Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 50:

Forslag til folketingsbeslutning om smidigere regler for permanent opholdstilladelse for unge under uddannelse.

Af Christian Friis Bach (RV) m.fl.

(Fremsættelse 14.03.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne ønsker at give en begrundelse for forslaget. Værsgo til forslagsstiller.

Tak for det. For godt et år siden fik Tajma Mehic fra Horsens afslag på permanent opholdstilladelse, fordi hun hen mod slutningen af sin handelsskoleuddannelse besluttede at skifte til gymnasiet. Derfor var der en meget kort periode, hvor hun ikke var under uddannelse. Dengang udtalte den daværende udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, at han anerkendte behovet for at justere reglen om permanent opholdstilladelse til unge.

Samtidig har vi jo set en situation, hvor unge føler sig tvunget til at opgive deres uddannelse og tage et arbejde for at optjene retten til permanent ophold. Det giver ikke mening i et land og i et samfund, hvor vi har brug for, at unge dygtiggør sig, bliver klogere og kan bidrage til samfundet.

Det er de to udfordringer, vi ønsker at sætte fokus på med det her beslutningsforslag, og vi opfordrer regeringen til at fremsætte et forslag, så uddannelse kommer til at tælle – så et fuldtidsstudium, en læretid, en lærlingeplads, en praktikplads kan blive ligestillet med fuldtidsarbejde ved beregning af krav om beskæftigelse – og så unge under 19 år godt kan skifte uddannelse, uden at de dermed mister retten til at få permanent ophold. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det, og velkommen til den fjerde i formandsstolen her. Det er lige før, vi slår vores rekord fra den anden dag, men lad os nu se.

Radikale Venstre foreslår med beslutningsforslaget, at regeringen skal fremsætte lovforslag om, at reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse ændres. Det foreslås, at fuldtidsstudium, læretid og praktik skal sidestilles med fuldtidsarbejde i forhold til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Endvidere foreslår de, at den lempelige adgang til tidsubegrænset ophold for unge udlændinge under 19 år ændres, så der ikke længere stilles krav om, at ansøgeren har været i uafbrudt uddannelse eller fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen.

Det er velkendt fra pressen og fra tidligere debatter her i salen, at der under den tidligere regering var igangsat et arbejde i forhold til justering af reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse. Det handlede om muligheden for at medregne lønnet praktik og læretid undervejs i uddannelsen i forhold til beskæftigelseskravet. Der blev også set på særlige regler for unge i forhold til kravet om, at ansøgeren skal have været i beskæftigelse eller uddannelse siden afslutningen af folkeskolen.

Det er lige så velkendt, at der blev udskrevet folketingsvalg, der medførte den tidligere regerings afgang, og nu er der en ny regering, som arbejder efter sit eget regeringsgrundlag. Det er baseret på tillid mellem partier, der har forskellige prioriteringer, holdninger og historiske rødder, og vi har et arbejdsprogram, der indeholder regeringens prioriteter. Der er en del, og vi mener, det er en ambitiøs regering, der reelt ønsker at ændre Danmark i bedre retning.

Derfor vil jeg først og fremmest arbejde for at gennemføre de målsætninger, som regeringsgrundlaget opstiller på mit område, og regeringen kan derfor ikke på nuværende tidspunkt støtte beslutningsforslaget. Når vi er kommet længere med vores udlændingepolitiske prioriteringer i regeringsgrundlaget, vil der være rum for at se på, om der er andre ting, vi også kan tage op. Men jeg kan ikke love på nuværende tidspunkt, at det bliver en fuldstændig gennemførelse af det beslutningsforslag, som der ligger her. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Det ærgrer mig, at det er den konklusion, som ministeren når frem til – at regeringen ikke kan støtte forslaget. Men jeg bemærker også, at ministeren siger »på nuværende tidspunkt«.

Derfor kunne jeg godt tænke mig en tidshorisont. For det er jo ikke bare et beslutningsforslag og en lov, som vi lige ændrer, fordi det kunne se godt ud, for et syns skyld. Det er jo faktisk mennesker, der virkelig er berørte af det i deres hverdag, men som er borgere i det danske samfund, og som gør lige præcis det, vi beder dem om – uddanner sig – men på en eller anden måde oplever at blive straffet for at tage uddannelse i stedet for beskæftigelse. Så kunne vi få en tidshorisont fra regeringens side, når man siger »ikke på nuværende tidspunkt« – eller en ærlig afvisning, hvis det er det, man mener som regering?

Ministeren.

Nej, jeg vil ikke fuldstændig afvise det. Jeg ved ikke, om jeg er enig i præcis den tekst, der står her, men jeg synes sådan set, at der i hvert fald på nogle stræk er noget, som giver mening, og som vi også selv har diskuteret, eller som jeg selv har været med til at diskutere tidligere.

Jeg har tre store ting, som jeg skal have gennemført først. For det første skal vi have lavet nye regler for familiesammenføring, som er noget, der står meget højt på vores prioriteringsliste. For det andet skal vi have lavet en ordning for nogle af de kvinder, som bor på Kærshovedgård, som er afviste asylansøgere fra bl.a. Syrien. Og så skal vi også have lavet en ny arbejdspligt, som selvfølgelig især er rettet mod folk med udenlandsk baggrund, som i mange år har været uden for arbejdsmarkedet.

Jeg vil gerne have afsluttet de ting, som står øverst i regeringsgrundlaget, før jeg går i gang med nogle nye ting. Jeg håber selvfølgelig, at det går så hurtigt som muligt, men vi kommer nok i hvert fald over i den næste folketingssamling, før det bliver relevant.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Anerkender ministeren, at der er unge mennesker, som står i en rigtig svær situation og f.eks. oplever, at de ikke kan rejse med deres studiekammerater ud. Det kan jo føre til mistrivsel, til stigmatisering. Jeg vil egentlig høre, om ministeren anerkender, at der er unge mennesker i Danmark, der gør lige præcis det, som vi politikere beder dem om, men som sidder og har det enormt svært, fordi de hele tiden skal forny en midlertidig opholdstilladelse.

Ministeren.

Jeg anerkender hundrede procent, at de regler, som jeg administrerer, har en enormt stor betydning, både for vores samfund som helhed, men selvfølgelig især også for de mennesker, som er underlagt de regler. Det gælder jo bl.a. folk, som har udenlandsk baggrund, som er her på forskellige opholdsordninger, og som ikke har permanent ophold. Så jeg er hundrede procent klar over, at det er alvor, når vi snakker om de her ting, men det ændrer ikke ved noget med hensyn til ønsket om, at man i alle uddannelsesformer og alle uddannelsesforløb skulle optjene til permanent ophold. Det har vi aldrig støttet. Det er i hvert fald ikke noget, vi har støttet de sidste mange år fra Socialdemokratiets side.

Tak. Så er det hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak til ministeren for sådan set at tage positivt imod det. Jeg hører også en meget positiv indstilling til at få fremsat noget så hurtigt som muligt. Jeg kan da bare sige, at hvis man i Udlændinge- og Integrationsministeriet mangler arbejdskraft til at få udfærdiget et godt lovforslag, tilbyder vi gerne at gøre det meget hurtigt.

Det, jeg derudover vil spørge om, er, om man ikke kunne se på noget af det helt enkle, nemlig de her unge, der er lynhurtige, knokler løs og færdiggør gymnasiet, inden de bliver 18 år, og derfor ikke har en uafbrudt uddannelse. Skulle man ikke løse det ret hurtigt? Det er jo en meget simpel, enkel, lille forandring, som man godt kunne gå til allerede i indeværende samling.

Ministeren.

Der ligger jo selvfølgelig nogle arbejdsmæssige ting, i forhold til hvor meget kapacitet og hvor meget båndbredde man har i et ministerium, og det er jo, som det er. Jeg vil sige, at der er adskillige områder, hvor jeg godt kunne ønske mig at vi havde hurtigere sagsbehandlingstider i ministeriet, f.eks. på indfødsretsområdet, hvor det i dag er 22 måneder. Så jeg skal også passe på med, hvor meget jeg kan love, at ministeriets fuldmægtige kan bruges til noget andet. Det er så den ene del.

Den anden del handler jo om, at jeg selvfølgelig også sidder som en del af regeringen. Det, der lå her, var jo den tidligere regerings forslag med alle de balancer, forhandlinger og overvejelser, der lå bag det, og jeg vil ikke her i dag endegyldigt sige, om vi så kommer til at tage det op, og på hvilket tidspunkt det vil være. Jeg siger bare, at jeg synes, der er nogle gode takter i forslaget. Jeg kan godt se rimeligheden i noget af det, der bliver foreslået, og derfor vil jeg ikke stå og afvise det fuldstændig. Jeg synes, at f.eks. det her med læretid er noget, som giver mening.

Tak. Jeg skal høre, om der ønskes en anden kort bemærkning, for så skal man huske at trykke sig ind.

Værsgo.

Tak for det. Nu talte vi om de unge, der lige får en måneds slip, fordi de skifter eller er hurtige. Men det med lærlinge og det med fuldtidsstudier giver vel også rigtig god mening. Vi ved jo, at mange unge knokler alt, hvad de kan, på deres studier, og jeg er med på, at et AO-kursus i Horsens, eller hvor det var, få timer om ugen ikke kunne tælle med; men er et fuldtidsstudium ikke det, ministeren mener også kan være berettiget til at komme med i beregningen af permanent ophold?

Ministeren.

Jeg synes, det er en utrolig vigtig diskussion. Hvis vi kommer til en reel forhandling om det her, er der selvfølgelig en vigtig diskussion, der handler om, hvad der skal tælle med, og hvad der ikke skal tælle med. Det, som var min intuitive indstilling, var, at hvis du indgår på en arbejdsplads på lige fod med folk, der er lønnede, burde det tælle med, altså som det eksempelvis gør på en pædagoguddannelse, hvor man har lønnet praktik, og for så også vidt på en journalistuddannelse, på en håndværksuddannelse, på sosu-uddannelsen og andre steder. Men det er en interessant diskussion, og den mener jeg sådan set også vi skal have i dybden, den dag vi kommer til det.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går i gang med ordførerrækken. Den første er hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Med beslutningsforslaget, vi behandler nu, foreslår Radikale Venstre at ændre beskæftigelseskravet for tidsubegrænset opholdstilladelse, så fuldtidsstudium, læretid og praktik sidestilles med fuldtidsarbejde ved beregning af beskæftigelseskravet. Ligesom med andre af de diskussioner, vi har haft med hinanden i den her kreds i løbet af ugen, så er det her jo også en diskussion, der har været før, og hvor positionerne vel er nogenlunde velkendte.

I Socialdemokratiet mener vi, at man som ny i Danmark skal gøre sig fortjent til sine rettigheder. For os er det nemlig en vigtig rettesnor, at pligt kommer før ret. Derfor stiller vi også høje krav til udlændinge, som ønsker at opnå en permanent opholdstilladelse i Danmark. For det er nemlig vigtigt, at de personer, der får permanent ophold, har udvist både evne og vilje til at blive en del af vores samfund, og det udviser man jo bl.a. ved at bidrage til den store fælleskasse måned efter måned ved at gå på arbejde og betale sin skat. En permanent opholdstilladelse i Danmark giver de rettigheder og de pligter, som vi har i det danske samfund, resten af livet, og derfor mener vi også, at det er helt rimeligt, at man som ny i Danmark har pligt til at bidrage nogle år på arbejdsmarkedet ved at arbejde minimum 30 timer om ugen, inden man kan få en permanent opholdstilladelse.

Så er der enkelte elementer i beslutningsforslaget, som man måske sagtens senere hen ville kunne drøfte nærmere, hvilket ministeren jo også var inde på, men udgangspunktet må være, at når man er her som ny i Danmark og man er her midlertidigt, så skal man gå på arbejde og forsørge sig selv. Derfor støtter Socialdemokratiet ikke forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Positionerne er velkendte, siger ordføreren fra Socialdemokratiet, men vi har faktisk fremsat beslutningsforslaget, fordi vi er kommet lidt i tvivl om de her positioner, for vi har netop hørt Socialdemokratiet faktisk ytre sig positivt over for, at f.eks. læretid og praktik kunne tælle med. Det har vi i hvert fald tidligere hørt Socialdemokratiet ytre sig positivt om. Vi har også hørt i forhold til de her helt unge mennesker, de 18-19-årige, at deres studie skulle være uafbrudt, og det kan man jo ikke, hvis man f.eks. i løbet af en sommerferie skifter studie. Så er det jo, at man på en eller anden måde bliver straffet, og så må man udskyde ansøgningen om permanent ophold til om mange år. Og der har jeg hørt Socialdemokratiet ytre sig positivt om de elementer i det i hvert fald. Er det fortsat Socialdemokratiets position?

Ordføreren.

Som jeg også sagde i min ordførertale, synes jeg, der er enkeltelementer, som jeg godt kan være åben over for at vi på et tidspunkt kan drøfte, bl.a. om læretid, når man tager en erhvervsuddannelse, skal tælle med. Der går man jo på arbejde, man får en løn, man betaler skat, og derfor er der jo, synes jeg, noget rimelighed i at diskutere, om det skal sidestilles med sådan almindelig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Men jeg synes også, der er langt fra det og så til at tale om, at helt almindelige studier af en hvilken som helst karakter skulle kunne tælle med i forhold til permanent ophold.

Men som sagt er vi helt sikkert åbne over for enkeltelementer – det har vi også været tidligere, og som ministeren også redegjorde for, er der andre prioriteter nu på det her område, som skal gennemføres først, og så kan det jo være, at vi kommer til den her diskussion. Men jeg synes nu også, at vi generelt skal passe på med kun at have en diskussion af enkeltelementer – både når vi diskuterer permanent ophold og for så vidt også dansk indfødsret og andet – og hele tiden ændre reglerne, hvilket vi lidt har haft en tendens til tidligere. Det gør det også sværere for dem derude, der gerne vil opnå permanent opholdstilladelse, at navigere i det.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg tror, at det, der har gjort det svært for de mennesker, der gerne vil opnå permanent opholdstilladelse, har været, at barren har flyttet sig hele tiden, fordi reglerne er blevet strammere og strammere – ikke den anden vej rundt.

Det, som jeg godt lige i tillæg til det tidligere spørgsmål vil høre ordføreren om, er situationen, hvis man er på et fuldtidsstudium – og der hører jeg godt, hvad ordføreren siger om, at det for Socialdemokratiet ikke ligger først for, at det skal tælle på lige fod med beskæftigelse – for så er man trods alt begrænset i den tid, man har til at arbejde. Kunne man forestille sig, at et studiejob kunne tælle med, hvis ikke et fuldtidsstudium kan?

Ordføreren.

Til det første vil jeg sige, at det er rigtigt, at reglerne er blevet strammet mange gange, og det er måske også derfor, jeg prøver at sige, at vi ikke hele tiden skal ændre reglerne. Men de er jo blevet strammet af en god grund – fordi det tidligere har været for let at få permanent ophold i Danmark. Og derfor er det godt, at vi har strammet reglerne.

Så er der, som jeg siger, også i det her forslag enkeltelementer, man sagtens kunne diskutere, f.eks. læretid. Jeg tror, at jeg som udgangspunkt vil være skeptisk over for, at studiejob kan tælle med, men det kan vi jo tage en drøftelse af, når den tid måske kommer.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Mads Fuglede fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Med dette beslutningsforslag ønsker Radikale Venstre, at fuldtidsstudium, læretid og praktik skal sidestilles med fuldtidsarbejde i forhold til beregning af opfyldelse af beskæftigelseskravet. Samtidig ønsker Radikale Venstre lempeligere regler for adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse for udlændinge under 19 år, så det ikke længere skal stilles som krav, at unge udlændinge skal have været i uafbrudt uddannelse eller fuldtidsbeskæftigelse efter afslutning af folkeskolen, for at kunne få tidsubegrænset ophold.

I Venstre mener vi, at det at give udlændinge tidsubegrænset ophold i Danmark har en høj barre af flere grunde; ikke bare fordi det er et privilegium at få adgang til det danske samfund, men også fordi der, uagtet om grundlaget for vedkommendes ophold ændrer sig eller man eksempelvis bliver afhængig af offentlig hjælp osv., er en grund til, at vi har strammet de her regler tidligere ad flere omgange.

Når man laver stramninger, kan der jo opstå uhensigtsmæssigheder i de regler, man får lavet. Vi har nogle stramninger, som betyder, at det eksempelvis ikke tæller med, når man får elevløn, og det kan vi i Venstre egentlig godt se er problematisk. Og derfor er det relevant at undersøge, om der er nogle af de her regler, vi har fået indført, om tidsubegrænset ophold, der skal ændres, enten erstattes af noget andet eller bare helt bortfalde. Men som ministeren også nævnte, vil regeringen først og fremmest arbejde for at gennemføre de målsætninger, som vi har opstillet i fællesskab. Det er logisk.

Vi kan ikke, som det ligger, støtte beslutningsforslaget. Det er alt for omfangsrigt. Vi mener i bund og grund, at man skal bidrage til det danske samfund i højere grad, inden man kan få permanent ophold her. Men der kan være aspekter, vi skal kigge på, og når vi kommer længere ned i bunken af ændringer, som vi selv i regeringen har besluttet os for at kigge på, så kan det være relevant at kigge på det område. Det vil vi i Venstre gerne bakke op om.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for talen. Det er egentlig bare for lige at få udboret det her med, at der kan være aspekter, man gerne vil kigge på. Nu var en tidligere ordfører inde på at tale om det her med læreplads og praktik. Kunne det være det, som man godt ville kigge på, også set fra Venstres synspunkt?

Ordføreren.

Ja, det er faktisk netop det område, hvor vi i Venstre synes, at man sagtens kan diskutere, om det egentlig ikke burde tælle med på den konto, der fører til, at man kan få permanent opholdstilladelse i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Først og fremmest tak til Radikale Venstre for at fremsætte et forslag, som jeg i hvert fald tidligere har kommunikeret ret klart om. Når du søger om permanent ophold, er der jo en lang række krav, du skal opfylde, herunder om beskæftigelse. Kravene er fair på deres måde. Dog kan beskæftigelseskravet i nogle tilfælde faktisk være en udfordring, hvis man som studerende vil søge om permanent ophold. Med de nuværende regler, hvor alene beskæftigelse og ikke uddannelse, læretid eller praktik har betydning for muligheden for at opnå permanent ophold, kan man faktisk fjerne incitamentet til at dygtiggøre sig.

Derfor står vi også sammen med de andre regeringspartier fast på, at der skal kigges på de regler i forhold til beskæftigelseskravet for studerende. Vi har jo brug for kloge hoveder og hænder i Danmark, det synes jeg vi hører om hele tiden. Vi har brug for faglærte, hvilket vi også snakker om hele tiden. Det her kan være noget, der gør, at man som ung faktisk hellere vil arbejde i stedet for at studere, og det kan være et problem.

Om det her beslutningsforslag, som kommer fra De Radikale, er den rigtige måde at gøre det på, skal jeg ikke kunne sige, men jeg synes, vi skal se positivt på det, og lige nu har vi, som de andre ordførere sagde det meget præcist, en række forslag i regeringsgrundlaget, som vi først og fremmest vil fokusere på i den kommende tid. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg synes, ordføreren holder en tale med de rigtige ord og argumenter, men kommer frem til den forkerte konklusion, hvis ordføreren spørger mig. Det her med, at ordføreren har kommunikeret ret klart om det, har jeg også læst bl.a. i Politiken, hvor ordføreren i forbindelse med Politikens dækning af, at lærlingetid skal tælle med, har sagt:

»Det er noget, vi skal gøre noget ved, og det er noget, vi kommer til at gøre noget ved.«

Synes ordføreren ikke, at han stikker de unge mennesker blår i øjnene ved at sige, at det her kommer man til at gøre noget ved, men at man, når man så har muligheden, afviser forslaget og heller ikke peger på andre måder at gøre det på?

Ordføreren.

Nu har vi desværre ikke 90 mandater i Moderaterne, det har vi sådan set ikke. Vi er jo tre partier, der er gået sammen om et regeringsgrundlag og et regeringsfællesskab, og i den forbindelse kan jeg godt stå og sige, at det her er en rigtig god idé, men hvis jeg har to andre partnere, som måske kan være lidt mere tøvende, så er det sådan, det er. Men som jeg også synes jeg fik sagt i ordførertalen, er det et vigtigt område for Moderaterne. Det vil vi gerne bakke hundrede procent op om. Lad os se på, hvordan og hvorledes vi skal gøre det. Jeg rækker hånden ud.

Spørgeren for sit andet spørgsmål.

Så skal det her med, at det vil man godt bakke op om, som Moderaternes ordfører siger, forstås sådan, at man muligvis godt vil stemme for sådan et beslutningsforslag, som, sådan som jeg i hvert fald hører det, ligger godt i tråd med Moderaternes politik?

Ordføreren.

Som jeg også sagde i ordførertalen, er det jo ikke lige præcis det her beslutningsforslag, vi kommer til at stemme for. Det har alle de rigtige elementer, men vi har jo også ret mange andre ting i regeringsgrundlaget, som vi rigtig gerne vil have gennemført, f.eks. det med familiesammenføring og det med de syriske piger, som faktisk har lidt med det her at gøre.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg synes, det var et interessant indlæg fra ordføreren. For i virkeligheden tales der meget for forslaget her, altså for at lempe udlændingelovgivningen på forskellige områder, samtidig med at ministeren altså lige har stået og sagt, at det i hvert fald ikke kan komme på tale her på den korte bane, fordi der er tre meget vigtige områder, der skal ses på fra regeringens side.

Så jeg kunne bare godt tænke mig at høre hr. Mohammad Rona, hvordan Moderaterne vil gribe det her an. For hvis man er enig i forslaget fra De Radikale om at lempe udlændingeloven på forskellige områder, må vi jo også forvente, at man, når man sidder i regering, kæmper for at få det gennemført. Så hvad er tidsperspektivet set med Moderaternes øjne?

Ordføreren.

Jeg har ikke noget tidsperspektiv. Jeg kan jo bare se det, der står i regeringsgrundlaget. Det er de prioriteringer, vi har, og det synes jeg også ministeren sådan set var inde på i forhold til f.eks. familiesammenføring og de syriske piger, for det er jo nogle af de ting, der står øverst.

Det her er en ting, som vi i Moderaterne er enige i, og nu kunne jeg så også høre fra ministeren og de to andre ordførere, at det jo ikke var, fordi de var helt vildt afvisende over for det her.

Hr. Peter Skaarup for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg kan jo sige, at for Danmarksdemokraterne er det ret bekymrende, hvis det lykkes hr. Mohammad Rona og Moderaterne at lempe på lovgivningen lige præcis i en tid, hvor vi har meget store migrantstrømme i retning af Europa.

Altså, vi er da virkelig nervøse for, at udlændingelovgivningen bliver på en sådan måde, at Danmark bliver mere attraktivt at komme til for de her meget store grupper af migranter. For på et eller andet tidspunkt står de måske ved den danske grænse og vil have ophold her, og hvis det er lettere at få ophold, lettere at få asyl, så synes vi, at vi har et problem.

Ordføreren.

For mig handler det her forslag sådan set om, at de unge kan dygtiggøre sig. Det handler ikke om noget omkring at lempe nogen politik. Det handler om, at vi får folk; vi mangler jo faglærte. Vi mangler jo faglærte, og det er også derfor, at Danmarksdemokraterne går ind for, at vi får udenlandsk arbejdskraft ind. Vi mangler nemlig malere, tømrere, håndværkere osv. Det her kunne faktisk være med til at lukke et lille hul måske.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil lige starte med at undskylde for, at jeg kommer og går lidt. Jeg har nogle vigtige møder, der overlapper her, men jeg synes generelt ikke, det er så god stil at rende ind og ud af salen. Jeg gør lige en undtagelse i dag.

Derudover vil jeg starte med at sige meget klart, at vi i SF mener, at folk skal kunne gøre sig fortjent til at tage Danmark til sig, og at der ikke skal florere flere nyhedshistorier om, at dygtige og engagerede studerende bliver sendt ud af landet. Derfor er vi grundlæggende meget positive over for det forslag her. Som politikere har vi et ansvar for ikke at skabe incitamenter, der får folk til at træffe beslutninger, der er negative for dem og for samfundet.

Med det sagt er det også klart, at der skal stilles stærke og skarpe krav til dem, der ønsker at opnå ubegrænset opholdstilladelse i Danmark. At få en opholdstilladelse i Danmark bør nemlig også bero på ret og pligt, og at man selvfølgelig ønsker at tage Danmark og det danske fællesskab til sig. Her er paradigmeskift og manglende fokus på integration en stor synder. For lige nu er der altså et incitament til at tage et arbejde så hurtigt som muligt frem for at dygtiggøre sig først. Derfor er det vigtigt, at man ikke bare nyder godt af det danske uddannelsessystem og får sin su med sig for senere ikke at tage et arbejde. Det er i min optik ganske rimeligt, at vi som samfund også kan forvente, at man efter endt uddannelse tager sin tørn på det danske arbejdsmarked og bidrager til vores fællesskab.

Jeg er enig med Radikale Venstre i, at uddannelse grundlæggende kan bidrage positivt til integrationen, og jeg deler derfor også analysen af, at uddannelse udgør et fornuftigt grundlag for egen forsørgelse. Og derfor støtter vi også forslaget i dag. Det er selvfølgelig vigtigt, at der skabes et grundlag, hvor de unge, der tildeles permanent opholdstilladelse, ikke bare ender på offentlige ydelser, men hvor de unge kommer ud og bidrager med den viden og de kompetencer, de har tilegnet sig på de relevante uddannelser.

Som det er lige nu, risikerer vi at dirigere unge mennesker, som ellers kunne blive pædagoger eller ingeniører, ned bag kassen i supermarkeder, hvor de så kan bruge store dele af deres ungdom i stedet for at tage en uddannelse, som de egentlig gerne ville, fordi det kun er arbejde, der giver dem ubegrænset ret til opholdstilladelse.

SF kan også tilslutte sig den anden del af forslaget, der handler om, at unge mennesker, der passer deres uddannelse og lever op til de krav, der bliver stillet, ikke bliver mødt af urimeligheder. Og dermed kan jeg sige, at vi støtter forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til formanden, og tak til forslagsstillerne for et forslag, som måske ikke er et godt forslag, men er et forslag, som vi debatterer her i dag. Beslutningsforslaget vil jo sikre, at beskæftigelseskravet bliver ændret, og set i forhold til det beskæftigelseskrav for tidsubegrænset opholdstilladelse, som vi har i dag, bliver det sådan, at unge fuldtidsstuderende skal sidestilles med fuldtidsarbejdende ved beregning af krav om beskæftigelse. Det er sådan hovedessensen af det, og så vil man justere reglen om den særlige adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse til unge udlændinge under 19 år.

Det er efter vores opfattelse i Danmarksdemokraterne ikke den rigtige vej at gå. Vi mener faktisk, det er et meget fornuftigt udgangspunkt, at udlændinge, der ønsker permanent opholdstilladelse i Danmark, har været i fuldtidsbeskæftigelse eller eventuelt har haft egen virksomhed på baggrund af deres ophold her. Det er vigtigt, vi stiller krav til udlændinge, der kommer til Danmark. Det skal ikke være uden konsekvenser, når man kommer til Danmark; man skal tage konsekvensen af sine handlinger, og det vil sige, man skal vise, at man virkelig vil Danmark. Og det handler så også om, at alle bidrager til det danske samfund i forhold til arbejdsmarkedet, omgivelserne, integration og alt muligt andet. Og et rigtig godt udgangspunkt er jo arbejdsmarkedet, hvor man lærer alle de vigtige ting, man skal kunne for at begå sig i det danske samfund, bl.a. sproget, selvfølgelig.

Så mener vi jo grundlæggende også, at det generelt er vigtigt, at vi stiller nogle skrappe og strenge krav, hvis man vil have permanent opholdstilladelse i Danmark, altså hvis man vil blive her i Danmark resten af sit liv. For det betyder det jo reelt. Altså, permanent opholdstilladelse betyder, at man skal være her permanent. Det vil sige, at man skal kunne alt det, som vi forbinder med at være dansk og at være statsborger her i Danmark på sigt, som man jo også har mulighed for med baggrund i at have permanent opholdstilladelse, i hvert fald bedre mulighed for. Det skal man i den grad gøre sig fortjent til, og med til det hører så også, at man skal bestå de krav, der er i dag.

Derfor synes vi, at det er vigtigt, at vi holder fast i de her stramme regler og ikke sådan bare lige giver opholdstilladelse på baggrund af su eller uddannelse. Det er selvfølgelig positivt, hvis udlændinge kommer hertil og bidrager, det siger sig selv. Det forventer vi jo sådan set af mennesker, der kommer hertil, ligesom vi også regner med, at vi selv, hvis vi vælger som danskere at tage et andet sted hen, bidrager til det land, som vi måtte komme til. Så samlet set mener vi egentlig, at de beskæftigelseskrav, man stiller i dag, er gode og rimelige og skal bevares i den form, de har i dag.

Så kan man sige, at hvis forslaget gennemføres, gør det det også mere attraktivt at søge asyl i Danmark, og det er selvfølgelig noget, vi særlig i øjeblikket, hvor vi har de her meget store migrantstrømme, asylsøgere, der kommer til Europa, skal være utrolig forsigtige med. For der er et enormt pres på EU's ydre grænse, så hvis vi begynder at lempe på reglerne i Danmark, også set i forhold til andre lande, risikerer vi, at Danmark bliver et socialkontor for flygtninge og migranter. Og det er vi på ingen måde interesserede i hos Danmarksdemokraterne.

Så på den baggrund kan jeg meddele, at vi ikke kan støtte det her forslag, vi behandler i dag.

Tak til ordføreren. Der kom lige et ønske om en kort bemærkning fra Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak til hr. Peter Skaarup. Ja, nu har vi jo været enige i adskillige sager indtil videre, når det gælder udlændingelovgivningen. Så jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Peter Skaarup, hvad han mener at Danmark har mest brug for, altså om det er ufaglærte eller murere og elektrikere.

Ordføreren.

Jeg ved ikke helt, hvad det var, vi var enige om, hr. Christian Friis Bach. Uden at genoptage debatten fuldstændig tror jeg, at det eneste, vi var enige om, var, at det, regeringen har gang i, ikke rigtig bliver til noget. Vi var nok ikke enige om, hvad der så skal blive til noget, men det er en anden snak.

Jeg synes da, begge grupper er utrolig vigtige. Hvis man kigger på tallene, er der jo ingen som helst tvivl om, at Danmark har et problem på alle mulige områder, når det gælder arbejdskraft. Det har vi jo og ikke mindst, hvis man kigger fremad i krystalkuglen. Så ser det rigtig galt ud på mange områder. Så er det gode spørgsmål, om vi skal sige til de personer, der f.eks. kommer til Danmark og søger asyl, at det skal blive nemmere at få midlertidig eller permanent opholdstilladelse. Nej, for har vi brug for arbejdskraft, har vi jo en mulighed for at søge de steder, vi har brug for det, men vi skal jo ikke åbne dørene for folk, der i virkeligheden skal vende tilbage til deres hjemland og være med til at genopbygge det. Det er den klassiske fejl, vi har begået i Danmark, så den fejl skal vi ikke begå igen.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er jo sådan set ikke et spørgsmål om, om det skal være nemmere eller sværere. Det er jo bare et spørgsmål om, hvad man laver imens, altså om man i de 3,6 år ud af 4 år knokler løs som murerlærling, eller om man måske går rundt på en tankstation. Der tænker jeg, at danske virksomheder nok vil foretrække det første, og at vi derfor kunne anerkende dem, som virkelig prøver at dygtiggøre sig og bidrage til det danske samfund, og det tænker jeg ordføreren må være enig i.

Ordføreren.

Jeg har svært ved at læse det her forslag anderledes, end at det vil gøre det nemmere at klare kravene for folk, der gerne vil have permanent opholdstilladelse. Vil vi i Danmarksdemokraterne gøre det nemmere at få permanent opholdstilladelse i Danmark? Nej, det vil vi ikke, og særlig ikke i øjeblikket, hvor der er en risiko for, at Danmark sender et stort signal ud i verden, der viser, at vi nu er begyndt at lempe udlændingepolitikken igen. Jeg ved godt, at det er det, De Radikale gerne vil, også med det her forslag, og det er faktisk også det, regeringen gør i øjeblikket, men det er ikke den vej, der er den rigtige.

Så er der en kort bemærkning til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Det er på mange måder en meget befriende tale, fordi ordføreren meget klart i både tale og konklusion havner et sted, hvor man er imod det her beslutningsforslag. Det synes jeg var sværere at læse ud af de tidligere ordføreres taler, hvor man var lidt for og lidt imod forslaget.

Men det, jeg godt lige vil have ordføreren fra Danmarksdemokraterne til at forholde sig til, er rimeligheden i, at man, hvis man f.eks. afslutter sit gymnasium, inden man fylder 18 år, og dermed har en pause på et par måneder på grund af sommerferien, før man starter på en videregående uddannelse, så er udelukket fra at få permanent opholdstilladelse. Synes ordføreren, at det er rimeligt, at det er alderen for, hvornår man får afsluttet gymnasiet, der skal være afgørende i f.eks. sådan en sag?

Ordføreren.

Jeg tror, ordføreren har ret i, at der er alle mulige bureaukratiske regler omkring udlændingelovgivningen, hvor man nogle gange godt kunne tænke, om det ikke kunne laves anderledes. Problemet er bare, at man, hver gang man rykker rundt ved nogle af de grænser – og det er jo så det, De Radikale vil her – så risikerer at lempe på udlændingepolitikken. For så får det en betydning for alle mulige andre, som ad den vej kan få nemmere adgang til at blive hængende i Danmark, hvor idéen med udlændingepolitikken jo i virkeligheden, i hvert fald for Danmarksdemokraterne, er, at man, når man er i et andet land, så hele tiden skal afsøge mulighederne for at komme tilbage til sit land. For hvis vi suger alle dem, der har nogle kvalifikationer og evner, op i Danmark og de bliver hængende her, så bliver det jo svært at få genopbygget nogle af de lande, hvorfra nogle af de her mennesker kommer.

Så derfor ender jeg ikke desto mindre stadig væk der, hvilket måske er lidt for uforudsigeligt for fru Samira Nawa, hvor vi, specielt lige i øjeblikket, hvor vi har den her migrantkrise, så bestemt ikke skal begynde at lempe på reglerne.

Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Altså, det, jeg søger efter, er, om der så var en lille element, vi trods alt kunne nå til enighed om. For det, jeg påpegede før, handler jo også om, at man, hvis man er en ung 18-19-årig, som skifter studieretning – det kunne være fra handelsgymnasiet til stx – og forfølger sin drøm og går hen til et bedre sted for en selv, så pludselig har udskudt sin mulighed for permanent opholdstilladelse med mange år. Er det rimeligt at tilbyde det til unge mennesker? Det er da ikke ligestilling mellem de forskellige grupper af unge.

Ordføreren.

Der må jeg jo sige, at erfaringen desværre, når vi tror, at vi kan flytte rundt på nogle brikker og lige ordne en lille problemstilling omkring udlændingepolitikken – det gælder sådan set også på nogle andre områder, men nu taler vi udlændingepolitik her – så tit viser, at det lige pludselig får betydning for en meget større gruppe. Og lige i øjeblikket, hvor vi som sagt står i den her migrantkrise, er ethvert signal om, at Danmark lemper på udlændingepolitikken – og det er jo det, regeringen i regeringsgrundlaget sender signaler om, måske kraftigt inspireret af Radikale Venstre, og det kan I så være glade for – ikke desto mindre set med vores øjne et dårligt signal.

Så er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kom bare til at tænke på noget, nu ordføreren selv snakker om migrantstrømme mod Danmark og den situation, Danmark står i. Vi mangler endnu et svar på, hvor det egentlig er, at Danmarksdemokraterne står i forhold til grænsekontrol. Vi havde Inger Støjberg ude for noget tid siden og sige, at grænsekontrol var vigtigt. Og så var ordføreren, der selv er på talerstolen nu, ude senere og korrigere, at vi selvfølgelig skulle overholde Schengenreglerne, EU's regler osv. osv.

Begge ting kan jo ikke lade sig gøre på samme tid, og derfor er vi i Dansk Folkeparti lidt nysgerrige på, om Danmarksdemokraterne egentlig er stærke tilhængere af grænsekontrol, og om de er villige til at sige, at det skal vi have, uanset hvad det så måtte koste i EU-regi. Eller er det vigtigere, at vi overholder nogle regler, som nogle mennesker nede i EU synes vi skal overholde på den front?

Tak. Nu er det ikke grænsekontrol, der bliver debatteret i forhold til det her beslutningsforslag. Så ordføreren må vælge, om man vil besvare spørgsmålet eller lade være.

Faktisk er grænsekontrol et af mine favoritemner, så jeg vil vælge at besvare spørgsmålet – med formandens tilladelse.

Jeg tror, at det her skal ses i en sammenhæng. Nogle partier i Folketinget er begyndt at lempe og vil lempe på nogle ting – og det kan man også se i det her forslag. Det er jo egentlig befriende nok, for det kan være svært at greje nogle gange, om det er det, en regering vil eller ikke vil, når der f.eks. præsenteres et regeringsgrundlag. Men her har vi i hvert fald rimelig rene ord for pengene.

Når jeg nævner det, er det, fordi det er nøjagtig det samme med grænsekontrol. For regeringen bryster sig på forskellig vis af det udspil, der er kommet, om grænsekontrol, som også bliver til noget, for det er jo en flertalsregering. Men bundlinjen er, at man lemper, altså at der er færre politibetjente, der står ved den dansk-tyske grænse, og at man afskaffer den helt til Sverige. Det er bundlinjen. Og der skal vi nok slå kræfterne sammen om at kæmpe for at bevare og udbygge den danske grænsekontrol i stedet for at begynde måske at tale os fra hinanden.

Ønskes der en anden kort bemærkning fra spørgeren? Så skal man lige huske at trykke sig ind.

Det er jo så stadig i regi af grænsekontrollen. Hvordan kan det lade sig gøre inden for reglerne af EU og Schengen? Det er jo det, vi har erfaring for at det ikke kan. EU kommer til os og siger: Jamen prøv at høre, I kan ikke få lov at forlænge, I er nødt til at ophæve den her grænsekontrol, for vi ønsker det ikke internt i EU; vi ønsker kun at opretholde de ydre grænser. Men det gør man så heller ikke.

Så spørgsmålet er egentlig, hvad der er vigtigst her. Er det at overholde EU- og Schengenreglerne, eller er det, at vi selvfølgelig får grænsekontrol i Danmark?

Ordføreren.

Altså, jeg tror, at spørgeren og jeg selv er fuldstændig enige om, at vi skal have permanent grænsekontrol, og at det er det, der kommer før eller siden. For enhver kan se, at den grænsekontrol, der skal være ved den ydre grænse, og som man har ud fra en eller anden romantisk drøm om fri bevægelighed mellem landene i Europa, ikke fungerer. Så det, vi skal nå frem til – og for min skyld kan det godt være midlertidigt, det er ikke det, men jeg vil helst have det permanent – er at have en grænsekontrol, der virker ved den nationale grænse, altså mellem Danmark og andre lande. Alt andet er totalt urealistisk nu og formentlig også i fremtiden.

Tak. Der kommer et spørgsmål fra fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Jeg vil egentlig bare følge lidt op. Det er jo en ekstremt vigtig debat i hele den her udlændingepolitiske debat, som vi også har hele dagen i dag, altså i forhold til det med grænsekontrollen. Jeg synes bare ikke rigtig, at ordføreren svarer. Det er jo ret klart og tydeligt, at hvis man gerne vil overholde EU- og Schengenreglerne og være med i det gode selskab dér, og det kan jeg forstå Danmarksdemokraterne gerne vil, så kan man ikke også have en permanent grænsekontrol, som vi i Dansk Folkeparti gerne vil have.

Så jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre, om ordføreren og ordførerens parti, Danmarksdemokraterne, og Inger Støjberg klar til fuldstændig at bryde med EU og Schengen for at sikre en permanent dansk grænsekontrol?

Jeg bliver nødt til at påpege her fra formandsstolen, at det ikke er grænsekontrol, der bliver debatteret i dag. Det er et forslag til folketingsbeslutning om smidigere regler for permanent opholdstilladelse. Det vil jeg bare lige minde om, når man stiller spørgsmål, at man er opmærksom på nede fra salen af.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl. Vi vil gerne have permanent grænsekontrol, og hvis reglerne ikke tillader, at vi kan have det, vil vi jo arbejde for, at reglerne bliver sådan, at vi kan have det. Det siger sig selv. Men vi må også på den anden side sige, at vi jo er medlem af EU, at vi er medlem af Schengen, som det er i dag, og kan vi bryde de regler, der er i forbindelse med vores medlemskab? Det kan vi jo ikke, så det er i og for sig meget enkelt. Så kan man selvfølgelig sige, at vi skal melde os ud af hele skidtet, og det kan være, at Dansk Folkeparti vil det, men jeg tror ikke, det er nogen god idé på det her tidspunkt, at Danmark melder sig ud af EU og siger, at de selv kan rode med deres ting. For der er trods alt så mange ting, vi har gavn af i forbindelse med vores medlemskab af EU, at det vil være en dårlig idé på det her tidspunkt.

Så altså, grundlæggende og opsummerende duer det forslag, vi behandler i dag, og heller ikke regeringens forslag om lempet grænsekontrol ikke. Det er urealistisk. Så lad være med at stemme for sådan noget. Det tror jeg vi er nogle stykker der er enige om vi ikke skal.

Tak. Så er den næste på listen fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Jeg vil sige, at man skal trykke sig ind, hvis man ønsker en anden kort bemærkning. Man diskuterer ikke med formanden. Man skal trykke sig ind, hvis man ønsker endnu en kort bemærkning. Fru Mette Thiesen for sin anden korte bemærkning.

Tak, formand. Jeg vil egentlig bare sige, at jeg studsede lidt over noget. Det er jo ikke særlig lang tid siden, ordføreren selv mente det her med, at man ikke skulle ligge under for EU, Schengen osv., men jeg kan så forstå, at ordføreren har ændret holdning. Men det er jo også, fordi ordføreren selvfølgelig er kommet til et andet parti, hvor man går meget op i at overholde de her fine konventioner osv. Men det var et meget ærligt svar fra ordføreren, og det vil jeg egentlig bare kvittere for. Jeg kan forstå, at for Danmarksdemokraterne er det vigtigst at være med i det gode selskab i stedet for at fastholde en permanent grænsekontrol.

Tiden er gået. Ordføreren.

Vi kan jo godt blive ved med at snakke om noget, der ikke sådan direkte har noget med forslaget her at gøre. Men den korte version fra Danmarksdemokraternes side er, at grænsekontrol mener vi ikke er til at komme udenom. Ydre grænsekontrol og indre grænsekontrol mellem landene er det realistiske valg, og vi bliver nødt til at have begge dele. Og kan vi få lov til at have det permanent, er det jo allerbedst, men hvis vi skal have det midlertidigt, er det også godt, fordi det er nødvendigt.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører i rækken. Nej. Ønsker fru Rosa Lund ordet for en kort bemærkning? Værsgo.

Tak. Det er bare, fordi jeg synes, vi skylder at få Danmarksdemokraternes ordfører tilbage på sporet, med hensyn til hvad det her forslag egentlig handler om. Det handler nemlig ikke om grænsekontrol. Det handler om, at det skal være nemmere at få permanent ophold. Det, som ordføreren sagde i sin tale og i sit svar til fru Samira Nawa, var, at hvis man lemper reglerne, risikerer man at lempe reglerne for nogle, man ikke vil lempe reglerne for. Lige nu står vi bare i den situation, at vi har strammet reglerne for nogle, vi ikke har lyst til at stramme reglerne for. Så hvad stiller vi op med den gruppe? Hr. Peter Skaarup siger jo selv, at man skal bidrage, når man kommer til Danmark, at man skal lære at snakke dansk og alle de her ting. Hvor lærer man det bedst henne? I uddannelsessystemet. Var det så ikke fair, at uddannelse talte med, når man søger om permanent ophold?

Ordføreren.

Jo, men det er jo ikke sikkert, at det er det, der er alternativet. Det kan jo godt være, alternativet er, at man ikke får permanent opholdstilladelse og dermed ikke får lov til at være i Danmark resten af sit liv. Derfor er det, jeg siger: I det øjeblik man begynder at lempe sådan nogle regler, kommer man også hurtigt til at tildele det, så nogle mennesker, der ikke nødvendigvis skal blive i Danmark resten af deres liv, de bliver hængende, og for mange mennesker er det jo ikke den rigtige løsning. Den rigtige løsning er i virkeligheden, at man måske tager tilbage til sit hjemland eller til et helt tredje land, hvor man får opfyldt det, man gerne vil. Det er jo ikke særlig smart, at vi får nogle mennesker til Danmark, som egentlig skal hjælpe med at bygge deres lande op, altså de lande, de oprindelig kom fra.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak, fru formand. Jeg bemærker med glæde, at forbrødringen mellem Radikale Venstre og Danmarksdemokraterne allerede lader til at være gået op i limningen, og dermed har mine ord fra sagen før allerede haft effekt. Det er jo glædeligt at se, at man som lovgiver på den måde hurtigt kan få gjort noget ved sagerne.

Men tak til Radikale Venstre for at have fremsat beslutningsforslaget. Forslaget skal sikre, at beskæftigelseskravet ændres for tidsubegrænset opholdstilladelse, så fuldtidsstudium, læretid og praktik sidestilles med fuldtidsarbejde ved beregning af krav om beskæftigelse. Derudover skal reglen om den særlige adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse til unge udlændinge under 19 år ifølge forslaget justeres, således at der vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at den unge ikke uafbrudt har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden slutningen af folkeskolen.

Forslaget er altså en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 65 fra folketingsåret 2020-21, og så kan man jo sige, at det her bliver ligesom sæson tre-fire stykker af en tv-serie, der er begyndt at gå lidt i ring. For ligesom de forrige ordførere mener jeg også, at forslaget her ikke nødvendigvis tjener det formål, som vi gerne ser det skal. Forslaget er en lempelse af udlændingeloven, der måske går lidt videre, end hvad vi ønsker. Vi ønsker ikke denne lempelse, og vi er derfor imod forslaget.

Permanent ophold kræver altså for nuværende beskæftigelse, og at man kan forsørge sig selv, og det er sunde principper. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Grunden til, at vi har flere elementer med i det her beslutningsforslag, er også for ikke at belaste Folketinget med et hav af beslutningsforslag, som der i forvejen er rigtig mange af. Så derfor vil jeg høre, om ordføreren for Liberal Alliance vil pege på nogle af de elementer, vi har skrevet ind i det her beslutningsforslag, som Liberal Alliance godt kunne se sig selv i, f.eks. det, der handler om, at det kunne tælle med, når man i forbindelse med sin uddannelse er i praktik og har en læreplads, fordi man jo dér er i beskæftigelse og også får en elevløn.

Ordføreren.

Lad mig starte med at sige, at jeg selv har været med til at uddanne lærlinge til elektrikere, og den vej rundt har jeg jo stået for at uddanne unge mænd til vores håndværksarbejde. Der har været unge mænd dér, som har været på midlertidig opholdstilladelse, mens de har været i lære som elektrikere. De har efterfølgende fået fuldtidsbeskæftigelse, for tro det eller lad være, vi har mangel på elektrikere, vi har mangel på stort set alle håndværkere. Den vej rundt kan man så ved at være i arbejde eventuelt opnå den permanente opholdstilladelse. Det ser jeg sådan set som et sundt princip, altså at det sker via arbejdet.

Den anden ting, der er, handler om, at man jo godt kan frygte en art brain drain i forhold til tredjeverdenslande, hvis vi tager de kvikkeste hoveder fra tredjeverdenslandene, uddanner dem her i landet og efterfølgende beholder dem som arbejdskraft. Hvordan skal de lande så selv kunne komme op i niveau? Det kan også være et problem, som man måske skal forholde sig til med sådan et forslag her.

Tak. Værsgo for anden korte bemærkning til fru Samira Nawa.

Det er fair nok. Det er et politisk ståsted. Jeg prøver bare at søge efter, om der er nogen steder, vi så ligesom kunne møde hinanden. Hvad så med det element, som drejer sig om de unge 18-19-årige, som f.eks. har skiftet uddannelsesretning eller færdiggjort gymnasiet, før end de er fyldt 18 år, og derfor jo ikke kan starte på en videregående uddannelse, fordi der er sommerferie i Danmark? Den tænker jeg ikke lige vi skal fremsætte beslutningsforslag om at afskaffe. Hvad med det element? Kan ordføreren for Liberal Alliance måske se sig selv i, at vi justerer på det?

Ordføreren.

Lige præcis tingen med sommerferieproblematikken, hvis vi skal kalde den det, kunne jeg måske godt se vi kunne gøre noget ved. Derudover kan jeg lige bemærke, at vi jo faktisk er i en reformalliance sammen med bl.a. Radikale Venstre, men det drejer sig jo godt nok mest om arbejdsmarkedsprincipperne i forhold til det her, hvor vi jo har en stor enighed.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Det, vi behandler nu, er et beslutningsforslag om smidigere regler for permanent opholdstilladelse for unge under uddannelse.

Jeg vil gøre det kort: Vi støtter ikke forslaget her. Vi vil se det som en lempelse af reglerne, der gør det mere attraktivt at søge mod Danmark. Vi støtter selvfølgelig op om, at man skal tage sig en uddannelse i Danmark, hvis man vil det, og vi anerkender, at der har været historier om enkeltsager, der kan synes vanskelige. Men tidsubegrænset opholdstilladelse, sådan som det ligger i forslaget her, støtter vi ikke. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Modsat andre i den her sal er vi ikke bange for ligestilling i samfundet. Vi vil gerne, at de, der er en del af det danske samfund og aktivt har et ønske om at blive i samfundet, skal have mulighed for det uden konstant at have hængende over hovedet, at de kun er her på lånt tid. Når man har været i Danmark længe og udsigten tyder på, at man kommer til at bruge resten af sit liv her i landet, skal man også have mulighed for at deltage i det danske samfund på lige vilkår med alle os andre.

Igennem mange år har vi jo i Danmark strammet udlændingeloven. Vi har skabt et samfund, hvor vi indskrænker nogle menneskers rettigheder, selv om der er tale om mennesker, der har boet i Danmark i mange år. Vi taler om mennesker, som måske endda er født her i landet. For dem har vi skabt et samfund, hvor man ikke kan tage en uddannelse, for så risikerer man at forsinke sin egen mulighed for at få permanent ophold.

Man står derfor med et urimeligt valg, og man må undlade at uddanne sig, hvis man ønsker at sikre sig en fremtid i Danmark. Men vi lever altså i et land, hvor uddannelse er en af adgangsbilletterne til det danske arbejdsmarked. Derfor er det vanvittig urimeligt, at vi så siger til den her gruppe af unge mennesker, at det ikke kan betale sig for dem at tage en uddannelse, fordi det jo så forsinker deres egen mulighed for at få rettigheder her i landet. Det skaber andenrangsborgere, og det skaber et B-hold uden uddannelse og uden rettigheder her i landet.

Samtidig står vi jo så også med en regering, som ønsker, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse. Det ønsker vi også i Enhedslisten. Men dem, som er i Danmark på midlertidigt ophold og gerne vil have permanent ophold, bliver faktisk forsinket, hvis de tager en erhvervsuddannelse. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at de bliver straffet for at tage en erhvervsuddannelse.

At regeringens politik på det her område ikke hænger sammen, er ikke nyt for os i Enhedslisten. Men jeg synes, at man især i forhold til erhvervsuddannelserne står tilbage med et meget stort spørgsmål. Den tidligere regering og den tidligere udlændingeminister – faktisk ikke bare den tidligere udlændingeminister, men også den nuværende udlændingeminister – har selv sagt, at læretiden under erhvervsuddannelser skal medregnes, når man søger om permanent ophold.

Faktisk var der et lovforslag klar, som man bare kan fremsætte, og så skal vi nok trykke på knapperne og sørge for, at det kan blive vedtaget. Derfor undrer det mig også lidt, at både ministeren, hr. Kasper Sand Kjær og hr. Mads Fuglede siger: Ja, ja, det der med erhvervsuddannelserne kan vi godt kigge på – det skal tælle med. Altså, venner, det er klar. Det ligger klar. Vi kan bare gennemføre det. Vi skal nok støtte det, hvis I lægger det frem i Folketingssalen.

Jeg kan heller ikke forstå, at det, at man tager en pædagoguddannelse, en sygeplejerskeuddannelse eller en maskinmesteruddannelse, som jo er videregående uddannelser, hvor man også er ude i praktik og bidrager til samfundet og derfor ikke kan have et arbejde ved siden af, ikke tæller med, når man søger om permanent ophold. Jeg synes, at al uddannelse burde tælle med. Men vi burde da som minimum kunne blive enige om at sikre, at de uddannelser, hvor beskæftigelse faktisk på en eller anden måde er en del af det, også tæller med, og jeg synes, at det er virkelig ærgerligt, hvis vi herinde i Folketingssalen ikke kan blive enige om, at det skal tælle med.

Jeg kan slet ikke forstå, at en socialdemokratisk udlændingeminister og en socialdemokratisk statsminister, altså ministre, som kommer fra et parti, som i den grad er bygget på at sikre lige adgang til uddannelse og at sikre lige muligheder for uddannelse, og som altid har arbejdet for, at arbejderklassen skulle løftes fra at være ufaglært til faglært, ikke synes, at det samme gælder i udlændingepolitikken. Det er mig uforståeligt. Det kan jo være, at jeg kan få en socialdemokratisk historielektion ved lejlighed, hvor jeg så kan få forklaret, hvordan det hænger sammen.

Jeg vil sige tak til Radikale Venstre for at have fremsat det her beslutningsforslag. Vi kan meget varmt bakke det op i Enhedslisten og glæder os til udvalgsarbejdet. Så synes jeg også, at vi i udvalget skal bruge noget tid på at finde ud af, hvad det præcis er for nogle dele, som regeringen ikke kan bakke op om. For så må vi da kunne få udpenslet, hvad det så er for nogle dele, regeringen kan bakke op om, så vi kan få dem vedtaget.

Vi har jo hørt, bl.a. fra partiet Moderaterne, at nu skulle det være slut med den såkaldt fjollede udlændingepolitik. Det er da det, det her beslutningsforslag handler om at gøre op med, og alligevel kan Moderaterne ikke støtte det. Det kommer bag på os i Enhedslisten. Vi kan i hvert fald støtte det, og vi glæder os til udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Hver gang ordføreren er på talerstolen, er man altid sur over noget med udlændingepolitikken. Det fik mig til at tænke over, hvordan dansk udlændingepolitik ville se ud, hvis Enhedslisten havde 90 mandater? Hvilket land i Europa ville ligne os mest? For jeg har simpelt hen ikke fantasi til at forestille mig, hvis fru Rosa Lund og kompagni skulle diktere dansk udlændingepolitik, hvor håbløst det her ville være. Så kunne fru Rosa Lund ikke fortælle os andre, hvor slap man ville gøre udlændingepolitikken, hvis man bestemte i Danmark?

Ordføreren.

Der er simpelt hen ikke noget, jeg hellere vil, hr. Peter Kofod. Det er jo et stort spørgsmål, og vi kan bare starte fra en ende af. For det første skulle vi afskaffe § 7, stk. 3 i udlændingeloven, som er den paragraf, der betyder, at mennesker lige nu bliver sendt tilbage til usikre forhold, bl.a. i Syrien og Somalia. Så skulle vi tage omkring 2.000 kvoteflygtninge, gerne flere, men jeg siger 2.000 i dag. Så skulle uddannelse tælle med, når man søger om permanent ophold. Så skulle det være sådan, at hvis man er født i Danmark og har haft sine formative år her i landet, skulle man også have ret til dansk statsborgerskab. Så skulle opholdstilladelser ikke genvurderes efter et år, fordi det skaber sindssygt dårlige, usikre forhold for integrationen.

Jeg tror faktisk, jeg ville gå dertil, hvor jeg vil sige, at vi bare kunne afskaffe det paradigmeskifte, som Dansk Folkeparti fik indført med Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg i spidsen i 2018.

Man skal huske at trykke sig ind.

Der er en kort bemærkning mere til spørgeren. Værsgo.

Det er bare, fordi det er sådan lidt mærkeligt. For på den ene side er Enhedslisten sådan et meget woke parti ude på Nørrebro, der taler om seksuelle minoriteters rettigheder og kvindesag og feminisme og den slags – og det lyder jo alt sammen fint – og på den anden side vil man bombe udlændingepolitikken tilbage til en situation, hvor Danmark bliver en magnet for islamister, som ikke skal være her. Det er bare den der kombination af ekstrem politisk korrekthed og islamister, som jeg ikke forstår, for det tror jeg ikke man får noget lykkeligt samfund ud af. Så jeg tror bare helt grundlæggende ikke jeg forstår Enhedslisten.

Tak. Vi går igen lidt ud over det, som forslaget her handler om, men værsgo til ordføreren.

Jeg skal forsøge at svare. Det kommer ikke bag på mig, at hr. Peter Kofod ikke forstår Enhedslisten, men jeg kan betrygge hr. Peter Kofod med at sige, at det her forslag, vi behandler i dag, handler ikke om islamister eller om ekstrem islam. Jeg kan også oplyse hr. Peter Kofod om, at Enhedslistens udlændingepolitik og Enhedslistens ligestillingspolitik går hånd i hånd, fordi det handler om rettigheder. Jeg kan også oplyse hr. Peter Kofod om, at da jeg var elevrådsformand på Metropolitanskolen, smed jeg Hizb ut-Tahrir ud derfra. Det kommer måske lidt bag på hr. Peter Kofod.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi drøfter her et forslag fremsat af Radikale Venstre om smidigere regler for permanent opholdstilladelse for udlændinge, i dette tilfælde udlændinge under uddannelse. Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti naturligvis stemmer imod det beslutningsforslag. Vi mener ikke, at lempelser i udlændingepolitikken, uanset hvordan de så strikkes sammen, er fornuftigt. Danmark står i forvejen med massive problemer foranlediget af den lempelige udlændingepolitik, som i særdeleshed Radikale Venstre har været med til at føre her i Danmark – altid med argumenter om rimelighed og retfærdighed, argumenter om, at det i virkeligheden vil gavne integrationen at lempe på lige netop det her område. Alligevel er konsekvenserne af den lempelige politik, man har ført, alle voldsomt negative.

Når vi eksempelvis først har givet permanent opholdstilladelse til mennesker, har de siden adgang til statsborgerskab; de opnår tilknytning, der siden besværliggør udvisning i det tilfælde, disse mennesker måtte begå kriminalitet. I dette tilfælde taler vi om mennesker, som forslagsstillerne ønsker vi skal tildele permanent, tidsubegrænset opholdstilladelse, fordi de i en periode måtte have været indskrevet på en uddannelse, på trods af at man sagtens kan leve i Danmark på midlertidig opholdstilladelse helt uden problemer.

Det gør man uden viden om, i hvilken udstrækning disse mennesker har vedvarende intention om at tage del i det danske uddannelsessystem, og uden viden om disse menneskers oprigtige og fuldtonede tilknytning til Danmark. Konsekvenserne af den udlændingepolitik, Radikale Venstre har været bannerfører for de sidste vel efterhånden 40 år, vokser dag for dag for almindelige danskere her rundt i landet.

Unge drenge, der bliver stukket ihjel af kriminelle araberdrenge; piger, der bliver voldtaget eller udsat for andre modbydelige forbrydelser; racistiske overfald, hvor sagesløse danskere pludselig bliver overfaldet og tæsket af en flok indvandrerdrenge uden at have gjort noget som helst galt. Udgifterne til både efterretningsvæsen, politi, domstolsvæsen, sundhedsvæsen og vores offentlige skoler vokser relativt som konsekvens af de afledte problemer.

Nu vil Radikale måske indvende inden længe, at det jo slet ikke er det, det handler om. Det handler jo ikke om kriminelle, det handler jo ikke om folk, der overfalder eller voldtager; det her handler om unge mennesker, der er indskrevet på en uddannelse. Ja, Omar el Hussein, eksempelvis, var også indskrevet på en hf-uddannelse i en kortere periode. Altså det, at man er indskrevet på en uddannelse, er ikke ensbetydende med, at man er dansk, eller at man bør have permanent opholdstilladelse.

Alt i alt er Danmark blevet mere utrygt og mindre velstående, end det ellers ville have været, som konsekvens af den politik, bl.a. Radikale Venstre har ført.

Ja, der er også mange udlændinge, der er ordentlige og lovlydige borgere, men det ændrer ikke på, at lempelser af udlændingepolitikken i den nuværende situation er en helt forkert strategi. Vi har ikke brug for smidigere regler for ophold, vi har brug for stramninger på udlændingeområdet. Vi har brug for, at Danmark fører en politik, hvor flere forlader landet og færre kommer hertil.

I Dansk Folkeparti kæmper vi for et tryggere og rigere Danmark præget af dansk kultur; derfor skal vi ikke tillade massiv immigration fra en masse fjerne lande, og derfor skal vi ikke lempe vilkårene for, at udlændinge kan blive her permanent. Tak for ordet.

Tak til ordføreren, og der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre i rækken. Jeg skal lige høre, om der er andre ordførere, der ønsker ordet heroppe. Nej. Så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. I min indledning nævnte jeg Tajma Mehic fra Horsens, der skiftede handelsskolen ud med gymnasiet og derfor hen over sommerferien ikke var i uddannelse og dermed ikke kunne få den tidsubegrænsede opholdstilladelse, hun troede hun var berettiget til. Der er også den 18-årige kvinde, Maarisha Singh, der jo knoklede på i gymnasiet og blev færdig med gymnasiet, allerede da hun var 17 år og 9 måneder, og så ville hun straks læse engelsk på A-niveau, så hun kunne få den uddannelse, hun gerne ville have, men netop det fratog hende muligheden for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Der er også Mousa Zare, der i stedet for ufaglært arbejde knoklede på og uddannede sig til murer, var lærling, tjente penge, betalte skat af sin løn, men endte med ikke at kunne få permanent opholdstilladelse, fordi han ikke var i arbejde, men i uddannelse.

De eksempler har vi jo set rigtig mange af. Det er de unge. De knokler. De gør alt, hvad vi beder dem om. De knokler og uddanner sig, taler dansk, integrerer sig, og så alligevel føler de sig pludselig valgt fra. De føler, at de har valgt forkert. De føler sig svigtet, og det rammer rigtig mange af dem meget hårdt.

Det er skøre udlændingeregler. Det er tidsler i udlændingelovgivningen for nu at citere først den tidligere udlændingeminister Mattias Tesfaye og senere Moderaternes partiformand Lars Løkke Rasmussen. Det er forkerte regler. Det er regler, vi skal se på og ændre, og det har heldigvis både Socialdemokratiet og Moderaterne erklæret sig positive over for, også lige nu her i dag på talerstolen. Det vil vi gerne kvittere for, og det var det, vi ønskede med forslaget: at hjælpe regeringen videre i den proces.

For uddannelse er det, vi lever af. Det er vores vigtigste råstof. Det er det, vi skal belønne, og det gjorde vi jo tidligere i udlændingelovgivningen, og det skal vi gøre igen. Det er derfor, vi ønsker at ændre beskæftigelseskravet, så netop det, at unge uddanner sig fuld tid, og det, at unge knokler som lærlinge med læretid, og det, at unge er i praktik, kan tælle med som fuldtidsarbejde, når man beregner kravet om beskæftigelse. Så får unge lyst til at tage en uddannelse og blive faglærte og tage en erhvervsuddannelse, en universitetsuddannelse – gøre det, vi har brug for.

Derfor skal vi ændre reglerne for unge udlændinge under 19 år, sådan at de godt kan få den tidsubegrænsede opholdstilladelse, selv om de måske ikke har været fuldstændig uafbrudt i uddannelse eller ordinær beskæftigelse, siden de gik ud af folkeskolen. Gør vi det, straffer vi ikke de unge for at være netop det, de er, unge, og dermed komme hurtigt igennem deres ungdomsuddannelse, eller ambitiøse, når de skifter fra en uddannelse til en anden. Det her er ikke rabiate krav. Det er heller ikke lempelige krav. Det er rimelige regler. Det vil være godt for Danmark, hvis vi gør det. Det vil være godt for de unge. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre ordføreren om noget helt lavpraktisk. Det fremgår egentlig ret tydeligt af det her beslutningsforslag, men mener Radikale Venstre helt principielt, at det er alle unge, der er kommet fra udlandet til Danmark og er i gang med at tage en uddannelse, som føler sig danske og er integreret og nogle af de andre ting, der står i det her forslag? Mener man reelt, at det er alle?

Ordføreren.

Jeg kan jo ikke udtale mig om, hvorvidt alle føler sig danske. Det kan jeg ikke svare på – det må de jo selv svare på. Men jeg kan sige, at mange af de unge, som har været her hele deres liv – det er noget, vi kommer til at tale om i det næste beslutningsforslag – og er født og uddannet her, faktisk på en skala fra et til ti føler sig mere danske end mange danskere med almindelig dansk baggrund. Så ja, der er mange af dem, der føler sig danske.

Men det, det her beslutningsforslag handler om, er jo, om vi skal belønne det at tage en uddannelse, om vi skal belønne de unge, der knokler og bliver tidligere færdige, eller som tager en uddannelse som murer eller elektriker eller går på universitetet og prøver at dygtiggøre sig. Skal vi belønne det på lige fod med arbejde, når vi ser på, om de skal kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse? Det synes vi at vi skal, for det vil være godt for de unge, og det vil – og det er lige så vigtigt – være rigtig godt for Danmark, for det er det, vi har brug for.

Tak til ordføreren. Mette Thiesen, værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg undrer mig bare over, at man siger, når man i forbindelse med det her om, at man skal kunne få permanent opholdstilladelse, når man er under uddannelse, at alle bare fuldstændig føler sig danske osv. Jeg undrer mig bare over, hvor ordføreren ved det fra.

Ordføreren.

Hvis fru Mette Thiesen hører efter, hvad jeg svarer, så kan hun høre, at jeg ikke ved, hvad de alle sammen føler. Men jeg ved, hvad jeg ønsker, og jeg ønsker at belønne unge, der knokler for at uddanne sig i Danmark, for det har vi brug for, og det er det, beslutningsforslaget handler om. Jeg ønsker også at fjerne skøre, skæve og fjollede tidsler i udlændingelovgivningen, og det her beslutningsforslag er målrettet efter at fjerne de ting i udlændingelovgivningen, som ikke virker, som de skal.

Så er der en kort bemærkning til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg undrede mig bare over det her med at føle sig dansk kontra danske unge, for jeg synes på en eller anden måde, at Radikale Venstre springer lidt over, hvor gærdet er lavest. For om man tager en uddannelse eller ej, fortæller ikke nødvendigvis noget om dannelse, det fortæller ikke nødvendigvis noget om ens sindelag, det fortæller ikke nødvendigvis noget om, hvor man måtte føle sig hjemme, eller om man har taget Danmark til sig.

Jeg ved, at vi kommer til at diskutere det med det næste beslutningsforslag også. Jeg synes bare et eller andet sted, at det er, jeg vil sige lidt kulturelt afstumpet – forstå mig ret – at sætte lighedstegn mellem paratheden til at tage en uddannelse eller tage et job og så det at sige, at det er meningsfyldt, at man hører til i Danmark. Der ser jeg ikke nødvendigvis nogen lighed. Det kan godt være, at den er der, men bare fordi man tager en uddannelse, eller bare fordi man har et job, er det ikke ensbetydende med, at så skal man være i Danmark i al fremtid. Kan ordføreren ikke forstå det? Der er jo også islamister, der eksempelvis har taget lange uddannelser og sikkert har begået sig glimrende på universiteterne rundtomkring – det gør dem bare ikke mere danske.

Tak. Ordføreren.

Det her handler jo ikke om danskhed, det handler om uddannelse. Det handler om, hvorvidt det, når man som ungt menneske i Danmark kaster sig ud i at få en erhvervsuddannelse for at blive murer eller elektriker eller ønsker at uddanne sig på universitetet og bidrage med noget af det, vi har brug for i Danmark såsom ingeniører eller folkeskolelærere eller sygeplejersker eller sundhedsplejersker, så ikke skal tælle med, når man søger om at få permanent ophold. Det synes vi det skal.

Det er ikke sindelagskontrol eller et spørgsmål om, hvorvidt man føler sig mere eller mindre dansk. Det er et spørgsmål om at belønne det, som vi har brug for, nemlig uddannelse. Det er det, vi ønsker, og det er det, forslaget handler om, og det vil være godt for Danmark.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren nævner her i svaret til hr. Peter Kofod, at det ikke handler om, om de er danske. Men det gør det jo alligevel, for det handler om at give de her mennesker permanent ophold i Danmark. Og giver du mennesker permanent ophold i Danmark, må det være ud fra en bevidsthed eller i hvert fald en forventning om, at de mennesker er danske eller tager dansk kultur til sig eller i hvert fald ønsker at leve i fuld overensstemmelse med det danske samfund og danske kulturelle normer osv. osv. Altså, hvorfor er det, at man skal have permanent ophold i Danmark, bare fordi man tager en uddannelse? Som jeg nævnte i min ordførertale som et meget absurd eksempel, var Omar El-Hussein, Krudttøndeterroristen, også indskrevet på en hf-uddannelse. Skulle han belønnes med en permanent opholdstilladelse af den grund? Jeg har svært ved at se, at de to ting hænger sammen.

Ordføreren.

Reglerne for permanent ophold siger jo, at man kan få permanent opholdstilladelse, hvis man har været i beskæftigelse i 3,6 år ud af de sidste 4. Der er det bare vores stilfærdige pointe, at det tvinger unge mennesker til at melde sig ud af en erhvervsuddannelse og til at tage et ufaglært arbejde. Det sender det forkerte signal om det, som de her unge mennesker skal gøre. Jeg sagde ikke, at de er danske eller ikkedanske. Jeg sagde, at jeg ikke kan udtale mig om, hvordan de føler sig eller deres følelse af danskhed. Det er jo ikke det, forslaget handler om. Forslaget handler om, hvorvidt det giver mening for Danmark og for de unge, at vi sender et signal til dem om, at de skal uddanne sig og blive dygtige, så de kan bidrage i Danmark. Det ønsker vi. Det er det, forslaget handler om. Og det er det, vi ville sikre, hvis vi implementerede forslaget.

Tak. Så er det hr. Mikkel Bjørns anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er da dejligt, at mennesker gerne vil uddanne sig osv. osv. Men hvorfor skal det betyde, at mennesker skal have permanent ophold i Danmark? Jeg har bare svært ved at se, hvad de to ting har med hinanden at gøre. Altså, det er jo fint gerne at ville uddanne sig og tage del i samfundet osv. Men bør der ikke stilles nogen andre krav, når det handler om, at man skal være i Danmark permanent resten af sit liv?

Ordføreren.

Jo, det er der i den grad også. Forslaget handler ikke om at ændre f.eks. reglerne om, at man ikke skal have begået kriminalitet. Det er jo ikke det, forslaget handler om. Forslaget handler udelukkende om, hvorvidt vi vil ligestille et fuldtidsstudium, en praktikplads eller en lærlingeplads med det at arbejde, når man skal kunne erhverve sig retten til at få permanent ophold. Det vil for os at se entydigt være en god idé, hvis vi gør det, for så belønner vi det, vi har brug for: mere uddannelse.

Tak, og tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)