B 27 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om de to Assad-embedsmænd, som er blevet idømt fængsel på livstid ved tyske domstole for krigsforbrydelser i Syrien, ville være blevet retsforfulgt i Danmark, hvis de var flygtet til Danmark

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 27
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. marts 2023

Strafferetskontoret

Julie Heidi Sørensen

2023-0038-0053

2752329

Besvarelse af spørgsmål nr. 4 (B 27) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning om selvstændig kriminalisering af internationale forbrydel-

ser i dansk ret, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren

den 28. februar 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen

Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

B 27 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om de to Assad-embedsmænd, som er blevet idømt fængsel på livstid ved tyske domstole for krigsforbrydelser i Syrien, ville være blevet retsforfulgt i Danmark, hvis de var flygtet til Danmark

Spørgsmål nr. 4 (B 27) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, om de to Assad embedsmænd,

som netop er blevet idømt fængsel på livstid ved tyske domstole

for krigsforbrydelser i Syrien, ville være blevet retsforfulgt i

Danmark, såfremt de havde valgt at flygte til Danmark fremfor

til Tyskland? Der henvises til dommen vedr. Anwar Raslan, af-

sagt af domstolen i Koblenz, januar 2022, og som omtales i ar-

tiklen “German court finds

Syrian colonel guilty of crimes aga-

inst humanity”, BBC News, den 13. januar 2022, og dommen

vedr. Moafak D, afsagt af domstolen i Berlin, februar 2023, og

som omtales i artiklen “German court convicts man over deadly

2014 attack in Syria”, AP News, den

23. februar 2023.”

Svar:

Ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol blev

Rom-statutten

–

der er det juridiske fundament for domstolen

–

inkorporeret

i dansk ret. Det fremgår af forarbejderne til loven, at forbrydelser mod men-

neskeheden og krigsforbrydelser må anses for at være omfattet af den mili-

tære straffelovs bestemmelser om misbrug af kendetegn samt straffelovens

almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold, voldtægt, frihedsberøvelse

og hærværk.

Efter straffelovens § 8, nr. 5, er der dansk straffemyndighed for handlinger,

som foretages uden for den danske stat, uden hensyn til hvor gerningsper-

sonen hører hjemme, når handlingen er omfattet af en international bestem-

melse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straffemyndighed.

Der er således universel jurisdiktion, hvis Danmark er forpligtet til at have

straffemyndighed efter bl.a. en traktat eller konvention, f.eks. Genèvekon-

ventionens regler om krigsførelse.

Det følger endvidere af straffelovens § 8 a, at under dansk straffemyndighed

hører handlinger, som foretages uden for den danske stat, når handlinger af

den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffe-

domstol, hvis handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet for

sigtelsen bl.a. befinder sig her i landet.

Bestemmelserne om dansk straffemyndighed muliggør således sammen-

holdt med de materielle strafbestemmelser i straffeloven, at personer, der

har begået bl.a. krigsforbrydelser, kan holdes strafferetligt ansvarlige i Dan-

mark.

Side 2/3

Jeg finder det af principielle årsager rigtigst ikke at udtale mig om, hvorvidt

de konkrete personer, der er nævnt i spørgsmålet, ville være blevet retsfor-

fulgt i Danmark for de handlinger, som de ifølge oplysningerne i artiklerne

nævnt i spørgsmålet er blevet dømt i Tyskland for at have begået.

Side 3/3