Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 23 Bilag 3
Offentligt
2695633_0001.png
DANSK AUTOMAT BRANCHEFORENING
Til Erhvervsudvalget
Sendt til E-post:
24. april 2023
Ansøgning om foretræde for Erhvervsudvalget
Dansk Automat Brancheforening, DAB, er optaget af, hvordan bankerne agerer i forhold at være kritisk infrastruk-
tur for dansk erhvervsliv. Dermed sagt, at det er forventeligt, at de lever op til det samfundsansvar og dermed
giver plads til at servicere og levere erhvervskonti til alle lovlige danske virksomheder. Således også de erhvervs-
virksomheder, der arbejder indenfor den landbaserede spilbranche, hér repræsenteret ved de gevinstgivende spil-
leautomater.
Alligevel har vi år efter år oplevet, at bankerne har indtaget en stadig mere generel og fjendtlig holdning til netop
spilbranchen ved kategorisk at nægte disse en erhvervskonto. Eller ved at stille erhvervsdrivende med opstilling
af spilleautomater i udsigt, at de bliver frataget deres erhvervskonto, hvis de ikke skaffer sig af med spilleautoma-
terne, som ellers udgør en væsentlig indtjeningskilde. Bankerne og deres interesseorganisation Finans Danmark
er i flere omgange blevet mindet om, at samme branche lovmæssigt er undtaget risiko for hvidvask jf. BEK nr.727
§1 stk. 3) i henhold til §19 i lov om spil, hvorfor bankerne ikke kan retfærdiggøre en nægtelse af en erhvervskonto
med henvisning til hvidvask.
Hver måned den 15. skal der afregnes afgifter på gevinstgivende spilleautomater. Virksomhederne, der af stadig
flere banker nægtes en erhvervskonto, kan ikke overføre deres spilleafgifter til staten uden er erhvervskonto. Hvis
afgiften ikke betales, mistes tilladelsen til opstilling af spilleautomater.
Når bankerne presser spillehaller, kiosker og restauranter til at droppe spilleautomaterne ved at true med, at de
bliver smidt ud af banken, fjernes spilleautomat udlejernes (DABs medlemmer) mulighed for at drive deres lovlige
virksomheder.
Bankernes nægtelse af etablering af erhvervskonti til virksomheder der har opstillet, eller udlejer, spilleautomater
truer et helt erhverv, der bidrager til den danske statskasse med �½ mia. kr. om året alene i afgift.
Vi håber således, at Erhvervsudvalget vil invitere os til at få foretræde for at fortælle om branchens udfordringer.
Der vedhæftes bilag med eksempler på bankernes nægtelse af at tildele en erhvervskonto samt deres pres på
virksomheder til at fjerne spilleautomater fra deres forretning.
Med venlig hilsen
Gunnar Sørensen
Formand Dansk Automat Brancheforening
E:
[email protected]
M: 4035 5533
Videnpark Trekantområdet
Vesterballevej 5
7000 Fredericia
Telefon: +45 86 57 25 33
CVR-nr. 12 55 01 46
www.d-a-b.dk
[email protected]
Sydbank: 7040
1214351