Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 27:

Forslag til folketingsbeslutning om selvstændig kriminalisering af internationale forbrydelser i dansk ret, herunder tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Anne Valentina Berthelsen (SF).

(Fremsættelse 08.02.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Mange tak for ordet, og der skal også her lyde en tak til Socialistisk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag om et meget vigtigt emne.

Lad mig begynde med at slå fast – det er næsten åbenlyst, men alligevel vigtigt at sige igen og igen – at regeringen fordømmer Ruslands ulovlige aggression, og vi vil fortsætte vores stærke opbakning og støtte til Ukraine. Og her er retsforfølgelse for de russiske krigsforbrydelser, der sker i Ukraine, også en vigtig dagsorden, som optager regeringen meget.

Danmark har i det forgangne år ydet et ekstraordinært finansielt bidrag til Den Internationale Straffedomstol, ligesom vi har sendt en dansk ekspert til straffedomstolen. Derudover har vi udsendt en polititjenestemand til EU's rådgivende mission i Ukraine. Regeringen agter desuden at tilbyde Den Internationale Straffedomstol et dansk hold af kriminalteknikere, der kan støtte straffedomstolen i efterforskningen af krigsforbrydelser. I januar i år blev Danmark en del af den kernegruppe, som skal undersøge, hvordan russiske ledere kan blive retsforfulgt for Ruslands aggression imod Ukraine. Så sent som i går var jeg til en international konference i London med flere af mine europæiske justitsministerkolleger om netop støtte til Den International Straffedomstol. For når der er krig på det europæiske kontinent, kræver det et fælles europæisk ansvar, og alle skal bidrage til at indfri det ansvar. Derfor står vi i Europa sammen om den her vigtige dagsorden og koordinerer vores fælles indsats.

Retsforfølgelse for internationale forbrydelser er ikke kun en international dagsorden. I et retssamfund som det danske er det selvfølgelig vigtigt, at vi sikrer, at personer, der har begået krigsforbrydelser, bliver retsforfulgt. Jeg vil derfor gerne slå fast, som jeg også tidligere har gjort her i salen, at Danmark ikke er et fristed for krigsforbrydere. Det er vigtigt for mig at sige. Der er ikke bestemmelser i straffeloven, som selvstændigt kriminaliserer tortur, krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden, men de pågældende handlinger kan i al væsentlighed straffes efter dansk ret.

De almindelige bestemmelser i straffeloven om bl.a. drab, vold, voldtægt og frihedsberøvelse dækker bredt, og de finder også anvendelse på handlinger begået i udlandet. Samtidig har vi bestemmelser i straffeloven om dansk straffemyndighed, som gør det muligt at retsforfølge lovovertrædelser begået uden for den danske stat, når de angår handlinger omfattet af Romstatutten og Den Internationale Straffedomstol, hvis gerningspersonen befinder sig i Danmark. Det juridiske fundament for Den Internationale Straffedomstol er Romstatutten, der netop definerer krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Vi har også jurisdiktion til at retsforfølge handlinger, der er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straffemyndighed. Det kunne eksempelvis være Genèvekonventionens regler om krigsførelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt vi kan straffe internationale forbrydelser, går altså på to ben. Vi har både materielle straffebestemmelser og bestemmelser om dansk straffemyndighed. Vi har også tidligere retsforfulgt personer, der har begået internationale forbrydelser. Eksempelvis blev en person dømt for grov vold og vold med døden til følge for sine handlinger begået i forbindelse med den væbnede konflikt i det tidligere Jugoslavien.

Når det så er sagt, vil jeg erklære mig fuldstændig enig med forslagsstillerne i, at vi er i en særlig tid, hvor der igen er krig på europæisk grund. Utænkelige og utilgivelige forbrydelser finder sted i Ukraine. At indføre selvstændige straffebestemmelser om tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden vil uden tvivl sende et klart og vigtigt signal til omverdenen og ikke mindst ofrene. Krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden er så alvorlige forbrydelser, at det internationale samfund, inklusive Danmark, er blevet enige om, at vi skal kunne retsforfølge dem ved en international domstol. Den alvorlighed bør afspejles i straffeloven. Regeringen vil derfor ændre straffeloven, så der indføres straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Og for at give de bedste rammer for udformningen af bestemmelserne lægger vi op til, at der nedsættes et udvalg, som skal lave et lovudkast.

Der er tale om et alvorligt emne, som indebærer en forholdsvis grundlæggende ændring af straffeloven og også et opgør med den tidligere tilgang til spørgsmålet om selvstændig kriminalisering. Vi skal bl.a. have undersøgt, hvordan vi bedst kan indarbejde bestemmelserne i dansk ret, hvordan forholdet til de eksisterende straffebestemmelser f.eks. skal være, og hvordan strafferammerne kan udformes, så de favner de forskelligartede tilfælde af krigsforbrydelser. Udvalgsarbejdet er også en god ramme for at sikre en inddragelse af de organisationer, som har rejst spørgsmålet om selvstændig kriminalisering, så vi kan drage nytte af deres viden. Udvalget vil desuden skulle se på det beslægtede spørgsmål, om Danmark skal ratificere tillægsprotokollen til Romstatutten om den såkaldte aggressionsforbrydelse.

Jeg mener derfor, der er flere gode grunde til, at vi nedsætter et udvalg frem for bare selv at skrive lovforslaget, men udvalget skal arbejde hurtigt, og så vidt muligt skal arbejdet være færdigt inden udgangen af 2023. Desuden skal udvalget lave et udkast til lovforslag, som eventuelt kan fremsættes i 2024. Kommissoriet for og sammensætningen af udvalget vil blive meldt ud snarest muligt.

Det leder mig så tilbage til beslutningsforslaget, hvor forslagsstillerne lægger op til, at internationale forbrydelser som bl.a. tortur og krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden selvstændigt kriminaliseres i dansk ret inden udgangen af 2023.

For kort at opsummere er jeg enig med forslagsstillerne i, at tiden er inde til at indføre selvstændige straffebestemmelser i dansk ret, men regeringen mener dog, det er hensigtsmæssigt, at et udvalg udarbejder et forslag til selvstændig kriminaliseringer, før regeringen fremsætter et lovforslag her i Folketinget. På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget i sin nuværende form, og jeg håber, at partierne og særlig forslagsstillerne kan støtte regeringens beslutning om at nedsætte et udvalg. Jeg ser frem til Retsudvalget drøftelse af beslutningsforslaget, og afslutningsvis vil jeg endnu en gang sige tak for at have fremmet den her vigtige debat og tage fat på det her vigtige emne. Tak for ordet.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg vil bare sige mange tak til justitsministeren for at ville gøre noget her, og jeg har det helt fint med, at det er et udvalg, der kigger på det. Selvfølgelig skal det gøres rigtig grundigt. Jeg vil bare høre, om justitsministeren synes, at den nuværende lovgivning er egnet til at afspejle den grovhed, som krigsforbrydelser jo mange gange er begået med. I Tyskland var der en, der var embedsmand under Assad, og som blev dømt for nylig, og som havde begået 4.000 torturovergreb på individuelle mennesker og 58 voldtægter. Hvis man skulle retsforfølge ham efter dansk lovgivning, ville ministeren så mene, at den danske lovgivning var egnet til at – hvad kan man sige – indfange den kompleksitet, der er i sådan en voldsom forbrydelse mod andre mennesker?

Ministeren.

Altså, det er den grundlæggende vurdering af det, for der gælder selvfølgelig straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. drab og vold med døden til følge og frihedsberøvelse, eller hvad karakteren af forbrydelsen ellers kunne være, men det er selvfølgelig kombineret med referencen til Danmarks ratifikation af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol. Så den generelle vurdering er, at ja, det kan den.

Men det ændrer ikke ved, at jeg synes, at ordføreren, også som medforslagsstiller af det her beslutningsforslag, har en pointe i, at selv om der egentlig vil være tale om et brud med et princip, vi har haft i dansk strafferet, om ikke at dobbeltkriminalisere bestemte typer forbrydelser, så taler alvorligheden af den geopolitiske situation for, at vi er mere specifikke i dansk strafferet i forbindelse med netop de typer af forbrydelser. Og det er jo så der, vi skal bruge et udvalgs hjælp til at definere, hvordan det skal være i relation til de øvrige straffelovsovertrædelser, som vi allerede i dag har i straffeloven, og også hvad strafferammerne i givet fald skal være.

Tak. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt for sin anden korte bemærkning.

Jeg er egentlig glad for ministerens svar. Jeg er måske ikke helt enig i, at de straffelovsbestemmelser, vi har på nuværende tidspunkt, er tilstrækkelige, men forhåbentlig får vi rettet op på det. Norge fik jo på et tidspunkt nej til at retsforfølge og få udleveret en krigsforbryder fra Rwanda, og begrundelsen var, at man ikke særskilt havde kriminaliseret folkedrab. Det førte så til, at man efterfølgende særskilt kriminaliserede det. Jeg vil høre, om ministeren kan garantere, at vi ikke kunne blive sat i sådan en klemme med den nuværende lovgivning, fordi vi jo ikke har lavet den særskilte kriminalisering.

Ministeren.

Jeg tør ikke garantere noget, mest af alt fordi jeg på stående fod ikke har læst op på eller kender den afgørelse, der var i Norge. Jeg vil mere generelt sige, at vurderingen fra Justitsministeriets side jo har været, at vi ikke har en strafferetlig udfordring i forhold til at kunne retsforfølge ansvarlige for krigsforbrydelser. Men igen vil jeg sige som konklusion, at det ikke ændrer ved, at jeg synes, at tiden taler for, at vi også selvstændigt kriminaliserer lige præcis de forbrydelser og gør det meget, meget tydeligt og eksplicit og i den forbindelse også har en overvejelse om, hvordan det skal spille sammen med de øvrige bestemmelser i vores straffelov, og hvad strafferammerne skal være.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til justitsministeren. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt – nej, det er først hr. Bjørn Brandenborg, beklager.

Tak for det, formand. Selv om der er gået over et år, føles det stadig væk lidt uvirkeligt at skulle forholde sig til, at der er krig i Europa, at Rusland brutalt angreb et fredeligt og demokratisk Ukraine, at så mange uskyldige mennesker har fået vendt op og ned på deres verden og nu er på flugt, og at så mange mennesker er blevet slået ihjel. Ikke så langt herfra er der lige nu kampe, hvor der begås grusomme og utilgivelige forbrydelser, forbrydelser, som skal og bør have de alvorligste efterspil i de fora, hvor de hører hjemme. Den Internationale Straffedomstol har nu udstedt en arrestordre på Putin for krigsforbrydelser i Ukraine, og andre gerningsmænd vil i efterspillet skulle retsforfølges for deres ugerninger ved diverse domstole.

Derfor giver det god mening også at se på vores egne danske regler på området. Som justitsministeren netop har redegjort for, har vi allerede den nødvendige lovgivning, så vi kan retsforfølge forbrydere i Danmark, men vi har ikke særlige bestemmelser i straffeloven, som selvstændigt kriminaliserer tortur, krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden.

Nu står vi så i en særskilt alvorlig tid, som desværre kan vise sig at gøre sådan nogle regler aktuelle. Vi er enige i, at de uhyggelige gerninger, der lige nu begås i Ukraine, nødvendiggør, at vi klart signalerer, at vi også i Danmark vil holde gerningsmændene ansvarlige for deres krigsforbrydelser. Og derfor er jeg glad for, at justitsministeren vil sørge for, at de her forbrydelsers alvor afspejles i straffeloven, ved at der indføres straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Vi har fuld forståelse for, at det ikke er noget, man bare lige gør, og at det derfor er nødvendigt at nedsætte et udvalg, som kan sørge for de bedst mulige rammer for udformningen af bestemmelserne. Derfor kan vi støtte regeringens forslag om at nedsætte et udvalg.

Det betyder også, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, som det ligger her, men jeg vil sige tak til forslagsstillerne for igen at sætte fokus på en meget, meget vigtig dagsorden. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen inden udgangen af i år at fremsætte lovforslag, der selvstændigt kriminaliserer internationale forbrydelser i dansk ret. Beslutningsforslaget tager udgangspunkt i de helt utilgivelige situationer, vi oplever i Ukraine med Ruslands invasion, hvor der ubestridt er begået voldsomme overgreb og krigsforbrydelser. Og det er selvfølgelig ikke noget, vi på nogen måde skal se mildt på, tværtimod.

Nu er jeg vikarierende ordfører, så jeg skal nok ikke gøre mig til ekspert udi det juratekniske. Men jeg forstår, at en lang række andre lande i forvejen har sådanne bestemmelser, og at det vist kun er Danmark og Italien, der ikke har. For selv om vurderingen og også den konkrete erfaring fra krigen i Eksjugoslavien er, at det jo altovervejende er sådan, at tortur og krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden allerede er strafbart efter straffelovens almindelige regler, så må vi i Venstre sige, at vi sagtens kan se, at det henset til situationen i Ukraine og for at fjerne enhver giver mening at indføre selvstændige straffebestemmelser i forhold til de tre nævnte typer forbrydelser.

Vi tilslutter os regeringens ønske om at nedsætte et udvalg, som mere håndfast skal udarbejde et konkret forslag til, hvordan en selvstændig kriminalisering bedst gennemføres, og udarbejde et lovforslag. Justitsministeren kom med en række juridiske overvejelser, i forhold til at muligheden for dobbeltstrafbestemmelser normalvis er noget, vi afstår fra, og som, hvis ikke jeg tager helt fejl, også har været årsagen til, at Straffelovrådet tidligere har været kritisk over for det. Så det, at der bliver nedsat et udvalg, kan sikre en grundighed, i forhold til hvordan bestemmelserne bedst muligt integreres i dansk ret, således at det tekniske og juridiske er i orden.

Derfor vil vi fra Venstres side afvente udvalgets arbejde, og det betyder, at vi afviser beslutningsforslaget i dets nuværende form, om end jeg gerne vil understrege, at vi naturligvis støtter intentionen bag forslaget, som jo desværre er blevet uhyre aktuel med Ruslands invasion af Ukraine.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til SF for forslaget om en selvstændig kriminalisering af internationale forbrydelser i dansk ret. Grundlæggende synes jeg, at det umiddelbart er et nobelt forslag. For hvem har ikke lyst til at kriminalisere tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden? Når man dykker ned i forslaget, viser det sig alligevel at være mindre ligetil.

Det viser sig nemlig, at det er en sag, som man tidligere har berørt. Faktisk har Straffelovrådet og Justitsministeriet i 2008 vurderet, at der ikke er behov for en særskilt bestemmelse, da handlingen allerede er strafbar efter straffelovens bestemmelser om eksempelvis vold. Desuden har man i både 2001 og 2008 været betænkelige ved, hvorvidt en særskilt bestemmelse ville føre til en dobbeltkriminalisering, altså at man både straffer efter straffelovens bestemmelser og særskilt kriminaliserer internationale forbrydelser imod menneskeheden.

På den baggrund mener vi i Moderaterne ikke, at vi kan stemme for forslaget i den nuværende form, men vi er også åbne for at kigge på, hvorvidt der – også i lyset af den udvikling, vi ser i Ukraine og i verden – er grundlag for en særskilt bestemmelse i fremtiden, der selvstændigt kriminaliserer forbrydelser mod menneskeheden. Så for at opsummere stemmer vi ikke for lovforslaget lige nu, men vi mener, det kan være hensigtsmæssigt at nedsætte et udvalg, som justitsministeren foreslår, og kigge på at få tilrettet loven, så den kan passe ind i dansk lovgivning. Vi ser frem til støtten fra resten af partierne, og vi takker SF for forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. I en tid, hvor der er krig i Europa, og hvor tortur og krigsforbrydelser finder sted på daglig basis, er der særlig grund til at sætte fokus på alvorlige internationale forbrydelser, og derfor synes vi i Danmarksdemokraterne, at det er positivt med dette forslag om at give dem en særskilt plads i dansk lovgivning. En indførelse af en selvstændig kriminalisering af internationale forbrydelser i dansk ret vil være et vigtigt og stærkt signal at sende til omverdenen, fordi Danmark ønsker at indtage en stærk rolle i udenrigspolitikken og særlig med henblik på krigen i Ukraine.

Jeg tror også, at denne foranstaltning vil bidrage til at styrke Danmarks position som en førende nation i beskyttelsen af menneskerettigheder og international retsorden. Det vil vise, at vi som samfund står fast på vores værdier og principper og er parate til at træffe afgørende foranstaltninger for at beskytte dem. Det vil nok være meget begrænset, hvor mange gange danske domstole vil skulle føre sager, der retsforfølger krigsforbrydere. Det vil sige, at vi heller ikke lægger yderligere pres på et i forvejen presset domstolsvæsen.

Jeg vil også lige nævne, at vores nabolande – Norge, Finland og Sverige – og stort set alle andre lande i Europa særskilt kriminaliserer internationale krigsforbrydelser i deres nationale lovgivning. Faktisk er det kun Danmark og Italien, der i dag, 20 år efter Romstatuttens ikrafttræden, ikke har det i den nationale straffelov. Ved at indføre en selvstændig kriminalisering af internationale forbrydelser i dansk ret vil vi netop følge trop med de andre lande. På den baggrund støtter Danmarksdemokraterne op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak. SF ønsker med sit forslag at kriminalisere internationale forbrydelser i dansk ret, f.eks. ved at indsætte et særligt kapitel i straffeloven vedrørende tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. I dag kan højt rangerende ansvarlige gerningsmænd retsforfølges internationalt, men mange gerningsmænd vil dermed kunne gå fri, fordi f.eks. helt almindelige soldater vil skulle retsforfølges nationalt, enten i det land, hvor forbrydelsen er begået, eller i det land, hvor gerningsmanden efterfølgende tager ophold, f.eks. Danmark.

Både Norge, Finland og Sverige og stort set alle andre lande i EU har særskilt kriminaliseret internationale krigsforbrydelser i deres nationale lovgivning, og en selvstændig kriminalisering vil bringe retstilstanden på linje med resten af Europa og også afspejle den alvorlige virkelighed, som Europa nu står i. For Rusland har invaderet Ukraine, der er krig, og der dør mennesker hver evig eneste dag. Og ud over at der dør mennesker hver evig eneste dag, så er det alvorlige forbrydelser og krigsforbrydelser, der begås.

Derfor er det vigtigt, også for Liberal Alliance, at vi tager tiltag til at få indført det her i vores straffelov. Jeg bemærker, at regeringen og justitsministeren siger, at de vil nedsætte et udvalg, og at de vil arbejde hurtigt – forhåbentlig – for at få afklaret det her. Men i mellemtiden støtter vi altså SF's forslag, da vi mener, at vi skal have gjort noget ved det her, og vi kan se, at SF er enig i den linje. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken til fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er her fortsat på vegne af vores ordfører på området, fru Mai Mercado. SF har fremsat et interessant beslutningsforslag om at lave et selvstændigt kapitel i straffeloven, der vedrører internationale forbrydelser såsom tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Forslaget er velskrevet, og her kan man f.eks. læse, at Danmark og Italien er de eneste lande i Europa, hvor man ikke kan blive retsforfulgt for f.eks. krigsforbrydelser.

I Det Konservative Folkeparti hælder vi til at støtte forslaget, men vi har nogle spørgsmål til afklaring i det videre udvalgsarbejde. Når tidligere justitsminister Mattias Tesfaye i efteråret udtaler, at der er både fordele og ulemper, der knytter sig til en selvstændig lovgivning, så vil det være godt at få boret lidt ud, hvad fordelene er, og hvad ikke mindst ulemperne er. Derfor tager vi et forbehold over for, at der kan være perspektiver, som vil være vigtige, måske endda afgørende, og som kan få betydning for vores stillingtagen. Det vil vi egentlig gerne bruge lidt krudt på i udvalget og med ministeren. Hvis der ikke er sat et arbejde i gang i ministeriet grundet folketingsvalget, vil vi opfordre justitsministeren til at igangsætte et sådant arbejde, så vi har fast grund under fødderne. Dermed er det heller ikke sikkert, at det er muligt at have lovforslaget klar til fremsættelse i 2023, så det tager vi også et forbehold over for.

Når alle de forbehold nu er nævnt, vil jeg sige, at vi grundlæggende mener, at beslutningsforslaget er godt, og at vi kan bakke det op. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Enhedslisten har sådan set længe arbejdet for, at der skulle være en selvstændig kriminalisering af internationale forbrydelser i dansk ret. Jeg må sige, at det jo er på en virkelig, virkelig kedelig baggrund, at der nu er opbakning til, at vi endelig skal arbejde med, at det kommer til at ske, nemlig det, at der er krig i Ukraine, at Rusland har lavet en invasion af Ukraine. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der foregår mange ting, som er i strid med international ret, i forbindelse med den krig, og det skal selvfølgelig også være kriminaliseret i Danmark, ligesom tortur også skal være det. Derfor støtter Enhedslisten meget varmt det her beslutningsforslag fra SF.

Det gør vi jo særlig også, fordi det er et forslag, som gør, at vi i Danmark kommer til at leve meget bedre op til vores internationale forpligtelser, som jeg synes er virkelig, virkelig afgørende, og som jeg er glad for, må jeg også lige tilføje, at regeringen på det her område også synes er afgørende. Man kunne savne, at regeringen på andre områder gik lige så meget op i at overholde internationale forpligtelser. Det ville være dejligt, men jeg er klar til at tage, hvad jeg kan få her.

Jeg synes, det er meget positivt, at regeringen og justitsministeren vil kigge på, hvordan vi kan kriminalisere internationale forbrydelser selvstændigt i dansk ret, herunder synes jeg og synes Enhedslisten særlig, at det er vigtigt, at vi også kigger på, hvordan vi får kriminaliseret tortur. Det er jo desværre en international krigsforbrydelse, som sker ikke kun i Ukraine i forbindelse med Ruslands invasion, men som vi også ser andre steder i verden, hvor vi jo ikke kan garantere, at der ikke skulle være danske statsborgere involveret.

Så jeg synes, at det er positivt, at regeringen bringer sig tættere på at overholde Danmarks internationale forpligtelser ved at nedsætte et udvalg til at kigge på det her. Sidst vil jeg gerne sige tak til SF for at fremsætte beslutningsforslaget nu, hvor der faktisk er momentum i hele Folketinget for, at internationale forpligtelser og international ret selvfølgelig skal overholdes. Enhedslisten støtter varmt det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag, som er meget sympatisk, og jeg tager det også sådan – det har regeringen jo svaret i første runde – at man vil tage det positivt ned, og at man vil se på nu at sætte et udvalg i gang. Og så vil man vende tilbage til Folketinget, og så kan vi så egentlig forholde os til, hvad der skulle ske.

Derfor vil mit forslag til, hvordan man kommer videre med det her, være, at man i Retsudvalget sætter sig ned og laver en beretning, der kan være med til at holde regeringen på sporet, så vi er enige om, hvad det er, der på et eller andet tidspunkt skal fremsættes og Folketinget skal behandle, så vi kommer at stykke videre ad vejen. Men der er mange gode takter i det her. Det er meget fornuftigt langt hen ad vejen, så det er fint.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Jamen jeg vil gerne starte med at sige tak for den meget positive debat her, i hvert fald i forbindelse med det her forslag. Tak til justitsministeren for at ville nedsætte et udvalg, som kigger på det, og tak til alle ordførere, som også har været på talerstolen her i dag. Jeg skal sige fra De Radikale, som ikke kan være her i salen, at de sådan set også bakker op. Og på den måde så sluttes ringen på en eller anden måde for mig.

For i 2008, da jeg var helt ny retsordfører, havde jeg heftige diskussioner med fru Lene Espersen, som dengang var justitsminister, om en særskilt kriminalisering af tortur. Det lykkedes jo som bekendt ikke dengang. Det lykkes så nu, og vi får forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser med, og det er sådan set rigtig, rigtig godt for fremtidens ofre.

Baggrunden er, som flere har sagt, meget trist. I fredags blev der udsendt en international arrestordre på den russiske præsident Putin. Og baggrunden er jo, at efterforskere fra FN torsdag sagde, at Rusland deporterer ukrainske børn til områder under russisk kontrol, og det udgør en krigsforbrydelse. Og det er desværre langt fra første gang, at FN dokumenterer russiske krigsforbrydelser i Ukraine, og det bliver desværre nok heller ikke sidste gang.

Samme dag meldte justitsministeren jo så, at Danmark vil tilbyde et hold kriminalteknikere, som skal hjælpe den internationale straffedomstol med at efterforske krigsforbrydelser i landet. Og man kan jo kun bakke op om, at dem, som begår krigsforbrydelser, hvad enten det er i Ukraine, Syrien eller et helt andet sted, bliver straffet for de ting, som de begår. Og jeg glæder mig faktisk også rigtig meget over, at Danmark er gået så aktivt ind i arbejdet med at dokumentere og retsforfølge krigsforbrydelser i forbindelse med krigen i Ukraine.

Men så synes jeg jo også, at vi jo skal sikre orden i eget hus, om man så må sige, og det er jo derfor, at vi har fremsat det her beslutningsforslag, som vi behandler i dag. Jeg synes, det er en lille smule ude af trit med Ukrainekrigens brutale virkelighed, at Danmark og Italien er de eneste lande, der ikke selvstændigt har kriminaliseret krigsforbrydelser, tortur og internationale forbrydelser i deres straffelove. Og en manglende opdatering af straffeloven på det her område vil, i hvert fald ifølge Amnesty, betyde, at man skal straffe krigsforbrydere efter de almindelige bestemmelser for, hvad kan man sige, hverdagsforbrydelser, som man f.eks. kalder det, efter paragraffen om drab, hærværk, kidnapning osv. Og det vil ligesom ikke rigtig indfange det systematiske og omfattende og undertrykkende, som jo foregår i en krigssituation.

Den Internationale Straffedomstol vil fortsat skulle tage sig af højtstående ledere, mens det er almindeligt, at almindelige soldater bliver retsforfulgt i det land, hvor de har begået forbrydelserne – det kunne være Ukraine – eller det land, de er flygtet til. Og det kunne jo være Danmark. Og det, at der kommer russiske soldater til Danmark, er jo nok ikke helt utopisk. F.eks. har Norge for nylig modtaget en afhoppet soldat fra Wagnergruppen. Så er der også eksempler på, hvorfor det er godt at få orden i det her, nemlig at Amnesty jo fortæller, at Norge i 2006 fik nej fra Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda til udlevering af en person mistænkt for folkedrab til retsforfølgelse i Norge. Og det skete, fordi de daværende norske nationale straffelovsbestemmelser, som ligner de danske, var uegnede og for svage til brug for retsforfølgelse af en forbrydelse som folkedrab. Det førte som bekendt til, at Norge i 2008 indførte en særskilt kriminalisering. Og det ville være ret pinligt for Danmark, hvis vi ikke har fået opdateret vores straffelov, og det så skulle ske for Danmark. Og derfor er det jo også, at både Amnesty og Dignity og Institut for Menneskerettigheder opfordrer til, at vi laver den her selvstændige kriminalisering af krigsforbrydelser, tortur og forbrydelser mod menneskeheden i dansk lovgivning.

Vi må jo sige, at i Ukraine, hvis vi tager udgangspunkt i det, er russernes synderegister bare alenlangt og veldokumenteret af bl.a. FN og Amnesty. Amnesty har indtil videre samlet følgende viden, og nu læser jeg op. Der sker f.eks. bevidste angreb på civile mål. F.eks. bombede russerne teatret i Mariupol, selv om civile havde skrevet det russiske ord for børn med så store bogstaver, at det kunne ses af russiske piloter og på satellitfotos.

Rusland har også brugt klyngebomber mod civilbefolkningen i Ukraine, bl.a. i landets næststørste by, Kharkiv, hvor hundredvis af civile mistede livet. Klyngebomber består af hundredvis af små bomber, som spredes over et stort område, og det er rigtig meget egnet til at ramme civile, hvis det bruges i tætbefolkede områder. Dertil kommer henrettelser af civile, bl.a. i byer og landsbyer nordvest for Kyiv, og herhjemme har NSK jo også berettet om ofre for krigsforbrydelser, som så indtil videre er givet videre til straffedomstolen.

Der er også situationen i Mariupol, da det var fuldstændig omringet af russiske styrker og en evakuering simpelt hen var umulig. Da var der mange ukrainere, der følte sig presset til at stige ombord på russiske evakueringsbusser, og Amnesty har dokumenteret, hvordan de ukrainere efterfølgende blev tilbageholdt af de russiske styrker. De blev tæsket, de blev udsat for elektrochok, og de blev truet med henrettelse.

Der er også det forhold, at Rusland jo lukker for adgangen til varme og elektricitet og vand. De har systematisk bombet infrastrukturen, og over 40 pct. af Ukraines energisystem er blevet beskadiget siden invasionens begyndelse, og det er noget, der forværrer sundhedskrisen og selvfølgelig er katastrofalt i et land, hvor der er høje minusgrader i løbet af en vinter. Så jeg synes, det er rigtig godt, vi får kigget på det her i et udvalg, og jeg vil bare lige opsummere, igen, hvorfor det er, vi skal gøre det.

For det første fordi krigen i Ukraine kræver, at vi værner om den internationale og regelbaserede retsorden, som er udfordret med Putins angreb på et suverænt land; for det andet fordi FN og Amnesty har dokumenteret omfattende krigsforbrydelser i Ukraine; for det tredje fordi vi har en uholdbar særstatus i Europa. Vi er meget aktive, når det kommer til at indsamle beviser, men det er uholdbart, at vi ikke har en tidssvarende lovgivning herhjemme; for det fjerde at en kriminalisering i sig selv sender et stærkt signal til verdens krigsforbrydere om, at de ikke skal gemme sig i Danmark; for det femte at det grundlæggende er vigtigt i forhold til Danmarks internationale omdømme, hvor vi jo også aktuelt kandiderer til FN's Sikkerhedsråd; og for det sjette er der en lang række eksempler på, at en selvstændig kriminalisering i vores straffelov af særlig strafværdige forbrydelser som f.eks. menneskehandel og terror, allerede finder sted. Og her skal tortur og krigsforbrydelser selvfølgelig tilføjes.

Tak igen for en god debat. Jeg ser frem til, at der kan laves en beretning, og at vi får et lovforslag hurtigst muligt, som retter op på den skævhed, vi har i lovgivningen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.