Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 27 Bilag 2
Offentligt
2679891_0001.png
Amnesty Internationals og DIGNITYs foretræde for
Folketingets Retsudvalg d. 23. marts 2023
Kriminalisering af tortur i straffeloven og den militære straffelov
I sidste uge opfordrede FNs Special Rapporteur for Tortur, Dr. Alice Edwards, det
mindretal af lande, herunder Danmark, som endnu ikke har kriminaliseret tortur, til at
lukke det hul i national lovgivning. Hendes kritik af den danske løsning om at henvise til
kriminalisering af tortur via straffelovsbestemmelser om
”hverdagsforbrydelser”,
herunder vold, henviste bl.a. til, at disse bestemmelser aldrig vil fange hele
gerningsindholdet i en torturhandling.
1
Samme opfordring er tidligere fremført af FNs Torturkomite og en række NGOer,
herunder Amnesty International og DIGNITY. Vi mener, at det er på høje tid at ændre
den nuværende retstilstand, som indebærer, at hvis en torturbøddel kommer til
Danmark, fx som asylansøger, så kan anklagemyndigheden ikke rejse tiltale om tortur,
og de danske domstole vil aldrig kunne dømme for tortur. Selve torturhandlingen vil
således ikke komme frem i den endelige dom som et formelt strafbart forhold.
2
I
Danmark har der aldrig været nogle personer, der er blevet sigtet eller dømt for tortur.
Det er efter vores mening en meget kritisabel retstilstand, der sætter Danmark bagud i
kampen mod tortur, og som resulterer i, at anklagemyndigheden og domstolene ikke
har de rette redskaber til at retsforfølge torturbødler og sikre oprejsning til overleverne.
Nedenfor fremføres kort fem hovedargumenter for en særskilt kriminalisering af tortur:
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Danmarks folkeretlige forpligtelser;
Psykisk tortur falder ikke under de materielle straffebestemmelser;
Umuligt at opfylde andre retlige forpligtelser;
Torturoverleveres rettigheder og krav på oprejsning; og
Stærk signalværdi i at kriminalisere tortur.
1: Danmarks folkeretlige forpligtelser i medfør
af
FN’s Torturkonvention
FN-Torturkonventionen, som Danmark ratificerede i 1987, definerer tortur i artikel 1:
enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller mental,
bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en
tilståelse fra denne eller en trediemand, at straffe ham for en handling, som han
selv eller en trediemand har begået eller mistænkes for at have begået, eller at
1
DIGNITY
Dansk Institut Mod Tortur
Bryggervangen 55
2100 København Ø
Tel. +45 33 76 06 00
Fax +45 33 76 05 10
[email protected]
www.dignityinstitute.dk
CVR nr. 69735118
P-nr. 1002304764
EAN 5790000278114
LOK nr. 5790001376147
Danske Bank Nr.
4183-4310821209
Report A/HRC/52/30 af 22. februar 2023 § 39: Investigating and prosecuting cases of torture under
ordinary offences
–
such as assault or abuse of authority
–
may serve to avoid total impunity, however
this strategy fails to reflect the cruelty inflicted by torture, the gravity of the offence and the
responsibility of public officials, and does not deliver adequate penalties. Further, these common
crimes almost always lack one or more elements of the article 1 definition of torture, and otherwise
perceptively downplay, or either purposefully or inadvertently obscure or hide the reality of torture,
and in doing so impunity is fostered.
2
Selve strafudmålningen kan dog tage højde for, at handlingen blev anset for at være begået ved
tortur, jf. § 157 a straffeloven (se nedenfor).
 B 27 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 22/3-2023 fra Amnesty International og DIGNITY om materiale til foretræde d. 23/3-2023
2679891_0002.png
skræmme eller lægge tvang på ham eller en trediemand, eller af nogen grund
baseret på nogen form for forskelsbehandling, når en sådan smerte eller lidelse
påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der
virker i embeds medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse.
3
Der er således tale om tortur, når fire betingelser er opfyldt:
1) Påføring af stærk fysisk eller psykisk smerte.
2) Handlingen skal være begået af eller på opfordring af en myndighedsperson
eller anden person, der virker i embeds medfør, eller med en sådan persons
samtykke eller indvilligelse.
3) Handlingen skal have et bestemt formål, f.eks. at fremtvinge oplysninger og
tilståelser eller at undertrykke, sprede angst og frygt, og
4) Torturhandlingen er udført bevidst (med forsæt).
Som et minimum skal alle handlinger omfattet af artikel 1 være kriminaliseret.
FNs Torturkonvention artikel 4(1)
fastslår, at lande skal sikre, at enhver torturhandling
er strafbar i overensstemmelse med national straffelovgivning. FNs Torturkomite og
juridiske eksperter har fortolket den bestemmelse således, at der er krav om særskilt
kriminalisering i national straffelov, og at anvendelse af eksisterende bestemmelser er
utilstrækkeligt.
4
Bestemmelsen kræver således, at
a) Det fulde omfang af gerningsindholdet i FNs definition af tortur skal kriminaliseres.
b) Alle torturhandlinger, herunder tortur som primært har psykiske konsekvenser, skal
være kriminaliseret særskilt.
Vi mener, at en eller flere af de fire elementer i FNs definition af tortur ikke vil være
dækket af de materielle bestemmelser i straffeloven og den militære straffelov. F.eks.
fremgår det særlige stigma og de særlige formål, som er knyttet til tortur, og som er
blevet understreget som væsentlige af fx Den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstol
5
, ikke af de materielle straffebestemmelser. Det indgår fx ikke som
et moment i grov vold, jf. § 245 og 246 straffeloven, at handling havde et specifikt
formål og kunne være udtryk for et helt regimes undertrykkelse af sin befolkning.
Gerningsindholdet i en torturhandling, som indebærer grov vold, er mere end
gerningsindholdet i straffelovens og den militære straffelovs bestemmelser.
FNs Torturkonvention artikel 4(2)
fastslår, at hvert medlemsland skal gøre tortur
strafbar med passende straf under hensyn til forbrydelsens alvorlige natur. Der kræves
således en straframme, der tager hensyn til torturforbrydelsens alvorlige natur. FNs
Torturkomite har fastslået, at straffen skal være alvorlig nok til at have ”a deterrent
effect”, og derfor
skal være en straf på niveau med de mest alvorlige forbrydelser i
national straffelov. En straf mellem 6 og20 år vil svare til komitéens fortolkning af
bestemmelsen.
I 2008 kom der en strafskærpelsesbestemmelse i § 157 a i straffeloven. Denne
indebærer, at det ved fastsættelse af straffen skal indgå som en skærpende
3
FN's Konvention mod Tortur og anden Grusom,
Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller
Straf (vedtaget 10 December 1984, ikrafttrådt 26 June 1987) 1465 UNTS 85.
4
Nowak, s 182.
5
EMD Selmouni v. France (1999).
2
 B 27 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 22/3-2023 fra Amnesty International og DIGNITY om materiale til foretræde d. 23/3-2023
2679891_0003.png
omstændighed, at overtrædelsen anses for at være begået ved tortur. Bestemmelsen
hjemler således i sager om tortur en ret til at fastsætte en skærpet straf inden for den
strafferamme, der gælder for den af de almindelige forbrydelser, der straffes for. Som
eksempel kan nævnes en sag om torturmetoden søvnberøvelse - uden sammenhæng
med legemsangreb eller en anden forbrydelse. Handlingen vil sandsynligvis falde under
en af bestemmelserne i straffelovens kapitel 16. Ved anvendelse af § 157 a vil straffen
pga. straframmerne i kapitel 16 være under 6 år og således lavere end påkrævet i FNs
Torturkonvention. Vi mener således, at i visse straffesager om tortur vil straffen idømt
i medfør af dansk ret være lavere end påkrævet i FNs Torturkonvention artikel 4(2).
Vores konklusion er, at Danmark ikke lever op til kravene i FNs Torturkonvention artikel
4(1) og 4(2). Torturforbrydelsens særegne karakter, som en af de alvorligste
menneskerettighedskrænkelser og med en klar definition (se ovenfor),
6
betyder efter
vores opfattelse, at mange sager om tortur ikke ville kunne straffes fuldt ud i
straffeloven.
7
Dette gælder i tilfælde af fysisk tortur, men desto mere ved psykisk tortur
(se nedenfor).
2: Psykisk Tortur
Psykisk tortur
8
omfatter smerte, der ikke umiddelbart er forvoldt ved et indgreb i den
legemlige tilstand. Som eksempel kan nævnes langvarig isolation
9
, sensorisk
deprivation
10
, søvnberøvelse,
11
anbringelse i mørke, skinhenrettelse, og fremsættelse
af trusler, herunder i forhold til den afhørtes eller frihedsberøvedes nære pårørende
eller kammerater. Der er mange eksempler på psykiske torturformer, der ikke vil
indebære et indgreb i den fysiske integritet omfattet af straffeloven. F.eks. under en
ellers lovlig frihedsberøvelse anvendes søvnberøvelse ved brug af f.eks. larm, lys eller
hyppige celleransagninger
12
.
I medfør af straffeloven skal bestemmelserne i kapitel 16 anvendes i sådanne sager,
men dermed straffes ikke det element, der indebærer påføring af stærk psykisk smerte.
Torturformer, som primært har psykiske konsekvenser, er således efter vores mening
ikke i fuldt omfang kriminaliseret efter den danske straffelov. Den psykiske tortur vil så
at sige forsvinde i beskrivelsen af gerningsindholdet, når de nuværende materielle
bestemmelser i straffeloven anvendes.
6
Dorit R. Iversen & Therese M. Rytter i Lars Plum & Andreas Laursen (red.),
Enhver Stats pligt...
International strafferet og dansk ret
(Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2007), s. 373.
7
Se UN Human Rights Council,
Good practices in national criminalization, investigation, prosecution
and sentencing for offences of torture,
Report of the Special Rapporteur on torture and other cruel,
inhuman or degrading treatment or punishment, 22. Februar 2023, A/HRC/52/30, para 39.
8
9
Pau Perez-Sales: Psychological torture - Definition, Evaluation and Measurement (2016).
Defineret som isolation i 22 timer eller mere om dagen uden meningsfuld menneskelig kontakt i
mere end 15 fortløbende dage, jf. UN Standard Minimum Rules for the Treatment of Prisoners, r. 44.
10
Begrænsning af brug af høre-, syns-, lugte-, røre- og smagsans eller begrænsning af den auditive,
visuelle, olfaktiske, taktile eller gustatoriske stimuli, jf. DIGNITY Fact Sheet Collection HEALTH #19
Sensory Deprivation (November 2022).
11
Søvnberøvelse kan enten bestå i total søvnberøvelse, hvor søvn berøves i en hel dag eller længere
eller delvis søvnberøvelse, hvor søvn reduceres på regelmæssig basis, jf. Pau Pérez-Sales, Elna
Søndergaard and others, ‘Protocol on medico-legal documentation of sleep deprivation’,
Torture
Journal.
2019;29(2):28–55.
12
Pau Pérez-Sales,
Elna Søndergaard and others, ‘Protocol on medico-legal
documentation of sleep
deprivation’,
Torture Journal.
2019;29(2):28–55.
3
 B 27 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 22/3-2023 fra Amnesty International og DIGNITY om materiale til foretræde d. 23/3-2023
2679891_0004.png
3: Opfyldelse af andre internationale forpligtelser
Kriminalisering af tortur er en forudsætning for, at Danmark kan opfylde andre juridiske
forpligtelser i FNs Torturkonvention, herunder forpligtelsen til at efterforske, jf. artikel
12.
Siden Danmarks tiltrædelse af FNs Torturkonvention i 1987 er strafskærpelsesreglen
aldrig blevet brugt. Det viser, at den danske model med at indsætte en
strafskærpelsesregel, jf. § 157a i straffeloven, ikke har virket efter hensigten.
4: Torturoverleveres rettigheder og krav på oprejsning
I medfør af FNs Torturkonvention har torturoverlevere særlige rettigheder, herunder til
oprejsning (artikel 14). Kriminalisering og efterforskning af tortur tager således også
hensyn til overleverne. Det vil nedværdige offerets værdighed og retsfølelse, at
torturbødlen ikke kan dømmes for tortur, og manglende oprejsning vil være resultatet.
5: Signalværdien i at kriminalisere tortur
Der ligger en stor signalværdi i, at
Danmark kriminaliserer tortur. I dag - mere end 35 år
efter tiltrædelse af FNs Torturkonvention
–
søger Danmark aktivt at fremme respekten
for menneskerettigheder internationalt. Vi bør derfor også
–
på linje med hovedparten
af andre lande i verden
–
søge for, at torturbødler kan dømmes i Danmark.
Det vil sende
det signal, at vi tager kampen mod tortur alvorligt og støtter internationale
bestræbelser på at retsforfølge torturbødler og sikre accountability.
4