B 32 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil lave tilsvarende lovgivning, som den i Frankrig, hvorefter man kan lukke en række yderligtgående moskéer

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 32
Offentligt

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22

BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 128

Offentligt

Folketinget

Indenrigs- og Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. maj 2022

Sikkerhedskontor I

Ida Elise Tommerup

2022-0032/46-0011

2308249

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 128 (Alm. del) fra Folketingets In-

denrigs- og Boligudvalg

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 128 (Alm. del), som Fol-

ketingets Indenrigs- og Boligudvalg har stillet til justitsministeren den 27.

januar 2022. Spørgsmålene er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) Pe-

ter Skaarup (DF).

Mattias Tesfaye

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

B 32 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil lave tilsvarende lovgivning, som den i Frankrig, hvorefter man kan lukke en række yderligtgående moskéer

Spørgsmål nr. 128 (Alm. del) fra Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg

”Vil ministeren redegøre for, om danske myndigheder har

samme muligheder i dansk lovgivning for lukning af moskéer,

som de franske myndigheder har i fransk lovgivning? I bekræf-

tende fald bedes relevant lovgivning oplyst, i benægtende fald

bedes ministeren oplyse, om regeringen vil tilvejebringe en så-

dan mulighed i dansk lovgivning?”

Svar

Som det fremgår af Justitsministeriets samtidige endelige besvarelse af

spørgsmål nr. 127 (Alm. del) fra Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg,

har det franske indenrigsministerium oplyst, at den franske stats repræsen-

tant i departementet eller politipræfekten i Paris kan lukke et sted for religi-

øse handlinger med henblik på at forebygge terrorhandlinger, hvis udtalel-

ser, idéer, teorier eller aktiviteter fremkalder vold, had, forskelsbehandling

eller terrorhandlinger eller forherliger sådanne handlinger. Varigheden af

lukningen skal stå i rimeligt forhold til de omstændigheder, der ligger til

grund for lukningen, og lukningen må ikke overstige seks måneder.

Der findes ikke i dansk ret en lignende ordning. Justitsministeriet kan dog

oplyse følgende om muligheden for at opløse en eventuel forening bag et

religiøst tilholdssted:

Det følger af grundlovens § 78, stk. 1, at borgerne har ret til uden forudgå-

ende tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Videre følger

det af § 78, stk. 2, at foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål

ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes

tænkende, bliver at opløse ved dom. Efter grundlovens § 78, stk. 3, kan in-

gen forening opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening

foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens

opløsning.

I sager om opløsning af foreninger efter grundlovens § 78 er det anklage-

myndigheden, der skal løfte bevisbyrden.

En forening vil derfor kun kunne forbydes, hvis anklagemyndigheden ud

over enhver rimelig tvivl kan bevise, at der for det første er tale om en for-

ening omfattet af grundlovens § 78, og for det andet, at foreningen i givet

fald har et ulovligt øjemed og/eller virker ved eller søger at nå deres mål ved

Side 2/4

B 32 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil lave tilsvarende lovgivning, som den i Frankrig, hvorefter man kan lukke en række yderligtgående moskéer

vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tæn-

kende.

Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at Højesteret ved dom af 1. sep-

tember 2021 om opløsning af foreningen ”Loyal to Familia” (LTF) udtalte,

at enkeltstående strafbare handlinger begået af foreningen normalt ikke kan

begrunde, at foreningens øjemed anses for ulovligt, ligesom strafbare for-

hold begået af foreningens medlemmer ikke i sig selv kan indebære, at for-

eningen har et ulovligt øjemed. Hvis de strafbare forhold må anses for be-

gået som almindeligt led i foreningens virksomhed, vil foreningens øjemed

imidlertid kunne være ulovligt, selv om foreningen tillige måtte have et lov-

ligt øjemed.

Om en forening kan opløses ved dom, beror på en samlet og konkret vurde-

ring af foreningens formål, virksomhed og midler. Som led i at sikre, at

Rigsadvokaten løbende har de nødvendige oplysninger til at vurdere, om der

er strafbare forhold, der kan begrunde en opløsning af en forening ved dom,

anmodede Justitsministeriet i februar 2019 Rigsadvokaten om at etablere en

indberetningsordning vedrørende overtrædelser af straffelovens § 136, stk.

3, om udtrykkelig billigelse af en række handlinger som led i religiøs oplæ-

ring. Rigsadvokaten iværksatte den 11. februar 2019 en sådan indberet-

ningsordning, hvorefter Rigsadvokaten løbende skal modtage indberetnin-

ger i form af domme, hvor en person er dømt for overtrædelse af straffelo-

vens § 136, stk. 3.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at ud over den beskyttelse af

foreningsfriheden, der følger af grundlovens § 78, er det almindeligt antaget

i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen i grundlovens § 67, hvorefter

borgerne har ret til at forene sig i religiøse samfund, også sætter visse græn-

ser for, i hvilket omfang religiøse foreninger kan forbydes eller opløses.

Regeringen ser – ikke mindst i lyset af Højesterets dom af 1. september 2021

om opløsning af LTF – positivt på at indlede yderligere sager om opløsning

af en forening, hvis myndighederne vurderer, at der er grundlag herfor. Der

skal derfor heller ikke herske nogen tvivl om, at regeringen mener, at hvis

det kan bevises, at bestemte foreninger har til formål at fremme strafbare

ytringer eller handlinger, så bør de søges opløst ved dom efter grundlovens

§ 78. Jeg kan derfor også garantere, at regeringen inden for rammerne af

grundlovens § 78 ikke tøver med at tage skridt til at bekæmpe foreninger

med et ulovligt øjemed.

Side 3/4

B 32 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil lave tilsvarende lovgivning, som den i Frankrig, hvorefter man kan lukke en række yderligtgående moskéer

Mere generelt vil jeg gerne understrege, at der ikke skal herske nogen

som helst tvivl om, at det for regeringen er en kerneprioritet at bekæmpe

radikalisering og ekstremisme.

Det fremgår af den seneste Vurdering af terrortruslen mod Danmark fra

marts 2022, at terrortruslen mod Danmark fortsat er alvorlig, og at militante

islamister stadig udgør den væsentligste terrortrussel mod Danmark. Det ta-

ger regeringen selvsagt alvorligt.

Regeringen gennemførte i sommeren 2020 en række markante strafskærpel-

ser for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser, ligesom det blev

muligt ved dom at idømme terrordømte og andre radikaliserede et opholds-

og kontaktforbud. Derudover nedsatte den daværende justitsminister i de-

cember 2020 en særlig indsatsgruppe, som arbejder intensivt på løbende at

styrke indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede.

Regeringen har også foretaget en række tiltag med henblik på at forebygge,

at borgere ender i radikaliserede miljøer. Nationalt Center for Forebyggelse

af Ekstremisme (NCFE) under Styrelsen for International Rekruttering og

Integration har i et samarbejde med Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelses-

center og PET’s Forebyggelsescenter udviklet en fælles samarbejdsmodel

for landets 12 infohuse. Formålet med infohusene er at sikre, at borgere, der

er i risiko for at begå kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv, bliver

identificeret i rette tid med henblik på at iværksætte relevante indsatser hos

de respektive myndigheder.

Sidste år vedtog regeringen desuden med et bredt flertal i Folketinget lov

om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske per-

soner. Loven gør det strafbart at modtage donationer fra personer, organisa-

tioner, foreninger mv. samt udenlandske statslige myndigheder og statsligt

styrede organisationer og virksomheder, som modarbejder eller undermine-

rer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og som

er optaget på en offentlig forbudsliste. Den første person blev optaget på

listen i marts 2022, og det er forventningen, at flere personer vil blive opta-

get løbende.

Side 4/4