Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
B 25
Offentligt
2706029_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del - Bilag 128
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
MOF Alm.del Bilag 45
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. oktober 2018
Orientering om ny fortolkning af harmoniseringsgraden af begrænsningsproceduren
under REACH efter EFTA-dom vedrørende fluorstoffet PFOA
EFTA-domstolen afsagde den 14. juli 2017 dom i en sag anlagt af EFTA Surveillance Authority (ESA)
mod Norge om omfanget af harmoniseringsgraden af begrænsningsproceduren i REACH-
forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier).
Den 9. september 2017 informerede min forgænger Miljø- og Fødevareudvalget om, at domme afsagt
af EFTA-domstolen kun er bindende for de tre EØS-lande (Norge, Island og Liechtenstein), som ikke
er medlemmer af EU, og at dommen således ikke ændrer den gældende retstilstand mht. at indføre
midlertidige nationale begrænsninger i EU. Efterfølgende viste det sig, at Kommissionen
tilsyneladende anvender EFTA-dommen som et fortolkningsbidrag. Den 8. maj 2018 orienterede jeg
jer derfor om, at jeg agtede at tage kontakt til Kommissionen for at afklare, om Kommissionen har
ændret sin fortolkning af harmoniseringsgraden under REACH-forordningen som følge af EFTA-
domstolens afgørelse.
Kommissionen har den 26. juli afsendt sit svar på min henvendelse. Efterfølgende har vi haft
yderligere dialog og arbejdet på at få sagen oplyst så godt som muligt. Kommissionen oplyser, at de
som følge af EFTA-dommen har ændret opfattelse, således at de nu mener, at EU's medlemslande kan
indføre midlertidige nationale begrænsninger for et kemisk stof, mens en tilsvarende begrænsning er
under behandling efter begrænsningsproceduren i REACH-forordningen. Medlemslandene kan
ligeledes indføre midlertidige nationale begrænsninger for et kemisk stof, hvor
begrænsningsproceduren under REACH-forordningen endnu ikke er igangsat, så længe det
pågældende land straks igangsætter begrænsningsproceduren ved at notificere landets hensigt om at
udarbejde et tilsvarende forslag til begrænsning i EU. Disse midlertidige nationale begrænsninger skal
ophæves straks efter begrænsningsproceduren er afsluttet og en eventuel EU-begrænsning finder
anvendelse, og uanset om resultatet af EU processen fører til EU begrænsninger eller ej.
Kommissionen oplyser videre, at de midlertidige nationale begrænsninger skal notificeres efter
Informationsproceduredirektivet og overholde traktatens artikel 34-36 om forbud mod kvantitative
restriktioner mellem medlemslandene, da disse midlertidige begrænsninger er uden for det
harmoniserede område.
Efter Kommissionens nye fortolkning vil det være muligt at indføre en midlertidig dansk begrænsning
under forudsætning af, at Danmark samtidig hermed igangsætter arbejdet med at udarbejde et forslag
til en tilsvarende EU-begrænsning. Det kræver, at traktatens artikel 34-36 om forbud mod kvantitative
restriktioner mellem medlemslandene overholdes. Der skal derfor være et fagligt og juridisk
kvalificeret grundlag, før en midlertidig national begrænsning indføres. Kommissionen kan således
stadig gøre indsigelse og i sidste ende lægge sag an mod Danmark med krav om ophævelse af de
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
B 25 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm. om, hvad årsagen er til, at regeringen ikke kan fremsætte det forslag til forbud mod PFAS, som man har sendt til EU, som et lovforslag her i Danmark
nationale regler, såfremt Kommissionen ikke finder, at grundlaget for en national begrænsning
opfylder traktatens betingelser. Der er ligeledes en risiko for, at de midlertidige nationale
begrænsninger skal ophæves igen, såfremt resultatet af processen med at udarbejde et forslag til en
tilsvarende EU-begrænsning ikke understøtter behovet for begrænsninger. Det bemærkes endvidere,
at det fortsat i sidste ende er EU-Domstolen, som fastlægger retstilstanden mht. til omfanget af
harmoniseringsgraden af begrænsningsproceduren i REACH-forordningen.
Som udgangspunkt vil effekten af en EU begrænsning med hensyn til at beskytte mennesker og miljø
være langt højere end effekten af en national begrænsning, idet rigtig mange varer handles på kryds og
tværs af EU bl.a. ved forbrugernes e-handel. Jeg mener derfor stadig, at kemikalier som hovedregel
bør reguleres på EU plan og ikke nationalt. Ikke desto mindre kan der være særlige omstændigheder,
hvor mulighederne for at indføre en midlertidig national begrænsning bør overvejes. Jeg vil derfor
indkalde aftaleparterne bag Kemiindsatsen 2018-2021 efter efterårsferien med henblik på at drøfte
konsekvenserne af Kommissionens nye fortolkning.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Henrik Søren Larsen
2