Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
B 38
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2349
Doknr.
707961
Dato
11-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 11. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 1
til B 38, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren indhente oplysninger om, hvor mange advarsler for besiddelse
af ulovlige stoffer der er givet siden indførslen af muligheden i lov om
euforiserende stoffer i 2007 – opgjort pr. år og fordelt på politikredse?”
Svar:
Social, Bolig- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag
fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra
Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Det følger af § 3, stk. 1, 3. pkt., i lov om euforiserende stoffer,
at advarsel i almindelighed ikke kan meddeles, medmindre sociale
forhold taler for at meddele en advarsel, og besiddelsen af stoffet
er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og
vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 526 af 6. juni 2007 om
ændring af lov om euforiserende stoffer (Højere bøder i
narkosager) og trådte i kraft den 1. juli 2007. Det fremgår af
forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2006-07,
tillæg A, side 7200, at der fortsat også vil kunne meddeles
advarsel i særlige tilfælde, hvor det på baggrund af en konkret
vurdering er mest formålstjenligt at anvende denne sanktion,
såfremt hensynet til en effektiv strafforfølgning tilsiger dette, eller
hvis anvendelse af bødestraf medfører et administrativt besvær,
der ikke står i rimeligt forhold til sagens beskaffenhed.
Det fremgår på denne baggrund af Rigsadvokatmeddelelsens
afsnit om narkotika, at der skal meddeles advarsel, hvor en person
sigtes for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug,
når sociale hensyn taler for anvendelse af
advarsel, og besiddelsen af stoffet er udslag af en stærk
afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af
euforiserende stoffer. Det gælder både tilfælde, hvor den
pågældende ikke tidligere er straffet for overtrædelse af lov om
euforiserende stoffer, og i andengangs- og senere tilfælde.
1