over Folketinget.

Jeg er selvfølgelig selv folketingsmedlem, så i princippet kunne jeg sidde i Indfødsretsudvalget og være med til at tildele, men som minister, i den funktion, kan jeg ikke instruere Indfødsretsudvalget i, hvordan man skal træffe afgørelser. Det er kun Folketinget, og der er ikke nogen over Folketinget.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren. Så er det fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet. Og tak til De Radikale for forslaget. Med dette beslutningsforslag foreslår Radikale Venstre at genindføre den tidligere § 3 A i indfødsretsloven, så unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, igen får en let adgang til dansk indfødsret.

I Socialdemokratiet mener vi, at det er en selvfølge, at vi fra Folketingets side stiller høje krav til udlændinge, der ønsker at opnå dansk statsborgerskab, for en socialdemokratisk velfærdsstat kræver et fællesskab af borgere, som sætter pligt før ret, og som sætter en ære i at bidrage til fællesskabet.

Unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, er ikke nødvendigvis dansksindede, ligesom det heller ikke er givet, at de betragter sig som værende en del af vores fællesskab. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan, for at sikre os, at kommende danske statsborgere både besidder evne og vilje til at blive en del af vores fællesskab, og derfor er vi i Socialdemokratiet langtfra interesseret i at lempe på de nuværende betingelser for opnåelse af dansk indfødsret for unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark.

Det er en tillidserklæring at få et statsborgerskab, og vi mener ikke, at princippet om ret og pligt er urimeligt, og heller ikke, at det er urimeligt, at der stilles forventninger og krav til uddannelse og samfundsviden og -forståelse samt et fravær af kriminalitet. Derudover er jeg som socialdemokrat overbevist om, at mennesker har rigtig godt af, at der stilles høje krav til dem. Det får dem til at rette ryggen og tage ansvar for egen tilværelse, ligesom de bliver bevidste om vigtigheden af at bidrage til det fællesskab, de nu er en del af. Hvis vi blot deler statsborgerskaber ud til højre og venstre, som det var tilfældet engang, vil det danske statsborgerskab blive udvandet og miste al betydning.

På baggrund af disse overvejelser kan Socialdemokratiet ikke støtte Radikale Venstres beslutningsforslag. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det. Det er egentlig mest til den der bemærkning om, at man har uddelt statsborgerskaber til højre og venstre. Altså, det er vel sådan, at der bliver opstillet nogle objektive kriterier, som folk skal leve op til, og det er det, der afgør, hvor mange statsborgerskaber der bliver givet.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge, om ordføreren er enig i det, som den daværende socialdemokratiske justitsminister sagde tilbage i marts 2014, hvor hun sagde:

De unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, og som tager del i det danske samfund, får nu muligheden for at erklære sig danske. Regeringen mener, at denne gruppe velintegrerede unge skal have lettere ved at opnå statsborgerskab. Det fremmer integrationen.

Er ordføreren grundlæggende uenig med den daværende socialdemokratiske justitsminister, der udtalte de ord?

Ordføreren.

Om jeg er direkte uenig, ved jeg ikke, men jeg kan ikke rigtig se, at det ikke er de krav, vi stiller til de unge i dag om, hvad de skal kunne levere på, hvis de vil have et dansk statsborgerskab. Altså, de skal kunne sproget, de skal have en samfundsforståelse, de skal ikke være kriminelle – det synes jeg ikke er urimelige krav, og jeg synes ikke, de burde være svære at leve op til. Og jeg vil også sige, at tiden har ændret sig. 2014 er 9 år siden – der er sket meget i samfundet siden da.

Spørgeren.

Jo, men det er den samme situation, de unge mennesker står i. Altså, det er unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark og har taget grundskolen i Danmark og dermed fået kendskab til danske værdier og dansk sprog, som i dag står og reelt bliver frataget nogle grundlæggende rettigheder som det at kunne rejse på studieture med deres klassekammerater, hvis de tager en ungdomsuddannelse. Det er vel ikke anderledes end den situation, som den daværende justitsminister fru Karen Hækkerup beskriver, altså at unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, også skal kunne nyde de samme rettigheder som andre, og at det fremmer integrationen.

Ordføreren.

Nej, det er korrekt. Men jeg forstår stadig væk ikke, at kravet om, at man skal kunne bestå en danskprøve, og at man skal have kendskab til det samfund, man lever i, og at man ikke bare automatisk bliver givet et statsborgerskab, er urimeligt. Og jeg ser ikke, at der er nogen, der er afholdt fra at tage den prøve og derigennem få et statsborgerskab.

Så er det hr. Christian Friis Bach. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg vil blot lige have noget bekræftet igen her. De nuværende bestemmelser er med stor sikkerhed ikke i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser. Kan ordføreren bekræfte, at Socialdemokratiet ønsker at bringe lovgivningen i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser? Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg må spørge om det, men kan jeg bede ordføreren om lige at sige den første linje af spørgsmålet igen? Undskyld, men jeg kunne ikke høre det.

Spørgeren.

Ja. Det er det her med, at Institut for Menneskerettigheder meget klart vurderer, at vi ikke lever op til vores internationale forpligtelser, som tilsiger, at man skal lette adgangen til dansk statsborgerskab for personer, som er født og opvokset i Danmark. Og der er mit spørgsmål bare, om ordføreren er enig i, at vi skal overholde vores internationale forpligtelser, og at det dermed faktisk bør føre til ændringer i adgangen for de her unge.

Tak. Ordføreren.

Konventionen siger jo, at det skal gøres lettere, men regulerer jo ikke, hvordan den lettere adgang til statsborgerskab skal udmøntes i praksis. Og adgangen til statsborgerskab for disse unge er jo allerede lettet i naturalisationssagerne. F.eks. opfylder de fleste unge jo sprogkravet ved at have bestået folkeskolens afsluttende prøver, og der er lempede opholdskrav for de unge. Det er på den baggrund, at regeringen jo vurderer, at Danmark opfylder sine internationale forpligtelser i henhold til statsborgerretskonventionen.

Spørgeren.

Det vurderer Institut for Menneskerettigheder så ikke, og jeg kan forstå af det, vi jo nu har hørt fra ministeren, at der faktisk er nogle gebyrændringer og andre ting, som skal sikre, at vi i endnu højere grad lever op til den konvention.

Mit spørgsmål er sådan set bare: Hvis der nu, selv med de ændringer her, ligger en klar vurdering, måske også internationalt, af, at vi ikke overholder vores juridiske forpligtigelser, vil ordføreren og Socialdemokratiet så bakke op om, at vi ændrer lovgivningen yderligere?

Ordføreren.

Så vil jeg som vikaren tillade mig at sige, at det må vi kigge på i udvalgsarbejdet.

Der er ikke flere spørgsmål. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mads Fuglede fra Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. Med dette beslutningsforslag ønsker Radikale Venstre at genindføre den tidligere lempeligere regel i indfødsretsloven, § 3 A, så unge udlændinge født og opvokset i Danmark under visse betingelser kan få dansk statsborgerskab ved at afgive en erklæring. Det er ikke første gang, vi her i salen diskuterer § 3 A. Vi har diskuteret det både under tidligere socialdemokratiske og Venstreledede regeringer, og vi diskuterede sidste år, da Radikale Venstre fremsatte et forslag, der var identisk med det forslag, de har fremsat i dag.

Det kan nok ikke komme som nogen overraskelse, at vi mener det samme i dag, som vi mente, sidst vi diskuterede det. Vores holdning er uændret. Vi mener, at det er rimeligt at stille visse krav til personer, der ønsker at blive en del af det danske samfund. Det danske statsborgerskab er ikke noget, man får udleveret uden videre, og det gælder også for personer, der er født på dansk jord.

Derudover vil jeg gerne bemærke, at der faktisk allerede i dag er visse former for lempeligere krav for personer, der er født og opvokset i Danmark. Men som sagt kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Velkommen.

Vi har været vidt omkring i dag, må man sige. Vi vil i Moderaterne gerne påpege, at der jo er nogle årsager til, at vi har de regler, som vi har, på indfødsretsområdet. Nu ved jeg godt, at der er blevet diskuteret lidt om de regler, der var før, og de regler, der er nu osv.

Det er faktisk et vigtigt område. Det er også rigtig vigtigt i forhold til det udvalgsarbejde, som vi sidder og arbejder med her. Men det at give dansk statsborgerskab er også en stor tillidserklæring, som vi som samfund kan give til mennesker, der har gjort det godt og opfyldt nogle forskellige krav. I Moderaterne er vi også enige om, at den præmis kan vi ikke se bort fra.

Vi har også tidligere i dag, faktisk lige før, snakket om de her tidsler, der er i udlændingepolitikken. Det må man jo sige er noget, som vi i Moderaterne har slået os en del op på. Vi er da selvfølgelig åbne over for at se på nogle tidsler i udlændingepolitikken. Nogle af dem står faktisk allerede beskrevet i regeringsgrundlaget, men vi mener ikke, at det er hele græsplænen, der er noget galt med her, hvis man skal bruge det udtryk. Vi vil derfor primært fokusere på og lægge vores energi i at fjerne det ukrudt gennem initiativer, som allerede er en del af regeringsgrundlaget, og der er faktisk en del af tage fat på. Jeg synes, at vi skal starte der. Det er der, vi i hvert fald vil starte, både Moderaterne og også regeringen. Derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til hr. Mohammad Rona for talen. Jeg vil egentlig godt bare høre, hvad årsagen er til, at man ikke kan bakke op om, at unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, altså har gået i dansk folkeskole og haft klassekammerater, er vokset op i det her samfund, har lært sproget og har lært, hvad det er for et samfund, de lever i, ikke skal have de samme rettigheder som deres klassekammerater, som bare har haft nogle andre forældre. Altså, hvad er grunden til det? Jeg har svært ved at forstå det, når ordføreren taler om, at der er tidsler, der skal luges ud. Hvorfor er det her ikke en af de allerførste tidsler, vi kunne luge ud, nemlig at få genindført, at hvis du er født og opvokset i Danmark, har du også ret til at være statsborger ligesom alle dine venner og dine klassekammerater?

Ordføreren.

Vi havde faktisk en debat lige før omkring nogenlunde det samme i forhold til at få permanent ophold, og jeg synes faktisk, der klart er en tidsel dér, altså i forhold til permanent ophold og i forhold til, at f.eks. uddannelse skal tælle med. Jeg synes, at permanent ophold og dansk statsborgerskab er to vidt forskellige ting. Vi bakker sådan set op om den indfødsretslov, der er i § 44, så derfor kommer vi ikke til at støtte det her, for vi ser det ikke som en kæmpe tidsel. Det, vi så i det beslutningsforslag, der var før, kan vi være med på.

Spørgeren.

Men hvad er konkret grunden til, at unge mennesker, der er vokset op i Danmark og har gået i dansk folkeskole, ikke skal have de rettigheder? Jeg har svært ved at se det. Altså, hvad er det for et problem, man løser ved at fratage dem den mulighed? For det var jo en mulighed, i en ganske kort periode ganske vist, men det var trods alt en mulighed. Så det er jo noget, der sagtens kan lade sig gøre inden for dansk lovgivning. Det er noget, der kan være med til at fremme integrationen, fordi vi netop ikke laver en forskelsbehandling, ud fra hvilke forældre man har, men man har de samme rettigheder.

Ordføreren.

Som jeg også sagde før, er det her ikke en del af regeringsgrundlaget. Vi er tre forskellige partier, der er gået sammen om et regeringsgrundlag. Hvis vi i Moderaterne havde 90 mandater, kunne det være, at vi måske kunne kigge nærmere på det. Men vi er tre forskellige partier, der er gået sammen om det her regeringsgrundlag, og derfor er det her ikke og bliver heller ikke en prioritet nu.

Så er det hr. Christian Friis Bach. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Mohammad Rona for en god og meget ærlig tale. Jeg glædede mig jo over slutningen på talen, hvor ordføreren sagde, at nu havde man det, der stod i regeringsgrundlaget, og at det så var det, man ville starte med. Der fornemmede jeg ligesom en åbning mod, at man så derefter godt kunne gå videre og kigge på det her forslag. Var det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at de ting, der står i regeringsgrundlaget, jo selvfølgelig er de ting, der er førsteprioritet, som jeg også har nævnt før. Det tror jeg vi har forstået. Men det er jo klart, at bare fordi der står to-tre ting i regeringsgrundlaget, så stopper vi ikke ved det. Vi er i politik, vi skal være her de næste mange år, så mon ikke også vi kan se på nogle andre tiltag i fremtiden.

Spørgeren.

Tak for det, og tak for denne lille åbning. Så vil jeg bare følge op og spørge: Er det så også rigtigt forstået, som ordføreren lidt sagde det i svaret til hr. Peder Hvelplund, at hvis Moderaterne virkelig havde de der magiske 90 mandater, så ville man måske lidt hurtigere se på det her forslag og måske endda gå ind for det?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, det er en drøm for alle partier at have 90 mandater, så kan man jo næsten gøre, hvad man vil, skulle jeg til at sige. Nu fik vi lige at vide, hvordan det ville være, hvis Enhedslisten fik 90 mandater. Måske, vil være mit svar. Det her er jo et forslag, som faktisk også på mange måder viser et skel mellem, hvor Moderaterne står og hvor Radikale Venstre står i udlændingepolitikken.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen yderligere korte bemærkninger, så jeg siger velkommen til fru Anne Valentina Berthelsen fra SF.

Tak for ordet. Det her forslag har været fremsat før, og i SF vil vi gerne kvittere over for Radikale Venstre for at fremsætte det igen. Både vi og Radikale har før haft fremsat det, og det skulle heller ikke undre mig, om Enhedslisten har haft fremsat det, og jeg kan på forhånd sige, at det støtter vi selvfølgelig.

Lad os sige, det nu var mig, der havde et barn eller et ungt menneske, der var født og opvokset i Danmark, havde gået i daginstitution og i skole i Danmark, havde venner i Danmark og måske også havde fået fritidsjob i Danmark og havde planer om at tage en uddannelse her og bruge hele sit liv på det danske arbejdsmarked, men at jeg som forælder kom udefra. Hvordan skulle jeg så forklare det barn, at selv om det har præcis den samme opvækst som dets kammerater med dansk statsborgerskab og danske forældre, så kan det ikke få lov til at være en del af det fællesskab? Det synes jeg vi skal være opmærksom på, for når vi har at gøre med unge mennesker, som vil Danmark, som er opvokset i det danske samfund og kommer til at bidrage lige så meget som alle os andre til det samfund, som vi lever i, så skal man vide, at det identitetsmæssige vakuum, som de oplever ved ikke at være inviteret ind i fællesskabet og få det privilegium, det er at være dansk statsborger, selv om de har præcis de samme forudsætninger som os andre, er skadeligt.

Der er indimellem nogle, der taler om med- og modborgere, om, at vi ser unge mennesker, som ikke føler, de passer ind i det danske samfund – måske er de kriminelle – og som vi har svært ved at få til at indordne sig og bidrage. Men jeg tror, at man skal være sig bevidst, at nogle af de unge mennesker måske også har svært ved at finde ud af, hvem de er i en dansk sammenhæng, når de ikke kan få lov til at få den anerkendelse, det er, at man kan få lov at blive dansk statsborger, når man er født og opvokset i Danmark, har gået i dansk børnehave, dansk daginstitution, og tager en uddannelse her og egentlig skal bruge hele sit liv her og stifte familie her.

Der er nogle partier herinde i salen, som tidligere har ment noget andet om det, som det her går ud på, altså en genindførelse af § 3 A, og vi har jo ved tidligere lejligheder haft diskuteret det. Jeg håber, at man en dag vil nå til den konklusion, at hvis vi skal luge ud i tidslerne, som Moderaternes ordfører så fint kalder det, så vil det her være et af de tiltag, som man med fordel kan gøre. Der er ikke noget farligt i at give unge mennesker, som har det her tilhørsforhold til danske samfund, et statsborgerskab ved erklæring, og det bakker vi selvfølgelig op om i SF. Tak for ordet.

Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning, og den er til hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren nævner, at unge mennesker, der vil Danmark og er født og opvokset her, selvfølgelig skal have et statsborgerskab. Hvad med unge mennesker, som ikke vil Danmark, men som måske er født og opvokset her, som der står i lovforslaget, men som faktisk ikke vil Danmark, som ikke ønsker at tage dansk kultur til sig, og som måske ovenikøbet begår kriminalitet eller andre ting? Fortjener de også et dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Jeg synes i udgangspunktet, at unge mennesker, som har gået i børnehave her, i daginstitution, som har gået i skole her, som har fritidsjob her, som forhåbentlig agter at tage en uddannelse og stifte familie her, i udgangspunktet vil Danmark. Det mener jeg sådan set, og jeg mener, at vi bliver nødt til at lade tvivlen komme dem til gode, også for at forebygge, at nogle af de unge mennesker får en følelse af, at Danmark ikke vil dem. Så hvorfor skulle de ville os? Den tror jeg ikke man skal underkende.

Det er jo rigtigt, som ordføreren lidt subtilt påpeger, at der kan være nogle unge mennesker, som er utilpassede, og som umiddelbart ikke lader til at ville Danmark, men sådan er der altså også danske unge der har det, hvis jeg må have lov at gøre opmærksom på det. Det er bare for at sige, at hvis vi skal starte et sted med at luge tidsler ud – det er jeg klar over at ordføreren sikkert ikke er enig med Moderaterne i, men hvis vi skulle – så er det her nok et af de bedste steder.

Spørgeren.

Er ordføreren enig i, at der er uproportionalt flere efterkommere af indvandrere, dvs. unge mennesker, der er opvokset her i landet, som eksempelvis begår kriminalitet, end der relativt set er danske unge, der gør det?

Ordføreren.

Det ved jeg ikke. Jeg kan forestille mig, at det er rigtigt – ordføreren nikker – men igen må jeg jo så pege på, at der er årsager til det. Der er årsager til det, som har at gøre med, hvilke forhold man er vokset op under, herunder økonomisk, fordi vi jo har en udlændingepolitik og en integrationspolitik, som – om jeg så må sige – fastholder nogle af de familier, som de her unge mennesker kommer fra, i det, man kalder en bestemt socialklasse. Og når man så bliver mødt med en retorik, som lyder, at vi ikke mener, man hører til her, så tror jeg også, det er med til at reproducere det.

Så er det hr. Mohammad Rona.

Tak for det, og tak for talen. Nu skal vi lige huske på, at SF jo også har været støtteparti for den daværende S-regering. Altså, hvorfor har man ikke gjort noget mere for det her?

Ordføreren.

Men det har vi også gjort ligesom De Radikale. Vi har ved gentagne lejligheder fremsat samme forslag – faktisk to gange i sidste valgperiode, tror jeg. Desværre blev det ikke stemt igennem, heller ikke da De Radikale fremsatte det.

Jeg kan se, at der ikke er flere korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Beslutningsforslaget her om at genindføre § 3 A skal der ikke være nogen tvivl om at vi i Danmarksdemokraterne mener er en klar lempelse, og det går vi ikke ind for. Vi mener, det er meget rimeligt, at vi stiller krav til de unge menneske i dag, så de rent faktisk viser, at de vil det danske samfund, at de har integreret sig, at de har lært sproget. Det garanterer vi ikke, ved at vi bare begynder at dele statsborgerskaber ud til dem, der nu engang tilfældigvis er født her.

Så Danmarksdemokraterne kan selvfølgelig ikke støtte det her forslag.

Vi siger tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for ordet. Radikale Venstre har fremsat et beslutningsforslag om at lette adgangen til et dansk statsborgerskab for unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark – et forslag, hvor forslagsstillerne ønsker at etablere en enkel, hurtig og ikke så bureaukratisk adgang for denne gruppe unge frem for en dyr og meget omfattende ansøgningsproces.

På de fleste områder vil Liberal Alliance byde afbureaukratisering velkommen, men ikke når det kommer til dansk indfødsret, for et dansk statsborgerskab er en af de mest unikke gaver, vi kan give til andre, og derfor er det også afgørende, at det ikke tildeles hvem som helst. Selv om man er født og opvokset i Danmark, har man hverken krav på eller ret til et dansk borgerskab, og man fortjener det ikke nødvendigvis mere end udlændinge, der af forskellige årsager er flyttet til Danmark og ønsker at blive en del af vores kultur og vores samfund. Vi skal ikke forskelsbehandle ansøgere til dansk statsborgerskab. De skal alle i min optik opfylde de samme krav. Når det så er sagt, synes jeg, vi skal huske på, at udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, har en stor fordel i forhold til opfyldelse af kravet om bl.a. danskkundskaber og indfødsretsprøven.

Et statsborgerskab skal ikke være noget, som man hurtigt kan trække i en automat på et gadehjørne. Et statsborgerskab er noget, man skal gøre sig fortjent til. Det er en tillidserklæring fra det danske samfund, og det skal derfor tildeles på baggrund af strenge krav, uanset om ansøgeren er opvokset i Danmark eller ej.

I Liberal Alliance ønsker vi ikke at lempe de fastsatte krav, der er indgået i indfødsretsaftalen, for vi er stolte af at være en del af aftalen, og skal den ændres, skal det være en skærpelse af kravene. Liberal Alliance kan ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Jeg vil egentlig bare spørge: Ud fra et liberalt eller i hvert fald et libertært synspunkt, som jeg går ud fra at man bakker op om i Liberal Alliance, hvad er grunden så til, at der skal forskelsbehandles, efter hvilke forældre man har? Når det gælder unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark, som har gået i skole, har klassekammerater, har venner, har haft fritidsjob og har haft hele deres tilværelse i Danmark, hvorfor skal der så ske en forskelsbehandling, i forhold til hvilke rettigheder de har, når de bliver 18 år? Hvorfor skal de ikke have den samme mulighed for at kunne deltage i studierejser, for at kunne deltage i samfundslivet, for at kunne stemme til folketingsvalg, som deres venner har, når der reelt set ikke har været nogen forskel på den tilværelse, de har haft?

Ordføreren.

Jeg vil først og fremmest starte med at sige, at de unge menneskers forældre jo, hvis de har opfyldt de reelle krav, har haft mulighed for at søge om et dansk statsborgerskab og dermed få børnene med som bipersoner, og jeg tænker, at der kan være en årsag til, at forældrene ikke har ønsket at få dansk statsborgerskab.

Derudover er det sådan, at når de unge mennesker fylder 18 år, har de jo mulighed for at opfylde de fastsatte krav og derved søge om at blive danske statsborgere, hvis det er det, de ønsker, og på den måde kunne få de samme rettigheder som unge med et dansk statsborgerskab i Danmark.

Spørgeren.

Nu er der jo masser af mennesker, som søger om dansk statsborgerskab, men som af forskellige grunde, bl.a. de regler, som Liberal Alliance har været med til at indføre, ikke kan få det. Men ud fra et libertært synspunkt, hvorfor skal børn så bøde for forældrenes valg eller forældrenes manglende evner? Det handler vel netop om, at man skal have lige vilkår og lige muligheder, og derfor er det for mig at se svært at forstå ud fra et libertært synspunkt, at det skulle være sådan, at man, fordi ens forældre har gjort nogle ting eller ikke har kunnet leve op til nogle ting, så ikke selv har muligheden for at kunne deltage i studierejser, stemme til folketingsvalg osv.

Ordføreren.

Jeg mener jo lige præcis, at de unge, så snart de bliver 18 år og dermed myndige, har mulighed for på lige vilkår med alle, der ikke har et dansk statsborgerskab, at kunne søge om dansk statsborgerskab.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg vil gøre det kort. Det, vi behandler, er et beslutningsforslag om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark. Fra Konservatives side støtter vi ikke forslaget her. Hvis man har fulgt med i vores indsats for at få strammet op på reglerne for, hvem der kan få dansk statsborgerskab, så ved man, at vi er meget imod det her.

Det her forslag vil betyde, at vi giver automatisk statsborgerskab til unge, der er født og opvokset i Danmark, og det kan vi ikke bakke op om. Man har ikke ret til dansk statsborgerskab. Det er en gave, som man gør sig fortjent til. Vi vil gerne stramme yderligere op på reglerne om indfødsret, ikke lempe på dem. Og derfor støtter vi som nævnt ikke forslaget her. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Christian Friis Bach. Værsgo.

Tak for det. Nu ved jeg jo, at Det Konservative Folkeparti er Danmarks lov og orden-parti, og det tænker jeg – jeg har ikke hørt andet – også indbefatter de internationale konventioner. Der ligger jo meget klare juridiske vurderinger – faktisk fra nogle af Danmarks førende jurister og fra det institut, som Danmark selv har sat i verden til at vurdere, om vi lever op til vores internationale konventioner, Institut for Menneskerettigheder – om, at vi ikke lever op til vores internationale forpligtelser, når det gælder, at det skal være lettere for personer, der er født og opvokset i et land, at opnå statsborgerskab. Vil ordføreren ændre det, sådan at vi overholder lov og orden?

Ordføreren.

Vi er selvfølgelig et lov og orden-parti, men vi støtter altså ikke beslutningsforslaget her. Lige meget hvor meget spørgeren forsøger på at se, om han kan få os med på det, så støtter vi altså ikke det her, for det vil betyde, at man automatisk bare kan få statsborgerskab i Danmark, og det kan vi simpelt hen ikke støtte op om.

Spørgeren.

Så er man jo ikke et lov og orden-parti, hvis ikke man går ind for loven. Lov er lov, og lov skal holdes, mener jeg at der står et sted i huset.

Hvis der nu faldt en dom, fordi en af de her sager blev ført ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og min klare vurdering og juridiske vurdering er jo, at der dermed ville falde en dom i en sådan sag mod Danmark, ville ordføreren så ændre loven?

Ordføreren.

Nu er det jo lidt svært at forholde sig til antagelser om noget, i forhold til hvis vi fik en dom. Men hvis vi får en dom, er det jo klart, at vi så må kigge på, hvad den dom indeholder, og så må vi tage den derfra.

Men vores udgangspunkt er, at vi ikke kan støtte op om, at bare fordi man er født og opvokset i Danmark, så får man automatisk tildelt et statsborgerskab. Det mener vi er noget, man skal gøre sig fortjent til. Det er en gave, man får, og som man skal gøre sig fortjent til.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Og den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Velkommen til.

Tak for det, formand, og først og fremmest tak til Radikale Venstre for at fremsætte forslaget her. Som jeg også hørte SF's ordfører sige tidligere, er det et forslag, vi har debatteret tidligere. Radikale Venstre har fremsat det, og Enhedslisten kunne også sagtens have stået som medforslagsstiller den her gang. Og i lighed med de andre gange, det er blevet fremsat, bakker vi selvfølgelig op om det. Og det er jo, fordi det grundlæggende handler om at sikre lige behandling og udvide de demokratiske rettigheder.

Erklæringsadgangen blev indført tilbage i 1950’erne, blev så fjernet i 2004 af VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti, og det lykkedes at få det med i regeringsgrundlaget for Thorning-regeringen tilbage i 2011. Det viste sig så, at selv om SRSF-regeringen havde skrevet det ind i regeringsgrundlaget, var det i hvert fald ikke en blomst, der var groet i den socialdemokratiske have, så erklæringsadgangen blev først indført i 2014 og nåede så kun at virke i ganske kort tid, før der kom et regeringsskifte ved valget i 2015, hvor Venstreregeringen afskaffede den. Så det er jo en model, der har været prøvet, og noget, der kan fungere inden for grundlovens rammer, og som grundlæggende giver den fuldstændig rimelige sikkerhed for, at hvis man er født og opvokset i Danmark, sikres man de fulde borgerrettigheder. Man får muligheden for at kunne deltage på studierejser, man får muligheden for at have præcis de samme vilkår som ens venner og kammerater, som man er vokset op sammen med, og man får selvfølgelig også muligheden for at kunne stemme til et folketingsvalg.

Det synes jeg er helt basalt fornuftigt, og jeg har svært ved at forstå, hvorfor vi ikke kan sikre den rettighed igen. Og det er jo bl.a., fordi det er noget af det, der er med til at styrke integrationen, altså det at man bliver betragtet som et fuldgyldigt medlem af det samfund, man er født og opvokset i, og jeg synes, det bør være en helt basal ret, man kan få.

Men der er jo ikke nogen tvivl om, at vi de seneste år har set den ene stramning efter den anden, der har gjort, at det bliver sværere og sværere at opnå både statsborgerskab og dermed også fulde borgerrettigheder som stemmeret til et folketingsvalg, og det synes jeg er udtryk for en bekymrende udvikling. For nogle årtier siden tror jeg, det var omkring 2 pct. af befolkningen, som havde permanent adresse i Danmark, og som ikke havde stemmeret. Nu er det over 10 pct., og i nogle dele af Danmark er vi oppe på over 25 pct. af befolkningen, som ikke har mulighed for at kunne stemme til et folketingsvalg. Og jeg synes sådan set, det er en helt fundamental ting, at man har muligheden for at påvirke den lovgivning, man selv bliver berørt af.

Jeg synes, det her ville være et meget fornuftigt og klogt første skridt at tage i forhold til at få ryddet op i de urimelige regler, der er i dag, og sikre, at de unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark, selvfølgelig får de samme fulde borgerrettigheder som de mennesker, de er vokset op sammen med. Så Enhedslisten kommer til at bakke op om det her beslutningsforslag, og jeg håber også, at det på et tidspunkt kan lykkes for os at få genindført den ret til erklæringsadgang for unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Jeg kunne godt holde en lang tale om, hvorfor det her er en dårlig idé, men jeg tror egentlig bare, jeg vil holde mig til, hvad jeg sagde i min tidligere tale, som også handlede om et forslag, Radikale Venstre havde stillet, og som også handlede om lempelser af udlændingepolitikken.

Jeg vil egentlig bare sige, at det naturligvis er en rigtig dårlig idé. Vi har ikke brug for lempelser i udlændingepolitikken i den nuværende situation. Vi har tværtimod brug for at stramme op. Og en idé om, at folk skal have automatisk statsborgerskab, alene fordi de har boet her i landet i x antal år, synes vi ikke er en hensigtsmæssig måde at tænke det her på. Det skal selvfølgelig være sådan, at man får dansk statsborgerskab, hvis man fuldt og helt har taget Danmark og dansk kultur til sig, lever efter danske normer og værdier og ser sig selv som en del af det danske folk – ikke fordi man har boet her i x antal år eller er opvokset her for den sags skyld. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det, formand. Og undskyld min forvirring. Der er flere ordførere, der har anført, at det her forslag har været fremsat før, og det har det. Men vi har fået en ny regering, og vi har fået 65 nye friske medlemmer af det her Ting, og vi havde jo en forhåbning om, at det kunne have fået fornuftens stemme ind i det danske Folketing. For det her er fornuft, og det er et forslag, som er rimeligt og retfærdigt over for de unge mennesker i Danmark. I USA, som vi jo beundrer, og det ærgrer mig, at jeg ikke fik spurgt hr. Mads Fuglede herom, er det jo sådan, at man, hvis man bliver født der, så automatisk bliver statsborger der. Ja, man kan endda blive præsident, og jeg ved jo, at hr. Mads Fuglede er en stor beundrer af den amerikanske kultur og den amerikanske drøm, og derfor tænker jeg jo, at vi i hvert fald burde kunne få ordføreren til at forstå forslagets betydning.

Men det er jo ikke sådan, det er i Danmark. Eldison Abulovic er født i Aalborg – det er selvfølgelig også derfor, jeg nævner ham, det er jo min valgkreds – og han tænker i perioder dag og nat over, hvorfor han ikke er dansk statsborger. Han føler sig udelukket fra sit land. Han er født i Aalborg, han er opvokset på Als, han er ikke kriminel, han har gået i en dansk børnehave, folkeskole og på en ungdomsuddannelse, han har fået en læreplads som speditør, og han arbejder med lastbiltransport, men han kan ikke nemt blive dansk statsborger, fordi hans forældre flygtede fra den grusomme krig i Jugoslavien og de ikke er danske statsborgere, og det gør det jo vanskeligt for en som ham, og det har gjort det vanskeligt for ham. Han har ikke kunnet tage på studieture eller ferierejser, og mange af de her unge kan jo ikke få et job, hvor de skal rejse ud i verden, fordi de så skal søge om visum, og der er bøvl og besvær. De kan ikke blive politi- eller fængselsbetjente, og dem har vi jo brug for, og de har ikke stemmeret til folketingsvalget – det har mange ordførere også berørt – tusinder af dem kan ikke stemme ved et folketingsvalg.

Det er et stort demokratisk problem, når borgere, som er født og opvokset i Danmark, sættes bagerst i køen til medbestemmelse og medborgerskab. Det er også sværere for dem at optage et lån, og når de så, efter at de har boet her hele deres liv, ønsker at få et statsborgerskab, tager det dem mange år, og det kan koste dem i tusindvis af kroner i gebyrer. Det hører vi dog nu regeringen vil ændre på, og tak for det. Men det er alt for mange, som ikke får muligheden for at blive det, de ønsker, nemlig at være danske statsborgere, og de føler sig som danske. Aarhus Universitet og Danmarks Statistik har lavet en undersøgelse, hvor man har spurgt 1.446 unge mennesker, som på en skala fra 1 til 10 skulle svare på, hvor vigtigt det er at være dansk for den person, du er – hvor 1 var mindst vigtigt og 10 var mest vigtigt – og de unge med en dansk oprindelse havde et gennemsnit på 6,8, mens efterkommere uden et dansk statsborgerskab havde et gennemsnit på 7,4. Det er vigtigt for dem at være danske, det er vigtigt for dem at føle sig som danske.

Det er jo ikke, fordi vi med det her forslag slipper alle øvrige krav. Man skal have aflagt folkeskolens afsluttende prøver med et gennemsnit på mindst 0,2 efter syvtrinsskalaen, man må ikke være til fare for Danmarks sikkerhed, man må ikke have begået alvorlig kriminalitet, og man må heller ikke have retssager, der kører imod en, men det helt fundamentale er, at man, når man er født og opvokset i Danmark og man opfylder de betingelser, så skal have en lettere adgang til et dansk statsborgerskab.

Med forslaget vil vi jo også sikre, at vi overholder internationale forpligtigelser. Som vi har hørt det i behandlingen af forslaget, vurderer Institut for Menneskerettigheder, at vi ikke lever op til vores internationale forpligtigelser, som ifølge konventionen om statsborgerret siger, at det skal være lettere for personer, der er født og opvokset i et land, at opnå statsborgerskab. Det lever vi ikke op til i dag, vurderer Institut for Menneskerettigheder. Det ønsker vi at vi skal, og de regler, som vi foreslår, er jo netop ikke rabiate eller urimelige. De er, som hr. Peder Hvelplund så fint sagde det, regler, der har været der tidligere, regler, der har virket, regler, som mange af de partier, der sidder i det danske Folketing, igennem tiden har forsvaret, og som de endda har kæmpet for. Så det har virket, og det kan virke igen, det vil sikre lige rettigheder, og det vil sikre bedre muligheder, det vil styrke integrationen, det vil styrke demokratiet, og det vil styrke Danmark, og det er jo derfor, vi går ind for forslaget, og vi håber, at andre vil gå med. Tak for ordet.

Tak. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning fra fru Mette Thiesen.

Som den ene ting kunne jeg egentlig godt tænke mig at se dokumentation for det, som ordføreren siger her til sidst, altså at det jo simpelt hen vil styrke demokratiet og Danmark, at de her unge mennesker bare sådan får et statsborgerskab smidt i nakken. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at jeg godt kunne tænke mig at høre ordførerens sådan helt grundlæggende mening. Det er jo normalt sådan en del af almindelig børneopdragelse, at man ikke har krav på noget, men at man skal gøre sig fortjent. Mener ordføreren ikke, at det er ganske almindelig god skik, at man siger til folk, der kommer udefra, selv om det i øvrigt er nogle, der er børn af udenlandske forældre, og som er født og opvokset i Danmark, at de selvfølgelig skal gøre sig fortjent til et dansk statsborgerskab ved bl.a. at ansøge på lige fod med alle andre og betale et gebyr og så se, om de kan komme igennem nåleøjet?

Ordføreren.

Jeg kunne jo så spørge ordføreren tilbage, altså om det så ikke i den udmøntning og begrundelse, som fru Mette Thiesen her har, ville betyde, at danske børn født af danske statsborgere skulle søge om dansk statsborgerskab. Her har vi jo nogle børn, der har boet her hele deres liv, og som ser sig fuldstændig og helt på linje med deres kammerater, og som alligevel skal søge om et dansk statsborgerskab, et statsborgerskab, som de, hvis de var født i USA, havde fået forærende, da de blev født.

Så det er jo den ligestilling, vi ønsker, og det er det, forslaget begrunder, og det er det, der i en tidligere periode har fungeret.

Spørgeren.

Altså, jeg vil sige, at der er meget lidt i den tidligere udlændingepolitik, der har fungeret. Vi står i dag i en situation med nogle ret store problemer, fordi der er ført en forfejlet udlændingepolitik, så vi skal ved gud ikke gå tilbage til det.

Men nej, selvfølgelig er det da ikke det samme, om man er barn af danskere, i forhold til hvis man er barn af udlændinge. Det kan jeg simpelt hen slet ikke forstå at ordføreren overhovedet kan mene. Jeg burde måske ikke blive så chokeret, men det bliver jeg faktisk lidt. Selvfølgelig er det sådan, at man, når man kommer til Danmark, og man vil være dansker, så skal betale et gebyr og leve op til nogle krav, og det er altså ikke noget, man bare skal have smidt i nakken.

Tak. Så er det ordføreren.

Ordføreren sagde blot, at man altid skulle gøre sig fortjent til at være dansk statsborger, og det skal man jo ikke, hvis man netop er født af danske borgere, født i Danmark og opvokset i Danmark. Og vores stilfærdige pointe er sådan set bare, at de her børn er født her, at de er opvokset her, de har leget med de danske børn, de taler dansk, de har bestået folkeskolens afgangsprøve, de har ikke begået kriminalitet, der er ikke sager imod dem, de ikke er til fare for Danmarks sikkerhed. Og med alt det har de her unge mennesker fortjent et dansk statsborgerskab i 18-årsfødselsdagsgave.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.