Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 45
Offentligt
Folketinget Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
3. maj 2023
Besvarelse af spørgsmål 3 ad B45 stillet af udvalget den 25. april 2023
efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at danske bankers udlån til selskaber, der ekspanderer
deres fossile produktion, modarbejder Danmarks klimamål og står i vejen
for Parisaftalens 1,5-gradersmål, som Danmark har forpligtet sig på? Hen-
visning til IEA’s 1,5-gradsscenarie,
som Danmark har tilsluttet sig, skal
opnås?
Svar:
Jeg mener generelt, at ekspansion af raffinering og distribution af kul, olie
og gas, ikke er fremtiden. Alle del af samfundet har et ansvar for, at vi når
Danmarks klimamål og kommer i mål med Parisaftalen om at begrænse
globale temperaturstigninger. Det kræver en omstilling af økonomien og i
virksomhederne. Bankerne kan bidrage ved at stille finansiering til rådig-
hed for virksomheder, som omstiller sig og bevæger sig i en grøn retning.
Det er vigtigt, at den finansielle sektor giver plads til udlån til selskaber,
som gennemgår en omstilling. Beslutningsforslaget kan bremse virksom-
heders grønne transformation, i tilfælde hvor virksomheder med fossil pro-
duktion opkøbes med henblik på at transformere og gennemføre en grøn
transformation af den opkøbte virksomhed. Det er ikke den rigtige løsning
på de klimamæssige udfordringer, som vi står over for, at begrænse en så-
dan omstilling. Tværtimod er det nødvendigt, når man gennemfører en
grøn omstilling, at de selskaber som gennemgår en omstilling har adgang
til fortsat finansiering af deres aktiviteter.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Morten Bødskov