Tak for det, formand. Og ja, det er rigtigt, at vi nu behandler beslutningsforslag B 4 om opfølgning på visse af EU-reformgruppens anbefalinger og ændring af Færøudvalgets og Grønlandsudvalgets retsgrundlag.
Hvis man starter med EU-reformgruppen, kan man nævne, at vi i Europaudvalget og i Folketinget i juni 2020 besluttede at nedsætte en ekspertgruppe, der skulle kigge på, hvordan vi arbejdede med EU-sagerne, nu hvor det faktisk i disse måneder er 50 år siden, vi blev medlem af samarbejdet i Europa; og der er næppe nogen tvivl om, at vi har et velfungerende Europaudvalg. Vi har også haft et Europaudvalg, som har dannet skole for nogle andre parlamenter rundtomkring i Europa, men vi har også kunnet se, at vi har gjort det på den samme måde i 50 år, og at der måske var behov for at justere nogle ting. Særligt har vi i Europaudvalget og i den ekspertgruppe, der så har siddet og kigget på det, konstateret, at vi nogle gange – og for ofte – var i en situation, hvor vi kom lidt for sent ind i diskussionerne, lidt for sent ind i sagerne og udviklingen i Bruxelles, og hvor diskussionerne i virkeligheden havde flyttet sig.
Så man kan sige, at den overordnede retning i den rapport, som EU-reformgruppen – og tak for deres store arbejde – kom med til Europaudvalget og Folketinget har været, at vi skal tidligere ind, at vi skal sikre, at diskussionerne omkring EU-sagerne bliver forankret i fagudvalgene, og at vi skal sikre, at vi som parlament har en større indflydelse, og at vi er mere med i den dialog, som selvfølgelig skal klæde ministrene på til at varetage Danmarks interesser bedst muligt i EU-samarbejdet. Og jeg er glad for, at vi på baggrund af det her arbejde nedsatte et underudvalg, hvor vi i enighed blandt partierne fandt frem til en løsning på, hvordan vi kan justere det på en måde, så vi ikke får flere møder for de flere møders skyld, men at vi faktisk får mere fokuserede møder de steder, hvor der er noget indflydelse at hente, og det har vi brugt en del tid på. Vi har holdt rigtig mange møder, og vi har diskuteret rigtig meget med den daværende og nu fungerende regering om, hvordan man kunne indrette det, og det, vi skal vedtage i dag, er jo, kan man sige, Folketingets hjemmearbejde, altså det, som vi i Folketinget selv kan beslutte.
Men der er også en del af det samarbejde, som skal tilpasses, som vi må afvente at en eventuelt ny regering skal diskutere med Europaudvalget; og derved vil en del af de ting, vi beslutter i dag, være koblet op på den betænkning, som skal laves i et samarbejde mellem Europaudvalget og den nye regering om, hvordan man helt præcis gør det. For det er sådan, vi har tradition for i det danske Folketing og i Europaudvalget faktisk at regulere vores forretninger, om man så må sige. Vi laver en beretning, og så er det det, der er samarbejdsaftalen med en given regering, uanset hvad for en farve den måtte have.
Men det, som er punkterne her, er, at vi i Folketinget, i Europaudvalget, i fagudvalgene i samarbejde med Udenrigsministeriet skal udvælge de vigtigste sager, der står foran os det kommende år, og simpelt hen spørge: Hvad er det for nogle sager, vi synes har så stor en rækkevidde, at vi skal bruge ekstra meget krudt på det? Når vi så har udvalgt dem, er regeringen til gengæld forpligtet på i en tidligere fase, end det sker i dag, at komme til fagudvalgene i Folketinget og sige: Det er det her, der er på spil, vi ved ikke helt, hvor det lander, vi har de og de muligheder, vi ser de og de udfordringer, og hvad siger partierne til det? Så vil man have en diskussion, som giver den første indikation på, hvor partierne står. Og det er jo ikke et mandat, for det mandat bliver givet senere i Europaudvalget; men det er dog en pejling på, hvad det er for et forslag til mandat, regeringen skal komme tilbage med senere, hvis de vil være sikre på at have en bred opbakning.
Så den aftale om, hvordan det præcis kommer til at foregå, skal aftales mellem regeringen og Europaudvalget, men i dag skal vi jo ligesom slå fast, at når Europaudvalget spørger fagudvalgene, hvad de synes er vigtigt, så skal fagudvalgene selvfølgelig komme med en kvalificeret tilbagemelding og svare på de spørgsmål. Så skal de i øvrigt indgå i det arbejde, der er, og så lægger vi jo også op til, at vi skal have en tidligere mandatgivning i Europaudvalget, så vi så tidligt som muligt bliver præsenteret for, hvad det er, regeringen regner med at gå ned og sige, og hvad det er for et forhandlingsmandat, man ønsker.
Jeg tror, der er mulighed for, at vi kan påvirke det i en positiv retning, og jeg tror også, vi kan få bedre EU-beslutninger, så på den baggrund støtter Socialdemokratiet også op om det her beslutningsforslag. Vi har i øvrigt støttet op om det arbejde, der er foregået på tværs, og jeg er sikker på, at med hensyn til de ting, som vi laver her – det er vores del af hjemmearbejdet – vil en ny regering i samarbejde med Europaudvalget kunne få det sidste på plads.
Endelig er der den sidste del lille del, som ikke er uvæsentlig, men den er lille, og som handler om Færøudvalget og Grønlandsudvalget, og det er jo bare, at vi sidestiller de to udvalg i Folketinget med de øvrige stående udvalg, sådan at de ikke nedsættes ved en selvstændig folketingsbeslutning, men at de som en del af Folketingets Forretningsorden bliver nedsat sammen med de andre stående udvalg.
Vi støtter beslutningsforslaget.