Tak. Klimakrisen er vores tids største udfordring, krise og problem. Det er den største udfordring, menneskeheden har stået over for, og når vi skal fortælle vores børn og børnebørn, hvad vi gjorde som lovgivere, som beslutningstagere og som magthavere, kan man vel også godt sige, så kan vi ikke sige, at vi ikke vidste det, at vi ikke vidste bedre, at vi ikke rigtig kunne gøre noget ved det, og at vi ingen indflydelse havde.
Derfor er det frustrerende, når vi ved, hvad der skal til, når vi har al viden i verden, når hele videnskaben, alle forskere, er enige om, hvad der skal til, når vi fra Det Internationale Energiagentur ved, at vi ikke kan åbne op for nye felter, at de eksisterende felter er rigeligt til at dække det til 2050, og at vi, hvis vi starter nye ting op, ikke kan nå 1,5-gradersmålet, og at vi ikke vil leve op til Parisaftalen. Så simpelt er det.
Så hvis man tillader en ekspansion, siger man, at man tillader, at man ikke lever op til Parisaftalen. Der er ikke nogen gråzoner imellem det – det er enten det ene eller det andet – og derfor er den her regering ikke grøn. Den har nogle flotte målsætninger, men den mangler handling bag ordene, og vi har en finansiel sektor, som samlet set fylder 280 pct. af Danmarks balance, og vi har én bank, der med sine investeringer og udlån har det samme aftryk, som hele Danmark har, uden at der er krav om at stoppe med at finansiere fossile investeringer til efter 2050.
Vi ved også, at vi – i modsætning til, hvad hr. Lars Boje Mathiesen sagde – har de kendte teknologier til, at VE og grønne teknologier kan dække det behov. Når Det Internationale Energiagentur laver sit scenarie frem til 2050, balancerer de jo netop vækst og forsyningssikkerhed på den ene side over for klimaneutralitet på den anden side og siger, at vi, hvis vi skal balancere de to hensyn, skal forbruge af de kendte reserver; vi kan ikke tage nye ressourcer i brug, for så kommer vi ikke til at leve op til Parisaftalen, og vi ikke kommer i mål. Og de katastrofale følger ved ikke at leve op til Parisaftalen tror jeg de fleste af os kender: Feedbackmekanismer, der bliver sat i gang, gigantiske migrant- og flygtningestrømme, krige, der bliver udkæmpet om ressourcer, mangel på vand, vildt vejr.
Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke tager det her tiltag, og det er endda en så relativt lille del af danske bankers udlån. Danske Bank kom for nylig og sagde, at de i hvert fald ville tage et halvt skridt i den rigtige retning i forhold til at droppe en del af deres investeringer her til efter 2050. Jeg håber, at de vil komme hundrede procent ind i kampen, for en bank af deres størrelse vil sætte et godt eksempel for resten af den finansielle sektor. Det her er virkelig alvorligt, og det er ikke klimapopulisme, men det handler om at gøre det, der skal til, for at vi kan nå i mål, og Danmark er ikke et foregangsland. Frankrig gør en del, og England gør en del, og der er både franske og svenske banker, der har sagt nej til at finansiere en ekspansion. Vi har ECB og EU, der opfordrer medlemslandene til faktisk at gå meget længere, end vi gør. Hvis alle mennesker i verden forbrugte det samme, som danskerne gør, skulle vi have fire jordkloder at leve på.
Så vi er rigtig gode i forhold til grøn energi, men vi er ikke rigtig gode i forhold til den måde, vi lever på, og den måde, vi forbruger på, og det klimaaftryk, der er, og jeg vil virkelig appellere til regeringen om, at man kommer i omdrejninger. Dagens meldinger er fine nok, men det er jo ikke grundlæggende nyt eller en radikal omlægning, og jeg vil bare minde om den opgave, som vi har fået stillet fra FN og fra andre, nemlig at det, der skal til, er en radikal og øjeblikkelig omstilling – intet mindre end det. Tak.