Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 30:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur og Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet.

Af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen, fg.).

(Fremsættelse 09.02.2023).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Simon Kollerup. Hr. Simon Kollerup var vist ikke helt klar. Det er med at være vågen. Det kan lige pludselig gå stærkt.

Det beklager jeg. Jeg var så kæk at sige ude bagved, at nu skulle ministeren skynde sig, for det var ham, der var på først, men jeg starter så bare stille og roligt her.

Med det beslutningsforslag, vi skal behandle her i dag, bliver det foreslået, at Danmark skal deltage i henholdsvis Det Europæiske Forsvarsagentur og det, der hedder Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet, også kendt under navnet PESCO. Det hele er jo en udløber af, at vi havde folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet tilbage den 1. juni sidste år, hvor vi med historiske tal, 66,9 pct. af danskerne, stemte for en afskaffelse af vores forsvarsforbehold og dermed også stemte for muligheden for at indgå i et mere forpligtende samarbejde på det forsvarspolitiske område. Helt konkret gav det os mulighed for, at vi kan deltage både i forsvarsagenturet og i PESCO-samarbejdet, og mere konkret bliver det foreslået med beslutningsforslaget her, at vi fra Folketingets side i dag giver samtykke til, at regeringen i vores land kan meddele, at Danmark ønsker at deltage i netop de to samarbejder på forsvarsområdet.

Der er ikke nogen tvivl om, at vi i Socialdemokratiet er rigtig glade for, at et så overvældende flertal af danskerne valgte at følge både vores, men jo også rigtig mange andre partiers gode opfordring om at afskaffe forsvarsforbeholdet, for verden er forandret. Den sikkerhedspolitiske situation er forandret, og derfor skal vi tage et større ansvar for Danmarks sikkerhed. Vi er ganske enkelt, som det også blev sagt, et for lille land til at stå alene. Det er de stærke alliancer, der gør Danmark trygt, og det bedste modsvar til krig og splittelse er at styrke sammenholdet. Vi skal styrke Europas forsvar imod Putin, og derfor skal Europas demokratier selvfølgelig også stå sammen i fællesskab og styrke vores forsvarssamarbejde.

På den baggrund håber vi selvfølgelig, at der også her i salen i dag vil være et bredt flertal af Folketingets partier, der vil give regeringen mandat til, at Danmark kan deltage i Forsvarsagenturet og PESCO. Vi stemmer i hvert fald for i Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er jo et mellemstatsligt og på den måde også frivilligt samarbejde, som Danmark kan tiltræde gennem PESCO. Vores bekymring i Dansk Folkeparti er, at det fører mere med sig, nemlig at man også kommer til at sende tropper til f.eks. Afrika. Hvad er ordførerens holdning til det? Kan ordføreren be- eller afkræfte, om dette samarbejde fører til, at vi sender tropper til Afrika?

Ordføreren.

Jeg føler mig helt hensat til maj måned sidste år, for det lyder næsten som et ekko af kampagnen om forsvarsforbeholdet, hvor jeg også tror, at det her argument blev fremført. Som jeg husker argumentationen, er det, at vi afskaffer forsvarsforbeholdet, en mulighed for, at vi kan indgå i de her samarbejder, vi i dag giver regeringen mandat til på Danmarks vegne. Og så må man jo fra gang til gang forholde sig til de konkrete missioner, og hvordan de i givet fald skal se ud. Så jeg tror ikke, at det, som Dansk Folkeparti antyder her, er en slutning, man bare lige kan lave.

Men jeg synes, det naturlige er, at vi, når godt og vel to tredjedele af danskerne siger ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet og ja til at åbne mulighederne for Danmarks mellemstatslige samarbejde i Forsvarsagenturet og PESCO, så selvfølgelig skal følge det ja. Og det gør vi med beslutningsforslaget i dag.

Hr. Alex Ahrendtsen for endnu en kort bemærkning.

Skal jeg forstå det sådan, at regeringen og Socialdemokraterne vil sende tropper til Afrika, hvis det skulle blive aktuelt i forlængelse af PESCO-samarbejdet?

Ordføreren.

Det forholder jeg mig slet ikke til, for det mener jeg ikke er en aktuel diskussion. Det, vi forholder os til i dag, er de rammer, som vi kan indtræde i, og som både styrker Europas sikkerhed, fordi vi er flere, der deltager, men som jo også er med til at styrke Danmarks sikkerhed, fordi vi dermed er med til at præge retningen for den fælles europæiske forsvarspolitik og de mellemstatslige koordineringer af forsvarspolitikkerne. Det er det, jeg synes er det vigtige, og det er det, der er til behandling i dag, og det er vi helt klart for.

Den næste korte bemærkning er til fru Anne Valentina Berthelsen fra SF. Værsgo.

Tak for det. Ja, det var lidt som at høre et ekko fra valgkampen om forsvarsforbeholdsafstemningen her. Det synes jeg var lidt hyggeligt, så jeg tænkte, jeg lige ville følge op med et spørgsmål: Kan ordføreren bekræfte, at uanset om vi er med i det europæiske forsvarssamarbejde eller ej, er det en mulighed at sende tropper til Afrika – som vi jo f.eks. gjorde, da vi sendte nogle af sted til Mali, som vi også efterfølgende trak hjem igen – og at det, at vi deltager i det her samarbejde, dermed ikke som sådan udgør en selvstændig fare for, at vi deltager med militæroperationer i Afrika?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg synes, det var et lidt interessant ordvalg, at det ligefrem var »hyggeligt« at være hensat til kampagnen om forsvarsforbeholdet. Men ja, selvfølgelig kan jeg bekræfte det, for det blev jo gengivet i spørgsmålet, at det netop er noget, man har set eksempler på tidligere. Min pointe var egentlig blot det her med, at det fra mission til mission er noget, man forholder sig til.

Ønskes der en anden kort bemærkning? Ja. Værsgo.

Tak for det. Det er jeg fuldstændig enig med ordføreren i. Kan ordføreren måske lokkes til at sætte nogle overvejelser i gang i salen om, hvordan den sikkerhedspolitiske situation i Afrika egentlig udspiller sig? Nu er det jo ikke, fordi vi skal afspore debatten fuldstændig, men kunne der være behov for i fremtiden at deltage militært i Afrika? Det kunne f.eks. være, fordi der jo er meget store uroligheder og problemer med ustabilitet, som alt andet lige kan sprede sig til vores dele af verden og påvirke vores økonomier, f.eks. vores handel.

Ordføreren.

Det tror jeg at jeg vil undlade at begive mig alt for langt ind i. Jeg vil bare nøjes med at konstatere, at vi lever i en tid, der er forandret – mens vi er her, og mens vi er nogle af dem, der er med til at have ansvaret for retningen af vores forsvarspolitik, vores sikkerhedspolitik og i det hele taget vores evne til at forsvare os selv og de allierede, som vi deler værdier med. Det er på spil og noget, som vi skal forholde os til.

Jeg tror netop, det vil afspore debatten at gå dybt ind i overvejelser om, hvordan situationen på det afrikanske kontinent er. Lige nu kan vi deltage i et styrket samarbejde, og det synes jeg vi skal.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Mads Fuglede fra Venstre.

Tak for ordet. Da et stort flertal stemte ja til at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold den 1. juni 2022, tog danskerne ansvar for Danmarks og Europas sikkerhed og fred. Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet var noget, Venstre længe havde kæmpet for, og krigen i Ukraine, som snart nærmer sig årsdagen, tydeliggør fortsat behovet for fælles europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik. Den europæiske forsvarsmission står selvfølgelig ikke alene – NATO er stadig væk vores vigtigste forsvarsalliance, men man kan aldrig få for lidt forsvar.

Med afskaffelsen af forbeholdet er det nu muligt, at Danmark for alvor indtræder i Det Europæiske Fællesskabs forsvarssamarbejde, også på den facon, at vi er med til at udvikle og bestemme de missioner, som skal løftes i europæisk sammenhæng. Det er selvfølgelig en mulighed, vi skal udnytte. Danmark er i særdeleshed en globalt orienteret nation, der er eksponeret for ufred i verden. Derfor skal vi tage det vigtige skridt mod mere ansvar og indflydelse i Europa med deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur og i det strukturerede samarbejde med forkortelsen PESCO.

Med dansk deltagelse i Forsvarsagenturet vil Danmark fremover være med til at præge udviklingen af nye forsvarsprojekter. Ligeledes får Danmark adgang til Forsvarsagenturets forsvarsteknologiske samarbejder, hvilket vil være til gavn for danske virksomheder og danske forskningsinstitutioner. Med deltagelse i PESCO vil Danmark blive en del af et permanent struktureret forsvarssamarbejde, der udgør rammen for koordinationen af EU-landenes forsvarspolitik. Samtidig vil Danmark i PESCO have mulighed for at indgå i det projektbaserede samarbejde, der har til formål at styrke EU's forsvarssamarbejde på konkrete områder.

Når man køber en bil, spørger man ikke, om det skal være en med bremser eller sikkerhedsseler – man vil gerne have en, der både har bremser og sikkerhedsseler. Sådan er det også med EU-forsvarsforbeholdet og med NATO-samarbejdet – vi skal have mere af det hele. Så dansk deltagelse i Forsvarsagenturet og PESCO-samarbejdet gavner os, og det ser vi meget frem til i Venstre. Så med de ord kan vi bakke op om dette beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Så er der en kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Er ordføreren enig i, at dette beslutningsforslag er forudsætningen for, at man på et senere tidspunkt kan sende danske tropper uden for Europa, f.eks. til Afrika?

Ordføreren.

Jamen altså, hvis Folketinget beslutter det, kan man altid sende danske tropper ud på missioner, også i EU-regi. Det har man kunnet før, og det kan man også nu. Nu er vi så med til at designe de missioner, som man eventuelt kan beslutte at deltage i. Men det her forslag sender hverken flere eller færre på mission i Afrika.

Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Er Venstre garant for, at Folketinget vil sende tropper til Afrika, hvis der er flertal for det? Er det noget, man går ind for?

Ordføreren.

Nogle af de mest succesfulde operationer, danske soldater har været på, har været søværnets operationer i Adenbugten og andre steder, og sådan nogle operationer vil vi i Venstre nok altid synes er meget fornuftige. Danmark er en af verdens største skibsførende nationer, når det handler om transport af gods, så det ville være meget underligt, hvis vi ikke deltog i at gøre søvejene mere fredelige, så det har jeg svært ved at forestille mig at Venstre ikke vil bakke op om i fremtiden.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre til den næste i ordførerrækken, som er hr. Peter Have fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. I dag skal vi behandle beslutningsforslag nr. B 30, der handler om, at Danmark skal kunne deltage i det europæiske samarbejde. I forlængelse af at EU-forsvarsforbeholdet jo som bekendt blev ophævet sidste år, er det min og Moderaternes holdning, at det kun er naturligt, at Danmark fuldt indgår i Det Europæiske Forsvarsagentur og i PESCO. Danmark skal være med til at sætte den strategiske retning for EU's sikkerhed og forsvarspolitik, og det skal vi gøre ved at varetage Danmarks sikkerhedsinteresser bedst muligt, og det gøres meget bedre ved at sidde med ved bordet. Vi skal også være med til at præge nye forsvarsprojekter på EU-plan. Ved at sidde med i Forsvarsagenturet kan vi herigennem bl.a. sørge for gode vilkår for danske virksomheder, og derudover vil det give adgang til den forsvarsteknologiske udvikling, og det kan også give os gode vilkår og gavne de danske universiteter.

Alt i alt vil det styrke danske virksomheders forsknings- og udviklingsaktiviteter, ligesom forsvaret vil kunne få adgang til ny teknologi og forsvarsmateriel. Moderaterne kan tilslutte sig beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. PESCO-samarbejdet er jo frivilligt og til gavn for virksomhederne, men vil Moderaterne være garant for, at vi sender tropper af sted til Afrika, og ville man i så fald stemme for det, hvis det kom til afstemning i salen?

Ordføreren.

Hvad der skal ske der, må vi tage stilling til fra mission til mission. Det kan jeg hverken bekræfte eller afkræfte om vi vil.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Synes ordføreren, at det er en god idé, at Danmark i EU-regi kan deltage i militære operationer uden for EU som f.eks. i Afrika?

Ordføreren.

Hvis det eksempelvis som før nævnt gavner dansk skibsfart, kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste i ordførerrækken, som er fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Det her lovforslag har ladet vente på sig, og det er et lovforslag, som jeg er utrolig glad for at vi får lov til at behandle i dag. Da vi i sin tid – i foråret – skulle diskutere, om vi ville være med i det europæiske forsvarssamarbejde og vi gik til folkeafstemning om det her samarbejde, syntes jeg og SF i hvert fald, at det var tydeligt for enhver, at det fælleseuropæiske samarbejde om sikkerhed og forsvarspolitik skulle styrkes, og at Danmark skulle være en del af det. Der står vi jo så i dag. Det synes jeg er utrolig glædeligt, og med det her forslag åbner der sig en række muligheder for Danmark og dansk deltagelse på nogle områder, som vi kunne have rigtig stor gavn af.

I EU er der projekter, som man i det danske forsvar kommer til at lade sig inspirere af og drage virkelig nyttig og værdifuld viden på baggrund af, f.eks. projekter om militær mobilitet og projekter om cybersikkerhed. Og i øvrigt ligger der muligheder for fælles indkøb af materiel, som lige nu, kan man vist roligt sige, godt kunne bruge en koordinerende indsats, qua at markedet er utrolig presset og vi stadig har et behov for at styrke vores forsvar både herhjemme og i de andre lande i vores europæiske fællesskab.

Derfor støtter vi jo også det her forslag. Jeg skulle også hilse fra Radikale Venstre og sige, at de ligeledes støtter forslaget. Tusind tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Lise Bech fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, formand. Med det her forslag anmoder regeringen om Folketingets samtykke til, at Danmark deltager i Det Europæiske Forsvarsagentur og Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet, PESCO. Begge dele er centrale dele af EU's forsvarssamarbejde. Deltagelse i Forsvarsagenturet giver ifølge regeringen Danmark mulighed for at præge udviklingen af nye forsvarsprojekter. Derudover vil dansk deltagelse i PESCO-projekter præge udviklingen af det forsvarspolitiske samarbejde i EU.

Det er vigtigt at understrege, at det for begge samarbejder gælder, at deltagelse er frivilligt for EU-medlemsstater. Danmark er således ikke forpligtet til at deltage, ligesom Danmark til enhver tid vil kunne udtræde af det ene eller begge samarbejder. Isoleret set er der fornuftige elementer i forslaget, da det vil give medindflydelse på EU's forsvarspolitik, ligesom det giver danske virksomheder adgang til at byde ind på forsvarsopgaver. Men Danmarksdemokraterne mener grundlæggende ikke, at der skal ske yderligere integration af Danmark i EU på forsvarsområdet – og det sker med det her forslag.

Ja, Danmark afskaffede EU-forsvarsforbeholdet i juni 2022, og vi er derfor som land indtrådt fuldt ud i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar fra den 1. juni 2022. Men forsvaret af Danmark skal efter Danmarksdemokraternes opfattelse ske i regi af NATO og ikke i regi af EU. Hvis Danmark begynder at melde sig ind i nogle organisationer under EU, der arbejder med forsvarsforhold, er det en glidebane i retning af mere EU. Forslaget her vil styrke og udvide samarbejdet med EU på forsvarsområdet, hvilket Danmarksdemokraterne ikke støtter. Uden en afskaffelse af forsvarsforbeholdet havde det her beslutningsforslag slet ikke været muligt. Men trods det, at der er nogle gode takter i det, ender vi desværre med ikke at kunne støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Den 1. juni sidste år gik Liberal Alliance til valg på at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, hvilket jo også endte med at blive resultatet af afstemningen. Med det her forslag, som hedder beslutningsforslag nr. B 30, fra regeringen anmodes der om Folketingets samtykke til, at Danmark kan deltage i Det Europæiske Forsvarsagentur og Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet. Det støtter Liberal Alliance så selvfølgelig selvsagt. Det gør vi, både fordi det er centrale dele af EU's forsvarssamarbejde og det vil give Danmark en vis grad af mulighed for i en meget usikker tid at påvirke retningen af EU's sikkerheds- og forsvarspolitik, men særlig støtter Liberal Alliance forslaget, fordi de to samarbejdsområder giver Danmark mulighed for at deltage i udviklingen af nye forskningsprojekter og sikre os adgang til den nyeste teknologi og det nyeste materiel til gavn for dansk forsvars udvikling mod et mere moderne og højteknologisk og dermed også fremtidssikret forsvar, hvor også soldaternes sikkerhed og tryghed faktisk kommer i højsædet. Fuld integration i EU-samarbejdet giver ligeledes bedre vilkår for danske virksomheder og for de danske universiteter i forhold til initiativer inden for udviklingen af nye teknologier i forsvarsindustrien.

I Liberal Alliance mener vi, at det danske forsvar i samarbejde med netop universiteterne og industrien skal være blandt de førende i EU på militær teknologi og forskning og udvikling af samme. Danmark skal i EU-regi indgå i samarbejdsrelationer om den nyeste teknologiske udvikling. Forslaget er således beskrevet helt i tråd med Liberal Alliances politik på området, og Liberal Alliance bakker derfor op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Jarlov fra Konservative. Værsgo.

Vi bakker også op om forslaget. Det var jo derfor, vi fik afskaffet forsvarsforbeholdet, altså for at være med i det samarbejde, som vi så beslutter at gå med i med beslutningsforslaget. Så det skulle jo være mærkeligt, når man netop havde anbefalet at komme ud af forsvarsforbeholdet, hvis man så ikke også tog konsekvensen af det og gik med i de fordele, som vi nu kan opnå. Og vi håber, at Danmark vil spille en god og aktiv rolle, og ser frem til det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste i ordførerrækken, og det er fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Fra Enhedslistens side kan vi ikke støtte forslaget om en dansk deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur og Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet, PESCO. Vi mener simpelt hen ikke, at en dansk deltagelse inden for de her samarbejdsrammer øger Danmarks forsvar eller den globale sikkerhed.

Det er for så vidt rigtigt nok, som der står i forslagsteksten, at Forsvarsagenturet handler om at skabe et konkurrencedygtigt europæisk marked for forsvarsmateriel, dvs. salg af våben og våbenteknologi. Altså, med andre ord handler det om at øge lønsomheden for militærindustrielle interesser. Der bliver heller ikke lagt skjul på, at det er skatteyderfinansieret industripolitik til at støtte våbenindustrien, og det synes vi ikke at Danmark skal bidrage til. Vi betaler i øvrigt allerede i dag til EU's forsvarsfond – en fond, der inden for den senere tid har øget sit budget betragteligt med 60 mia. kr.

Hvad angår PESCO, er det et samarbejde, der primært omhandler projektudvikling på ad hoc-basis. De to projekter, som regeringen ønsker at tilkoble Danmark, er områder, hvor Danmark allerede er dækket via andre samarbejdsrammer. Det gælder cybersikkerhed, hvor Danmark allerede indgår i cybersamarbejdet, bl.a. i NATO, i det nordiske forsvarssamarbejde, i OSCE og i EU, og vi deltager allerede i nogle af de scenariebaserede øvelser imod hybridtrusler, der finder sted.

Så er der militær mobilitet, som det hedder, hvor Danmark også allerede er dækket og forpligtet af samarbejdet i både EU og NATO og også i det forsvarssamarbejde, som hedder Joint Expeditionary Force. Så derfor ser vi ikke, at der er nogen bydende forsvarsmæssig nødvendighed i at indgå i de her betalingsforpligtende frivillige ordninger. Det bidrager ikke til vores eget territorialforsvar eller til Europas nærforsvar. Til gengæld bidrager det ret betragteligt til militærindustriens profitabilitet, og det har vi ikke nogen interesse i fra dansk side. Det bidrager ganske enkelt til at øge militariseringen i EU, og det er ikke noget, vi ønsker at man skal gå videre med.

Ud over at det er betalingsforpligtende for Danmark at indgå i de her samarbejder, som regeringen nu vil tilslutte Danmark, så hedder det sig jo også i et notat fra Forsvarsministeriet til Folketinget tilbage i 2017, at de vigtigste adgangskrav for PESCO er, at man skal kunne stille kampenheder eller støtteelementer til rådighed for EU, som faktisk bidrager til EU's militære operationer. Derudover bliver man som en del af PESCO-gruppen også forpligtet til at øge sine forsvarsbudgetter.

Så på den måde er det i virkeligheden set med Enhedslistens øjne positivt, at Danmark ikke er en del af PESCO. For vi ønsker ikke, at man skal være forpligtet til at stille kampenheder til rådighed for EU's militære missioner eller øge forsvarsudgifterne ud over det, som i forvejen bliver diskuteret ganske voldsomt her i landet i disse dage og måneder. Og derfor kan vi fra Enhedslistens side ikke bakke op om en dansk tilslutning. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Anne Valentina Berthelsen fra SF.

Tak for ordet. Tak til ordføreren for talen. Jeg har et simpelt spørgsmål: Er ordføreren enig i, at Ukraine lige nu har behov for våben, hvis de skal vinde krigen mod Rusland?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er Enhedslisten enig i, og det er jo også grunden til, at vi også fra Enhedslistens side som alle andre partier i Folketinget bakker op om de donationer, vi giver fra Danmark.

Spørgeren.

Det tænkte jeg nok. Så vil jeg stille et opfølgende spørgsmål. Hvor mener ordføreren, at det er bedst, at de våben kommer fra? Fra amerikanske våbenvirksomheder, fra kinesiske eller måske fra europæiske?

Ordføreren.

Jeg synes, det er ærgerligt, at alle forsvarspolitiske diskussioner i Danmark skal foregå inden for rammen af Ukrainespørgsmålet. Det her er blevet diskuteret i Danmark og i EU i årevis. Det er ikke en udvikling, Enhedslisten nogen sinde har været enig i. Vi synes grundlæggende ikke, at EU skal militarisere samarbejdet, og slet ikke yderligere, så uagtet at der pågår en krig, at Ukraine har en begrundet og legitim ret til selvforsvar, og at vi skal donere også militære bidrag til den selvforsvarskamp, så synes vi ikke, at Danmark skal indgå i PESCO-samarbejdet.

Der er en kort bemærkning til hr. Mads Fuglede, Venstre.

Jeg skal høre, om man fra Enhedslistens side har gjort sig nogle tanker om, hvilke af de missioner man har været på fra dansk side i EU-regi, Enhedslisten ikke mener Danmark skulle have været medbidragyder til.

Ordføreren.

Det vil jeg gerne bruge mere tid på at diskutere med ordføreren fra Venstre på et andet tidspunkt. Lige nu diskuterer vi jo, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig PESCO-samarbejdet og Det Europæiske Forsvarsagentur, og det mener vi ikke vi skal, for vi synes ikke – og det er nok ikke nogen overraskelse, eftersom vi anbefalede et nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet sidste år – at EU-samarbejdet skal militariseres, og at det her forsvarssamarbejde er noget, der skal udvikles yderligere.

Spørgeren.

Men PESCO styrker jo netop muligheden for at designe de missioner, så derfor troede jeg, at Enhedslisten havde gjort sig nogle tanker om, om der var nogle af de missioner, Danmark har været på med sine EU-partnere, som man var så stærk modstander af, at man heller ikke ville ind i PESCO, hvor man selv kunne designe missionerne meget bedre.

Ordføreren.

Det er lidt et flashback til forsvarsforbeholdsafstemningsdebatterne sidste år, også med spørgsmålet fra spørgeren nu her. Pointen er, at det, som vi lige nu diskuterer som noget, der skulle være EU's forsvarssamarbejde, jo ikke handler om forsvar af det europæiske territorium. Det handler om eksterne operationer i tredjelande, og det synes vi ikke at EU skal begive sig ind i.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Trine Pertou Mach. Den næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Isoleret set er det jo på mange måder til gavn for dansk og europæisk våbenindustri, isoleret set har det også et uskyldigt skær, og isoleret set kan man egentlig godt forstå, at man forsøger at øge samarbejdet på det militære område i EU. Men man skal også se det i et bredere perspektiv. Dette beslutningsforslag om PESCO og Forsvarsagenturet lægger jo grunden for noget mere, og vi frygter i Dansk Folkeparti, at det på sigt kommer til at udkonkurrere NATO; at man på sigt i EU får opbygget en forsvarsdimension, der udkonkurrerer NATO; at man på sigt også skaber fundamentet for operationer uden for EU, herunder Afrika, for ellers ville man jo ikke søge at få dette samarbejde etableret. Og det er også baggrunden for, at man i sin tid anbefalede danskerne at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Og det er derfor, at vi er bekymrede.

I Dansk Folkeparti er vi jo stærke tilhængere af forsvaret, vi er stærke tilhængere af NATO, vi er stærke tilhængere af en militærindustriel kapacitet i Europa, som kan levere våben til vores forsvar, og som i disse tider også skal levere våben til Ukraine, så Ukraine kan forsvare sig mod den brutale, barske russiske bjørn. Der er ingen tvivl om, hvor vi hører til. Men vi hører altså også til NATO-fløjen, og selv om beslutningsforslaget isoleret set ikke handler om en udsendelsesstyrke til Afrika, så er det alligevel forudsætningen for, at man senere vil kunne gøre det, og det er derfor, at vi i forbindelse med udvalgsarbejdet vil få stillet nogle spørgsmål til ministeren, så vi kan få afklaret grænserne for dette beslutningsforslags rækkevidde. Tak for det.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Alex Ahrendtsen. Så er det den fungerende forsvarsminister.

Tak for bemærkningerne og indlæggene fra de forskellige partier, og også tak for en – ser det ud til – relativt bred opbakning til det beslutningsforslag, som vi diskuterer nu. Som flere har været inde på, blev 2022 jo året, hvor den sikkerhedspolitiske situation i Europa tog en meget voldsom drejning, som ingen havde forudset. Ruslands invasion af Ukraine har vist, at vi ikke længere kan tage vores sikkerhed for givet. Mere end nogen sinde før er der jo brug for nu, at Europa og EU står sammen om vores fælles sikkerhed, og her skal Danmark selvfølgelig også bidrage.

I lyset af det ændrede trusselsbillede blev det danske EU-forsvarsforbehold sat til folkeafstemning – det er der også en lang række ordførere der har været inde på – og resultatet blev jo så også som bekendt et historisk ja til fuldt ud at indtræde i det europæiske samarbejde. Danmark indtrådte derfor i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar den 1. juli 2020. Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet har Danmark nu mulighed for at deltage i flere aspekter af det europæiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Det gælder bl.a. Det Europæiske Forsvarsagentur og det permanente strukturerede samarbejde på forsvarsområdet – det, der også benævnes PESCO. Regeringen har derfor også fremsat beslutningsforslaget om deltagelse i de to samarbejder, og man skylder jo også at sige, at det sådan set også er en fremsættelse af et beslutningsforslag, som den tidligere regering havde fremsat, men som ikke nåede at blive behandlet.

Både Forsvarsagenturet og PESCO er centrale dele af EU's sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde, og dansk deltagelse vil give os muligheden for at sætte strategisk retning for EU's sikkerheds- og forsvarspolitik og sikre, at samarbejdet i endnu højere grad flugter med de danske sikkerhedsinteresser. Som en del af PESCO vil Danmark have mulighed for at deltage i fælles projekter om udvikling af kapabiliteter med særlig dansk interesse. Derudover vil dansk deltagelse i PESCO-projekter kunne styrke danske virksomheders forsknings- og udviklingsaktiviteter, ligesom forsvaret vil kunne få adgang til ny teknologi og forsvarsmateriel.

Deltagerlandene i PESCO har fælles forventninger til udviklingen i EU's forsvarssamarbejde. PESCO-samarbejdet indebærer derfor 20 forpligtelser, som medlemsstaterne påtager sig at gennemføre på sigt, og det er der jo også allerede én ordfører der har nævnt. Medlemsstaterne udarbejder årligt nationale implementeringsplaner, der skildrer arbejdet hen mod gennemførelsen af forpligtelserne. Planerne danner grundlag for en årlig rapport fra PESCO-sekretariatet, og som en del af deltagelsesprocessen vil en dansk national implementeringsplan blive udarbejdet forud for vedtagelsen af rådsafgørelsen om dansk deltagelse. Folketinget vil blive orienteret om den nationale implementeringsplan.

Danmark vil kunne deltage i PESCO-projektet om militær mobilitet, der går ud på at gøre militær transport over grænser i EU lettere. Projektet har deltagelse af tredjelande som USA, Canada og Norge, ligesom der koordineres tæt med NATO. Projektet er et eksempel på et område, hvor der er tæt transatlantisk samarbejde. Som en del af samarbejdet i forsvarsagenturet vil Danmark bl.a. have mulighed for at præge udviklingen af nye forsvarsprojekter. Det betyder, at Danmark kan være med til at sikre bedre muligheder for danske virksomheder og forskningsinstitutioner i de mange materiel- og teknologisamarbejder under agenturet.

Med beslutningsforslaget anmodes derfor om Folketingets samtykke til deltagelse i Forsvarsagenturet og PESCO, og jeg glæder mig også til det videre arbejde i forhold til beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Anne Valentina Berthelsen, SF.

Tak til ministeren for talen. Jeg er jo langt hen ad vejen enig i indholdet, og jeg kunne godt tænke mig at dvæle lidt ved det sidste, ministeren talte om, altså muligheden for at indgå i de her materiel- og teknologisamarbejder, fordi jeg faktisk synes, det er utrolig afgørende, at vi lige netop nu får mulighed for det og også udnytter dem til fulde.

Det er jo sådan, at vi donerer en hel masse til Ukraine – ikke kun fra Danmarks side, men bredt mellem de europæiske lande – og som jeg ser det, er der efterhånden behov for at sparke gang i produktionen på fælles europæisk jord, hvad angår produktion af materiel og ammunition, og få en koordineret indsats omkring det her.

Er ministeren enig i, at vi er ved at være der, hvor det er svært at hive noget ned fra hylderne ret meget længere herhjemme, og at vi i stedet skal i gang med at udnytte de fælleseuropæiske muligheder for en koordineret og meget stærkere produktion?

Ministeren.

Jamen jeg er enig i mange af de synspunkter, som ordføreren giver udtryk for. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at f.eks. ammunition er en særlig udfordrende problemstilling, som vi ser det nu i forhold til Ukraine. Det handler jo både om bestemte typer ammunition, men det handler ikke mindst om, hvor hurtigt det kan fabrikeres. Og derudover er det jo også rigtigt, at mange lande har givet meget flotte donationer. Fra dansk side har vi jo givet donationer bare på det militære område for op imod 5 mia. kr. Og det påvirker selvfølgelig også, hvad vi har, om man så må sige, på hylderne i det danske forsvar.

Derfor tror jeg jo heller ikke, det her er enten-eller. Det er både-og. Altså, vi er jo stærk tilhængere af at have et godt NATO-samarbejde. Men det, vi kan gøre for at udvikle det europæiske samarbejde – også i forhold til et samarbejde, der kan styrke forsvar og teknologiudvikling – tror jeg kun vil være til Europas fordel.

Spørgeren.

Tak for det. Det er jeg enig med ministeren i. Jeg ved ikke, om ministeren har viden om, om der er noget konkret på bedding, hvad angår at få styrket f.eks. en produktion af ammunition, som vi kan hoppe direkte ind i, når først det her er endeligt vedtaget, og som vil gavne ikke kun Europas muligheder for at koordinere styrkelsen af vores forsvar, men som også vil gavne Ukraine i sidste ende. Sker der noget lige nu, som ministeren kan sætte lidt ord på, som kommer til at blive særlig gavnligt, og som vi kan komme ind i som følge af det her?

Ministeren.

Altså, jeg tror, man må være ærlig og sige, at det jo ikke er det, at vi tilslutter os PESCO eller Forsvarsagenturet, der en til en kommer til at løse de aktuelle problemer. Så sent som i sidste uge var jeg til NATO-forsvarsministermøde i Bruxelles, og en af de store diskussioner, vi havde der, handlede om vigtigheden af at fremskaffe mere ammunition. Det er både noget, man diskuterer i NATO, men jo også noget, man diskuterer i EU-kredsen af bl.a. forsvarsministre og udenrigsministre.

Så ja, alle de her ting hænger sammen, og det, der vel står tilbage – også i det spørgsmål, som fru Anne Valentina Berthelsen stiller – er jo, hvordan man kan sikre, at vi også fra europæisk side i højere grad bliver mere aktive i at udvikle nogle af vores egne bidrag til ikke alene teknologiudvikling, men for den sags skyld også våben.

Tak til den fungerende forsvarsminister.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.