Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 27 Bilag 6
Offentligt
2703256_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 27
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Beretning afgivet af Retsudvalget den 27. april 2023
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om selvstændig kriminalisering af
internationale forbrydelser i dansk ret, herunder tortur, krigsforbrydelser og
forbrydelser mod menneskeheden
[af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Anne Valentina Berthelsen (SF)]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk
Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Aliance, Det
Konservative Folkeparti og Alternativet
Et
flertal
i udvalget (S, V, M, SF, DD, LA, KF og ALT)
bemærker, at vi er i en særlig tid, hvor der igen er krig
på europæisk grund, og hvor utænkelige og utilgivelige for-
brydelser finder sted i Ukraine.
Flertallet mener, at selvstændige straffebestemmelser om
tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskehe-
den vil sende et klart og vigtigt signal til omverdenen og
ikke mindst ofrene.
På den baggrund er flertallet enige om, at der bør ind-
føres straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer
tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskehe-
den.
De bedste rammer for dette arbejde vil kunne sikres, ved
at der nedsættes et udvalg, som skal udarbejde et forslag til,
hvordan bestemmelserne kan indføres, og i den forbindelse
lave et lovudkast. Udvalgsarbejdet vil samtidig være en god
ramme for at sikre inddragelse af de organisationer, som har
rejst spørgsmålet om en selvstændig kriminalisering, så der
kan drages nytte af deres viden.
Flertallet har derfor noteret sig, at justitsministeren vil
nedsætte et udvalg, som så vidt muligt skal færdiggøre ar-
bejdet inden udgangen af 2023, med henblik på at et udkast
til lovforslag vil kunne fremsættes i 2024.
Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ved beret-
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke
adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretnin-
gen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. februar 2023 og
var til 1. behandling den 21. marts 2023. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsud-
valget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
P.u.v.
Steffen Larsen
formand
AX028689