Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W www.sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 26-05-2023
Enhed: Demokrati
Sagsbeh.: BAAG
Sagsnr.: 2023-826
Dok. nr.: 600920
Folketingets Indenrigsudvalg har den 22. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 6 til
B 39 (Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af krav for opstilling til henholds-
vis Folketinget og Europa-Parlamentet) til indenrigs- og sundhedsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6:
”Vil
ministeren oplyse den effektive spærregrænse ved de to seneste valg til Europa-
Parlamentet?”
Svar:
Der sondres normalt mellem formelle og naturlige spærregrænser, hvor de første er
defineret i valglovgivningen, mens de andre følger naturligt af de anvendte valg- og
mandatfordelingssystemer. Som bekendt gælder der ingen formelle spærregrænser
ved Europa-Parlamentsvalg. Jeg forstår det stillede spørgsmål sådan, at det sigter til
den naturlige spærregrænse.
Det er herefter nødvendigt at sondre mellem to naturlige spærregrænser.
Den ene naturlige spærregrænse, som også er den strengeste, definerer den andel af
stemmerne, som et valgforbund eller et parti skal overgå for at være sikker på at få
mindst ét mandat. Normalt udtrykkes spærregrænser ikke som et bestemt antal
stemmer, men som en procentdel af de afgivne gyldige stemmer (hvis antal naturlig-
vis først kendes, når stemmerne er talt op). Hvis antallet af mandater betegnes m, be-
regnes denne spærregrænse som 1/(m + 1).
Den anden og lavere naturlige spærregrænse definerer den absolutte undergrænse
for, hvornår et parti eller et valgforbund eventuelt kan få et mandat. Om det er mu-
ligt, afhænger især af antallet af partier og deres respektive andele af stemmerne.
Hvis antallet af mandater betegnes m, og antallet af partier eller valgforbund beteg-
nes n, beregnes denne spærregrænse som 1/(m + n
–
1).
Mellem de to spærregrænser er der altså et interval, hvor partier eller valgforbund
eventuelt vil kunne opnå et mandat. Intervallet bliver mindre, jo færre mandater der
skal fordeles.
Ved Europa-Parlamentsvalg kan partier indgå valgforbund, hvilket betyder, at der er
to runder af fordeling af mandater. Mandaterne fordeles i begge runder ved brug af
den d’Hondtske fordelingsmetode.
Først fordeles mandaterne mellem valgforbundene og evt. partier, der ikke indgår i
valgforbund. Herefter fordeles eventuelle opnåede mandater inden for valgforbun-
dene.