Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 40:

Forslag til folketingsbeslutning om, at pensionen skal stige, når lønningerne stiger (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Peter Kofod (DF), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB) og Aaja Chemnitz (IA).

(Fremsættelse 28.02.2023).

Dette beslutningsforslag er udsprunget af et borgerforslag.

Forhandlingen er nu åbnet. Den første, som får ordet, er beskæftigelsesministeren.

Tak igen, formand. Vi skal nu behandle et beslutningsforslag om regulering af pension. Det udspringer af et borgerforslag og indebærer, at social pension skal reguleres i takt med den forventede lønudvikling, samt at der skal ske en efterregulering for årene 2020-23. Jeg vil godt starte med at sige tak for forslaget og kvittere for, at vi i dag tager en debat om pensionisters levegrundlag. Jeg vil også godt slå fast, at det er noget, vi i regeringen er meget optaget af. Vi har været igennem en periode med ekstraordinært høje prisstigninger, og det er noget, der selvfølgelig kan mærkes, især i de hjem og i de familier, der har mindst. Det gælder for mange pensionister, men selvfølgelig også for andre grupper.

De prisstigninger er noget, vi i regeringen tager alvorligt. Vores fokus har været at yde målrettet økonomisk støtte til de grupper i vores samfund, som inflationen har ramt ekstra hårdt, dvs. de grupper, der har begrænsede indkomster og kan have vanskeligt ved at gå ud og gøre brug af de mange jobmuligheder, som andre grupper kan. Det er en tilgang, der er helt i tråd med, hvad vi også bliver anbefalet af økonomer.

Det er således i løbet af 2022, at der er udbetalt skattefri engangsbeløb til bl.a. folkepensionister, der modtager ældrecheck, og personer på ordninger for førtidig tilbagetrækning. Det gælder også su-modtagere, der får su-handicaptillæg, eller enlige forsørgere, der har modtaget en økonomisk håndsrækning. Senest er regeringen og et bredt udsnit af Folketinget blevet enige om en række tiltag, der skal hjælpe hårdt ramte danskere i en svær økonomisk tid. I aftalen om en ny inflationspakke fra februar blev aftalepartierne enige om at udbetale et ekstra skattefrit engangsbeløb på 5.000 kr. i 2023 til de folkepensionister, der er berettiget til og får udbetalt ældrechecken for 2023. Beløbet bliver ikke modregnet i borgernes ydelser og forventes at blive udbetalt til maj. Med engangsbeløbet gives en håndsrækning til de pensionister, som ikke har mange penge på bogen, og som har relativt beskedne supplerende indkomster. Og det er den gruppe af folkepensionister, som rammes særlig hårdt af de stigende priser. Med de målrettede initiativer fører regeringen en balanceret finanspolitik, samtidig med at vi holder hånden under de svageste. Det mener jeg er økonomisk ansvarlig politik i en ekstraordinær tid med stigende priser.

Det var nogle ord om, hvad det er, vi har gjort for at hjælpe udsatte danskere i den her tid. Og nu vil jeg vende mig mod forslaget, vi behandler i dag. Det følger af brede politiske aftaler, at ydelserne i dag reguleres med udgangspunkt i lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det gælder ikke mindst i forhold til folkepensionen, hvor der har været et bredt flertal for, at ydelsen fuldt ud reguleres med lønudviklingen. Over tid har det været til gavn for modtagerne, at ydelserne har været underlagt den her regulering frem for en regulering, der f.eks. følger prisudviklingen. Det har det, i kraft af at lønningerne over de seneste årtier samlet set er steget mere end priserne, og derfor er størrelsen på ydelserne generelt også steget mere end inflationen. Realværdien af pensionsydelserne set i forhold til den generelle prisudvikling har således været stigende. I regeringen er vi derfor varsomme med at ændre den nuværende mekanisme, der grundlæggende har været til gavn for pensionisterne.

Konkret indebærer forslaget at fjerne den 2-årige forskydning i reguleringen af pensionsydelserne og i stedet for basere reguleringen på den forventede udvikling i lønningerne. Til det vil jeg gerne tilføje, at det jo desværre ikke alene er pensionisterne, der i 2022 har oplevet et fald i realindkomsten på grund af de øgede priser. Det har folk i arbejde også. At fjerne den 2-årige forskydning i reguleringen afhjælper derfor ikke risikoen for, at man for en stund oplever, at prisstigningerne er højere end den årlige regulering.

Derudover vil det alt andet lige indebære en større usikkerhed at basere satsreguleringsprocenten på et skøn over den forventede lønudvikling i stedet for at basere den på den faktiske lønudvikling. Hvordan skal det f.eks. håndteres, hvis den forventede udvikling efterfølgende viser sig at være højere eller lavere end den faktiske lønudvikling? Skal man så efterregulere ydelserne for at undgå, at pensionister under- eller overkompenseres? Det vil blive administrativt bøvlet og kan medføre en usikkerhed, der også kan gøre det sværere for pensionister at planlægge deres økonomi.

Endelig skal vi passe på med ikke at puste yderligere til inflationen. Hvis ydelserne hæves, risikerer vi, at priserne vil stige endnu mere, hvilket vil gå ud over både arbejdsløse, overførselsmodtagere og folk i arbejde. Jeg noterer mig således også, at flere professorer, herunder overvismand hr. Carl-Johan Dalgaard, har opfordret til, at vi skal være varsomme med justeringer af løn- og overførselsindkomster, når priserne stiger. Vi risikerer at fastholde den høje inflation.

Samlet set bakker regeringen fortsat op om den nuværende satsregulering, der baserer sig på brede politiske aftaler. Men ved siden af det har vi et skarpt øje på, at det kan være svært at få tingene til at hænge sammen for en gruppe i vores samfund, og til dem har vi fokuseret og prioriteret en målrettet hjælp. På den baggrund kan regeringen ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Karsten Hønge.

Jamen jeg jo helt enig med ministeren i, at det er godt, at vi har vedtaget de her hjælpepakker, herunder også til pensionisterne. Det er jo helt åbenlyst, at de her mennesker derude har haft svært ved at få enderne til at nå sammen, og det var godt, at vi blev enige om de hjælpepakker. Men borgerforslaget går jo ud på, kan man sige, at fremtidssikre, hvordan pensionerne tilpasser sig lønudviklingen. Så hvad er det, ministeren mener med, at det skulle skabe usikkerhed? Det, der kan skabe usikkerhed, er vel mere, at man har en pension og så skal håbe på og bede til, at politikerne vedtager hjælpepakker, i stedet for at sige, at nu fremrykker vi det. Det er jo det eneste, forslaget går ud på; det er at fremrykke justeringen. Så når ministeren siger, at mekanismen er til fordel for pensionisterne, vil jeg sige, at det ændres der jo heller ikke noget ved i det her forslag. Det eneste, der sker, er, at man fremrykker justeringen. Det er derfor, jeg ikke synes, det helt hænger sammen på den måde, argumenterne bliver fremført af ministeren.

Ministeren.

Men bare helt grundlæggende vil jeg nævne den faktor, at hvis du baserer en satsregulering på baggrund af skøn og så derefter skal regulere, alt afhængigt af hvordan de faktiske udviklinger så viser sig at være, så vil det jo både være administrativt mere bøvlet, men jo også usikkert, i forhold til om de penge, man har fået, matcher det, den reelle regulering burde have været. Deri synes jeg at der potentielt ligger en usikkerhed, hvis man indretter det sådan, at der skal ske en efterregulering.

Hr. Karsten Hønge.

Jo, men man er jo altså ret god til i Finansministeriet at bedømme lønudviklingen. Og hvis der så skulle ligge 0,1 eller 0,2 pct. til forskel, kan man jo justere det, når der er et statistisk sikkert grundlag for det.

Det, jeg egentlig vil spørge ministeren om, er min overraskelse over, at der bruges et argument om, at det her kunne puste til inflationen – altså puste til inflationen, når vi taler om penge til de mennesker, der har mindst, men det puster måske ikke til inflationen, når man giver topskattelettelser, eller når aktionærerne kører deres milliardoverskud ind på kontoerne?

Ministeren.

Jeg forholder mig til, hvad nogle af vores økonomer har været ude at sige, men min hovedanke imod at begynde at pille ved det her system er, at det har vist sig med et bredt politisk flertal bag sig at være holdbart og også til gavn for dem, der modtager de her ydelser, igennem en lang årrække. Det er et stabilt system; det virker; vi regulerer på baggrund af lønudviklingen, som den faktisk indfinder sig, så snart vi kender den. Det synes jeg er et stabilt og godt system, og det synes jeg vi skal være varsomme med at rokke ved, bare fordi vi lige nu og her står med en inflation, der er højere, end vi har set i 40 år. Vi skulle gerne have et system, der også passer til tider, der ikke er krisetider.

Hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Man kan jo sige, at hvis regeringen bakker op om det her forslag, synes jeg, jeg kan lytte mig til, at der faktisk vil være et bredt politisk flertal, som kan bære det her forslag igennem, og dermed vil vi jo kunne imødegå den bekymring, som ministeren giver udtryk for.

Men jeg vil egentlig godt høre, hvad rimeligheden er i, at der ligger den forskydning i efterreguleringen på 2 år. For dem, der lige nu står og har allermindst, skal jo nu betale deres husleje, deres varme, deres el og deres madvarer. Og når vi – selv med de hjælpepakker, der blev vedtaget – hører de meldinger, der kommer fra de her mennesker, er det jo nogle, der her og nu står og mangler midler. Der hjælper det jo ikke meget, at der er en forskydning på 2 år. Det er jo her og nu, regningerne skal betales. Så hvad er rimeligheden i, at der skal ligge den forskydning, når det er her og nu, de står og mangler pengene?

Ministeren.

Som systemet fungerer lige nu, tager man jo f.eks. 2022, og i det øjeblik det år er slut, begynder man at se, hvad den faktiske lønudvikling har været. Når man når maj, har man det præcise tal, og så går man fluks i gang med at få det implementeret via bekendtgørelse. Og pr. 1. januar er stigningen trådt i kraft. Så jeg synes sådan set, det er et ret smidigt, effektivt og præcist system.

Så synes jeg jo faktisk bare, at man må anerkende, at der er nogle mennesker, for hvem den her tid er hårdere end for andre. Det er så dem, vi har forsøgt at ramme så målrettet, som vi kunne, samtidig med at hastigheden i forhold til at få pengene, altså den målrettede hjælp, ud også har betydet en del. Det synes jeg er klogt på et tidspunkt, hvor vi skal passe på med, hvad vi gør i forhold til inflationen, men samtidig har et ansvar for at hjælpe dem, det gør allermest ondt på.

Peder Hvelplund.

Men det her er jo borgere, som står og mangler pengene her og nu, og derfor er det jo, især når vi står i en inflationskrise, som vi gør nu, fuldstændig afgørende, at hjælpen også kan nå ud i tide og der netop ikke er den forskydning. Det er det, det her borgerforslag prøver at rette op på.

Men nu nævner ministeren selv det med, at man ikke skal puste til inflationen. Det gør vi jo heller ikke, hvis det er sådan, at vi sikrer den rigtige finansiering. For man kan jo bare sikre, at den finansiering, der skal til, til det her netop trækker luft ud af inflationen, ved at aflyse nogle af de skattelettelser, der ligger til ejendomsspekulanter og for virksomhedsarvinger. Det er også noget, der kan være med til at puste til inflationen. Så det er jo et politisk valg, om man mener, det her er noget, der skal bidrage til at puste til inflationen.

Ministeren.

Men det er heller ikke det primære argument for ikke at pille ved et system, som har fungeret i årtier, som er stabilt og godt, og som baserer sig på faktiske fremskrivninger. Det, hr. Peder Hvelplund henviser til i forhold til folk, der skal betale regninger her og nu, løses jo heller ikke ved at vente på nogle lønstigninger, som først lige er forhandlet hjem, og som skal træde i kraft. Der har været folk, som også har været i arbejde, som har mærket de her trængte tider med prisstigninger, og som også har skullet vente på, at deres lønninger stiger med stigningerne i den nyeste overenskomst. Derfor er vi jo også, og det har vi også gjort herindefra, nødt til at se på, hvordan vi hurtigt kan få noget hjælp ud, og derfor er jeg stolt af, at vi med så brede politiske flertal har lavet hjælpepakker, der har givet penge hurtigere, end både lønstigning og regulering ville have gjort.

Så er det hr. Nick Zimmermann.

Tak for det. Jamen jeg kunne bare ikke lade være med at finde det en lille smule sjovt, at ministeren nævner Carl-Johan Dalgaard som eksempel på en mand, der har styr på økonomien.

Det var jo en lidt anden snak, da det var sådan, at regeringen fjernede store bededag, så jeg vil lige prøve at spørge ministeren, hvad der har ændret sig fra den tid til nu.

Ministeren.

Jamen der har ikke ændret sig noget der.

Hr. Nick Zimmermann.

Okay, men hvad var ministerens begrundelse så for, at ministeren i sin tid mente, at Carl-Johan Dalgaards økonomiske syn på storebededagssagen i bedste fald var et skud i tågen, og nu mener, at han skal tages for at være en mand, der ved noget om sagen?

Ministeren.

Jeg har aldrig betvivlet, at vi har økonomer, også uden for centraladministrationen, der har forstand på økonomi, og som er værd at lytte til. I den her sag, altså i forhold til hvad det er, der puster til inflationen, er der meget bred enighed økonomisk set, i forhold til at vi skal passe på. Det mener jeg sådan set også vi som Folketing og som regering har gjort – det synes jeg godt vi kan være stolte af – samtidig med at vi faktisk har formået at give noget målrettet hjælp.

Jeg synes, vi er nødt til at tage den diskussion omkring vores reguleringsordninger fritaget for den højeste inflation i 40 år og sige: Vi er nødt til at have et system, der er stabilt, både i normale tider og ellers. Og derfor vil jeg godt afkoble de to diskussioner fra hinanden og sige, at her og nu – i forhold til regninger, der skal betales – er den målrettede hjælp til de allerfattigste det vigtigste greb, vi har lavet.

Så er det hr. Torsten Gejl.

Tak for talen. Det lyder lidt, som om ministeren siger, at det her beslutningsforslag ikke vil give pensionisterne flere penge mellem hænderne hurtigere. Hvis det er sådan, hvorfor tror ministeren så at de har lavet borgerforslaget?

Ministeren.

Så hører ordføreren mig også forkert. I hvert fald har jeg aldrig påstået, at det ikke ville betyde noget, at man regulerede op et år tidligere. Det, jeg anholder, er, at man med sådan et greb ville lave et system, der i højere grad ville basere sig på et skøn over, hvordan man troede lønudviklingen vil blive, hvorefter man skulle lave en øvelse, hvor man skulle gå tilbage og se på, hvordan det så blev, og dermed ville der så være en indbygget potentiel usikkerhed, i forhold til om der skulle op- eller nedreguleres bagefter. Set med mine øjne har vi et system i dag, der har vist sig at være langtidsholdbart og stabilt, og det synes jeg vi skal være varsomme med at ændre, fordi vi lige nu er i ekstraordinære tider.

Hr. Torsten Gejl frafalder. Så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. Så kan vi gå i gang med ordførerrækken, og den første er Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Thomas Skriver Jensen.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at sige stor tak til forslagsstillerne, initiativtagerne, bag borgerforslaget for overhovedet at sætte gang i den her debat. Det giver os en anledning til at tage en vigtig diskussion om pensionisters levegrundlag, og det synes jeg er fornuftigt. Der er nemlig ingen tvivl om, at mange har svært ved at få enderne til at mødes i øjeblikket, især dem, som i forvejen har mindst: Pensionister, børnefamilier, enlige forsørgere osv. Derfor er jeg også ret godt tilfreds med – for at sige det på godt jysk – den målrettede økonomiske hjælp, som vi har aftalt med et bredt flertal i Folketinget allerede.

Det forslag, vi skal behandle nu, handler om reguleringsmekanismen for bl.a. folkepensionen. Forslagsstillerne vil gerne afskaffe den nuværende 2-årige forskydning i reguleringen af pensionsydelserne. I stedet skal reguleringen baseres på en forventning eller et skøn om, hvordan lønningerne udvikler sig. Det synes vi i Socialdemokratiet er et farligt forsøg. Når vi ikke støtter forslaget her, skyldes det bestemt ikke, at vi underkender problemet for pensionister i den økonomiske situation, vi har lige nu. Det skyldes, at den nuværende ordning helt grundlæggende har været til gavn for pensionisterne i rigtig mange år, fordi inflationen har været lav, og fordi lønningerne har givet en reallønsfremgang. Spørgsmålet er så, om vi skal ændre på en grundlæggende succesfuld ordning, fordi inflationen i nogle år har været ekstraordinært høj – det er jo det, den har været, altså ekstraordinært høj – i øvrigt med risiko for at puste yderligere til inflationen, eller om vi skal målrette økonomisk hjælp til dem, som bliver hårdest ramt i den her ekstraordinære situation. Vi går, hvilket I nok har regnet ud, ind for sidstnævnte løsning.

Desuden er jeg bekymret for, at det her forslag vil åbne døren til utryghed og usikkerhed for nogle i forvejen pressede borgere. For hvad ville vi egentlig gøre, hvis den forventede lønudvikling lå langt fra den reelle lønudvikling? Skal pensionisterne så betale en ekstraregning, hvis de har fået for meget udbetalt, eller skal de have mindre udbetalt, end de egentlig har ret til i første omgang? Selv om vi i Socialdemokratiet anerkender, at der er et problem, så tror vi ikke på det her løsningsforslag.

Folketingsvalget var fra danskernes side et tilvalg af en ansvarlig økonomisk politik, og selv om vi har stor forståelse for problemet og sympati for de danskere, som har svært ved at få enderne til at mødes nu, så er det vigtigt med en ansvarlig økonomisk hånd på rattet, og derfor støtter vi ikke forslaget.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Ja, venlige ord var der jo nok af i hr. Thomas Skriver Jensens tale. Måske kan det komme som en overraskelse, men pensionisterne her i landet kan ikke leve af venlige ord, varm luft eller en reguleringsordning, der gør, at de har penge til gode hos staten. Det er sagen, og hr. Thomas Skriver Jensens venlige ord kan ikke dække over, at pensionisterne er bagud i reguleringen, og jeg kan ikke se noget sted i forslaget her – ellers må hr. Thomas Skriver Jensen hjælpe mig – hvor Faglige Seniorer, som jo er fagbevægelsens organisering af mennesker, der har haft et langt liv på arbejdsmarkedet, skulle ønske at lave om på mekanismen. Altså, de har det jo fuldstændig ligesom Socialdemokratiet og synes, at mekanismen er god; de vil bare fremrykke den, så det sker i tættere tilknytning til lønudviklingen.

Ordføreren.

Jeg anerkender fuldstændig, at de ikke vil lave om på den grundlæggende mekanisme. Jeg vil dog alligevel sige, at for mig er der et ret stort problem ved, at man giver pengene på forhånd. Og nu må jeg ikke stille spørgsmål den anden vej, men jeg kunne godt have lyst til at stille et spørgsmål til hr. Karsten Hønge om, hvad han så vil sige til de pensionister, der første gang blev reguleret forkert, og som kommer til at stå med en kæmpestor ekstraregning, for det kommer til at ske på et eller andet tidspunkt. Jeg kan huske, at for et års tid siden var jeg selv tillidsrepræsentant og skulle forhandle løn. Nu nævnte hr. Karsten Hønge, at det kan vi sige ret præcist. Da jeg skulle forhandle løn som tillidsrepræsentant, kiggede man jo på, hvad Nationalbanken sagde om inflationen fremadrettet. På det tidspunkt, hvor vi forhandlede, sagde Nationalbanken, at den kom til at ligge et eller andet sted mellem 2,7 og 8 komma et eller andet pct. Vi kommer ikke til at kunne sige helt præcist, hvordan lønudviklingen bliver, og derfor er der en risiko, hvis man følger det her forslag, for, at der vil ligge en ekstraregning til de mennesker, vi forsøger at hjælpe, og det mener jeg – for at sige det lidt direkte – vil være det samme som at tisse i bukserne for at holde varmen.

Så er det hr. Karsten Hønge.

Jamen jeg kan jo glæde hr. Thomas Skriver Jensen med, at ordføreren bestemt har mulighed for at stille mig et spørgsmål lige om et øjeblik, når jeg selv står på talerstolen, så der skal muligheden da udnyttes. Jeg vil bare lige anholde en anden ting i hr. Thomas Skriver Jensens tale, og det er det her med at hænge den her mekanisme op på en ansvarlig økonomisk politik, for det er da en uansvarlig økonomisk politik, som Faglige Seniorer, altså fagbevægelsens seniorer, lægger op til ved at fastholde mekanismen og blot fremrykke den. Det er da ansvarligt over for pensionisternes økonomi.

Ordføreren.

Jamen det synes jeg at jeg lige ret præcist forklarede: Det er da enormt uansvarligt over for pensionisternes privatøkonomi, hvis vi på den korte bane udbetaler en check ud fra en forventet lønudvikling, som så risikerer at blive lavere end det, vi regulerer ud fra. For hvis resultatet i slutningen af året bliver, at der så kommer en ekstraregning, så har man jo ikke hjulpet pensionisterne. Så har man tværtimod skabt et stresselement. Det tror jeg ikke er godt for nogen.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Eva Kjer Hansen.

Fra Venstres side vil vi gerne sige tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her forslag, for det har jo givet os en god anledning til at få snakket med hinanden og få diskuteret det og kigget det efter i sømmene, i forhold til hvordan den regulering, vi foretager omkring pensionerne, er, og om der er anledning til at lave noget om.

Grunden til det er jo, at rigtig mange er hårdt presset af økonomien; der er inflation, der er prisstigninger, og der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange mennesker, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Noget af det har vi jo adresseret ved netop at lave nogle målrettede tilskud til dem, der er sådan stillet, at de kan have rigtig svært ved selv at ændre på deres indkomstforhold. Det vil sige, at der er nogle målrettede tiltag, der netop har skullet kompensere for de særlige udgifter, der er på grund af prisstigningerne.

Vi har en lang tradition for at lave en regulering i forhold til lønudviklingen, og det er Venstres ønske, at vi holder fast i, at vi regulerer i forhold til lønudviklingen. Det afgørende i det her forslag er jo, om det fortsat skal være som nu, hvor vi bagudrettet ser på lønudviklingen og regulerer i forhold til det, eller om vi skulle gøre det på baggrund af en forventet lønudvikling. Og fra Venstres side vil vi gerne holde fast i den regulering, som vi allerede foretager i dag, fordi vi er bekymrede for, at en regulering på baggrund af en forventet lønudvikling vil give en enorm usikkerhed for modtagerne af ydelserne. De vil jo simpelt hen ikke vide, om det, de får, også bliver det beløb, de kan anvende, eller om der er en risiko for, at de kommer til at skulle betale nogle penge tilbage. Og det er den usikkerhed, som jeg synes er det mest problematiske i det her forslag, og jeg ønsker ikke at give pensionisterne den her usikkerhed og risiko i forhold til planlægningen af deres økonomi. Det vil jo også administrativt være ressourcekrævende, hvis man skal til efterfølgende at opkræve penge, og jeg synes faktisk, det er nogle ressourcer, som det vil være helt forkert at anvende på en sådan administrativ arbejdsopgave, frem for at de bliver brugt mere hensigtsmæssigt, fordi vi sørger for, at vi regulerer på baggrund af den historiske udvikling.

Ligesom andre synes jeg også, at 2 år er rigtig lang tid. Ministeren og ministeriet har overbevist mig om, at det er man nødt til for at være helt sikker på tallene, men det ville være hensigtsmæssigt, hvis man kunne speede op, for det er jo ikke kun på det her område, man regulerer med 2 års forsinkelse, men også på mange andre områder. Så det ville selvfølgelig være hensigtsmæssigt at speede op, men at gå over til et system, hvor vi skulle regulere på baggrund af en forventet udvikling, synes vi i Venstre ikke er hensigtsmæssigt.

Med disse ord afviser vi beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg synes, at den omsorg, ordføreren i hvert fald udtrykker at man vil vise over for pensionister, der bliver ramt af det her, er lidt forfejlet, for det, vi oplever nu, er, at der er folk, der konkret står og mangler kroner og øre til at betale for husleje, madvarer og energiforsyning, og for dem kan det at skulle vente i 2 år have temmelig dramatiske konsekvenser. Så er det muligt, at der kan være en vis usikkerhed, men lønudviklingen er jo trods alt ikke noget, der flytter sig så voldsomt, som vi har set her med inflationen. Vi har jo lige oplevet, at der er indgået overenskomster, hvor det i meget høj grad har handlet om at kompensere arbejdere for det tab af købekraft, så hvorfor skal det samme ikke gælde for pensionister? Hvorfor skal der være den forskydning på 2 år, hvor de skal gå og vente, når det akut er her og nu, man står og mangler midlerne?

Ordføreren.

Jamen der er rigtig mange områder, hvor vi kunne tage fat, og hvor det kunne være hensigtsmæssigt med en hurtigere regulering, og det vil det bl.a. være for pensionisternes vedkommende, når der sker sådan en enorm ændring og en pludselig udvikling i priserne. Så det tror jeg vi alle sammen ville synes var hensigtsmæssigt. Det, der er min bekymring, er, at jeg ikke tror, at det her vil være et bedre system, fordi det simpelt hen vil skabe usikkerhed om, hvor mange penge det så egentlig er, man får til rådighed. Og risikerer man at skulle tilbagebetale noget, og skal man så ind og reservere noget af det, og hvad er det for et stort, bureaukratisk, administrativt arbejde, vi sætter i værk?

Så jeg forstår til fulde behovet for at få hjælp, og det er jo også derfor, der er fremsat forslag med målrettede initiativer, bl.a. 5.000 kr. til dem, der modtager ældrechecken, og det er jo netop for at sige, at her er en gruppe, som er hårdt ramt, og som ikke rigtig har mulighed for at ændre i deres indkomstforhold, så derfor laver vi en kompensation her og nu.

Hr. Peder Hvelplund.

Men det store spring i forhold til balancen mellem indtægter og udgifter er jo netop kommet med baggrund i inflationen. Det er jo lige nu, vi oplever, at der er borgere, som bor på plejehjem, og som oplever, at de faste udgifter stiger, og som derfor ikke har råd til hverken gaver eller til at kunne gå til de ting, de ellers ville kunne benytte sig af. Det er jo det store spring, de oplever nu, og det er det, man ville kunne forebygge med den her model, hvorimod det spring, der kan være i lønudviklingen, jo er væsentlig mindre. Så jeg forstår ikke helt, hvorfor det skulle være en bedre løsning at fastholde det eksisterende frem for at gøre det her.

Ordføreren.

De problemer, som nogle står i, prøver vi jo så at afhjælpe med netop nogle målrettede tiltag, og det går hurtigt, og det er noget, vi kan gøre med forholdsvis kort varsel, altså at få udbetalt de her målrettede beløb. Og det er jo for at imødekomme den problemstilling, som hr. Peder Hvelplund er inde på.

Så er det hr. Karsten Hønge.

Beskæftigelsesministeren og Socialdemokratiets ordfører afviste jo hårdnakket enhver refleksion over, at man kunne gør det her bedre. Der synes jeg, at jeg hører en anderledes form for åbenhed hos fru Eva Kjer Hansen, som jo tydeligvis også har været overrasket og forundret over, hvorfor der skal gå så lang tid. Hvad kunne fru Eva Kjer Hansen se som en mulighed, hvis det her borgerforslag ikke er, som det skal være, hvilket man jo godt kan argumentere både for og imod? Men jeg kan i hvert fald høre, at ordføreren her har en hel anden refleksion over det, så hvad kunne Venstre og hvad kunne fru Eva Kjer Hansen se som en mulighed i stedet for at have det her lange efterslæb på 2 år, som der jo er i dag?

Ordføreren.

Allerførst skal jeg sige til hr. Karsten Hønge, at jeg ikke er overrasket over det, for jeg har været vidende om, at det er en 2-årig efterregulering, og den har vi jo diskuteret i mange andre sammenhænge gennem tiden. Spørgsmålet er bare, om vi kan finde en hurtigere regulering. Det handler jo om, om der efter afslutningen af første år så kan ske noget hurtigere for at samle op på den udvikling, der har været. Det spørgsmål har jeg rejst. Jeg har ikke selv en model for, hvordan det kan lade sig gøre, men jeg har netop reflekteret over, at det ville være herligt, hvis det kunne ske hurtigere, hvis vi havde systemer, vi kunne indrette sådan, at der ikke skulle gå 2 år.

Vi havde faktisk diskussionen i salen forleden, hvor jeg netop gjorde opmærksom på, at det f.eks. på fritvalgsordningen for madleverance er en udfordring for de private leverandører, der først får en efterregulering med 2 års forsinkelse. Det betyder, at nogle har måttet lukke og slukke, netop fordi det giver en kæmpe udfordring i forhold til likviditeten. Så vi kan jo inddrage mange eksempler på, at den her 2-årige forskydning er problematisk. Spørgsmålet er bare, hvordan vi kan gøre det mere hensigtsmæssigt, og hvordan systemet kan komme til at fungere, uden at vi så ender i en situation som den, vi diskuterer her i dag, nemlig at vi kommer til at bringe rigtig mange pensionister i en meget usikker situation, i forhold til hvordan deres økonomi rent faktisk er, hvis det beregnes ud fra nogle forventede tal og ikke ud fra nogle faktiske tal.

Er der et spørgsmål mere? Godt, værsgo.

Jeg tror, fru Eva Kjer Hansen misforstod det, da jeg sagde, at det lød, som om hun var overrasket over ordningen. Jeg er helt med på, at fru Eva Kjer Hansen fuldstændig kender reglerne. Det var ikke det, det gik på. Det går mere på, hvad det er for nogle ting, der kunne gøres. For jeg er også selv tit forbavset og overrasket over de der, synes jeg, noget til lejligheden opfundne argumenter for, at der skal gå 2 år. Hvad kan dog være begrundelsen for, at der skal gå 2 år?

Jeg forstod på fru Eva Kjer Hansen, at hun var blevet sendt i enetime med nogle økonomer, der så havde overbevist hende om, at det var den eneste mulighed. Der tænker jeg: Mon dog? Mon dog det bedste, vi kan gøre i det her effektive samfund, er, at der skal gå 2 år, fra at der sker en lønudvikling, til at de her pensionister får reguleret deres pension. Derfor vil jeg igen komme med en opfordring til, at Venstre kommer ind i en proces, hvor man så kan finde nogle ordninger, som måske ikke ender med at være det, borgerforslaget foreslår, men noget, som i hvert fald skaber en tættere sammenhæng mellem lønudvikling og pensionsregulering.

Så er det ordføreren.

Men skulle der være nogle gode idéer, og har hr. Karsten Hønge nogle forslag, vi skal kigge nærmere på, så kigger vi da selvfølgelig på dem. Det tror jeg kun vil være i alles interesse. Men den model, vi diskuterer her i dag, synes jeg ikke er en egnet model, fordi den netop vil skabe usikkerhed om, hvad det overhovedet er for en ydelse, man vil få til rådighed.

Tak. Der er en spørger mere. Det er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Nogle gange tror jeg, at vi skal huske at se på, hvor forslagene kommer fra. Når borgerforslag kommer, er det typisk på grund af en frustration, der har rejst sig. Så fik vi afsporet teksten lidt ved at sige, at det er den her efterregulering. Det er de 2 år. Men de skriver faktisk her i borgerforslaget, at det jo også er de 0,8 pct. fra skattereformen, der gør ondt nu. Vi har valgt at skære i pensionisternes ydelse med 0,8 pct. i forhold til skattereformen i 2012, og de kalder det så at rydde op i gamle regler, men det er jo derfor, det gør ondt nu, når det hele stiger 10 pct. Det er den frygt, som jeg læser borgerforslaget er et udtryk for.

Så vil regeringen og ordførerens parti måske gå ind og kigge på, om vi har været lige lovlig hårde ved pensionisterne og lige netop skåret deres ydelser så langt ind til benet, at de ikke længere har noget sul på kroppen til, når der sker en krisesituation? For det er det, jeg ser borgerforslaget som en bekymring for, og det er noget, som vi egentlig nok burde tage til os og så få ændret lidt på.

Så er det ordføreren.

Jeg synes også, at vi skal passe på med at komme til at se meget kortsigtet på situationen. For virkeligheden er jo, at den regulering af ydelserne, vi foretager, altså efter lønudviklingen, faktisk har været gunstig, set i forhold til hvordan prisudviklingen har været. Så i virkeligheden er det altså en regulering, der over årene har været ganske glimrende og har tilgodeset, hvad skal man sige, forbrugsmulighederne, i forhold til hvordan prisudviklingen har været.

Det er, ligesom om den del af det helt er forsvundet i den her debat, på grund af at vi er fokuseret på den aktuelle situation, og vi har jo et stort ansvar for, at vi vedtager en mekanisme, der også er holdbar ud i fremtiden, og det er jo lige præcis det, jeg synes at det her ikke er.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Nu svarer ordføreren igen i forhold til den der fortælling, vi har lagt ud over det. For problemstillingen, som jeg ser det, og bekymringen, som forslagsstillerne har haft, er jo, at vi siden 2012 har prisreguleret det med lige nøjagtig 0,8 pct. mindre end lønfremskrivningen, og nu roser vi så, at vi regulerer det – godt nok først 2 år efter lønfremskrivningen – men vi skærer stadig i deres ydelser med de 0,8 pct., og når så priserne er steget så meget og vi har et system med efterløb, gør det jo voldsomt ondt.

Så jeg vil spørge en gang til: Er vi kommet dertil, hvor ordføreren og ordførerens parti er klar til at se på, om man måske skal gå ind og kigge på den her skattereform? Det vil jo også spare noget bureaukrati, hvis ikke vi skal ind at finde ud af, hvis ydelser vi skal skære 0,8 pct. i. Det er meget nemmere at tage det en til en.

Så er det ordføreren.

Det kan jeg svare ordføreren fra Nye Borgerlige at vi ikke er. Vi forholder os til det konkrete forslag, som vi behandler i dag, og det synes vi ikke er en hensigtsmæssig ændring.

Vi siger tak til ordføreren for Venstre. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Jeppe Søe fra Moderaterne.

Tak for det. Der er brede politiske aftaler og økonomisk fornuft bag reguleringen af de ydelser, vi i Danmark med i øvrigt den største selvfølge tilbyder vores borgere. Der er tænkt over den løbende regulering, der foretages af pensionen, som følger lønudviklingen på arbejdsmarkedet og jo ikke prisudviklingen, som den seneste tid har været ekstraordinær. Jeg tænker, at borgerforslaget her med god grund bunder i den helt ekstraordinære situation, som alle danskere jo har mærket i den seneste tid. Vi i regeringen er også opmærksomme på de prisstigninger, der udfordrer mange, og i februar blev vi derfor enige om en ny inflationspakke, der for berettigede folkepensionister betyder en skattefri udbetaling på 5.000 kr. Jeg tror, at det beløb kan gøre en forskel i en tid, hvor der absolut er brug for det.

Vi bør lige nu have blik for, at tiden er ekstraordinær. Vi skal sikre os, at vi ikke får skubbet til den økonomiske balance, at vi ikke kunstigt nærer inflationen, og at vi ikke komplicerer og bureaukratiserer yderligere, men håndterer en konkret tidsbestemt udfordring ved at holde hånden under dem, der behøver det. Den nuværende regulering af pensionen tilgodeser modtagerne af ydelsen. Den løbende regulering har givet pensionisterne en stigende realværdi af pensionen. Når det lige nu forholder sig omvendt, er det et fælles vilkår i samfundet, og på den baggrund indstiller Moderaterne, at forslaget forkastes, men takker for rigtig gode idéer til den videre samtale.

Tak. Der er nogle spørgsmål til ordføreren. Det første er fra hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Nu fik jeg ikke rigtig svar sidst, så derfor vil jeg jo gerne have et svar fra Moderaterne, for I har jo ikke været med til at lave – det har ordføreren i hvert fald ikke – den her reguleringsprocent i 2012 på 0,8 pct., i satsregulering. Det står faktisk i forslaget, så til det der med, hvad vi forholder os til, vil jeg sige, at vi vel forholder os til hele teksten. Og der står om den her oprydning i de 0,8 pct.

Min bekymring er, at begrundelsen for forslaget er, at vi ellers har skåret ned med 0,8 pct. i forhold til lønfremskrivningen i 10 år, snart 11 år, og så kommer der en inflation, en krise, som også gør rigtig, rigtig ondt. Og så vil jeg bare høre, om Moderaterne er villige til at se på, at vi lader pensionen stige med velstanden.

Ordføreren.

Moderaterne har jo også i valgkampen talt om en ny pensionsmodel, som måske kan være i 2030, 2040 eller 2050. Altså, vi skal begynde en samtale om at fremtidssikre systemet, så alle kan få en tryg alderdom, og en sådan fremtidssikring kræver en samtale med alle. Den kræver, at vi graver meget dybere, og det skal også være med stillerne af det her forslag, som jo besøgte udvalget i går og har masser af meget kompetente tanker og idéer.

Så på den måde ønsker vi da så sandelig, at vi på et eller andet tidspunkt begynder at fremtidssikre pensionen og folkepensionen. Om det så bliver i den her regeringsperiode eller den næste regeringsperiode, som sikkert består af samme partier – forhåbentlig da – så er det en samtale, vi skal i gang med. Det mener jeg faktisk at vi bør.

Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det er jo dejligt at høre, at ordføreren i hvert fald mener, at håbet er lysegrønt, når man snakker om den næste regering. Men når det så er sagt, er ordføreren velkommen til at komme over til os, for Nye Borgerlige har længe sagt, at pensionen selvfølgelig skal være noget, vi virkelig kigger på, sådan at man sparer op til sin egen pension helt fra starten. For så er man nemlig fri for at have hånden fremme som en tigger, for så står man selv på mål for det, man har tjent igennem i livet.

For problemstillingen lige nu for mig er den bekymring, og jeg kommer til at stemme for det her. For jeg føler den bekymring, og jeg har set, at en krise gør, at det gør ekstra ondt. Så ordføreren skal være velkommen ovre ved Ridebanen – jeg er til at finde, for vi er ikke så stor en gruppe længere.

Ordføreren.

Man kan jo være sværere at finde, hvis man er ganske få, men håbet er sikkert også lysegrønt der, og vi skal nok drikke masser af god kaffe over tingene. I hvert fald er Moderaterne jo altså skabt på en samtale, og den samtale ønsker vi at drive, og vi har også gjort det i vores eget forum, Det Politiske Mødested. Og tanken må være, at vi netop med alle partier kan tage nogle drøftelser, som ikke nødvendigvis er nogle, der bliver til politik lige nu og her, men som kan være med til at fremtidssikre et system.

Tak. Næste spørger er hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokraterne.

Tak for det. Jeg sidder og prøver at lave sådan lidt helt simpel skolematematik hernede på bageste række, for nu har jeg lyttet til debatten og har hørt tallet 2 år rigtig, rigtig mange gange i forhold til tidsperspektivet i den nuværende ordning, og der kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren lidt ind til, om det bare er mig, der er ved at blive ramt af, at vi er godt på vej ud på aftenen. Lige nu er vi i 2023; når 2023 er slut, skal vi regulere efter i år, og så går der 1 år, altså i 2024, og så træder ordningen, altså reguleringen for 2023, i kraft den 1. januar 2025. Efter min hovedregning og det, jeg lige kan sjusse mig frem til, så er det tættere på 1 år, altså den reelle ventetid fra det år, vi regulerer efter, er slut, til det år, hvor ydelsen skal gives, starter – 1 år og et par dage måske.

Jeg vil bare høre, om ordføreren er enig med mig i den tidsregning.

Så er det ordføreren.

Ja, det er jeg umiddelbart. Altså, Dansk Arbejdsgiverforening, DA, kommer vel med tallene i maj måned, så vidt jeg husker, og så virker de jo fra den 1. januar. Så jeg tror faktisk, det er rigtigt.

Spørgeren for sin anden runde. Værsgo.

Tak. Jamen det var bare, for at vi kunne blive enige om, at den reelle tid, fra beregningsåret er slut, til vi går i gang, rent faktisk kun er 1 år. Det kunne bare være gavnligt for debatten.

Ordføreren, værsgo.

Og 1 år kan jo stadig væk føles som lang tid og i særdeleshed i en ekstraordinær situation. Men jeg tror, regnestykket på bagerste række passer.

Der er en spørger mere, og det er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Og tak for ordførertalen. Nu har jeg hørt, at Moderaterne også taler varmt for afbureaukratisering. Man kunne jo sådan set godt argumentere for, at det her forslag var en form for afbureaukratisering, for i dag er der jo et hav af forskellige ordninger, både med baggrund i den tidligere satspulje, med mindrereguleringen der, og så den forlængelse, der ligger i form af skatteaftalen fra 2012. Og derudover ligger der så en forskydning, og så kan man altid diskutere, om den er på 1, 1½ eller 2 år. Altså, virkeligheden er jo, at det er lønudviklingen fra 2021, der definerer pensionsudbetalingerne i 2023. Men det forslag her lægger jo egentlig op til, at vi bare skulle sige, at fremover regulerer vi overførselsindkomster efter lønudviklingen, altså efter den forventede lønudvikling, og at vi sørger for at gøre det med det samme. Det er jo i virkeligheden en langt mere simpel model end alle de her forskydninger og efterreguleringer og mindrereguleringer. Så kunne det ikke tale til det moderate sindelag, at der her var tale om en form for afbureaukratisering?

Ordføreren.

Jo, det kunne det godt, hvis jeg var enig, og det tror jeg ikke jeg er. Jeg tror i virkeligheden, der er mere bureaukrati i at lave et skøn, udbetale på et skøn og så skulle efterregulere, og dermed efterregulere og trække penge tilbage. Jeg tror i virkeligheden, det er det samme bureaukratiske system, der kører. Så jeg tror ikke, der er afbureaukratisering i at skulle udbetale på et skøn, i virkeligheden.

Ønsker spørgeren sin anden korte bemærkning? Det gør man. Værsgo.

Jeg beklager, at jeg ikke havde trykket mig ind. Jo, men man kan sige, at her er der tale om, at man vil lave et forholdsvis enkelt system, hvor man ikke taler om forskydninger i reguleringen, man taler heller ikke om en mindreregulering, men man har det ganske enkle princip, at udviklingen i overførselsindkomster følger udviklingen i lønnen. Det er jo egentlig forholdsvis enkelt, hvor man i dag kan sige, at det er svært at forklare, hvorfor der f.eks. er en mindreregulering. Man forstår jo godt baggrunden, når man læser aftalen, men at forklare over for folk, hvorfor der er en mindreregulering på 0,3 pct., giver ikke nogen umiddelbar mening, hvor man kan sige, at her er der i hvert fald tale om et system, hvor udviklingen i overførselsindkomster følger lønudviklingen.

Ordføreren.

Jamen jeg vil i virkeligheden gentage det seneste svar. Spørgeren spurgte om et mindre bureaukrati ved at gøre det på den anden måde. Det tror jeg ganske enkelt ikke der vil være. Jeg synes også, der er en vis usikkerhed forbundet med at skulle udbetale på et skøn og dermed at skulle efterregulere. Det synes jeg også der må være en usikkerhed forbundet med for pensionister.

Tak. Der lader ikke til at være flere spørgsmål til ordføreren for Moderaterne. Vi siger tak. Næste ordfører er hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak til Faglige Seniorer, som jo er fagbevægelsens organisering af sine seniormedlemmer. Uanset hvilken skæbne, der måtte overgå det her borgerforslag, vil jeg opfordre til, at så mange som muligt følger med i sagen og støtter sagen på hjemmesiden fairpension.dk.

Pensionister mærker jo inflationen hver dag, når den gnaver af husholdningen. Det er hos mennesker med beskedne indkomster, inflationen rammer hårdest, og mange er bange for, at pengene ikke slår til. Lønmodtagerne kan jo i et vist omfang presse kompensation ud af arbejdsgiverne, og det kan vi også se på lønudviklingen. Pensionisterne bliver reguleret med et alvorligt efterslæb med en forsinkelse, som jeg ikke har været i stand til at forstå skulle være nødvendig. Men det eneste retfærdige og i øvrigt også snusfornuftige vil være at løfte pensionerne en eller måske to gange om året, så de holder trit med lønstigningerne.

Faglige seniorer skriver i de bemærkninger, de har sendt til Folketinget i forbindelse med borgerforslaget, og jeg citerer: »I en periode med høj inflation, hvor lønudviklingen er stigende, vil ydelser efter lov om social pension have et betydeligt efterslæb. Det indebærer, at tabet af købekraft vil være særlig mærkbart for de grupper, som er omfattet af loven om sociale pensioner.« Et andet sted i det notat, Faglige Seniorer har sendt, står der: »Der vil med forslaget blive besluttet en regulering på baggrund af et skøn, og der kan derfor også ske en regulering, som ikke er i overensstemmelse med den faktisk forekomne lønudvikling. Det vil i så fald medføre, at der skal ske en efterregulering i de kommende reguleringer. Derfor respekterer forslaget fuldt ud det princip, at de offentlige pensioner fremover skal følge lønudviklingen og dermed også blive reguleret i takt med den almindelige samfundsøkonomiske udvikling.«

Jeg synes egentlig, at de to citater slår fast, at man holder fast i princippet i den ordning, som vi har i dag, men man rykker reguleringen tættere på den lønudvikling, der er. SF støtter forslaget.

Der kom en spørger lige her på falderebet. Det må have været de sidste ord, der gjorde det. Hr. Torsten Gejl, Alternativet, værsgo.

Det gør Alternativet også. Derfor prøver vi jo at se, hvordan det kan gøres mest smidigt og fungere bedst muligt. Jeg synes lidt, at regeringen får det til at virke, som om det sådan administrativt er helt umuligt i forhold til efterreguleringen osv. osv. Men vi har i Alternativet sådan spekuleret lidt på en ting, som vi skal have smidiggjort. Hvis man f.eks. forestiller sig, at det skal efterreguleres på bagkant, altså at den har været lidt for høj eller lidt for lav, så skal man have genåbnet 1,3 millioner skattemapper og ligesom efterregulere det på bagkant. Det virker usmidigt. Har ordføreren en bedre eller klogere måde, det kunne gøres på?

Ordføreren.

Altså, jeg er helt sikker på, at dér finder man en meget smidig praktisk ordning, der går ud på, at man, når man har den forventede lønudvikling, så regulerer langt hurtigere. Der kan faktisk gå helt op til 2 år, fra man har konstateret en lønudvikling, til det bliver reguleret. Hvis det sker først i det første kvartal i et år, går der faktisk stort set 2 år, inden den bliver reguleret, og det er ikke ualmindeligt, at det er i foråret, man på mange arbejdspladser forhandler lønninger.

Man kan så gøre det meget smidigt, når man har det, vi kan kalde et statistiksikkert grundlag – det kunne f.eks. være 2 år efter. Hvis man har lavet et skøn, der ligger i underkanten af den forventede udvikling, f.eks. 0,2 pct. under, og man så 2 år efter konstaterer, at den ramte, så sker der ingenting. Hvis der så er sket en lønudvikling med lidt mere, kan man i den efterregulering, der så kommer, indregne det og så enten lade den stige lidt ekstra eller lade den falde med 0,1-0,2 pct. Det vil være i den størrelsesorden, for man kan faktisk ramme det ret præcist. Det gør man bare i en efterregulering. Så alt det her med, at der skal sendes regninger til pensionisterne, som jeg kan høre folk snakke om, er jo ikke det, der vil komme til at ske. Det, der vil komme til at ske, er, at man laver en efterregulering i den regulering, der kommer året efter.

Hr. Torsten Gejl for det andet spørgsmål.

Ja, så i stedet for at regulere bagud regulerer man på en måde forud, så vidt jeg forstår. Det vil i hvert fald også løse nogle administrative problemer. Så det var egentlig svar på mit spørgsmål. Tak for det.

Ordføreren.

Ja, for jeg er sikker på, at det kommer til at passe, så længe man indregner, hvad den forventede lønudvikling er. Når man kommer frem til det statistiksikre grundlag og kan konstatere, at man så regulerede det med 0,1 eller 0,2 pct., så regulerer man i den regulering, der ligger fremover, sådan set bare ned, så det kommer til at passe. Det her forslag er jo et forslag fra Faglige Seniorer, som tager udgangspunkt i principperne i den regulering, vi har i dag, som jo er en fordel for pensionisterne, da den knytter sig til lønudviklingen. Men hvorfor der skal gå så lang tid, forstår jeg ikke, for det er nu, de oplever prisstigningerne, og så er det også nu, de skal have pengene. Pensionisterne skal ikke have penge til gode hos staten. Hvis der skal være nogen, der har penge til gode, så skal det være modsat.

Der er en spørger mere, og det er hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokraterne.

Tak for det, og tak til hr. Karsten Hønge. Det er altid rart at mærke hans indignation for danske lønmodtagere. Den deler jeg jo selv. Jeg vil alligevel spørge lidt ind til det her med at sende en regning videre – det, hr. Karsten Hønge bare vil kalde efterregulering. Mener hr. Karsten Hønge ikke, at hvis man nu eksempelvis har betalt 10.000 kr. for meget ud til pensionister det ene år og de skal trækkes det efterfølgende år, er det at sende regningen videre til året efter?

Ordføreren.

Altså, som Faglige Seniorer, fagbevægelsens egen organisering af deres seniormedlemmer, selv understreger, kan man jo lave den efterregulering, når man har det statistiksikre grundlag, men her og nu regulere efter, hvad man forventer. Og vi bruger det jo i en række andre sammenhænge. Vi har jo tre forskellige instanser, som skønner lønudviklingen, og hvis man så laver en ordning, der skønner lønudviklingen, og så lægger sig lige i underkanten af det, kan man måske nok alligevel, som hr. Thomas Skriver Jensen nævner, komme i en situation, hvor man har reguleret pensionerne med 0,1 eller 0,2 pct. for meget. Så sender man selvfølgelig ikke en regning til pensionisterne, men i den regulering, der det kommende år måske så skulle have været på 3 pct., regulerer man det bare med 2,8 pct. På den måde kommer pengene til at passe – på en meget simpel måde, synes jeg.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Så spørger jeg bare igen lidt mere direkte: Så efterregulering betyder at skyde regningen til næste år?

Ordføreren.

Princippet, som jeg sagde før, er, at jeg godt kan lide, hvis der er nogen, der skal have penge til gode hos nogen, at det er staten, der måske kan have et mindre beløb til gode hos pensionisterne, i stedet for som i dag, at det er pensionisterne, der hele tiden nærmest skal have penge til gode hos staten. Så kan jeg bedre lide, at de svagt stillede pensionister måske kan have nogle penge til gode, i stedet for at den stærke stat skal have penge til gode hos pensionisterne. Det kan jeg faktisk bedre lide.

Så er det fru Eva Kjer Hansen. Værsgo.

Er hr. Karsten Hønge slet ikke bekymret over pensionisternes usikkerhed omkring deres økonomi, altså det, at de risikerer at skulle betale penge tilbage? Altså, vi taler jo om nogle, der i forvejen ikke har særlig mange penge at gøre godt med, og som skal kæmpe for at få pengene til at slå til, og der synes hr. Karsten Hønge altså, at det er helt fint, at man så risikerer året efter at skulle betale penge tilbage til staten.

Så er det ordføreren.

Jeg er jo præcis bekymret for pensionisternes økonomi, og derfor synes jeg, at der skal være en tættere sammenhæng mellem lønudviklingen og reguleringen af pensionerne. Og det er jo nu her under inflationen, at det bliver tydeligt. I en række år har det ligget omkring det samme, med de her par procenter, og derfor har man ikke mærket det. Men jeg er jo netop bekymret for pensionisterne.

Men jeg synes, at fru Eva Kjer Hansen her igen sådan falder i den der sproglige fælde, hvor man siger, at pensionisterne skal betale penge tilbage, som om de så får tilsendt en regning, altså at de ligesom med restskat skal betale penge tilbage. Det her handler om, at man kan lave en skønnet lønudvikling, og hvis man lægger sig i underkanten af den, vil man sandsynligvis ramme inden for 0,1, 0,2 pct.

Hvis det endelig skulle ske, at man et år ryger helt op på 0,3 pct., så skal man jo ikke betale penge tilbage. Man mindreregulerer i den i øvrigt positive regulering, der jo vil være i året fremover. Så der er jo ikke nogen pensionister, der vil opleve at skulle af med penge, men de vil opleve en minimal mindreregulering i året, der kommer. Det er da bedre, end at de som i dag har penge til gode hos staten; så synes jeg egentlig, det er lidt bedre, at staten måske kunne have nogle penge til gode hos pensionisterne.

Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning.

Tak. Det bliver godt nok indviklet nu, for man skal vurdere, hvad den forventede lønudvikling er, men så skal man regulere mindre end det, man vurderer den forventede lønudvikling er. Vi skal godt nok have mange folk til at kigge ind på den regulering.

Men jeg vil bare spørge SF's ordfører: Er der andre områder, hvor SF ønsker, at vi så også ændrer på reguleringen? Altså, nu taler vi her på baggrund af borgerforslaget lige præcis om pensionisterne og deres vilkår, men hvis vi skulle til at ændre på modellen her, ønsker hr. Karsten Hønge så også, at det sker på andre områder, eller er det kun på dette område?

Ordføreren.

Jeg synes simpelt hen ikke, at man behøver at gøre det sværere, end det er, fru Eva Kjer Hansen; det synes jeg virkelig ikke. Altså, vi har i forvejen tre instanser, der vurderer lønudviklingen: de økonomiske vismænd, Økonomiministeriet og Nationalbanken. Så vi har folk, der kan bedømme en lønudvikling. Når man så når frem til at have det statistiksikre grundlag, kan det være, at man i stedet for at regulere eksempelvis pensioner med 2 pct., som det nu har været i en årrække, året efter regulerer det med 1,8 eller 1,9 pct. Det synes jeg er en ret simpel løsning.

Jeg mener, at forslaget her handler om pensioner. Jeg kan se nogle udfordringer, hvis man gør det samme for andre overførselsindkomster som eksempelvis dagpenge; der kan jeg godt se nogle problemer, man kan rende ind i, for der er det sværere at lave en efterregulering, da det ikke er sikkert, at det er de samme mennesker, der er arbejdsløse året efter, hvorimod pensionisterne jo også er pensionister året efter.

Vi siger tak til ordføreren for Socialistisk Folkeparti. Den næste ordfører er fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Forslaget, vi skal behandle her, sætter fokus på et stort problem, som mange pensionister kæmper med. Som det er i dag, venter pensionister 2 år på at få reguleret pensionen, når lønningerne stiger. Det har den konsekvens, at vi i Danmark i forbindelse med inflationen ender med at stå tilbage med en samfundsgruppe, som halter bagefter i købekraft. Vi har oplevet, hvordan især energipriserne har udhulet mange pensionisters økonomi, hvilket også resulterede i inflationshjælp til de hårdt ramte samfundsgrupper, herunder pensionisterne.

I Danmarksdemokraterne forstår vi til fulde de økonomiske udfordringer, som mange pensionsmodtagere kæmper med, og derfor er Danmarksdemokraterne også med i aftalen om inflationshjælp. I Danmarksdemokraterne er vi meget åbne over for at se på, hvordan pensionssystemet kan gøres lettere at navigere i som pensionist.

Problematikken med forslaget skal ses i lyset af, at der ikke er anvist finansiering til forslaget, og det må forventes, at det vil være forbundet med meget store omkostninger at efterregulere folkepensionen fra 2020-2023. Hvis man gjorde det, ville det sandsynligvis også bidrage yderligere til inflationen. På den baggrund kan Danmarksdemokraterne ikke støtte forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Vi går videre til næste ordfører, og det er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Dette borgerforslag tror jeg at vi er mange – ja, hvis ikke alle – her i landet der godt kan forstå. Inflationen har især ramt folk med lav indkomst: pensionister, studerende, selvstændige, der måske lige er gået i gang, dem, der ikke har meget råderum at gøre godt med.

Der er dog ikke nogen tvivl om, at vi som politiske partier ser meget forskelligt på, hvordan vi bedst hjælper folk. I Liberal Alliance støtter vi ikke forslaget, og det er af den årsag, at vi mener, den måde, man skal hjælpe folk på, er ved at lade dem beholde flere af deres egne penge; der er jo mange knapper at skrue på, som ville gøre, at alle danskere og også pensionister ville få mere ud af deres penge og beholde flere af dem.

Men det, som jeg også har lyst til at nævne, er, at jeg synes, vores pensionsordninger eller området generelt er ekstremt afhængigt af, hvem der sidder herinde. Det skifter, som vinden blæser: Så får vi en Arnepension, så får vi en seniorpension, så har vi en efterløn, så kommer en Arnepluspension. Jeg kan godt sidde og tænke: Jeg ved ikke, hvordan mine muligheder bliver, når jeg når den alder. Det afhænger ekstremt meget af, hvem der sidder herinde.

Derfor vil vi i Liberal Alliance gerne give folk muligheden for selv at tage ejerskab over, hvordan deres fremtid skal se ud. Det kan ikke hjælpe pensionisterne i dag, men det vil kunne hjælpe folk på sigt, og vi har et forslag, som ville gavne dem, og det er at indføre ordningen fri pension, hvor arbejdende danskere kan indbetale 675 kr. hver måned, som de ikke skal betale skat af.

Efter 40 år på arbejdsmarkedet vil man have opsparet omkring 600.000 kr., og dem kan man bruge til at gå tidligt på pension eller måske til at have en løbende ydelse, imens man er på den allerede opsparede pension eller folkepension. Personligt ville jeg gerne have den mulighed for mig selv, og personligt under jeg også alle andre danskere det. Det ville gøre, at flere mennesker selv har råd til at spare op end i dag.

Selv om vi ikke støtter forslaget her, er vi altid klar på at kigge på tiltag, der kan forenkle og skabe mindre bureaukrati. Jeg synes i hvert fald, det er blevet tydeligt, at det faktisk er meget svært at regne ud, hvordan det her hænger sammen, og hvordan det bedst kan hænge sammen i fremtiden. Så det ville vi i hvert fald være positive over for, hvis vi satte os ned med det.

Tak. Der er ikke nogen spørgsmål til ordføreren for Liberal Alliance. Vi går videre til næste ordfører, og det er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

I dag er der perioden på de her 2 år, før pensionen bliver reguleret for lønudviklingen, og vi skal diskutere, hvorvidt man skal fremrykke det. Fra konservativ side kommer vi til at stemme nej, det kan jeg godt indledningsvis sige.

I tråd med flere af de andre ordførere, der har været heroppe, er der flere argumenter til det. For det første mener vi som parti, at vi i en tid med økonomisk påpasselighed skal passe på med at øge overførslerne yderligere. Det vil jo, som andre også har været inde på, højst sandsynligt betyde en fremrykket finansiering, som forslaget i øvrigt ikke angiver hvorfra skal komme.

Men for det andet – og mindst lige så vigtigt – er der nogle af de ting, som andre også har været inde på, bl.a. det, at reguleringen sker på et skøn. Det vil sige, at en potentiel regulering måske ikke nødvendigvis sker i overensstemmelse med den faktiske lønudvikling, så vi skal have en efterregulering. Der er altså de her to elementer i det, dels det, at man kan komme ud for, at beløbet, man reelt skal have, kan være usikkert, dels det her store bureaukrati- og administrationsapparat, vi sætter i gang. Derfor stemmer Konservative nej til forslaget.

Vi siger tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Der var ikke nogen spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. Først og fremmest tak til Faglige Seniorer og de, jeg tror efterhånden omkring 61.000 borgere, som har skrevet under på det her borgerforslag. Når det er et borgerforslag, som møder stor opbakning, er det jo bl.a. med baggrund i den inflationskrise, vi står i nu, hvor nogle af de borgere, som har mindst her i samfundet, også er nogle af dem, der kommer til at vente længst tid på at få reguleret deres indtægt. Der er lige blevet indgået overenskomster nu, som netop har handlet om at kompensere for en del af den købekraft, man har mistet med baggrund i inflationen. Det er jo heldigvis noget, som får virkning med det samme. Men for de 1,4 millioner pensionister, som får deres indtægt fra deres folkepension eller deres arbejdsmarkedspension, bliver der ikke nogen regulering af den overførselsindkomst, de får, altså den folkepension, de får. Den må man vente på i op til 2 år.

Jeg tror, det er med den baggrund, at der har været den forholdsvis massive opbakning til det her borgerforslag, og det kan jeg i den grad godt forstå. For det er grundlæggende urimeligt, at dem, der har mindst, også er dem, der skal udsættes for de hårdeste vilkår, og som skal gå og se på, at købekraften forsvinder og udgifterne til husleje, lys, vand og varme, til fødevarer stiger, samtidig med at indtægten ikke bliver reguleret.

Der er heller ingen tvivl om, at årtiers nedskæringer på pension og overførselsindkomster med baggrund i den mindreregulering, der er gennem satspuljen eller den tidligere satspulje, selvfølgelig heller ikke hjælper i den her krise og da især ikke, at den mindreregulering af folkepension, førtidspension, dagpenge og kontanthjælp er fortsat med skattereformen fra 2012, som yderligere mindreregulerer i årene fra 2016 frem til 2023, hvilket jo betyder, at niveauet for det, der blev udbetalt, i forvejen var lavt, og derfor bliver folk så meget desto mere pressede.

Derfor synes jeg også, det er et rigtig godt forslag, som borgerforslaget her anviser med baggrund i det forslag, der ligger fra Faglige Seniorer, nemlig at man fremrykker den regulering, der sker, så den sker umiddelbart. For nu er det blevet anført nogle gange her i debatten: Jamen hvad nu, hvis vi ikke rammer det præcist? Jeg tror sådan set, den største bekymring, når vi, som vi oplever nu, har stået i en inflationskrise, ligger i, at udgifterne stiger så voldsomt, samtidig med at indtægterne ikke bliver reguleret. Det er da den største skævhed, man kan forestille sig. Så det, at man laver en umiddelbar regulering i forhold til lønudviklingen, vil jo netop sikre, at indtægterne i hvert fald i højere grad vil kunne følge med et stigende udgiftsniveau. Og at der så efterfølgende skal ske en form for regulering, vil trods alt være væsentlig mindre indgribende end det, man oplever nu med inflationskrisen.

Derfor synes jeg, det her er et glimrende forslag. Jeg synes sådan set, det rammer fint, i forhold til at det handler om, at man umiddelbart regulerer overførselsindkomsterne i forhold til lønudgifterne. Jeg tror sådan set, den eneste anke, jeg vil have i forhold til det, er, at det her forslag kun retter sig mod pensionister eller dem, der modtager pensioner. Jeg synes jo sådan set, det skulle gælde for alle overførselsindkomsterne, altså herunder også kontanthjælp. Men det skal jo ikke ændre på, at forslaget her i sig selv er godt, og så ville vi, hvis det så forhåbentlig blev vedtaget, kunne udvide ordningen. Men Enhedslisten bakker i hvert fald op om forslaget her.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgere. Det næste parti, der skulle på, er Radikale Venstre, men de ser ikke ud til at være til stede i salen. Så går vi videre i rækkefølgen, og den næste er fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Nick Zimmermann.

Tak til forslagsstillerne for at stille det her rigtig gode borgerforslag. I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at det skal være pensionisterne, der skal tabe købekraft i tider med høj inflation, hvor både priserne og lønningerne stiger. Det er ikke et problem, når løndannelsen udvikler sig stabilt, men i særlige tider med høj inflation, som vi har set det sidste stykke tid, samtidig med en stigende lønudvikling kan der altså skabes et efterslæb for pensionisterne. Og det er simpelt hen ikke rimeligt, at pensionister skal frygte for, om de nu har råd til både at betale husleje, varmeregning og samtidig også have til at få mad på bordet; det er ikke en værdig måde at behandle vores pensionister på. Vi er dybt afhængige af, at reguleringen følger udviklingen, for de skal bruge de ekstra penge, når priserne stiger, for de kan jo nemlig ikke bare gå ud og tage et job. Det er altså også derfor, at Dansk Folkeparti særlig har kæmpet for pensionisterne i forhandlinger om inflationshjælp.

Så vi er sådan set helt enige i hensigten med lovforslaget, nemlig at undgå, at pensionisterne oplever et efterslæb og et tab af købekraft i tider med høj inflation, samt at skabe et mere overskueligt og forståeligt pensionssystem. Vi mener sådan set også, selv om det ikke er en direkte del af det her forslag, at pensionisterne bør kompenseres for det store efterslæb, der er skabt som en konsekvens af den mindreregulering, som en lang række partier stod bag med skatteaftalen for 2012.

I Dansk Folkeparti vil vi altså meget gerne støtte op om det her gode forslag med at få løst problemerne med den nuværende regulering af bl.a. folkepensionen. Så tak til forslagsstillerne for et godt forslag. Tak.

Tak. Der er et enkelt spørgsmål, i hvert fald indtil videre, og det er fra hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Nu kalder hr. Nick Zimmermann jo selv den nuværende økonomiske situation for særlig, altså ikke noget, man ser hver dag, sagt på godt arbejdersprog – nu ved jeg, at hr. Nick Zimmermann er tidligere lagerarbejder. Mener Dansk Folkeparti virkelig, at vi skal lave permanent lovgivning ud fra en midlertidig løsning, som vi jo allerede har imødekommet ved at give særlig hjælp til specielt udsatte grupper og gå væk fra en ordning, der i rigtig mange år har været profitabel og givende for pensionister, for at indføre en anden ordning, som utvivlsomt vil risikere at gemme en regning til starten af det nye år, hvis det viser sig, at vi har reguleret forkert?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Den virkelige udfordring er jo sådan set, at Socialdemokraterne og regeringen overhovedet ikke har forstået, hvor stor en krise der egentlig er ude i Danmark lige nu. Der er rigtig mange mennesker, der har svært ved at betale deres regninger – priserne stiger både på fødevarer, energi og alt muligt andet. Det samme har pensionisterne; der sidder rigtig mange, der har svært ved at betale deres regninger. Så måske skulle man i virkeligheden til at vågne en lille smule op i regeringen og hos Socialdemokraterne og få en forståelse for de rigtig mange mennesker, der virkelig kæmper i de her tider.

Så er det spørgeren for sin anden runde. Værsgo.

Tak. Det er da rart at blive beskyldt for, at vores parti taler for lidt om krisepolitik. Det er ikke så tit, det sker lige for tiden. Jeg bliver bare nødt til at stille spørgsmålet igen. Altså, hr. Nick Zimmermann anerkender jo fuldstændig, at det her er en ekstraordinær situation. Det, regeringen har gjort, er det eneste økonomisk ansvarlige og efter min overbevisning i øvrigt også det langsigtede mest ansvarlige, nemlig at hjælpe midlertidigt i en ekstraordinær situation i stedet for at lave om på en velfungerende ordning, fordi inflationen i et par år er lidt for høj. Mener hr. Nick Zimmermann virkelig, at det er en god idé at lave om på noget, der fungerer, i forhold til at det kan skabe større utryghed, fordi vi midlertidigt har en meget høj inflation?

Så er det ordføreren.

Den hjælp, som hr. Thomas Skriver Jensen snakker om, tror jeg ikke at der er ret mange der kan mærke, ud over dem, som har lavet den aftale. Det, der jo i virkeligheden er udfordringen, er, at der sidder rigtig mange mennesker, som har rigtig store udfordringer med deres økonomi, og det er, som om der ikke er en forståelse for det fra regeringens og Socialdemokratiets side. Man er simpelt hen nødt til at vågne en lille smule op. Der sidder rigtig mange mennesker rundtomkring i landet, der har svært ved at betale deres regninger. Der har lige været en tid med enormt høje energiregninger. Eksempelvis har jeg hørt om gasregninger, der er gået fra 3 kr. pr. m³ til 30 kr. pr. m³. Der er fødevarepriser, der er steget. Hvor har hjælpen været henne fra regeringens side? Hvor har hjælpen været henne fra Socialdemokratiets side? Det tror jeg at der er rigtig mange danskere der undrer sig over.

Vi går videre i rækken af spørgere. Der er en mere, og det er fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Jeg vil bare spørge hr. Nick Zimmermann, om ikke det er pudsigt, at Socialdemokraterne pludselig siger, at der jo er givet hjælp. Ja, der er givet inflationshjælp, så vi lige her de sidste par dage, til folk, der har en meget, meget høj indkomst. Altså, det er det, vi hele tiden ser fra Socialdemokraternes side, og så stemmer Socialdemokraterne imod det her forslag. Det er da en absurd forestilling. Man giver faktisk rigtig meget til de rige, man giver til indvandrerfamilier og sådan noget, men pensionisterne blæser man højt og flot på. Jeg må jo nok sige, at hvis jeg havde været socialdemokrat, havde jeg bare siddet nede på min plads og bøjet hovedet. Er hr. Nick Zimmermann måske enig med mig i det?

Så er det ordføreren.

Ja, selvfølgelig er jeg det. Jeg synes også, det er dybt pinligt at se Socialdemokratiet i den her sag. Altså dem, som står allerførst for, er indvandrerfamilier, og det er folk med millionindkomster, og dem, der ikke kan få så meget som en krone i hjælp, er så pensionisterne – danske borgere, der trods alt bor her i landet, og som har rigtig svært ved at få enderne til at mødes. Hvor er hjælpen til dem? Så jeg er fuldstændig enig med fru Pia Kjærsgaard.

Jeg tror ikke, at der ønskes endnu en kort bemærkning. Det er i hvert fald ikke markeret. Vi siger tak til ordføreren for Dansk Folkeparti, og den næste ordfører er hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. I Alternativet anerkender vi også, at der er rigtig, rigtig mange mennesker, der i øjeblikket sidder rigtig, rigtig hårdt i det og har gjort det længe nu. Derfor støtter vi selvfølgelig det her forslag om at fremrykke pensionsreguleringen, sådan at indtægterne i højere grad udligner udgifterne. Man får lidt flere penge mellem hænderne. Jeg tror også, at det sagtens kan være et system, der kan komme til at fungere rigtig godt i fremtiden.

Når man går ind for et forslag som det her, læser man det selvfølgelig ekstra nysgerrigt igennem, og noget af det, som vi har diskuteret hos os, er: Hvad hvis ydelsen har været lidt for høj eller lidt for lav? Skal vi så til at efterregulere det? Skal vi til at åbne 1,3 millioner menneskers pensions- og skattepapirer og prøve at efterregulere? Men det synes jeg egentlig at SF's ordfører svarede godt på, for det kan man jo egentlig godt gøre fremadrettet. Hvis der er en forskel på den positive eller negative side på 0,1, 0,2 eller 0,3 pct., kan man jo regulere det i skønnet. Det skal selvfølgelig lige tales ordentligt igennem og regnes ordentligt igennem, men jeg synes, det er en god vej at gå at prøve at undersøge det for at få den lille ting på plads, så vi ikke skal til at bruge rigtig mange penge på administration.

Så med disse ord støtter vi forslaget, formand.

Der er ikke nogen spørgsmål til Alternativets ordfører i denne omgang. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige, og han kommer i rask trav. Det gør man jo i Nordjylland.

Tak for det. I Nye Borgerlige har vi en ret klar holdning til det her. Vi synes, at det er et fantastisk godt forslag, og det gør vi, ud fra at vi virkelig anerkender den præmis, der ligger bag det, nemlig at der er nogle pensionister, der er blevet ramt rigtig, rigtig hårdt af det her. Jeg synes, at det lidt er sådan en skyden fra hoften, om man regulerer på den ene eller på den anden måde. Jeg synes faktisk, at forslaget lægger ret klart op til, at skulle man få 0,2 pct. for meget det ene år, bliver det reguleret det næste år. Men det vil blive reguleret hurtigere end nu, hvor man skal vente et år eller måske halvandet år på at få nogle penge på et tidspunkt, hvor det gør rigtig, rigtig ondt.

Ja, vi er i en krise, men inflation er jo ikke noget, der først er opstået nu, og det kan komme igen. Virkeligheden er nok også, at vi skal læse lidt længere ned i teksten og se, hvad bekymringen og frygten udspringer af. Det er den her satsregulering, der er sket siden 2012, og som gradvis har udhulet pensionisternes rådighedsbeløb. Jeg ved godt, at der ikke er nogen, der vil tale om det. Det ville mit tidligere parti gerne og gør det gerne stadig. Vi skal holde op med at udhule pensionisternes levevilkår og med bare kategorisk at afvise at hjælpe dem, når de har brug for hjælp.

Derfor støtter Nye Borgerlige naturligvis op om det her forslag. Vi synes faktisk, det er et godt forslag. Vi er kede af, at den frustration, der er, er det, der skal til, men sådan må det være, når man har en socialdemokratisk ordfører, der vælger at stille sig på talerstolen og sige, at man ikke vil hjælpe pensionisterne.

Der kom et spørgsmål, og det er fra fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Jeg synes egentlig, at man, når man alligevel sidder her om aftenen, lige så godt kan bruge tiden til at give den lidt gas. Jeg er glad for, at Nye Borgerlige støtter det, det er jeg helt sikkert, for jeg synes, det er en god idé. Nu nævnte hr. Kim Edberg Andersen sit tidligere parti, og det må så være os, der menes, og der er også andre fra hans tidligere parti, der nu er i et andet parti, og som nu stemmer imod, og jeg fatter ikke, at Danmarksdemokraterne gør det. Det ærgrer jeg mig over. Der synes jeg stadig væk, man skal stå fast på sine principper, så det var jeg lidt overrasket over. Men vi er da i hvert fald glade for, at der er nogle på den side i Folketinget, som kan stå sammen om dels udlændingepolitikken, dels ældrepolitikken. Det vil jeg bare godt erklære mig tilfreds med.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Tak for det. Jeg havde jo også håbet på, at der var flere, der ville have bakket op, selvfølgelig havde jeg det, for jeg synes faktisk, det er et rimeligt forslag set ud fra en folkepensionists synspunkt og med den udhuling af folkepensionen, der er sket igennem rigtig mange år.

Tak. Ønskes der endnu et spørgsmål? Det gør der ikke. Så siger vi tak til ordføreren for Nye Borgerlige.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.