Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 23:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende.

Af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 07.02.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Sigurd Agersnap, ønsker at begrunde forslaget. Velkommen.

Tak for det, og tak for ordet, formand. Jeg står her i stedet for Lisbeth Bech-Nielsen, som desværre er forhindret, men det kan være, hun kommer undervejs i debatten. Jeg ved ellers, at hun var godt forberedt på at holde den her tale. Det ved jeg ikke kun, fordi jeg har snakket med hende, men også, fordi hun også stillede beslutningsforslaget for cirka et år siden. Dengang var der bred opbakning til forslaget, og vi blev også stillet i udsigt, at ministeren ville gøre noget på området. Men der er ikke sket noget siden.

Alt for mange iværksættere og selvstændige oplever stadig væk store problemer med at få en erhvervskonto nede i banken. 12 pct. af de selvstændige oplever problemer, og 60 pct. af de 12 pct. siger, at det skyldes, at banken er modvillig mod at give dem en erhvervskonto. Det er tal fra SMVdanmark. Det er unge uden den store erfaring på arbejdsmarkedet eller mange penge til det første indskud, men måske med en rigtig god idé. Det er selvstændige som Sina, der har en fodplejeklinik, men som ikke har kunnet få en erhvervskonto ad de første mange omgange, hun gik i forskellige banker. Det er lykkedes i dag. Det er barer, som modtager kontanter.

En erhvervskonto er kritisk infrastruktur. Uden den kan man ikke drive virksomhed. Det siger HORESTA og SMVdanmark meget tydeligt. Det gælder iværksættere såvel som selvstændige. Derfor går det her beslutningsforslag ud på, at man skal kunne få en erhvervskonto, og at man får ret til det. Men det går også ud på, at man skal begrunde et afslag, og at man skal gøre det med et individuelt og sagligt begrundet udgangspunkt. Det vil sige, at man ikke skal kunne give generelle afslag på en nyoprettet erhvervskonto. Man skal gøre det efter en individuel vurdering.

Ligesom man i Danmark har ret til en privat konto, mener vi også, at man i udgangspunktet bør have ret til en erhvervskonto, og at man som minimum bør have ret til at få en klar og saglig begrundelse. Det er ikke kun for de selvstændiges skyld; det er også, fordi bankerne har en tendens til at skubbe ansvaret for at give erhvervskonto rundt mellem sig. Derfor vil det også være en hjælp til branchen at give den ret. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren for begrundelsen.

Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er erhvervsministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Og tak til forslagsstillerne. Det er en vigtig debat, vi tager her i dag, for vi skal jo behandle, som det allerede har været fremme, beslutningsforslag B 23, der, som det nok også allerede er fremgået, er fremsat af SF og jo handler om at sikre erhvervsdrivende en ret til en basal erhvervskonto i et pengeinstitut, ligesom privatkunder også har det.

Som baggrund for beslutningsforslaget anfører forslagsstillerne, at mange erhvervsdrivende, f.eks. iværksættere, oplever udfordringer med at få en basal erhvervskonto i et pengeinstitut, og at det i praksis betyder, at det opleves som tæt på umuligt at starte og drive virksomhed i Danmark. Det fremgår af beslutningsforslaget, at en analyse, som SMVdanmark gennemførte i 2021, viser, at 12 pct. af de selvstændige oplevede, at de havde udfordringer med at oprette en erhvervskonto.

Jeg synes, det er på sin plads at understrege, at dansk erhvervsliv jo generelt har et godt udgangspunkt. Dansk økonomi kører i højeste gear, og det påvirker selvfølgelig også vores erhvervsmiljø for små og mellemstore virksomheder. Vi ligger i top på internationale ranglister for konkurrenceevne og for rammevilkår for erhvervslivet. I 2022 lå Danmark f.eks. som nummer et på schweiziske IMD's rangliste over konkurrencedygtighed. Vi har styrkepositioner, f.eks. på det grønne område og inden for life science, og det giver os en unik position, som vi skal bruge til at skabe stærke og grønne arbejdspladser og styrke ikke mindst deres og vores samlede eksportmuligheder. Alt det her betyder også, at der i SMV-miljøet er godt gang i den.

Hvis vi skal nå målet om at skabe flere stærke og grønne arbejdspladser og øge vores eksport, kræver det selvfølgelig en målrettet indsats for at have gode rammevilkår, der understøtter vores danske styrkepositioner. Vi skal tage hånd om de udfordringer, vi står over for, og hvis vi skal gøre det, så er det klart, at vi skal sikre, at erhvervslivets forsyningssikkerhed bliver bedre, således at vi kan have sikkerhed for at nå målet om de grønne arbejdspladser og den øgede eksport. Det kræver tilstrækkelig dygtig arbejdskraft, mindre bøvl og færre byrder. Det er noget af det, som regeringen arbejder for, og som også helt sikkert vil gøre arbejdsvilkårene nemmere og bedre for vores SMV-miljø.

Regeringen er derfor enig i, at der er en udfordring, som vi skal have håndteret; det skal der ikke herske tvivl om. For et stærkt dansk erhvervsliv er det afgørende, at vi selvfølgelig også har en stærk økonomi i fremtiden. Det kræver som sagt gode rammevilkår, der kan understøtte erhvervslivets muligheder, og det er i dag et grundvilkår for at drive en virksomhed, at man har adgang til en bankkonto, så man kan gennemføre og modtage betalinger.

Men jeg tror også, det er vigtigt at have en relativt åben diskussion af det her forslag, for der er også klare problemer med beslutningsforslaget. For forslaget lægger op til, at erhvervsdrivende skal have ret til at oprette en basal erhvervskonto på samme måde, som privatkunder har ret til en basal indlånskonto. En basal indlånskonto er en forholdsvis enkel konto, som giver kunderne adgang til at gennemføre visse basale transaktioner. En sådan konto vil formentlig have nogle mangler i forhold til de fleste erhvervsdrivendes behov. Derfor mener vi i regeringen, at vi er nødt til at analysere det og overveje nærmere, hvordan en model for en basal erhvervskonto kan se ud, herunder hvilke tjenester der skal knyttes til en erhvervskonto. F.eks. skal det være muligt at gennemføre bankoverførsler.

Oven i den overvejelse skal vi se nærmere på samspillet med anden lovgivning på området, det gælder f.eks. samspillet med hvidvasklovgivningen, der jo altså, som man ved, stiller en række krav til f.eks. kundekendskabsprocedurer og løbende overvågning af transaktioner, der i nogle tilfælde indebærer, at pengeinstitutterne skal afvise at oprette en konto, hvis der som bekendt kan være mistanke om hvidvask. Så mener vi også, det bør overvejes, om alle pengeinstitutter skal være forpligtede til at stille en konto til rådighed for virksomhederne. Og skal det i givet fald være virksomheder i alle brancher, eller kan det enkelte institut vælge ikke at drive en forretning inden for visse sektorer?

Det leder mig så hen til den konklusion, at intentionen sådan set er udmærket, men jeg tror, at der er behov for at komme lidt mere i dybden med det her spørgsmål og de spørgsmål, forslaget rejser, inden vi kan komme tættere på at finde en model, som kan løse de udfordringer, som visse SMV-virksomheder står over for.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Og så vil jeg bare sige tak for ordet, formand.

Vi siger også tak. Der er lige et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Lisbeth Bech-Nielsen. Værsgo.

Da SF fremsatte det her forslag sidste år og havde en føler ude blandt de andre partier, kunne vi se, at der var et stort flertal for at få stemt det her forslag igennem. Ministerens forgænger på posten, hr. Simon Kollerup, kunne godt læse skriften på væggen og sagde: Hvis SF trækker det her forslag, lover jeg, at det bliver en del af de her iværksætteriforhandlinger, som vi skal have om fem minutter. De iværksætteriforhandlinger blev aldrig til noget. De bliver jo så måske til noget nu, kan vi forstå; sådan ser det i hvert fald ud i regeringsgrundlaget. Hvad er det, der har ændret sig, siden ministerens partifælle sagde, at man en til en ville tage det forslag, som SF fremsatte sidste år, og som vi nu genfremsætter, fordi vi åbenbart ikke kunne stole på den aftale, der blev indgået?

Ministeren.

Jeg ved ikke, hvad det er for en aftale, der blev indgået. Jeg ved, at min forgænger har sagt, at gode og sunde virksomheder skal have ret til at oprette en erhvervskonto. Og det er lige nøjagtig spørgsmålet: Hvad er en god og sund virksomhed? Det er det, der er det centrale, og derfor er det det, jeg vælger at se på. Det er sådan set et sympatisk forslag. Det er det, jeg forsøger at sige, så jeg forstår ikke, hvorfor ordføreren reagerer, som ordføreren gør. Vi vil gerne undersøge de her ting, for jeg tror såmænd ikke, at det er intentionen, den er gal med. Det er mere nogle af de elementer, som man ikke rigtig har overvejet i beslutningsforslaget, og som vi synes at man er nødt til at overveje, inden man skrider til handling her.

Spørgeren.

Men det har både Socialdemokratiet og Erhvervsministeriet haft rigelig tid til, for vi har diskuteret det her i flere år. Og jeg tror, at ministeren taler mod bedre vidende, når han siger, at han ikke kender til den her aftale, for den blev endda foreviget på TV 2 og beskrevet i en række medier, hvor hr. Simon Kollerup, altså den tidligere erhvervsminister, sagde, at det var et fremragende forslag og det ville man da rigtig gerne støtte op om og proppe ind i de kommende iværksætteriforhandlinger. Så undskyld mig, men jeg har svært ved at tro på, at den nuværende erhvervsminister aldrig har hørt om det her før.

Ministeren.

Jeg har skam hørt om det her flere gange, og jeg synes også, det er helt fint, at der har været bred enighed om det. Jeg tror også, at der er andre, der ville stille sig op og sige, at man deler intentionen. Jeg tror bare, at fra det og til at sige, at så kan man automatisk sige god for SF's beslutningsforslag her, er der et stykke vej, og det er det, vi kommer til at tage fat på. Sværere er det sådan set ikke, og mere dramatisk er det sådan set ikke. Intentionen har været støttet bredt i Folketinget, og den kommer vi til at kigge på hvordan vi kan virkeliggøre. Regeringen kommer med en iværksætterstrategi, og den arbejder vi på et udspil om, og det håber jeg da også at SF vil engagere sig i.

Så er det hr. Sigurd Agersnap.

Tak for det. Det er jo altid godt, når man kan blive enige om intentionerne. Men noget, man også gerne skal være enige om, er tidshorisonten for, hvornår man så gør noget ved det, og hvornår man handler på de fælles intentioner. Derfor er mit første spørgsmål til ministeren bare, hvornår man vil handle på de her intentioner, og hvornår man tænker at man kan få gjort noget i forhold til erhvervskontoen. Som vi jo også ved fra SMVdanmarks undersøgelse, snakker vi om mere end 3.000 virksomheder årligt, som har problemer med at få en erhvervskonto, så det er jo ikke et lille problem, der kan vente i mange år. Så hvad er tidshorisonten for handling her?

Ministeren.

Det er svært at sætte en eksakt dato på, men jeg tror da, at vi som sagt er enige om intentionen. Og det betyder også, at vi kommer til at kigge på det her. Det er klart, at der er nogle virksomheder, som står med problemer, og der kan også være pengeinstitutter, som går lige vel hårdt til dem, uden at der er nogen grund til det. Det er vi nødt til at få boret ud, og det synes jeg er helt fair. De spørgsmål, som jeg rejser i min tale i dag, bør vel også være nogle, som SF trods alt også vil reflektere lidt over. Skal det være alle SMV-virksomheder, som skal kunne komme til et hvilket som helst institut og bede om at få en erhvervskonto? Det er nogle af de spørgsmål, vi selvfølgelig er nødt til at kigge på. At der er en udfordring, er vi enige i. At der er en god intention, er vi også enige i. Men det skal ikke være nogen ultimativ ret, at man kan komme til et pengeinstitut og bede om en erhvervskonto. Det tror jeg ville være uklogt, og derfor er vi nødt til at finde ud af, hvordan de her balancer er, og hvordan de skal håndteres.

Spørgeren til sin anden bemærkning.

En del af de refleksioner, ministeren kommer med, har vi også haft i SF, og det er jo også derfor, vi siger i beslutningsforslaget, at hvis der er en saglig individuel begrundelse, kan man godt give et afslag. Men der skal ikke kunne gives generelt afslag. Synes ministeren ikke, at det her argument med forskellige brancher er lidt sammenligneligt med, at bankerne taler om forskellige kundetyper i forhold til en privatkonto. Der er også banker, der siger, at de ikke vil have småsparere, og at de vil have både ind- og udlån. Er det, at der er forskel i kundetyper, ikke sammenligneligt med forskellen i brancher?

Ministeren.

Der er helt sikkert mange spørgsmål, der kan rejses. Jeg synes faktisk, at SF's spørger her rejser en hel række spørgsmål, som vi er nødt til at få boret ud. Det er jo det, der er hele pointen. Derfor vil jeg sige, at intentionen er god, og vi arbejder med det, og jeg er helt sikker på, at man vil se, at det her kan være noget af det, vi kommer til at drøfte senere. Men jeg synes, det er fair nok, at man lige drøfter også de spørgsmål, som vi har rejst her.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Jeg synes, ministeren er en anelse fræk over for forslagsstillerne her. Jeg forstår godt, at der er en vis frustration. SF fremsætter et forslag om det her for et år siden, i januar 2022. Der viser sig at være et flertal i Folketinget, hvilket får regeringen, hvad der jo ofte sker, til at skynde sig at sige: Den er vi sådan set med på. Daværende erhvervsminister Simon Kollerup siger, at virksomhederne skal have ret til en erhvervskonto; at det betyder, at bankerne fremover har pligt til at oprette en konto; at der skal ikke være bøvl i banken, der forhindrer gode virksomheder i at få succes osv. osv. Man forpligter sig altså over for SF ved at sige: Nu trækker I jeres forslag, og til gengæld sørger vi for, at det her bliver gennemført.

Nu er der gået mere end et år, og der er iværksættere og små virksomheder derude, som bøvler med det her. Det koster arbejdspladser, og det koster gode idéer. Jeg synes, det er fint nok, at regeringen ikke har leveret på det her, men at stå og skyde forslagsstillerne i skoene, at det her ikke har været gennemdrøftet, synes jeg faktisk er frækt.

Ministeren.

Jeg ved ikke, om det er frækt at sige, at der er nogle spørgsmål, som vi rejser, og som vi gerne vil bruge tid på at drøfte. Det synes jeg er en forkert udlægning af det. Det er da rigtigt nok, at der har været en dialog, og jeg er da også helt opmærksom på, at det har været fremme i offentligheden, at min forgænger har lavet en aftale med forslagsstillerne om, at man skulle se på det her. Jeg vælger at kigge fremad og sørge for, at det her bliver belyst ordentligt, og at vi kommer til at drøfte de udmærkede intentioner, der er i det her forslag. Det synes jeg ikke kan udlægges som nogen som helst form for frækhed. Tværtimod er det en saglig tilgang til noget, som indrømmet er vigtigt for masser af små og mellemstore virksomheder. Det synes jeg er den rigtige måde at håndtere det på.

Hr. Pelle Dragsted.

Det er ikke bare noget, man har drøftet. Man har udsendt en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet i januar 2022, hvor man siger, at man har en aftale med SF om at give små erhvervsdrivende ret til en konto. Man skriver, at man forventer at fremsætte lovforslaget i Folketinget i efteråret 2022. Hvad er det, Socialdemokraterne – for det var jo en socialdemokratisk erhvervsminister på det tidspunkt – har brugt det seneste år på, fra man indgik den aftale til i dag? Og hvornår forventer ministeren at de små erhvervsdrivende og iværksættere derude, der lige nu står med problemet, har fået en løsning fra regeringen?

Ministeren.

Eksempelvis har der været folketingsvalg, og der har været regeringsdrøftelser i efteråret 2022, som spørgeren selv henviser til. Det kunne jo være, at det kunne være en del af årsagen til det. Nu ser vi på det. Vi overvejer spørgsmålene. Jeg synes, de er helt relevante, så på den måde er der sådan set ikke noget ønske om ikke at prøve at kigge på det, tværtimod. Men der har jo været et folketingsvalg, og der har været en regeringsdannelse, som selvfølgelig har taget noget tid. Det tror jeg alle er opmærksomme på. Nu kigger vi på det. Vi arbejder med et iværksætterudspil, og jeg føler mig helt overbevist om, at også SMV'ernes vilkår i forbindelse med et iværksætterudspil vil blive oplevet som en klar forbedring.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, så vi siger tak til ministeren og starter på ordførerrækken. Og jeg byder velkommen til hr. Per Husted fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Det er jo altid utaknemligt at komme efter en debat som den, der lige har været, hvor de fleste ting er blevet drøftet. Men jeg vil starte med at sige stor tak til SF for at have fremsat beslutningsforslaget og komme med en stor ros til bl.a. Lisbeth Bech-Nielsen fra SF for i flere år at have fulgt sagen. Og som hun sagde i et interview i Jyllands-Posten i januar sidste år, og jeg citerer:

»Vi har igennem mindst fire år haft rundbordssnakke med den finansielle sektor, og Finans Danmark har sagt, at der nok skulle blive gjort noget ved problemet. Men det har bare ikke rykket noget.«

Man kan sige, at rundbordssamtaler kan være gode og også løse mange udfordringer og måske også burde have hjulpet i den her sammenhæng, men det er åbenbart ikke sket her. SMVdanmark har påpeget problemet, og der er blevet citeret fra undersøgelsen tidligere. Bankerne anerkender også problemet, og den tidligere regering har også anerkendt det, hvilket jeg kan forstå også er blevet bemærket i salen.

Problemet rammer primært mindre virksomheder og iværksættere, og der skal vi være ambitiøse. Det er vigtigt for vores samfund, at vi hele tiden ser nystartede virksomheder og understøtter udviklingen af dem, så dem, som har potentiale til at vokse sig store, gør det, og dem, som vil forblive mindre, men løser samfundsvigtige opgaver, har gode rammeforhold. Herunder er adgang til en erhvervskonto selvfølgelig vigtigt. Og tro mig, hvem der har potentiale til at blive store, er ret svært at vurdere. Jeg har selv arbejdet med iværksættere det meste af mit arbejdsliv, og min sådan helt uvidenskabelige konklusion er, at det er ganske umuligt at sige, hvilke virksomheder der faktisk går hen og bliver store. Den strategi, der hedder picking the winners, som ofte nævnes i politiske kredse, er jo ganske svær, om ikke umulig at føre ud i livet. Og det ville da være ærgerligt, hvis nogle af fremtidens vækstvirksomheder bliver stoppet af en helt simpel ting, som at man ikke kan få en erhvervskonto.

Så vi skal have fokus på gode rammeforhold for alle virksomheder, og derfor glæder det mig ekstra meget, at vi i det nye regeringsgrundlag har en meget ambitiøs linje for iværksætteri. Der skal bl.a. laves en ny iværksætterstrategi, hvor regeringen ønsker at gøre det lettere for danskere at investere i iværksættervirksomheder. Det skal være mere attraktivt at være iværksætter, uanset køn, og det skal være lettere at tiltrække kapital. Og i det ligger der underforstået, at hvis det er ambitiøst, skal der selvfølgelig også være adgang til en erhvervskonto.

Så hvorfor ikke bare sige ja til det her beslutningsforslag og sætte det i gang? Inden vi gør det, er vi nødt til at komme et spadestik dybere. Er der andre forklaringer på, at det er svært at få en konto? Eksempelvis er det en kendsgerning, at den hvidvasklov, vi kender fra 2017, og som senere er opdateret i 2020, bærer et stort ansvar for, at bankerne er tilbageholdende med det. Loven stiller hårde krav til bankerne om kontrol af transaktioner og unormal adfærd på en konto. Det har ikke fremmet lysten hos bankerne til at invitere alle virksomheder og brancher indenfor. Ligeledes kan en ukritisk tilgang til at tildele en erhvervskonto have uheldige effekter i forhold til forbrugersikkerheden. En konto kan med rette opfattes som en blåstempling af en virksomhed og kan i nogle tilfælde måske endda give forbrugerne en falsk tryghed. Det er også med i overvejelserne, og der er jo også nævnt andre ting.

Når jeg kigger på min kalender, kan jeg se, at vi i dag har den 14. april – det er også en kendsgerning. Og rent praktisk vil det være ret svært af få det gennemført i den her folketingssamling, hvis det skal være gennemarbejdet og med de nødvendige høringsfrister. Så på baggrund af at det skal gøres ordentligt, støtter vi fra Socialdemokratiets side ikke B 23 til trods for de gode intentioner. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og først er det hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Forleden kunne man læse i Jyllands-Posten, mener jeg det var, at den politiske ordfører for Socialdemokratiet, hr. Christian Rabjerg Madsen, sagde, at oppositionen vel skal være mere end at være i en nejposition. Jeg kunne godt tænke mig nu, når man hører begrundelserne her fra Socialdemokratiet for at stemme nej til beslutningsforslaget, at spørge, om man ikke også som regeringsparti skal være mere end bare at være i en nejposition. For jeg hører jo, at man omfavner alle intentionerne, og at man egentlig omfavner de forbehold, der i forslaget, men alligevel vil man stemme nej til det. Kan ordføreren ikke uddybe en lille smule, hvad det er, der gør, at man indtager den her nejposition?

Ordføreren.

Jeg synes, jeg omfavnede, dog ikke i fysisk forstand, SF's forslag på alle leder og kanter. Men de argumenter, vi har, der handler om at få lavet et ordentligt forarbejde og få det lavet på en ordentlig vis, gør, at vi siger nej nu. Og så bliver vi nejregeringen og oppositionen bliver jaoppositionen i det her tilfælde.

Hr. Sigurd Agersnap.

Et af de centrale elementer i lovforslaget er jo det her med, om man i udgangspunktet skal have en ret eller ikke skal have en ret. Det synes jeg er et ret principielt spørgsmål, som man i hvert fald kan udtrykke sin holdning til, selv om man mener, at andre ting skal udpensles. Så hvad er Socialdemokratiets holdning: Skal man i udgangspunktet have en ret til en erhvervskonto, ligesom vi kender det fra en privat konto, eller skal man ikke have en ret?

Ordføreren.

Der er meget stor forskel på en konto til en virksomhed, en erhvervskonto, og så en privat konto, hvorfra du skal kunne betale din elregning og din varmeregning. Der er mange andre ting, der skal med i spillet, og det er lige præcis det, vi skal have afklaret i det arbejde, vi skal sætte i gang om det. Om det præcis skal være en ret, sådan som det efterspørges her, synes jeg vi skal vente med at tage stilling til, til vi har svar på de mange gode spørgsmål, der også er blevet stillet her i dag.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Det er 6 år siden, jeg tog den her sag op første gang, nemlig i 2017. Det var under en anden farve regering. Det fik den daværende minister på området til at rette henvendelse til den finansielle sektor og sige: Kan I ikke prøve at få sat skub i det her selv? Så vidt jeg er orienteret, lavede Finans Danmark også en henstilling til sine medlemmer og sagde: Kan I ikke prøve at være lidt mere ambitiøse på det her område og give flere en chance? Det var i 2017. Kan ordføreren forstå min utålmodighed og min mangel på forståelse for, at man ikke skulle have haft tid i Erhvervsministeriet til at undersøge de her ting?

Ordføreren.

Det kan jeg fuldt ud forstå. Jeg var selv i Folketinget i en kort periode der, og jeg husker faktisk, at vi to præcis har drøftet det her omkring 2017, så det er ikke fremmed for mig. Men man kan altid kigge bagud, vi kigger fremad, og jeg glæder mig rigtig meget til, at vi sammen skal lave en iværksætterstrategi, hvor vi virkelig skal have Danmark frem i førersædet på det område. Der håber jeg og forventer også, at lige præcis den her problemstilling bliver løst.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Det her er jo ikke for min skyld. Det er jo for at hjælpe alle de talenter, som vi går glip af, fordi folk ikke kan starte en virksomhed. Hvis man havde en virksomhed, men ikke havde ret til en erhvervskonto, så kunne man ikke få coronastøtte, da vi havde corona. Der er jo et mørketal her, men der kan være masser af virksomheder, der er gået konkurs, fordi de ikke kunne få hjælpepakker under corona. Man kan ikke benytte MobilePay eller andre smarte betalingsformer uden at have en erhvervskonto. Jeg synes simpelt hen ikke, at det er rimeligt over for alle de mennesker, når vi samtidig siger jo siger til folk, at vi gerne vil have, at flere bliver selvstændige og iværksættere.

Ordføreren.

Den argumentation, der kommer der, kan jeg godt følge, men jeg bliver igen nødt til at henvise til bl.a. det, jeg selv sagde i min ordførertale, og det, der er blevet sagt tidligere, nemlig at vi har nogle gråzoner. Nu bliver der bl.a. nævnt MobilePay. Ja, det er da fint, at man kan have det, men vi ser jo faktisk nogle som, om end ikke i hvidvaskøjemed, snyder forbrugerne på den ene eller på den anden måde. Og lige netop det med, at du har en konto, er en blåstempling af dig som virksomhed. Så lad os nu få undersøgt tingene godt og grundigt. Jeg forstår fuldt ud frustrationen, hvis man har siddet i 7 år og ventet. Nu har man været støtteparti i 4 år for den tidligere regering. Der kunne man måske have været mere aggressiv på det område.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Per Husted fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Eva Kjer Hansen fra Venstre.

Det var vel sjældent ærlige udtalelser fra den socialdemokratiske ordfører, der lige kom her, i forhold til de seneste års arbejde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til SF for at have rejst den her problematik. Der er jo ikke nogen tvivl om, at det er et supervigtigt emne at tage fat i, og fru Lisbeth Bech-Nielsen har jo ret i, at det her giver voldsomme problemer derude for mennesker, der ikke kan komme i gang med en virksomhed, og dermed mister vi i virkeligheden nogle muligheder i det danske samfund, og det er simpelt hen for dumt. Så tak for at sætte emnet på dagsordenen.

Så synes jeg, vi skal kvittere for, at ministeren jo har været så positiv og er kommet med klare tilkendegivelser i dag om, at nu kommer der gang i tingene i forhold til at få afdækket de forskellige problemstillinger, der er omkring den her erhvervskonto, og hvordan den kan komme til at fungere. Så stor ros til ministeren for sin positive tilgang til beslutningsforslaget i dag.

Vi synes i Venstre, at det er vigtigt, at iværksættere og vækstvirksomheder har de rigtige rammer for at kunne etablere sig og vokse og forhåbentlig også bidrage til at skabe beskæftigelse rundtomkring. Og det siger jo sig selv, at det her med adgangen til at have en konto simpelt hen er væsentligt, for har man ikke en konto, så er det ikke muligt at drive virksomhed i nutidens Danmark. Derfor hilser vi det velkommen, at vi nu får drøftet, hvordan en model for en erhvervskonto mere præcis kan se ud, hvilke funktioner kontoen skal have, hvilke tjenester der skal være knyttet til den, hvordan det spiller sammen med anden lovgivning, om alle pengeinstitutter skal kunne en sådan løsning. Alt det må vi se at få afklaret.

Så i Venstre er vi rigtig positivt indstillet over for indholdet i beslutningsforslaget, og vi ser så frem til, at regeringen arbejder videre med det og forhåbentlig inden for en overskuelig tid får emnet lanceret i et egentligt lovforslag, sådan at det kan blive til virkelighed, som SF har ønsket.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak, og tak for de pæne ord. Kan ordføreren forstå min utålmodighed, når det her var noget, jeg bragte på bane første gang i 2017 – for 6 år siden – i Erhvervsministeriet, og min forundring over, at man ikke skulle have haft tid til at undersøge de nærmere muligheder? Jeg ved også, at Finans Danmark jo har været optaget af det her spørgsmål og selvfølgelig optaget af, at det blev indrettet på en ordentlig måde. Jeg ved også, at man har arbejdet med det for at se på, hvad risiciene kunne være i det, og hvordan man kunne undgå dem. Derfor forstår jeg ikke, at der nu igen skal sættes et langvarigt arbejde i gang. For for hvert år, der går, er der jo rigtig mange, hvad ordføreren selv var inde på, som ikke kan starte egen virksomhed, eller som måske endda må lukke den, de har.

Ordføreren.

Jeg tror, en af de ting, fru Lisbeth Bech-Nielsen og jeg har tilfælles, er en vis utålmodighed i forhold til at se konkrete resultater af vores politiske indsatser her i Folketinget, og jeg forstår til fulde ordførerens frustration over, at der gået så mange år med et emne, som jeg tror vi i dag i bred enighed vil sige er yderst relevant at få taget fat på, og at det netop kan være en blokering og en hindring for iværksætteri. Jeg har så ikke været tæt på emnet, og derfor kan jeg ikke gøre nærmere rede for, hvad der er gået galt. Måske skulle fru Lisbeth Bech-Nielsen have haft et tættere forhold til den socialdemokratiske ordfører og holdt mere fast i den socialdemokratiske ordfører her i den seneste regeringsperiode. Jeg ved ikke hvorfor. Det, jeg tager ad notam her i dag, er ministerens klare tilkendegivelse af nu at ville tage fat på det her emne og få det ordentligt belyst og få skruet en model sammen, der kan fungere.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

I forhold til det sidste troede jeg jo i min naivitet på det, når en socialdemokratisk minister sagde: Vi har en aftale; vi udsender en pressemeddelelse om, at vi har en aftale; vi inviterer TV 2 ind for at dokumentere, at vi har en aftale. Da var så naiv at tro, at vi havde en aftale.

Ordføreren.

Ja, det har jeg ikke yderligere kommentarer til. Jeg skal beklage, at fru Lisbeth Bech-Nielsen har været skuffet over manglende handling. Til gengæld er det jo blevet udtrykt klart i dag, at nu kan fru Lisbeth Bech-Nielsen forvente en regering, der handler, og en regering, der vil levere og sørge for at finde en model, der kan fungere, sådan at vi forhåbentlig kan få sat en stopper for fru Lisbeth Bech-Nielsens frustration.

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes, at man, når man følger debatten, godt kan få det indtryk, at det, vi diskuterer her, er et lovforslag, og det er det jo ikke. Det er et beslutningsforslag. Nu siger ordføreren jo også selv, at hun også deler en vis utålmodighed omkring, at der skal ske noget. For mig at se er det, man beslutter ved at stemme for det her beslutningsforslag, at der skal ske noget ret hurtigt og i den her samling. Så rækker ordførerens tålmodighed meget længere end den her samling, eller er hun så utålmodig, at det skal være i den her samling?

Ordføreren.

Det ville jo være hensigtsmæssigt, hvis vi kunne gennemføre det med et snuptag, men jeg synes, at både ministeren og den socialdemokratiske ordfører og jeg har gjort gældende, at der altså er nogle ting, der skal overvejes, nemlig: Er det alle pengeinstitutter, der skal stille det her til rådighed? Hvordan er samspillet med anden lovgivning? Hvad er det for nogle tjenester, der skal kobles på? Altså, hvad er overhovedet en minimumsløsning? De ting skal der simpelt hen tages stilling til, inden man jo kan fremsætte et lovforslag. Og der står jo direkte i beslutningsforslaget, at »Folketinget pålægger regeringen i løbet af indeværende folketingssamling at fremsætte lovforslag ...«, og der er jeg nødt til at lytte til ministeren, der siger, at det ikke kan lade sig gøre, og derfor kan vi heller ikke stemme for beslutningsforslaget.

Hr. Sigurd Agersnap? Der var ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Eva Kjer Hansen. Og jeg giver nu ordet til at få Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Først vil jeg lige anerkende frustrationerne. Jeg har nu været her i 5 måneder, og jeg synes tit, jeg er frustreret, så jeg kan godt se, at jeg skal lære at væbne mig med tålmodighed på mange områder. Jeg vil også sige, at jeg ikke mener, at den nuværende minister skal stå på mål for, hvad den tidligere minister har sagt og lovet. Jeg synes faktisk, at det er både klogt og fornuftigt, at vi får fundet den rigtige løsning første gang, så vi rammer bullseye.

Jeg kan godt forstå jeres beslutningsforslag. Jeg anerkender det. Det er vigtigt, at erhvervsdrivende også har en konto, ligesom vi privatpersoner har. I Moderaterne mener vi, at det skal være attraktivt at være erhvervsdrivende i Danmark, og det er også vigtigt, at de erhvervsdrivende har nogle gode rammevilkår, så de har lyst til at være i Danmark og blive i Danmark. Vi er enige i SF's analyse af, at det er et grundvilkår for erhvervsdrivende at have en erhvervskonto, men vi vil også gerne pointere, at vi ser nogle udfordringer, hvis jeres beslutningsforslag gennemføres, som det er fremført her.

Forslaget lægger op til, at erhvervsdrivende skal sidestilles med privatkunder i forhold til at have ret til en basal indlånskonto. En sådan konto giver mulighed for at gennemføre basale transaktioner, men vil ikke leve op til mange erhvervsdrivendes mere komplekse behov i forhold til transaktioner. Så har vi problematikken i forhold til hvidvaskning. Det skal vi også have belyst, og det skal vi også have håndteret. Jeg har talt med folk fra branchen. De anerkender, at vi har en udfordring, og de vil gerne være med til at løse den. Jeg ved, at man fra branchens side også er i gang med at byde ind med nogle forslag til regeringen omkring, hvad vi kan gøre for at imødekomme de her krav og behov, som en virksomhed naturligvis har for at have en bankforbindelse.

Det er vigtigt, at vi også lytter til branchen, og at branchen får mulighed for at komme med input. På grund af at vi mener, at der skal være et større analysearbejde, og at der skal nogle flere nuancer ind i forhold til at få en basal erhvervskonto med flere muligheder for de erhvervsdrivende, kan vi ikke støtte op om beslutningsforslaget, som det ligger her. Moderaterne stemmer imod.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Jeg synes jo nok, det er rimeligt nok, at en ordfører kan forvente, at en aftale, som er lavet med en minister, fordi der var et flertal i Folketinget, også gennemføres. Vi snakker altså om en minister med baggrund i det samme parti, og jeg tror, at når der reageres, som der gjorde, er det jo også, fordi ministeren får det til at lyde, som om det sådan nærmest er præmaturt, at ordføreren nu fremfører det her forslag, når virkeligheden er, at der er nogle, der har været virkelig, virkelig sløve i det.

Jeg synes, det er sådan, at vælgerne skal vide, hvad de kan forvente af partierne, så når nogle siger noget, kan man også regne med det. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, om ordføreren er uenig med sin partikollega Lars Arne Christensen, som op til valget sagde, at landets banker ikke lever op til deres sociale ansvar, når de afviser små virksomheder og iværksættere, og netop argumenterede for retten til en erhvervskonto for danske virksomheder. Var det Moderaternes politik, og hvorfor vil Moderaterne så ikke støtte det her forslag nu?

Ordføreren.

Nu har jeg ikke læst hans tweet, eller hvor det har stået henne, og af gode grunde kan jeg jo ikke stå på mål for, hvad han har udtalt. Og hvis det nu havde været klogt at følge den aftale, der var lavet med Simon Kollerup, og den var nuanceret og gennemarbejdet, og man havde fået belyst alle de her nuancer, så ville jeg da synes, at vores nuværende erhvervsminister skulle have fulgt det. Men det er det ikke. Vi skal have flere nuancer ind, vi skal have analyseret det, og vi skal have fundet ud af, hvad behovene er.

Når man er erhvervsdrivende – jeg er selv erhvervsdrivende – så er en basal konto altså ikke nok, men vi er også nødt til at kigge på, om der er en risiko for, at pengene går til terrorfinansiering, og om der er en risiko for, at der er hvidvaskning. Der er så mange ting, vi skal have belyst, før vi kan få løst det her. Det er vi i gang med nu. Vi er i dialog med bankerne, og vi kommer op med en løsning. Stadig væk anerkender jeg hundrede procent jeres frustration, og at det da havde været federe, at det allerede havde været på plads. Men intentionerne er gode, vi arbejder med det nu, og der kommer en løsning.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Udfordringen ved det udsagn er jo, at det er det samme, vi har hørt siden 2017, altså at nu skulle vi bare have dialogen med sektoren, at nu ville det komme, og så blev der indgået en aftale sidste år, og det skulle bare fremsættes som et lovforslag, og intet er sket, og iværksætterne står stadig væk derude med de her problemer. Og det var det, som ordførerens partikollega var ude at slå i bordet over op til valget.

Så mit spørgsmål vil være: Hvad er det, der får ordføreren til at tro, at vi den her gang kan tro på, at ministeren har tænkt sig at gøre det, som ministeren melder ud?

Ordføreren.

Det kan jeg svare meget kort på, altså at det ved jeg kommer til at ske.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne, og jeg byder nu velkommen til fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg er her i dag som vikar for vores erhvervsordfører, fru Betina Kastbjerg, som er på fængselsbesøg i Kosovo. Med det her forslag foreslås det, at der skal fastsættes regler for retten til en basal erhvervskonto lignende dem, der gælder for privatkunders ret til en basal indlånskonto.

I Danmarksdemokraterne er vi meget optaget af, at vi giver iværksættere og små og mellemstore virksomheder de bedst mulige rammer og forudsætninger for at kunne realisere deres projekter. I den forbindelse er det en velkendt udfordring, at iværksættere ofte har udfordringer med at få oprettet en erhvervskonto. Derfor synes vi, at det er positivt, at vi med det her forslag får lejlighed til at drøfte denne problemstilling, og at vi forhåbentlig sikrer, at det i fremtiden bliver nemmere for de små erhvervsdrivende at få en erhvervskonto.

Det er jo klart, at vi med dette forslag åbner op for, at flere kan få en erhvervskonto, og det vil naturligt også afføde en debat om, hvorvidt vi med dette forslag åbner op for en glidebane, hvor det gøres lidt for nemt at åbne og lukke virksomheder. Den bekymring kan vi også have i Danmarksdemokraterne. Når det så er sagt, er det vores vurdering, at dette forslag i højere grad har til formål at sikre bedre rammevilkår for iværksætterne og for de små og mellemstore virksomheder, og derfor støtter vi også forslaget.

Jeg bliver også sådan lidt frustreret på fru Lisbeth Bech-Nielsens vegne, i forhold til at man som ordfører kæmper for noget og man kæmper og man kæmper i mange år og man så hver gang, når man kommer herop og står på talerstolen i Folketingssalen, får et afslag, fordi den regering, der så sidder, ikke er villig til at give hende den fjer i hatten, altså ved at man nu sikrer handling, og at man gerne vil sikre det her. Så jeg forstår frustrationen. Og med hensyn til at Venstres ordfører kom med den undskyldning, i forhold til at der står i beslutningsforslaget, at man skal fremsætte et lovforslag i den her samling, er det jo, kan man sige, bare en undskyldning. For man kan også lave ændringsforslag til beslutningsforslag, hvis det er det, man ønsker.

Så alt i alt kan jeg godt genkende den der frustration omkring, at der kommer alle de her gode taler, og at intentionerne er gode, og at man gerne vil det bedste, men at det så tit ender med, at folk stemmer forslaget ned. Men jeg kan i hvert fald sige, at det gør vi ikke. For vi bakker op om forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne, og jeg byder nu velkommen til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.

Tak, formand. Sympatisk har vi hørt at det her forslag er, og at der er virksomheder i Danmark, der er udfordret på en erhvervskonto. Men sådan som beslutningsforslaget er fremsat, er det sådan set ikke teknisk muligt. For hvis man beder en e-bank, der ikke kan tage imod kontanter, om at oprette en erhvervskonto i detailhandelen, er det lidt af en udfordring, og hvis man beder om en erhvervskonto i en privat bank, der ikke har erhvervskunder, så er man ligesom også lidt udfordret. Så hvis vi siger, at det generelt handler om pengeinstitutter, der for en stor dels vedkommende ligger under den samme godkendelseslovgivning, så er vi allerede dér nødt til at få fakta på plads og få justeret i beslutningsforslaget.

Men vi kan heller ikke i Liberal Alliance lide at skulle tvinge en bank – lad os nu sige, at det er en bank med den rigtige licens – til at påtage sig en konto, og det kan jo også betyde, at man må undgå nogle af de her ting, hvis der ligger en ret til en konto med »kend din kunde« og » forstå din kundes forretningsplan«, altså så man forstår, hvad det er, der er relevant for den her kunde, for at man som bank kan servicere kunden.

Så vi foreslår – lidt på linje med ministeren – at vi tager en runde i Erhvervsudvalget sammen med branchen, hvor vi finder en vej og afgiver en beretning om tiltag og muligheder. Og jeg kan også sige på vegne af ordføreren for Nye Borgerlige, fru Pernille Vermund, og ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Mona Juul, at de har den samme tilgang, altså at lad os give det en runde til, til de 7 års ventetid har båret frugt.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg synes nu, at de første par bemærkninger virker lidt som en dårlig undskyldning. Det her er jo et beslutningsforslag, og det kan man rette til. Jeg ved, at ordføreren har meget indsigt i bankverdenen, og der kunne man jo lave et ændringsforslag, der siger, at der er nogle specifikke banker, der skal undtages fra det her. Nøjagtig den samme diskussion havde vi, dengang man skulle have ret til en basal indlånskonto; man skulle ikke tvinge bankerne til noget, og de var private virksomheder osv. I dag synes vi jo nok, at det er ret og rimeligt, fordi der er en infrastruktur derude. Jeg hører i hvert fald ikke fra borgerlige politikere, at de ønsker sig en statsbank, hvor det så skal være muligheden derigennem. Så når man har en privat infrastruktur, må man vel også gerne stille nogle krav til dem, specielt når man kan se, at de ad frivillighedens vej ikke rigtig løfter det her.

Mit konkrete spørgsmål er: Så vidt jeg ved, tager Danske Bank faktisk en tredjedel af alle nye erhvervskunder. Det er jo rigtig, rigtig flot løftet, men så bærer de jo egentlig også byrden for resten af den finansielle sektor, når der ikke er det her krav.

Ordføreren.

Danske Bank er en ret stor erhvervsbank. Hvis man tager Nordea til sammenligning, tror jeg, de har en markedsandel på 12-15 pct. på erhvervskonti. De tager præcis det slæb, som svarer til deres markedsandel. Danske Bank tager nok en spids mere, men det er, fordi mange små banker, andelskasser og små, lokale sparekasser simpelt hen ikke kan håndtere en erhvervskonto, som deres kunder efterspørger.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Det sidste forstår jeg simpelt hen ikke. Altså, efter mit indtryk og det, jeg har læst mig frem til, er det netop rigtig mange lokale sparekasser, som understøtter det lokale erhvervsliv, og som tager mere end deres markedsandel i forhold til nye kunder. Men lad det nu ligge.

Kan ordføreren forstå min frustration efter så mange år? Jeg har rakt hånden ud til den finansielle sektor og sagt: Har I nogen bekymringer, så kom til mig med dem, jeg retter det gerne til. Men jeg hører ikke noget.

Ordføreren.

Jeg kan sagtens forstå frustrationen, og jeg synes jo også, det er sympatisk. Jeg er også ret sikker på, at vi kan finde en løsning, når vi har forudsætninger og betingelser på plads for, hvordan man kan oprette en erhvervskonto. Var der et spørgsmål, jeg ikke svarede på, skal jeg lige have det igen. Nå, det var der ikke. Jeg sympatiserer selvfølgelig.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Nogle gange er der jo nogle konflikter, hvor der er forskellige interesser i spil, og det her er jo et eksempel på en af dem. Der er en finanssektor, som ikke er meget for at blive stillet over for det her krav om at skulle tilbyde en erhvervskonto, og på den anden side har vi så f.eks. SMVdanmark, de små iværksættere og Dansk Iværksætter Forening, som i mange år har været optaget af det her.

Så spørgsmålet, som man som parti må stille sig selv, er jo: Hvilken side stiller man sig på? Så skal jeg forstå Liberal Alliances ordfører sådan, at Liberal Alliance i det her tilfælde stiller sig på bankernes og finanssektorens side, sådan at de iværksættere derude, der ikke kan få en erhvervskonto, bare må vente på, at regeringen engang får nølet sig færdig til måske at få gjort noget ved det her?

Ordføreren.

Jeg stiller mig hverken på de erhvervsdrivendes eller bankernes side. Jeg stiller mig på den pragmatiske side, for der er en løsning, men den skal bare defineres, i forhold til hvad det er, der skal til, for at der kan gives en erhvervskonto, og det har bankerne også deres say i, og det er derfor, det ville være en rigtig god idé, hvis vi satte os ned sammen med bankerne i udvalget og fandt ud af, hvilke vilkår der skulle til, for at det kunne lade sig gøre. Så kan jeg også lige sige til spørgeren, hr. Pelle Dragsted, at der er 150.000 SMV'er i Danmark. Der er 2.000, der ikke kan få en bankkonto. Det er altså ret få. Det er et stort absolut tal, men det er 2.000 ud af 150.000 SMV'er, altså cvr-numre – så stort et problem er det heller ikke.

Hr. Pelle Dragsted.

Det synes jeg er meget nonchalant at sige. 2.000 er 2.000 for meget. Vi snakker om mennesker, som sætter noget på spil, som måske har en god idé, og som kunne skabe vækst og arbejdspladser, og så står ordføreren ligesom og trækker på skulderen over det, efter at vi nu i 6 år har prøvet at arbejde for at finde en løsning på det her problem. Vi har et gennemdigitaliseret samfund, hvor det at have en bankkonto er fuldstændig essentielt for at kunne operere, både som person, men også som virksomhed. Men vi har ikke et tilbud. Vi stiller et krav, men vi har ikke løsningen. Det har vi da som samfund og som politikere et ansvar for at sørge for, nemlig at vi ikke spænder ben for iværksætterne.

Ordføreren.

Nej, men hvis man nu f.eks. er en e-bank og der kommer et pizzeria,som vil have en erhvervskonto hos en, og hvor en tredjedel af betalingerne foregår kontant, så kan den e-bank ikke servicere den erhvervskonto – det er fakta. Og det er også fakta – det ved jeg fra min egen tid i bankverdenen – at der er mange kunder, som du simpelt hen ikke kan få ind i din butik, fordi du skal kende din kunde; du har hvidvaskningsregler, du skal tage hensyn til, og du skal være sikker på, at du forstår den forretningsplan, som kunden stiller op med, og hvor cashflowet kommer fra. Så derfor er der nogle, der helt pr. automatik ikke kommer til at få en bankkonto.

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan ikke helt genkende de 2.000, som ordføreren nævner. Det kan være, ordføreren kan komme ind på, hvor det tal er fra. Hvis man kigger i SMVdanmarks undersøgelse, står der jo netop, at 12 pct. af SMV'erne, de små og mellemstore virksomheder, har haft svært ved at få en erhvervskonto. Det er rigtigt, at det ikke er alle sammen, der i sidste ende ikke har kunnet få en erhvervskonto, men en stor del af dem har oplevet et meget stort og besværligt bureaukrati. Og det er det, mit spørgsmål går på, for Liberal Alliance er jo et parti, der italesætter bureaukratiet, og hvordan det stopper iværksætteri og gode idéer – især når det kommer fra det offentlige. Men her oplever vi jo et bureaukrati, som opstår ude i bankerne, og som gør det svært at drive iværksætteri. Så mit spørgsmål til ordføreren er bare, om ikke bare man principielt er enig i, at det her er alt for bureaukratisk, også ude i bankerne, og kan hæmme iværksætteriet.

Ordføreren.

Det kan godt være, det var 3.000, tallet fra SMVdanmark var, i stedet for 2.000, der ikke havde fået en erhvervskonto. Vi er ikke så begejstrede for bureaukrati i Liberal Alliance, men det her er private virksomheder, der selv bestemmer og selv træffer beslutninger ud fra nogle meget stramme givne rammer, som de er blevet pålagt af os herinde, af EU og af Finanstilsynet. Og hvis ikke du kender din kunde, hvis ikke du forstår, hvor pengene kommer fra, og hvis ikke du forstår det cashflow, der ligger til grund for forretningsplanen, kan du ikke tage dem ind som kunde. Det er der også en del af de her 3.000 kunder der bliver ramt af.

Hr. Sigurd Agersnap.

Det er klart, at nogle af de rammer, der er for bankdrift, selvfølgelig gør det kompliceret. Men noget af det, der også er med til at gøre det kompliceret, er, at rigtig mange banker ikke tjener mange penge på de små erhvervsdrivende. Det, man tjener mange penge på, er at være god til at have de store erhvervskunder i banken. Så kan ordføreren afvise, at det også er en af årsagerne til, at vi ser rigtig mange generiske afslag på oprettelse af en erhvervskonto til nye små virksomheder, at det simpelt hen ikke er der, man tjener mange penge som bank, ligesom man ikke gør det med små privatkunder?

Ordføreren.

Jeg kan ikke kategorisk og universalt sige, at det er sådan, det hænger sammen. Man kan godt tjene penge på små virksomheder med tre til fem ansatte, så det kan jeg ikke give ordføreren, Sigud Agersnap, ret i.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så siger vi tak til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Mange tak for det. Det er et rigtig godt forslag, SF har fremsat igen igen, som handler om at sikre, at små erhvervsdrivende og iværksættere kan få ret til at have en bankkonto, en helt simpel konto, altså ikke få ret til kassekredit og lån og alt muligt andet, men ganske enkelt en konto, hvor man kan modtage betalinger osv. osv. Det er jo helt nødvendigt, for man kan faktisk slet ikke have en virksomhed i Danmark, som fungerer, hvis ikke man har en bankkonto. Derfor er der et meget mærkeligt paradoks i, at vi på den ene side som politikere stiller nogle krav om, at man skal have en konto, og på den anden side nu i årevis har forhalet at give de selv samme virksomheder retten til at have en erhvervskonto. Så det er et meget vigtigt spørgsmål, og det er et, som de foreninger, altså SMVdanmark, Dansk Iværksætter Forening og andre, er meget, meget optaget af – det vil alle erhvervsordførere, der har været det i en årrække, vide – og de har banket på vores døre i mange år og har sagt, at her har vi et problem.

Derfor er det også træls, hvis jeg må sige det på jysk, at skiftende regeringer har trukket det her i langdrag, på trods af at spørgsmålet er blevet rejst i Folketingssalen, i samråd og i spørgsmål, ikke mindst fra fru Lisbeth Bech-Nielsen. For et år siden fremsatte SF det her forslag, og der viste sig at være et flertal i Folketinget, og derfor var fru Lisbeth Bech-Nielsen så venlig over for regeringen at trække forslaget ud fra en aftale om, at regeringen så ville fremsætte et lovforslag. Man gik endda ud og lavede en fælles pressemeddelelse om, at man var enig, og at der nu skulle komme hjælp til de her iværksættere. Nu hører vi så en erhvervsordfører fra samme parti sige, at vi lige skal have undersøgt det her, for det er meget kompliceret. Det er selvfølgelig særlig frustrerende, for det er lidt svært ikke at spørge sig selv om, hvad det lige er, man har brugt tiden på siden januar sidste år. Det er rigtigt, at der har været et folketingsvalg i oktober, men mon ikke man kunne have undersøgt de ting, der skulle undersøges, i de mellemliggende 8 måneder, så man kunne have gennemført det her?

Der har også været en række andre indvendinger i debatten, f.eks. spørgsmålet om hvidvask og spørgsmålet om terrorfinansiering og andet. Det er selvfølgelig relevant, men det er der jo taget højde for i SF's beslutningsforslag, og et beslutningsforslaget er jo ikke et forslag, der lægger nogle meget, meget skarpe rammer; et beslutningsforslag pålægger jo en regering at fremsætte et lovforslag, som selvfølgelig tager højde for de her ting, som det også fremgår af forslaget.

I forhold til Liberal Alliances argumenter om digitale banker vil jeg sige, at som jeg forstår forslaget, er der heller ikke noget krav om, at man skal kunne aflevere kontanter, og det vil så sige, at man så må oprette sin bankkonto i en bank, der faktisk kan håndtere kontanter. Nu har man jo forsøgt i mange år ad frivillighedens vej, og nu diskuterer vi så en alternativ vej, og det kan jeg høre at Liberal Alliance f.eks. er skeptisk over for, for det er jo private virksomheder, som man siger. Det synspunkt kan man godt indtage, men det eneste logiske svar på det synspunkt må så være, at vi får et offentligt alternativ, som mange andre europæiske lande i øvrigt har. Hvis man som offentligt samfund stiller krav om, at borgere og virksomheder skal have en konto, tilbyder man også sådan en konto, f.eks. i regi af Nationalbanken. Det kunne være, at EU's digitale euro, som er på vej, vil løse det problem, for det vil jo indebære, at vi faktisk alle sammen får et tilgodehavende i Den Europæiske Centralbank. Men lad os se, hvad der sker med det; det bliver meget spændende at følge.

Ud over at vi selvfølgelig støtter det her forslag, vil jeg til sidst komme med et godt råd til erhvervsministeren. Fru Lisbeth Bech-Nielsen er en stædig rad, og det ved jeg efter mange års tæt samarbejde med ordføreren, for når hun har bidt sig fast i en sag, holder hun fast som en grævling. Det så vi i forbindelse med spørgsmålet om kontrol med kviklånsbranchen, som også blev afvist i Folketinget, men så begyndte der langsomt at komme opbakning til det, og til sidst fik vi et indgreb, og det ser vi igen nu. Så ministeren kan lige så godt lade være med at trække det her længere i langdrag, end det allerede er blevet gjort, for det skal nok blive realiseret til sidst alligevel. Tak for ordet.

Tak for det, og der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.

Ja, og det er selvfølgelig til hr. Pelle Dragsted. Det, jeg mente med en e-bank, var, at hvis vi kører det igennem, sådan som det står her, så har du som erhvervsvirksomhed en ret til en konto. Det kan godt være, at du har en ret, men du kan ikke bruge den til en disse, for hvis det er en privat bank, kan den ikke servicere. Og så kan jeg også sige, at vi både har haft GiroBank og en postbank, som var sådan halvstatslige og -offentlige, og det var ikke den store succes. Så man skal være velkommen til at gentage det forsøg.

Ordføreren.

Hvorvidt det var en stor succes, tror jeg nu nok at der er debat om. Der var vel en grund til, at der var private banker, der var interesseret i at overtage forretningen for et ganske pænt vederlag. I Frankrig er der jo f.eks. det, der hedder La Banque Postale, som jo er det, der svarer helt til GiroBank, og som betjener 20 millioner kunder, tror jeg, og i øvrigt spiller en rigtig fornuftig rolle i forhold til udbetaling af offentlige ydelser og den slags ting, og som, så vidt jeg ved, finansierer postvæsenet, og det kunne jo i øvrigt være rigtig fint, hvis vi ikke skulle bruge statsmidler, men bare overskuddet fra en bank til at finansiere Post Danmark. Jeg synes, det var en stor fejl, at GiroBank røg på private hænder og i dag er en del af Danske Bank, så vidt jeg husker.

I forhold til det andet var min pointe, at hvis man nu som iværksætter ønsker kontanthåndtering, så henvender man sig vel næppe til en bank, som ikke kan håndtere privat kontanthåndtering; så henvender man sig til en af de andre banker og beder om at få en kontrol dér.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten og går videre i ordførerrækken. Jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Han er her ikke, så vi går nu videre til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg må hellere starte med at sige, at hr. Nick Zimmermann fra DF har bedt SF om at hilse og sige, at de ikke kan være her, men støtter forslaget.

Jeg synes, det er en interessant diskussion, vi har omkring det her med ret til en erhvervskonto. For den har jo en lavpraktisk side, altså at der er nogle mennesker, for hvem det er afgørende for deres forretning, deres muligheder for at udfolde deres talenter og idéer, at de kan få en erhvervskonto, og for rigtig manges vedkommende bliver de afvist, fordi man måske ikke fra bankens side kan se et indtjeningsniveau, som man er interesseret i, sådan lige med det samme. Men jeg synes også, at diskussionen har en større, mere principiel overbygning, nemlig det, at når vi indretter vores samfund på en måde, hvor der er infrastruktur, som man er nødsaget til som borger eller som erhvervsdrivende at være i, så kan man ikke have et system, hvor du simpelt hen ikke kan komme videre ad den vej. Det var også logikken bag, at vi gav en ret til at have en basal indlånskonto. Vi sagde, at når du er borger i Danmark og du skal have en konto, kan vi jo ikke have et system, hvor den ene private bank efter den anden kan sige: Det vil vi ikke give dig, for vi betragter dig ikke som en god forretning. Så ligesom hr. Pelle Dragsted sagde, vil jeg sige, at hvis man ikke mener, at man kan pålægge private virksomheder, som udgør en finansiel infrastruktur, nogle relativt få forpligtelser, bliver man jo nødt til at give et offentligt alternativ, og det hører jeg ikke borgerlige politikere eller Finans Danmark eller den finansielle sektor være interesseret i. Godt nok har vi omkring 17 offentlige banker, statsbanker, i Danmark – jeg ved det, for jeg har stillet det spørgsmål flere gange – men det er jo ikke den type banker, som man får en almindelig erhvervskonto i.

Vi har prøvet ad frivillighedens vej. Jeg ved, at da jeg tog det op i 2017, sagde Finans Danmark også til deres medlemmer, at de syntes, at det her var et reelt problem, og at de gerne ville henstille til, at man viste noget mere imødekommenhed. Det har stort set ikke rykket ved noget. Den daværende erhvervsminister ønskede også, at man ad frivillighedens vej gjorde noget ved det her, måske også hjulpet på vej af, at der var et pres fra nogle af os, og den henstilling gentog man i 2020. Så det her har jo været en diskussion, vi har haft i årevis, og det viste sig jo at have en meget, meget konkret negativ betydning i coronaårene, fordi der var virksomheder, der måske sådan lige kunne eksistere uden at have en erhvervskonto, men da man så skulle ansøge om hjælpepakker, fandt man ud af, at det kunne man ikke, fordi en central forudsætning var, at du havde en erhvervskonto. Så det var et meget klart eksempel på diskrimination af virksomheder. Du kan heller ikke bruge nogle af de nye smarte finansielle servicer som MobilePay og andre sådan fintechløsninger – undskyld, jeg ved ikke, hvad man kalder det på dansk. Men der er jo rigtig mange nye servicer og ydelser, som man tit heller ikke kan bruge uden en erhvervskonto.

Vi har pålagt, som flere siger helt rigtigt, den finansielle sektor nogle store forpligtelser i forhold til at sikre, at bankerne ikke bliver brugt til hvidvask og svindel, men det har vi jo gjort, fordi der har været nogle eksempler, som har været så voldsomme og så ødelæggende for tiltroen til den samlede sektor, at vi har sagt, at vi bliver nødt til at have de her regler. Jeg siger ikke i dag, at det er landet et perfekt sted; faktisk tror jeg, det kunne trænge til et gennemsyn, også fordi der er små foreninger, som har nogle meget store forpligtelser i forhold til den risiko, de nu engang udgør. Så det kunne man sagtens kigge på igen. Men det er jo ikke, fordi det er kommet ud af det blå med den her type krav. Og i vores beslutningsforslag står det jo sort på hvidt, at selvfølgelig skal det her ikke være en åbning for fup, svindel, hvidvask og terrorfinansiering. Det er præcis de samme regler i forhold til »kend din kunde«-procedurer, i forhold til AML og i forhold til hvidvaskprocedurer. Det ville være det samme, som det er i dag. Derfor vil der jo selvfølgelig også være nogle, der ville blive afvist, skulle det her blive til virkelighed – klart – fordi de enten reelt har onde hensigter, eller fordi de simpelt hen bare ikke har styr nok på deres ting til at kunne godtgøre, at de har en legitim forretning. Selvfølgelig kan enhver bank kræve, at man får udleveret de papirer og dokumenter, der skal til, for at man kan godtgøre, at man ikke uforvarende kommer til at blive brugt til hvidvask og svindel.

Jeg vil sige, at verdenshistoriens største hvidvasksag er det jo uheldigvis en dansk bank der har en hovedrolle i, og det skete jo, uden at vi har krav om ret til en erhvervskonto. Så det havde jo intet med det at gøre. Det var nogle andre ting.

Jeg synes, at vi har været godt omkring nogle af de ting, som flere af partierne her i dag har indvendinger mod – indvendinger mod, at man ikke skal pålægge private banker en masse forpligtelser. Til det siger vi, at det her er en basal erhvervskonto. Det er netop ikke, at man skal ud at kunne forgælde sig selv, kunne have en kassekredit og kunne have alle mulige forskellige lånemuligheder. Det er en basal erhvervskonto, der er tale om. Der står sort på hvidt, at vi ikke kommer til at rykke ved de krav, man som bank kan stille for ikke at blive udnyttet til hvidvask.

Når jeg fra flere partier hører, at vi bliver nødt til at få noget mere viden, måske nedsætte nogle flere udvalg, bliver jeg bare træt. Undskyld, jeg synes helt ærligt, det er så dårlig en undskyldning. Vi har diskuteret det her minimum siden 2017, og sikkert har mange politikere før mig også interesseret sig for det før, for det er jo ikke en ny problemstilling. Erhvervsministeriet har i en eller anden grad arbejdet med det her i flere år. Flere erhvervsministre har haft det på deres bord. Finans Danmark ved jeg har været optaget af det – de er gået fra at være meget negative til ... jeg ikke ved, hvor de står henne i dag. Jeg har da i hvert fald haft møder med dem om det og tilbudt at ændre mit beslutningsforslag, hvis de kunne komme med nogle gode input til, hvordan det kunne blive forbedret, uden at det resulterede i noget. Jeg synes, at tiden er gået, og i de minimum 6 år er der virksomheder, der ikke har kunnet få coronahjælpepakker og måske er gået konkurs på den baggrund. Der er gode idéer og talenter, der ikke har kunnet blive til noget, og samtidig med at vi hele tiden siger, at vi skal have flere iværksættere, og at vi skal have gode rammevilkår, så har vi et system, hvor private banker sidder på infrastrukturen og kan sige nej til, at man kan sætte i gang. Det synes jeg ikke er rimeligt.

Jeg lavede en klokkeklar aftale, som flere har omtalt, med den tidligere erhvervsminister. Det synes jeg ikke er godt for tilliden, der skal være blandt de forskellige partier og forskellige regeringer her i Folketinget, også når man som erhvervsminister endda selv inviterer TV 2 til at komme og filme aftalen, og når man af egen drift udsender en pressemeddelelse og skriver på Erhvervsministeriets hjemmeside, at nu har man en aftale, og at erhvervsministeren og SF synes, at nu skal man have ret til en erhvervskonto. Der var ingen forbehold, ingen »vi ser på det, vi laver et udvalg, vi kigger på det engang, vi gør måske et eller andet«. Nej, det var en klokkeklar aftale.

Jeg synes ikke, der er nogen gode argumenter for ikke at gå videre. Man kunne sagtens stemme for det her beslutningsforslag og så som regering, som minister lave et lovforslag, som rettede op på nogle af de ting, man syntes der skulle rettes op på, eksempelvis eksplicit undtog visse typer banker, hvor det ikke gav mening. Det kunne man sagtens gøre. SMVdanmark har lavet en analyse, der viser, at 12 pct. af de selvstændige har haft meget svært ved at få en konto. Det synes jeg ikke er rimeligt. Hvis der ikke snart sker noget, synes jeg, at det er en helt rimelig diskussion, som hr. Pelle Dragsted åbner, nemlig at sige, at hvis du bliver forhindret i at udøve grundlæggende borgerrettigheder, som var tilfældet, før man fik ret til en konto, eller din grundlæggende ret til at starte virksomhed, som jeg tror de fleste af os er enige om også er en god ting at have ret til i Danmark, og hvis det er, fordi private selskaber kan sige nej til, at du overhovedet kan komme i gang, så må man jo have et offentligt alternativ.

Der er flere, der har nævnt, at vi skulle sætte os sammen i udvalget og lave en beretning, og normalt er jeg faktisk en sådan ret pragmatisk person og vil gerne se nogle resultater, og det vil jeg selvfølgelig også gerne her, men jeg er på ingen måde interesseret i at lave en beretning, som bare igen skal sparke noget til hjørne og sige, at vi er enige om det her, og som skal fungere som et figenblad. Altså, hvis vi skal lave en beretning, og nu siger jeg det bare helt åbent, skal det fuldstændig eksplicit være bundet op på, at vi har en aftale inden for et bestemt tidspunkt, og at det skal indholde det og det, sådan at alle dem, der står derude og venter, ved, at det bliver til virkelighed. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, nej, der er to. Hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance.

Ja, og det er tilbage til det her med den basale konto. Der er ikke noget, der bare er basalt, for der er tilknyttet alle mulige servicer til en, skal vi kalde det basal konto, og det påfører altså bankerne nogle store omkostninger. Og der er ingen bank, der siger nej til at indgå en aftale, hvis der er en forretning i det, og hvis ikke man har kunnet få en konto som erhvervsdrivende i coronatiden, er det nok, fordi man ikke har været erhvervsdrivende.

Ordføreren.

Præcis den samme diskussion havde vi, dengang man ikke havde ret til en konto, og lige pludselig gik det op for de fleste, at hov, det er faktisk ret svært at være borger i Danmark uden at have en konto. Så det, at man kunne nægte det inden for en privat infrastruktur, og at folk ikke havde noget alternativ, gjorde jo, at vi rent faktisk ændrede loven, så man fik ret til en basal indlånskonto.

Det var, fordi man sagde: Du kan simpelt hen ikke være borger i Danmark uden den ret. Vi havde præcis den samme diskussion; du kan ikke, i mange tilfælde, starte din egen virksomhed uden en erhvervskonto, så jeg kan ikke se, hvad forskellen er overhovedet.

Hr. Lars-Christian Brask.

Man kan jo godt få et cvr-nummer uden at have en bankkonto, men der er stadig væk lang vej fra cvr-nummer til bankkonto. Det er blot sagt som en kommentar.

Ordføreren.

Tak. Det er der, og derfor skal man jo også kunne godtgøre over for sin bank, at man har reelle hensigter, at man har en legitim forretning, og at man har styr på sin økonomi – dvs. alt det, som man, altså de erhvervskunder, der så får en erhvervskonto, jo i forvejen skal godtgøre i dag.

Så det skal man selvfølgelig godtgøre. Det er helt klart. Det siger sig selv. Og det er rigtigt, at der er mange banker, der afviser, fordi de ikke kan se en forretning i det her og nu, men så mister vi jo bare rigtig meget talent, altså hvis vi siger, at det er acceptabelt.

Hr. Per Husted, Socialdemokratiet.

Det bliver nok mere kommentaragtigt. Jeg synes egentlig, det er vigtigt, at det, vi siger, er ordentligt. Nu sagde den tidligere erhvervsminister, som jo ikke er til stede i dag og ikke har mulighed for at forsvare sig, faktisk ganske klart og tydeligt i den pressemeddelelse, der blev henvist til, at gode og sunde virksomheder skal have ret til at få en erhvervskonto.

Det er ikke den udlægning, jeg hører ordføreren komme med i den sidste del af sin tale. Så jeg synes egentlig, det er meget vigtigt at få præciseret det og så have respekt for, at når det hedder gode og sunde virksomheder, så er der netop behov for de undersøgelser, der er blevet talt om. Man kan godt kritisere tidshorisonten og sådan noget, men jeg synes, det er vigtigt, at man lige har den pointe med. Vil ordføreren ikke respektere det ønske?

Ordføreren.

Men der står jo netop i beslutningsforslaget, at pengeinstitutter skal kunne afvise kunder ved mistanke om hvidvask eller lignende, og det er, hvis man ikke vil levere de nødvendige dokumenter eller dokumentation for, at man har en legitim forretning. Det er klart, at det er helt de samme muligheder, man har for at afvise. Det bliver der overhovedet ikke ændret på. Det kunne man godt putte flere ord på, men jeg synes faktisk, det står ret centralt i forslaget her.

Mit problem er ikke, om det måske lige tager et par måneder ekstra. Mit problem er, at der ikke er tillid til, at der inden for en overskuelig tidshorisont kommer en rimelig model. For jeg har ikke den erfaring fra de senere år til at tro på, at der inden for en kort tidshorisont kommer en god model, der sikrer en ret til erhvervsdrivende til at få en konto, hvis man har en legitim og sund forretning.

Hr. Per Husted.

Tak for præciseringen. Jeg håber da også, at ordføreren har hørt, at der er gode ting i gang, og at man ikke nødvendigvis kun skal se det her isoleret. Det er jo et spørgsmål om at skabe hele rammen for små og mellemstore virksomheder og have respekt for de gode og sunde virksomheder, vi selvfølgelig primært har fokus på. Så jeg vil egentlig gerne takke for, at ordføreren her til sidst lige præciserede igen, at det var de gode og sunde virksomheder. For det fremgik ikke af talen.

Fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Nu ved jeg godt, at det her forslag handler om erhvervskonto, men jeg tænker også, at ordføreren er bekendt med, at der har været nogle udfordringer med basale konti i forhold til nogle af de mest sårbare mennesker. Så jeg tænker, at det vel også – så vidt jeg husker – er noget, SF har interesse i. Men kan ordføreren ikke bekræfte, at der også er nogle udfordringer i forhold til den del?

Ordføreren.

Det er helt rigtigt, og jeg ved, at det er noget, ordføreren går meget op i – netop socialt udsattes rettigheder på det her område – og det er noget, der har været diskuteret længe.

Jeg vil faktisk rose en bank som Danske Bank, som jeg ved gør en indsats for at få givet folk på kanten sådan en konto – hjemløse og andre, som har brug for noget hjælp til at få en konto, eller som ikke nødvendigvis har den dokumentation, som ellers er påkrævet. Men der er rigtig mange, der oplever problemer med det. Det har vi hørt fra socialrådgivere og fra folk, der arbejder med udsatte, og det er noget, som vi fortsat skal få gjort noget ved. Men jeg synes også, det hører med til historien, at der faktisk er nogle banker, der gør en særlig indsats for at prøve at hjælpe nogle af de mennesker, der ikke lige passer ind.

Fru Karina Adsbøl.

Det er selvfølgelig dejligt, at der er nogle banker, der gør det. For jeg har jo også fået eksempler på, at ældre medborgere, som ikke lige har kunnet fremvise et billed-id, nær var blevet smidt ud af banken, netop fordi man ikke kunne fremvise et billed-id, fordi man ikke havde fået generhvervet sit kørekort, fordi man jo havde alderen imod sig. Så der er jo faktisk indimellem nogle udfordringer på det område. Men tak for debatten.

Ordføreren.

Selv tak. Uden på nogen måde at være specielt meget vidende om det på socialområdet – det ved spørgeren jo meget mere om – mener jeg også, at man har diskuteret andre former for id-kort til udsatte borgere, til ældre og til nogle, hvor det måske ikke er oplagt, at de har en almindelig type id. Jeg tror først og fremmest, det handler om udsatte borgere, men det er helt klart noget, vi skal se på.

Hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for det. Det er ikke for at indgå en lang debat om, hvad den tidligere erhvervsminister har sagt – hr. Simon Kollerup, som jeg i øvrigt synes var en udmærket erhvervsminister, så det er sagt i al respekt – men hvis man nu læser fra den pressemeddelelse, som blev udsendt i forbindelse med den her aftale, man indgik, så fremgår det:

»En bankkonto er helt nødvendig for at drive virksomhed i dagens Danmark, hvor der bl.a. er krav om at have en Nemkonto. Men danske iværksættere og mindre virksomheder har i flere tilfælde oplevet at få nej i banken, når de spørger om en erhvervskonto til at få gang i drømmevirksomheden. For at styrke virksomhederne foreslår regeringen nu sammen med SF at ændre reglerne, så virksomheder får ret til at få en erhvervskonto. Det betyder, at bankerne fremover har pligt til at oprette en konto til gode og sunde virksomheder, der ønsker det.« Og så fortsætter det ellers.

Jeg synes ikke, der er nogen tvivl om, hvad det var, der blev aftalt dengang. SF havde fremsat et forslag, og der var flertal for det. Man var så venlig at trække forslaget, fordi man fik et løfte om, at nu ville det her blive gennemført, selvfølgelig på en fornuftig måde. Det er jo derfor, der er en frustration, som jeg synes er helt forståelig. Det skal ikke ligge hr. Simon Kollerup til last, men det er altså sådan, historien er.

Ordføreren.

Ja, det er korrekt.

Tak for det. Der er ikke yderligere bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.