Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 21:

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre forbuddet mod minkavl permanent.

Af Carl Valentin (SF), Peder Hvelplund (EL) og Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 02.02.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne ønsker at motivere begrundelsen for forslaget. Og jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti, og skal sige, at det bliver uden korte bemærkninger. Værsgo.

Tak for det, og tak for muligheden for lige kort at motivere forslaget. inden vi tager hele min tale om forslaget senere.

I Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet foreslår vi nu at gøre forbuddet mod minkavl permanent. Det gør vi ikke for første gang – vi har foreslået det mange gange tidligere – men vi gør det, fordi det er velkendt, at dyrevelfærden i minkproduktionen er rædsom. Vi ved, at der er en kæmpestor miljø- og naturbelastning forbundet med minkproduktionen, vi ved, at netop et intensivt dyrehold som minkavl har nogle ret store problemer med sygdomssmitte, og at det er nogle steder, hvor fremtidige pandemier kan udvikle sig. Vi gør det i det hele taget, fordi vi mener, at det er en kæmpestor fejltagelse at bruge skatteborgernes penge på at genopstarte et erhverv, som vi potentielt om meget få år skal lukke ned igen på grund af EU-lovgivning. For der er altså meget, der tyder på, at der godt kunne komme et permanent forbud mod minkavl i hele EU inden for kort tid.

Så vi mener selvfølgelig ikke, at vi skal starte det her erhverv op igen, og derfor fremsætter vi nu forslaget om at sikre, at forbuddet, der har været gældende indtil årsskiftet her, bliver permanent. Tak for ordet.

Vi siger tak til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Tak for ordet, og også tak til forslagsstillerne for at fremsætte beslutningsforslaget, som jo så også er med til at skabe opmærksomhed om problemstillingen, herunder også, som der bliver nævnt, dyrevelfærd i minkproduktionen m.v.

I beslutningsforslaget pålægges regeringen »at tage de nødvendige skridt for at sikre, at det midlertidige forbud mod minkavl bliver permanent.« Forslagsstillerne fremhæver bl.a., at minkavl ikke kan ske på en dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig måde, og at mink kan være et reservoir for smitsomme sygdomme.

Jeg er enig med forslagsstillerne i, at det er vigtigt at sikre hensynet til både dyrevelfærd og folkesundheden – det gælder helt generelt, og det gælder selvfølgelig også i forhold til minkavl. Lad mig derfor sige meget klart, at minkavl selvfølgelig skal foregå på en forsvarlig måde af hensyn til både dyrevelfærd og folkesundhed, og det gælder også generelt for alle andre dyr i øvrigt. Jeg har på den baggrund allerede inviteret en række relevante aktører og interessenter på dyrevelfærdsområdet til at komme med deres viden og holdninger til, hvordan vi bedst griber arbejdet med helt generelt at styrke dyrevelfærden i Danmark an. Jeg har også holdt møde med Folketingets dyrevelfærdsordførere for også at få deres input og forslag til indsatser på området bredt set. Det er altså et arbejde, der er i gang, og det skal ses i forhold til, hvad det er for nogle mulige tiltag, der vil give mening, og hvad der kan være relevant, og vi udelukker ikke noget på forhånd, heller ikke dyrearter og heller ikke mink.

Hvad angår håndteringen af covid-19, er der, som jeg tror de fleste vil være bekendt med, planlagt et genbesøg her i april 2023, altså i næste måned, med henblik på at afdække, om krav og anbefalinger skal justeres i lyset af et aktuelt risikobillede. I lyset af fundet af fugleinfluenza i en minkbesætning i Spanien vil veterinær- og sundhedsmyndighederne også vurdere, hvilken håndtering der måtte være nødvendig i forhold til fugleinfluenza.

Men regeringen afviser beslutningsforslaget i sin helhed, da minkavl som nævnt er underkastet et detaljeret regelsæt, der sigter mod forsvarlige forhold med hensyn til dyrevelfærd og folkesundhed, og der er både generelle EU-regler og specifikke danske regler, der dækker området. Der er f.eks. regler om, at mink skal passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, så dyrene kan blive passet dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Der er også regler om, at minkene skal tilses mindst en gang om dagen, og at minkavleren, hvis en mink viser tydelige tegn på sundheds- og adfærdsmæssige afvigelser, omgående skal tage skridt til at få fastslået årsagen og sørge for en passende afhjælpning af problemet. Desuden er der krav til indretningen af burene, og der er krav om, at minkene skal have adgang til egnet materiale, der kan stimulere til naturlig aktivitet. Derudover er der regler, der sigter mod at håndtere sundhedsrisici forbundet med minkavl.

I forhold til håndteringen af risici forbundet med covid-19 er der i forbindelse med genåbningen af minkproduktionen som bekendt indført regler om smittebeskyttelse, og det har vi gjort for at undgå, at der kommer covid-19 ind til minkene, og for at undgå, at der opstår smittespredning mellem minkfarmene. Disse smittebeskyttelseskrav virker også i forhold til at undgå, at andre sygdomme spreder sig til mink. Der er f.eks. regler om overvågning med hensyn til covid-19 i hver besætning, hvilket indebærer, at 60 mink skal testes hver uge, og desuden skal 60 mink testes for covid-19 ved flytning af mink til anden virksomhed eller ved indførsel af mink fra andre lande. Der er også krav om, at alle farme skal udarbejde en smittebeskyttelsesplan. Der skal bl.a. være retningslinjer for, at de ansatte skal vaske hænder og skifte tøj ved ud- og indgangen til besætningen, og at de ansatte skal tage bad ved udgangen til virksomheden efter endt arbejde, og at personer skal bære mundbind, når de er i besætningen.

Samtidig følger de danske veterinær- og sundhedsmyndigheder smitteudviklingen i Danmark og Europa tæt. Myndighederne overvåger således alle zoonoser, dvs. sygdomme, som potentielt kan smitte mellem dyr og mennesker. Med andre ord har vi efter min vurdering også et godt grundlag for løbende at vurdere risici og deraf følgende behov for justeringer af krav og anbefalinger i forhold til den aktuelle situation med smitte mellem dyr og mennesker.

Afslutningsvis vil jeg igen sige tak til initiativtagerne for beslutningsforslaget og for at have fokus på dyrevelfærden. Det er noget, der også generelt ligger mig på sinde, og det gælder også i forhold til minkavl. Men som jeg også har redegjort for, ser regeringen ikke et forbud mod minkavl som den rette løsning, og derfor afviser regeringen forslaget.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første, der får ordet, er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

For Enhedslisten er det vigtigt at arbejde med både dyrevelfærden og folkesundheden, og det med dyrevelfærden kan jeg godt høre vi ikke kan komme langt med i dag. Men hvis man ser på folkesundheden, må man jo sige, at myndigheder tidligere har taget fejl. Tilbage i september 2020 skrev Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse, at der var meget lille risiko for, at mink smitter mennesker med coronavirus, og så har vi så oplevet en coronasituation, hvor det jo eskalerede i Nordjylland, og hvor man måtte konstatere, at mink og mennesker kan smitte hinanden frem og tilbage.

Nu står vi så i en langt mere alvorlig situation, fordi man blandt mink i Spanien har registreret, at mink kan blive smittet med fugleinfluenza, og fugleinfluenzaen er jo langt dødeligere. Og hvad sker der, hvis fugleinfluenza kommer ind i danske svinebesætninger? Hvad sker der, hvis mink kan smitte mennesker med fugleinfluenza? Så er vi i en helt anden situation. Og hvordan vurderer myndighederne så det? Ja, det er sådan noget, hvor der kun er en risiko på mellem 1 og 10 pct. Kan ministeren ikke se, at vi måske står over for et alvorligt problem?

Ministeren.

Jeg har stor tiltro til vores myndigheder og til, at de har en faglig og løbende vurdering af de risici, der i givet fald måtte være, og at man følger det tæt, som jeg også nævnte. Og det er noget, som både veterinær- og sundhedsmyndighederne gør i Danmark og i Europa, og derfor mener jeg også, at vi faktisk har et godt grundlag for løbende at vurdere risici og behov for justeringer, hvis der skulle være behov for det i de krav og anbefalinger, der bliver givet. Af Dansk Veterinær Konsortiums risikovurdering fra sidste måned, den 28. februar, fremgik det, at risikoen for, at mink smittes med fugleinfluenza er rigtig lav. Og det er jo det, jeg tager ned og vurderer. Og der kommer også et genbesøg af alle kravene om den situation, der er i forhold til potentiel smitte, og det sker så her i næste måned. Så jeg føler mig godt betrygget af, at vores myndigheder følger det her så tæt, som det skal gøres.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Man må jo bare konstatere, at man i forhold til vurderingen af corona tog helt fejl tidligere. Nu står vi så med en ny sag, hvor man importerer mink fra Spanien. Kan ministeren ikke se, at det er en ret stor gambling, regeringen her står for, ved at tillade minkproduktion i Danmark, og ved at man kan have sådan et smittereservoir, hvor forskellige vira kan mutere og sådan set skade folkesundheden og skade andre produktioner end lige minkavl?

Ministeren.

Jeg kan jo kun gentage og forholde mig til den vurdering, som vores faglige myndigheder på området kommer med, og de kommer med en løbende risikovurdering, der lyder på, at der er en lav risiko for, at mink bliver smittet med fugleinfluenza. Det er jo den faglige vurdering og den faglige rådgivning, som jeg forholder mig til, og det er også på den baggrund, jeg siger, at nu får vi også i forbindelse med genbesøget kigget på, om der er noget nyt, og er der nogen tilpasninger i krav og anbefalinger, skal vi selvfølgelig kigge ind i det. Det er jo ikke noget, der ligger langt ude i fremtiden; det er noget, der som bekendt sker allerede i næste måned.

Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg vil gerne starte med i hvert fald lige at sige tak til ministeren for, at han ikke udelukker, at man kan lave dyrevelfærdsmæssige forbedringer for mink i forbindelse med det kommende arbejde. Det vil jeg gerne anerkende, det synes jeg er godt, og jeg håber, man leverer på det.

Men der stopper min begejstring for ministerens tale så også. For ministeren siger, at minkavl skal foregå på en dyrevelfærdsmæssigt ansvarlig måde, og han fremhæver så bl.a., at minkene skal passes, og at man skal se til dem en gang om dagen, men uanset hvor meget man ser til dem, er problemet jo rammerne om den her produktion: Minkene skal leve hele deres liv i et lillebitte bur.

Ministeren er lige nu selv i gang med at udfase burægproduktionen, fordi han mener, det er uetisk at putte høns i bure hele deres liv. Kan ministeren ikke forklare mig, hvorfor det skal være ulovligt, at høns står i bure hele livet, hvorimod mink gerne må det?

Ministeren.

Altså, jeg synes, det er vigtigt, at vi får vurderet dyrevelfærd i bred forstand på alle områder – det gælder også for mink. Det var det, jeg startede med at sige i min indledning, altså at det også er det, jeg lægger op til i den snak, vi skal have her hen over foråret.

Jeg har også noteret mig de forskellige, hvad kan man sige, vurderinger af minkhold, der har været. Jeg har noteret mig Det Dyreetiske Råds udtalelser omkring det, men jeg har også noteret mig, at Aarhus Universitet tilbage i 2021 lavede en vurdering, hvor man kiggede på minkhold i Danmark i forhold til andre lande, og der var vurderingen i forhold til dyrevelfærden så, at de danske minkfarme var blandt de bedste minkfarme i de 24 lande i Europa, som man kiggede på. Så der er nuancer i det her.

Men jeg vil gerne kigge på – og det har jeg også sagt – hvordan vi i givet fald kan se på, hvordan dyrevelfærden bliver håndteret, ud fra en faglig vurdering selvfølgelig, for det er det, det skal være. Og det er jo det, som jeg lægger op til, altså det arbejde, som vi kommer til at kigge nærmere ind i her i løbet af foråret.

Hr. Carl Valentin.

Ministeren svarer desværre ikke rigtig på mit spørgsmål. Altså, hvorfor er det okay at putte en mink ind i et bur hele dens liv, hvorimod det ikke er okay at putte høns ind i bure hele deres liv? Er der nogle særlige karakteristika ved mink, som gør, at de trives rigtig godt i et bur, siden det er okay?

Mig bekendt er mink jo territorielle rovdyr, der bevæger sig på kæmpestore områder, dyr, der jager vildt, med svømmehud mellem tæerne, dyr, der har behov for stor udfoldelse. Hvorfor er det okay at putte sådan et dyr ind i et bur, når det ikke er okay med en høne?

Ministeren.

Altså, det skal jo ses ud fra en faglig vurdering af, hvad der dyreetisk forsvarligt kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan – hvad er det for noget rodemateriale, noget beskæftigelsesmateriale, nogle rammer for det i det hele taget, altså aktiviteter osv., man tilbyder? Og det er jo det, som jeg noterer mig at der er forskellige udtalelser omkring.

Det Dyreetiske Råd har talt om noget, Aarhus Universitet har vurderet det på anden vis, og det er jo det, vi så i sidste ende skal vurdere politisk og så sige, hvad det så er, vi synes er den rigtige måde at gøre det på. Og jeg forholder mig i hvert fald til de faglige vurderinger, der kommer, og den rådgivning, som jeg får, men jeg lægger også op til at kigge på, om vi kan gøre noget undervejs; så skal vi selvfølgelig kigge på det med åbent sind

Tak og jeg giver ordet til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ministeren for besvarelsen. Jeg vil spørge lidt ind til en anden vinkel, for nu er der jo meget fokus på, om erhvervet skal op at stå igen, og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad man gør for at få afviklet den del, der stadig ikke er lukket. Altså, der er jo stadig væk minkavlere, der går og venter på, at det økonomiske spor for den beslutning, der blev truffet, bliver klaret. Og jeg forstår godt den frustration, der er derude, over, at man var meget hurtig til at lukke noget ned, og nu er der altså nogle mennesker, der har haft, må man sige, ekstremt stor tålmodighed med at få de penge, de har krav på. Kan ministeren sige noget om, hvornår de kan forvente at få deres penge?

Ministeren.

Altså, som det fremgår af vores regeringsprogram, skal regeringen, dvs. mig i det her tilfælde, komme med en model først i det nye år. Og så kan man jo altid spørge: Hvornår er det? Men jeg kan sige så meget, som at det er noget, der bliver arbejdet stenhårdt på, og jeg forventer at komme med et udspil inden ret længe. Og hvad er så ret længe? Det vil jeg ikke komme nærmere ind på, men det er inden for en overskuelig periode. For jeg deler hr. Peter Kofods vurdering og også det, jeg hører fra de tidligere minkavlere om deres helt berettigede frustration over, at noget kan gå meget hurtigt, når det lukkes ned, men når der så skal laves en erstatning, kan det være meget lang tid, der går. Det er en frustration, jeg deler, og derfor har jeg også puttet al den politiske kraft ind i det, som jeg har haft mulighed for, og jeg kommer også med en løsning – ikke i morgen, var jeg lige ved at sige, men i hvert fald kommer der en løsning inden for relativt kort tid.

Så vil jeg give ordet til fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet.

Tak for det. Ministeren siger i sin tale, at det er forsvarligt nok at holde mink ud fra et dyrevelfærdsperspektiv, og ministeren siger også i sin samtale med hr. Carl Valentin, at det mener han også kan forsvares og noteres af de udtalelser, der har været. Men i 2021 konkluderede et enigt Dyreetisk Råd, at det er uacceptabelt at holde mink i bur, og de sagde endvidere, at der ikke findes alternativer til de nuværende bursystemer, som i tilstrækkelig grad tilgodeser minkenes velfærd. Så hvis ministeren ikke vil lytte til Det Dyreetiske Råd, hvad skal vi så bruge Det Dyreetiske Råd til?

Ministeren.

Jeg vil så sandelig gerne lytte til Det Dyreetiske Råd, ligesom jeg vil lytte til alle mulige andre, som har synspunkter på det her område. For det er vigtigt, at vi også kigger på, hvordan vi finder de rigtige balancer, i forhold til hvad der ligger inden for dyrevelfærdsområdet i forhold det, vi tilbyder.

Jeg noterer mig bare også – og nu nævnte jeg det før i mit svar – at Aarhus Universitet har vurderet, hvordan vi så har indrettet os i Danmark, og det var faktisk det bedste i forhold til andre lande rundtomkring i Europa. Jeg noterer mig også, at Fødevarestyrelsen har vurderet, at de gældende regler om dyrevelfærd tager sigte på at avle mink under forsvarlige forhold. Det er jo Fødevarestyrelsens faglige vurdering, og det er en faglig vurdering, som jeg selvfølgelig også vil tage ned.

Men som jeg også har sagt, er jeg åben for at kigge på, hvad vi i fællesskab kan se på. Er der steder, hvor vi kan gøre det bedre, hvad dyrevelfærden angår, skal vi selvfølgelig ikke udelukke det.

Ønsker spørgeren sin anden korte bemærkning? Fru Helene Liliendahl Brydensholt, værsgo.

Tak. Ministeren nævner det her studie fra Aarhus Universitet, som så egentlig handler om at sammenligne Danmarks behandling af mink med, hvordan andre lande i Europa behandler mink, og der er vi jo så åbenbart lidt bedre end dem. Men faktum er jo, at flere og flere lande i Europa lukker ned for pelsavl og pelsproduktion. Senest har Norge gjort det, og vi har så fået nogle af deres mink her til Danmark. Er det ikke lidt fjollet, at Danmark åbner op for den her minkproduktion igen, når nu vi er på vej hen til at lukke det helt ned på europæisk plan? Det kommer jo før eller siden.

Ministeren.

Altså, kommer der er et EU-forbud, vil vi jo selvfølgelig fra dansk side forholde os til det. Det siger sig selv. Men jeg synes, at så længe vi arbejder inden for rammerne af den faglige rådgivning, der bliver givet i forhold til dyrevelfærden – og det er så det, jeg har refereret til et par gange – og så længe vi, også jævnfør min samtale med hr. Søren Egge Rasmussen, har restriktive regler omkring smittespredning og sygdomme og vi også følger det meget, meget tæt, så er jeg betrygget i, at vi godt kan gøre det under de forhold, der er gældende. Men det er klart, at det selvfølgelig skal gælde i forhold til den faglige rådgivning, vi bliver givet, hvad angår dyrevelfærd såvel som smitte mellem minkene.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Vi siger tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og går til ordførerrækken. Jeg giver ordet til fru Ida Auken fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. I dag skal vi behandle et beslutningsforslag om et permanent forbud mod minkavl i Danmark. Det er et forslag, som har været behandlet før, og som har været debatteret i forbindelse med det midlertidige forbud mod hold af mink, som var nødvendigt under coronapandemien af hensyn til folkesundheden.

Da vi lavede det midlertidige forbud, stod vi i en helt særlig og ekstraordinær situation i forhold til minkavl. Vi befandt os i en alvorlig pandemi, hvor smitten udviklede sig hastigt og aflivning af mink var nødvendig af hensyn til folkesundheden. Derfor tog man den beslutning, som man gjorde, tilbage i november 2020 og indførte et midlertidigt forbud mod hold af mink i Danmark. Hensynet bag forbuddet er altså og har hele vejen igennem været folkesundheden.

Ved årsskiftet udløb det midlertidige forbud mod minkhold. Forinden kom Statens Serum Institut med en opdateret vurdering af situationen. Det er SSI's vurdering, at den afledte samfundssmitte ved minkproduktion vil have begrænset risiko for folkesundheden, når der samtidig etableres en række nye smitteforebyggende tiltag. Derfor var det forsvarligt at lade det midlertidige forbud udløbe og lade de minkavlere, der ville, starte produktionen op igen, sådan som vi aftalte i en meget bred kreds i Folketinget.

Med dagens beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne så i stedet at gøre forbuddet permanent primært med henvisning til et andet hensyn end folkesundheden, nemlig dyrevelfærd. Dyrevelfærd er et meget vigtigt emne, og det er det for Socialdemokratiet. Vi er opmærksomme på, som beslutningsforslaget nævner, at Det Dyreetiske Råd i november 2021 offentliggjorde en udtalelse om vilkår for minkavl i Danmark. Den kigger vi også grundigt på, og som ministeren siger, har vi mulighed for at drøfte en række dyrevelfærdsspørgsmål her den kommende tid. Vi noterer os, at ministeren har indkaldt Folketingets partier til møde om dyrevelfærd.

Hensynet bag det midlertidige forbud var imidlertid folkesundheden, og når SSI nu vurderer, at der ikke længere er den samme risiko, så mener vi ikke, at forbuddet skal gøres permanent, og på den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det, og der er en række korte bemærkninger. Jeg giver først ordet til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Nu lægger ordføreren vægt på det med folkesundheden i den der coronaseance, vi var igennem, og hvor man jo må konstatere, at myndighederne i en periode tog fejl. Man troede ikke, at corona kunne smitte minkbesætninger, men det accelererede så i Nordjylland på et tidspunkt, hvilket havde stor betydning for befolkningen.

Nu står vi så med en situation, hvor fugleinfluenza er kommet ind i minkbesætninger i Spanien, og ordføreren refererer ligesom til, hvad forslagsstillerne lægger vægt på. Vi lægger altså også vægt på folkesundheden, og der er en stor risiko ved, at man har sådan et potentielt smittereservoir. Det er da korrekt, at der er lavet nogle restriktioner i forhold til corona, men der er jo ikke indtil nu lavet noget, som laver opfølgning på det i forhold til fugleinfluenza i minkbesætninger. Kan ordføreren ikke se, at det er en gambling, man går ind i, når man har sådan flere og flere minkbesætninger i Danmark? Hvis man virkelig skal prioritere folkesundheden, er det så ikke at gå i retning af at få et forbud?

Ordføreren.

Mange tak. Jamen vi deler fuldstændig Enhedslistens opmærksomhed på fugleinfluenza og på den risiko, der kan være. Som jeg forstår det – og jeg er altså ikke ekspert på det her, jeg er ikke veterinæruddannet – så er det de samme forbehold, man tager med fugleinfluenza, som man tager med covid-19, altså at man vasker sig på vej ind og ud af farmene, at man har en række beskyttelses- og værnemidler og andre ting. Så mig bekendt er det de samme forbehold, og jeg vil også tro, det er derfor, Dansk Veterinær Konsortium allerede i februar i år vurderede, at risikoen for smitte er meget lav.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det kan godt være, at man kunne tage de samme restriktioner, men når man så har med en sygdom at gøre, som er langt mere farlig at få, hvor dødeligheden er langt større, så synes jeg ikke bare, man kan sige, at man ligesom kan tage de samme restriktioner. Altså, hvad ville der ske, hvis fugleinfluenza begyndte at sprede sig ind i danske svinebesætninger? Så står vi altså med noget, der er temmelig alvorligt.

Kan ordføreren ikke se, at man er nødt til ud fra de der spanske erfaringer at være lidt mere restriktiv?

Ordføreren.

Jeg er meget enig i, at vi skal være ekstremt restriktive på det her område, og det er også derfor, der er blevet skruet voldsomt op for foranstaltningerne på det her område. Jeg vil også sige, at jeg sådan set håber, at vi har lært noget af covid-19. Jeg tror, der er andre lande, der har kigget på os i tidens løb og måske har syntes, at vi har taget det lidt let, fordi de har prøvet nogle af de her pandemier.

Så jeg oplever da, at der er et helt samfund, der er blevet utrolig meget mere opmærksom på nogle af de risici, der er, og derfor stoler jeg på myndighedernes vurdering i den her sag. For vi har faktisk alle sammen lært en stor lektie i den her tid.

Tak. Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg synes normalt, fru Ida Auken bruger enhver lejlighed til at tale om klima og natur- og miljøsager, når hun er på talerstolen, men her blev den grønne dagsorden slet ikke nævnt, og det undrer mig lidt. For vi ved jo, at mink i den danske natur er efterkommere af undslupne mink. De er af arten amerikansk mink og er slet ikke hjemmehørende i Danmark, og i Dansk Ornitologisk Forening har man påpeget, at undslupne mink fra pelsfarme i årtier har skadet naturen. De tømmer fuglereder for æg og unger, de dræber høns og jager fisk, og de formerer sig rigtig meget, udrydder markmus og salamandere osv. Det betyder, at vi i Danmark har et ret stort problem med en invasiv art skabt af minkproduktionen.

Hvordan tænker ordføreren at vi kan komme det problem til livs, hvis vi samtidig introducerer flere indespærrede mink i Danmark med risiko for, at de kommer ud i naturen?

Ordføreren.

Tak for anerkendelsen af, at man har at gøre med to mennesker, der kæmper meget for naturen i Danmark, og det er jeg glad for at ordføreren kan se. Altså, man kan sige, at det er rigtigt, at der har været sluppet mink ud. Jeg har selv stået ved siden af sådan en, der kom svømmende – jeg tror, det var ovre på Bornholm – hvor jeg tænkte: Hvad var det? Og det var så en mink. Og det er selvfølgelig helt uacceptabelt, og det er det for naboerne, og det er det for naturen.

Men vi skal lige huske, at det er et helt andet niveau, vi oplever i øjeblikket på minkområdet. Jeg tror, det er tre minkfarme, der er ved at åbne i Danmark igen. Så jeg synes egentlig, at det, vi diskuterer i dag med dyrevelfærd, måske nok for Danmark er det afgørende spørgsmål – og derfor vil jeg også anbefale ordføreren at holde fast i det – men vi får jo også at se, hvad EU vurderer i forhold til invasive arter.

Hr. Carl Valentin.

Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, siger:

»Det er helt uforståeligt, at regeringen midt i en klima- og biodiversitetskrise giver et erhverv mulighed for at genopstå, der forurener natur, vandmiljø og klima. Vi skal i den stik modsatte retning. Mink hører ikke til i Danmark.«

Hvorfor lytter regeringen ikke mere til det? Og hvorfor siger man, at det kun er få minkfarme, når man ikke var modstandere af minkproduktionen, dengang der var mange? Det giver da ikke mening, det hænger ikke sammen. Man må da enten være konsekvent modstander eller ikke være modstander.

Ordføreren.

Den måde, vi i Socialdemokratiet regulerer erhvervslivet i Danmark på, er ud fra nogle objektive krav. Det handler om at beskytte naturen, det handler om at undgå kvælstofforurening, ammoniakforurening, forsforforurening, og det er dyrevelfærd. Det vil sige, at vi sætter nogle rammevilkår for et erhverv. Dem kan vi diskutere. Vi kan diskutere, ligesom vi har gjort det i landbrugsaftalen, hvordan vi får kvælstofforureningen ned. Det er jo en af de forureningstyper, som Danmarks Naturfredningsforening er opmærksom på.

Vi diskuterer nu i næste måned dyrevelfærden, og det er sådan, vi gør det. Vi går ikke ind og peger et erhverv ud og siger, at det der vil vi ikke have. Vi sætter nogle rammevilkår, og det er altså den lidt forskellige tilgang til det danske erhvervsliv, der er.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet.

Tak. Ordføreren nævner i sin tale, at man nu har vurderet, at der er en begrænset risiko for smitte og for folkesundheden ved at genoprette det her erhverv, men det har ikke været nogen hemmelighed, at det har kostet Danmark rigtig mange penge at lukke erhvervet ned, og nu vil man så lukke det op igen, genåbne det, med de her ekstra foranstaltninger, som ordføreren så også nævner. De kommer så til at koste 28,5 mio. kr., har Miljøministeriet oplyst mig og Alternativet; det er i hvert fald det, der budgetteres med.

Hvad tænker ordføreren om det? Hvor langt skal vi gå i Danmark for at holde liv i det her erhverv, som allerede har kostet os rigtig mange penge og kommer til at koste os rigtig mange penge ved at skulle have de her ekstra foranstaltninger, for at der ikke kommer smitte ud osv. – eller hvis der, gud forbyde det, lige pludselig kommer smitte og vi så skal lukke det ned en til gang? Hvor mange penge skal vi bruge på et erhverv, som også er dyreetisk uforsvarligt?

Ordføreren.

Nu har vi jo valgt at lave en erstatningsordning, som et meget bredt flertal i Folketinget var med til at lave, og hvis man ser på det beløb, er det jo en helt anden størrelsesorden end de 28 mio. kr., vi snakker om. Det er selvfølgelig mange penge, men det er ikke sådan, at vi nu går ud og lægger kæmpestore investeringer i at genåbne et erhverv. Vi har villet behandle nogle mennesker, som har stået i en rigtig svær situation, ordentligt. Jeg synes, vi skal diskutere det her ud fra dyrevelfærd, jeg synes, vi skal diskutere det ud fra natur og klima. Jeg synes ikke, at vi skal sidde og spørge, om vi har 28 mio. kr. til det, altså at det er det, der skal afgøre det. Det er altså en meget lille skala, i forhold til hvad vi snakker om, når vi snakker natur og dyrevelfærd.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Tak. Jamen så lad os diskutere dyrevelfærd. Mener ordføreren, det er dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at holde dyr i bure, der svarer til en størrelse af to opslåede aviser, og hvor de går rundt på metaltremmer, selv om de egentlig har svømmehud mellem tæerne og burde svømme rundt i åer og i floder og normalt er territoriale dyr, der skal have flere kvadratkilometer at boltre sig på? Er det i ordførerens øjne dyreetisk forsvarligt?

Ordføreren.

Igen kan jeg sige, at jeg ikke er veterinært uddannet, og at det ikke er mig, der kan vurdere de her ting; det har vi jo myndigheder til at vurdere. Det Dyreetiske Råd peger på sådan nogle ting som gruppeindhusning af mink, de peger på sådan noget som restriktiv fodring af avlsdyrene inden avl. Sådan nogle ting er jo noget af det, man kunne diskutere i en kommende aftale om dyrevelfærd, som ministeren har åbnet op for. Så for mig at se handler det om at lave nogle konkrete, reelle forbedringer, hvis det er, at der er en faglig vurdering af, at det vil være det rigtige at gøre.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Ida Auken, og jeg giver nu ordet til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget drejer sig – hvilket forhåbentlig er tydeligt – om, at forslagsstillerne vil pålægge regeringen at tage de nødvendige skridt for at indføre et permanent forbud mod minkavl. Det er jo et forslag, der har været diskuteret i Folketingssalen gentagne gange i flere år, og Venstres position er velkendt: Vi har ikke været tilhængere af et forbud mod minkavl, og vi mener sådan set fortsat, at minkavl skal være muligt i Danmark. Og jeg synes faktisk, at hvis man kigger på historien, har det danske minkerhverv været et stolt erhverv i Danmark, der har bidraget med tusindvis af arbejdspladser, primært i vores landdistrikter; det har stået for store eksportindtægter; og vi har sådan set været verdensførende i forhold til at sikre en høj standard inden for dyrevelfærd. Og det er jo en kombination af regler, som vi har indført i Folketinget, EU-regler, men også initiativer, som branchen selv har taget for at sikre, at der har været en høj grad af dyrevelfærd i minkproduktionen.

Desværre måtte et flertal lukke for deres minkproduktion i Danmark som følge af covid-19. Vi var nogle, der så tog ansvar og var med til at sikre en erstatningsordning for de minkavlere, hvis produktion blev lukket ned. Det var en erstatningsordning, der – som Socialdemokratiets ordfører ganske rigtigt sagde – blev indført af et bredt flertal i Folketinget, herunder SF. Og den aftale indebar også en dvaleordning, altså at de minkavlere, der havde fået slået deres dyr ned, men som ønskede at genoptage minkerhvervet, i første omgang i 1 år – det blev forlænget til 2 år – kunne indgå i en dvaleordning, få dækket deres omkostninger og så starte op igen, når det igen er muligt og sundhedsfagligt forsvarligt at drive minkavl i Danmark. Og det er det, som SSI har vurderet: at det er forsvarligt at genoptage minkavl i Danmark. Derfor udløb det midlertidige forbud mod hold af mink ved nytår, og der er i øjeblikket tre minkavlere, der har genoptaget produktionen. Jeg synes, det er lidt mærkeligt, at SF indgår en aftale om en dvaleordning, som giver mulighed for genoptagelse af minkerhvervet, og nu er vi så i den situation, at det er sundhedsfagligt forsvarligt at drive minkavl i Danmark, men SF vil så alligevel gøre forbuddet mod minkavl permanent. Det synes vi i Venstre er temmelig besynderligt. For der er jo selvfølgelig indført en lang række sundhedskrav for at sikre, at risikoen er så lav som muligt.

Vi er også optaget af – som jeg sagde – at der er en høj grad af dyrevelfærd. Og jeg anerkender, at der er forskellige syn på det, men vil også bare understrege, at branchen jo selv har taget en lang række initiativer, også i dialog med forskere fra universiteter, for at sikre en høj grad af dyrevelfærd, for det har sådan set også betydning i forhold til kvaliteten af det skind, som bliver produceret. Så der er en fælles interesse i at sikre en høj grad af dyrevelfærd. Dyrevelfærden skal være i orden, og jeg vil også kvittere for, at ministeren jo generelt har indbudt til en diskussion om muligheden for at forbedre dyrevelfærden. Der er det selvfølgelig også naturligt, at der bliver kigget på, om der er mulighed for initiativer, der kan højne dyrevelfærden hos mink.

Men i Venstre mener vi, at minkavl er et erhverv, som tidligere havde en stor betydning. Men vi står altså også ved den aftale, som siger, at de minkavlere – og det er så indtil videre tre – der ønsker at starte op, skal have mulighed for det. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er foreløbig to korte bemærkninger, og jeg giver nu ordet til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jamen tak. Det er også fint at ridse noget historik op, for der er jo blevet diskuteret meget mink det sidste år. Jeg vil så konstatere, at den nuværende statsminister er sluppet for en ekstra minkundersøgelse, da Venstre fik både ministerposter og ministerbiler. Så vi får ikke ryddet op i hele forhistorien med det, der nu sker.

Med hensyn til dyrevelfærden vil jeg sige: Altså, helt ærligt, minkavlerne har indført, at der skal være sådan et plastikrør og en håndfuld halm om dagen. Det er altså ikke nok til at gøre dyrevelfærden omkring mink forsvarlig; det kan man se af det, som Det Dyreetiske Råd har udtalt.

Jeg kunne godt tænke mig at få ordføreren til at forholde sig til, at myndighederne indimellem tager fejl, for man troede jo ikke, at corona kunne smitte mink. Nu har vi så en situation i Spanien, hvor fugleinfluenza er blevet registreret i minkbesætninger, og det har været dødeligt for de mink. Kan ordføreren ikke se, at der kan være en meget stor risiko ved at have sådan et smittereservoir i Danmark, som ikke kun handler om corona, men også fugleinfluenza?

Ordføreren.

Der blev lavet grundige vurderinger både af SSI og Danmarks Veterinærinstitut, forud for at forbuddet mod hold af mink udløb, og der vurderede man meget, meget grundigt, hvad risikoen ville være ved genoptagelse af minkproduktion. Det blev også vurderet, i forhold til hvor mange avlere der startede op, og samtidig blev der også stillet krav om en række foranstaltninger for at sikre, at risikoen var så lav som muligt.

Jeg kan på samme måde som Socialdemokratiets ordfører sige, at min veterinærfaglige uddannelsesbaggrund er yderst, yderst beskeden, men jeg må sige, at når der er taget de initiativer fra sundhedsmyndighedernes side, er det jo med henblik på at mindske risikoen mest muligt, og det er jeg sådan set ganske tryg ved – plus, som ministeren nævnte, at de nye regler, der er gældende fra nytår, vil blive genbesøgt allerede i april måned, tror jeg det er, således at man er sikker på, at der er styr på sundheden.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Myndighederne har jo tidligere taget fejl. Og med hensyn til fugleinfluenzaen i minkbesætninger vurderer man jo, at der kan være en risiko på 1-10 pct. for, at fugleinfluenzaen kommer ind i en minkbesætning. Det synes jeg da er alarmerende. Man kan godt sige, at det er nogle små procenter, men det er nogle procenter; det er en del af virkeligheden. Og jeg synes, at vi også skylder at tage et hensyn til andre produktionsgrene i Danmark, altså når den her fugleinfluenza kan smitte ind i en svinebesætning, hvorfra det kan spredes til andre svinebesætninger. Kan ordføreren ikke se, at vi løber en risiko ved at have sådan et smittereservoir i minkbesætningerne i Danmark?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at vi i et land som Danmark, hvor vi har en stor landbrugsproduktion, og hvor landbruget spiller en vigtig rolle i at skabe titusindvis af arbejdspladser og i at sikre, at der er liv i vores landdistrikter, naturligvis skal være meget opmærksomme på, at vi har styr på, at der ikke kommer smitsomme sygdomme ind i vores husdyrproduktion. Jeg vil sige, at det ikke er en situation, der er opstået for nylig; det er jo en generel diskussion og et generelt advarselspunkt, og derfor er det jo noget, der bliver forfulgt meget, meget nøje. For det er voldsomt økonomisk dyrt, og der kan også være en sundhedsmæssig risiko, hvis vi sidder på hænderne og lader som om ingenting sker.

Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Hr. Torsten Schack Pedersen undrer sig lidt over SF's position i forhold til dvaleordningen, men det skyldes måske, at ordføreren ikke helt har fanget, hvad SF egentlig har gjort i den her sag, for Socialistisk Folkeparti var ikke med til at lave dvaleordningen for 2022. I den aftale, vi lavede, var det kun for 2021, og så valgte Socialdemokratiet sammen med højrefløjen at udvide dvaleordningen. Det vil sige, at hvis det stod til os, havde der ikke været mulighed for at være i dvale i 2022 og starte op nu. Vi har aldrig stemt for det, og derfor synes jeg, at ordføreren her skriver historien lidt forkert.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre om noget. Nu begrunder fru Ida Auken ligesom hele opstarten med, at det er okay, fordi produktionen er lille, og så har produktionen ikke så stor betydning for naturen. Betyder det så, at regeringen vil have et problem med det, hvis produktionen vokser og der kommer mange flere minkavlere med tiden, eller vil man ligesom sætte et loft over det?

Ordføreren.

Jeg synes, SF skal stå ved den aftale, der blev indgået den 25. januar 2021. I den står der, at det er muligt at genopstarte minkerhvervet, når der ikke er sundhedsfaglige bekymringer herom. Fordi SF så vælger at springe og sige, at man ikke vil være med til at forlænge det midlertidige forbud med 1 år, betyder det altså ikke, at man ikke har indgået en aftale, hvor man har skrevet under på, at hvis det er sundhedsfagligt forsvarligt, skal der være mulighed for minkavl igen. At det så er blevet skubbet et år, synes jeg gør det noget tyndbenet at sige, at så har man hænderne frie. Jeg konstaterer, at de risikovurderinger, der er lavet, tager højde for de størrelser, der er, og der er tre minkavlere, der er opstartet på nuværende tidspunkt, og hvis jeg husker tallet rigtigt, er det potentielt 15 avlere, der har søgt ind i en dvaleordning.

Hr. Carl Valentin.

Jeg tror, at ordføreren blander tingene lidt sammen, for nu handler mit spørgsmål om natur, og så snakker han om sundhedsvurderinger. Der er jo store konsekvenser for naturen, når mink slipper ud, fordi mink er en invasiv art, og det var netop derfor, fru Ida Auken sagde, at produktionen er lille, og at det derfor ikke er så stort et problem for naturen. Derfor vil jeg gerne spørge igen: Hvis produktionen vokser – og det behøver ikke kun være dem på dvaleordningen, det kan også være nye minkavlere, der kommer til, og det kan være, at produktionen over de kommende år bliver større og større – vil det så være et problem for naturen? Vil regeringen sætte en stopper for det, eller synes man, det er fint nok?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at der har været problemer med løsslupne mink, og der er nok også nogle, der er blevet hjulpet til at være sluppet løs, hvis man kan huske, hvad der har været vist i medierne igennem årene. Hvis jeg husker tallene nogenlunde korrekt, er antallet af mink, der bliver skudt i naturen, markant lavere i dag, end det var for 10 år siden, og det er der nok den simple årsag til, at reglerne omkring indhegning i en minkfarm er blevet skærpet gevaldigt, således at risikoen for, at dyrene slipper ud, er blevet markant mindre. For selvfølgelig skal mink være på en minkfarm og skal ikke ud i naturen, og derfor har vi skærpet kravene, og derfor konstaterer jeg bare, at der skydes betydelig færre mink i den vilde natur i dag, end der gjorde for bare 10-15 år siden.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet.

Tak. Nu synes jeg, set ud fra Alternativets synspunkt, at den sidste sætning var sådan lidt finurlig, altså det der med at mink selvfølgelig skal være i bur og ikke ude i naturen. Vi mener jo selvfølgelig det helt modsatte, bortset fra at det ikke lige skal være i den danske natur, men selvfølgelig i den natur, de kommer fra. Og jeg synes egentlig også, det siger meget om ordførerens og ordførerens partis syn på dyr.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens redegørelse for, hvordan ordføreren mener, at mink er forskellige fra eller adskiller sig fra ræve, for det er jo ikke særlig lang tid siden, vi havde ræve i bure i Danmark. Det er der så blevet indført et forbud imod her i Folketinget, men man vil så ikke lave et forbud mod mink. Så hvordan adskiller de to dyr sig egentlig fra hinanden? Det kunne jeg godt tænke mig at ordføreren sagde lidt om.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, jeg skal kaste mig ud i den store faglige forklaring på det; det er jeg ikke sikker på at mine evner rækker til. Men jeg må sige, at der jo bare generelt er forskel på dyr. Tidligere blev der rejst spørgsmålet om, om man kunne sige, hvad forskellen var på høns og på mink. Man kunne også spørge: Hvad med kaniner? Skal man heller ikke som børnefamilie have mulighed for at have en kanin hjemme i haven? Og det tillader vi jo, fordi der er forskel på dyr.

Jeg tillader mig så at sige, at der er forskel på dyr, og derfor er der forskel på reglerne. Og det giver jo rigtig god mening, at vi tager højde for de enkelte dyrs karakteristika og laver regler derefter, i stedet for at sige at der skal være ét sæt regler, der gælder alle dyr. Det tror jeg ville give en markant svækkelse af dyrevelfærden.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Jeg synes, det er en virkelig interessant diskussion, altså det her med at der er forskel på dyr. Den kunne jeg godt tænke mig at vi tog på et senere tidspunkt – også med ordføreren og måske ministeren. Og det er jo interessant, at vi har den her måde at dele dyr op på, hvor vi har en kategori, som er familiedyr, kæledyr, og som vi behandler virkelig godt, og så har vi de her produktionsdyr og forsøgsdyr osv., som vi så behandler rigtig dårligt i min optik.

Men nu nævnte ordføreren så selv høns. Ordførerens parti er jo ved at arbejde for, at vi skal udfase burhøns, og det er vi rigtig glade for i Alternativet. Så hvor lang tid går der, før Venstre og ordføreren er modne til, at vi også laver et forbud mod mink?

Ordføreren.

Jamen vi er ikke tilhænger af et forbud mod mink. Vi mener, at minkerhvervet – desværre tidligere – spillede en stor rolle i Danmark og skabte masser af arbejdspladser. Vi leverede mink i verdensklasse, fordi vi bl.a. har styr på dyrevelfærden, og vi ønsker ikke at slække på nogen regler omkring dyrevelfærd, tværtimod. Som ministeren sagde, er der indbudt til forhandlinger, og vi drøfter gerne, om der kan laves forbedringer og tages nye initiativer. Men at Alternativet og Enhedslisten i en årrække har ønsket et forbud mod mink, er jo en gammel nyhed. Og vi er så nogle, der samtidig synes, at minkavl fortsat skal være tilladt i Danmark.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Nu var ordføreren jo faktisk lidt inde på det, efter at jeg trykkede mig ind, men jeg er jo gammel nok til at huske, at aktivister på venstrefløjen løb rundt og slap mink løs oppe i Nordjylland. Der var et lillebitte problem: De kunne ikke rigtig overleve, for de kunne ikke rigtig finde ud af at skaffe sig føde osv. Og resten blev skudt af jægere. Så hører jeg, at nu er den store problemstilling, hvis mink kommer ud i naturen og der slipper en enkelt vildfaren igennem de dobbelte hegn. Men vil ordføreren ikke bare lige følge op på, om det ikke er korrekt, at tidligere, dengang mink kom ud i naturen, fordi aktivister på venstrefløjen slap dem ud, var der langt flere mink i naturen, end der er nu med de få mink, som slipper ud ved et uheld?

Ordføreren.

Det er bestemt en opfattelse, jeg kan bekræfte. Det var for mig helt vanvittigt, at man i en kamp mod minkavl var så aktivistisk, at man brød ind på farme. Jeg tror faktisk også, at der er eksempler på, at aktivister har taget smitte med ind på farmen og lukket dyrene ud med de problemer, det giver. Det bedste tal, jeg i hvert fald kan referere til, er, hvor mange mink der bliver skudt i den vilde natur, og det tal er altså faldet ganske betragteligt, fordi der både er lavet meget mere overvågning på de nu desværre tidligere farme for at beskytte sig mod ulovlig indtrængen, men jo også fordi reglerne til indhegning er blevet skærpet, således at skulle der slippe et dyr ud af et bur, jamen så er der altså flere forhindringer, inden adgangen til den fri natur rammes.

Vi går videre i ordførerrækken. Vi siger tak til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Mange tak for ordet, og tak til dem af jer, der har fremsat forslaget. Det er vigtigt, at vi generelt har opmærksomhed på dyrevelfærd, og det gælder alle dyr, ikke kun mink. Som de fleste andre er jeg tilhænger af, at alle dyr, herunder selvfølgelig også produktionsdyr, har det godt, og jeg ved, at der allerede er holdt møde med Folketingets dyrevelfærdsordførere, så deres og jeres input bliver hørt i forhold til nye indsatser på dyrevelfærdsområdet. Det betyder også, at der allerede pågår et arbejde i forhold til at se på mulige dyrevelfærdstiltag, og det er rigtig godt.

I forhold til smitte og covid-19 ved vi, at mink er modtagelig over for en række sygdomme. Derfor er der også ved genopstart af minkproduktionen indført omfattende krav, som selvfølgelig skal minimere muligheden for at bringe smitte med ind til minken, og det har mine ordførerkollegaer allerede redegjort for, og ministeren har redegjort ned i detaljer for, hvilke ting der er indført. Det er vigtigt, at myndighederne fortsat følger smitteudviklingen i Danmark, og at kravene til avl af mink løbende adopterer de anbefalinger, som eksperter og sundhedsmyndigheder kommer med.

Fordi minkavl og produktion ligger under for et meget detaljeret regelsæt, er der allerede taget forbehold for både dyrevelfærds- og folkesundhedsmæssige forhold, og derfor afviser Moderaterne forslaget.

Jeg er glad for, at forslagsstillerne kerer sig om dyrevelfærd, som også er utrolig vigtigt for os i Moderaterne. Hertil vil jeg gerne understrege, hvor vigtigt det er, at vi for fremtiden fortsætter dialogen med hinanden og fødevaresektoren om selv samme emne. Jeg tror på, at dem, der har mink og avler mink, kerer sig om deres dyr på lige fod med alle andre, og jeg er med på, at vi fremadrettet skal se, hvordan vi kan løse og gøre forholdene bedre også inden for det her erhverv og på alle andre dyrevelfærdsområder. Så det er en opfordring til forslagsstillerne om, at vi arbejder progressivt fremadrettet for at øge incitamentet til, at alle dyr i Danmark uanset art har det godt.

Der er en række korte bemærkninger. Jeg giver ordet til hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Og tak for talen. Moderaternes ordfører siger, at dyrevelfærd er rigtig vigtigt for Moderaterne, og ordføreren siger også, at alle dyr skal have det godt, og at man gerne vil have flere initiativer på området. Og derfor vil jeg gerne stille det spørgsmål, som alle ordførere drømmer om at få, når de står oppe på den talerstol, nemlig: Hvad er ordførerens mærkesager? Hvad er ordførerens mærkesager på dyrevelfærdsområdet, og hvad vil man gerne gennemføre fra Moderaternes side?

Ordføreren.

Vi har ikke en enkelt og kun en enkelt mærkesag på dyrevelfærdsområdet, men jeg tænker, at de fleste her i Folketinget og alle ordførere på det her område ønsker, at vi har den bedst fagligt underbyggede dyrevelfærdspolitik, samtidig med at vi nytænker området, i forhold til hvordan vi kan gøre forholdene bedre for alle vores dyr.

Så en decideret mærkesag har vi ikke, men vi vil arbejde for dyrevelfærd generelt, hvilket jeg ikke tænker er noget banebrydende. Jeg tænker, at alle partierne her i salen kan købe ind på den præmis.

Hr. Carl Valentin.

Grunden til, at jeg spørger, er jo, at det nu bliver nævnt, at det er et rigtig vigtigt område for Moderaterne. Det er også et rigtig vigtigt område for mig, og så tænkte jeg også, at det var muligt for Moderaterne at komme med noget konkret politik, man gerne ville have ændret. Hvis man så ikke har nogen mærkesager, kan ordføreren så komme i tanker om nogle lovændringer, som man ønsker at gennemføre? Er der noget som helst konkret på dyrevelfærdsområdet, som Moderaterne agter at kæmpe for i den her tid, hvor man jo sidder på de afgørende mandater i en regering?

Ordføreren.

Inden for så mange områder er dyrevelfærden jo også en mærkesag for Moderaterne. Vi udvikler politikken sammen og med hinanden og kommer med input. Vi har grupper udenfor, der kommer med input til os inden for alle forskellige områder inden for det her område, og derfor vil vi gerne være med at påvirke processen i samarbejde med partierne, bredt forankret, når vi møder dem. Vi tager diskussionerne i udvalgene. Vi ser processen som en vigtig del af det her, og der skal både være faglighed, kreativitet og nysgerrighed.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Ja, det må være svært at være politiker uden politik. Nu forholder vi os jo til det her med dyrevelfærd, og i 2021 konkluderede et enigt Dyreetisk Råd imidlertid, at hold af mink i små bure ikke er acceptabelt. I sine udtalelser fra 2021 slår Det Dyreetiske Råd endvidere fast, at der i dag ikke findes alternativer til de nuværende bursystemer, som i tilstrækkelig grad tilgodeser minkenes velfærd. Det er sådan set den udtalelse, der er fra Det Dyreetiske Råd omkring minkproduktion i Danmark. Så vi er altså ikke der, hvor det at give minkene en tot halm og et plastikrør, de kan suse lidt rundt i, inde i et lille bur, er noget, som er tilstrækkeligt. Og vi har jo så også læst os frem til, at det, som man har forsøgt i Tyskland og Schweiz med at vedtage nogle restriktive krav, sådan er en indirekte måde at lave et forbud på.

Kan ordføreren ikke se, at vi står i en situation her med en minkproduktion, som det ikke kan være dyreetisk forsvarligt at køre videre?

Ordføreren.

Nu vil jeg – ligesom mine kollegaer gjorde tidligere – sige, at jeg ikke er uddannet inden for det her område, men at jeg har fuld tillid til, at de instanser, herunder sundhedsmyndighederne, altså SSI, og alle andre følger det her nært. Jeg er sikker på, at alle arbejder på en udvikling, så derfor kan jeg ikke andet end at læne mig op ad mine ordførerkollegaer og sige, at jeg har fuld tiltro til, at det her arbejde pågår, og at det udvikles fremadrettet.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, så man har mere tillid til nogle politiske kollegaer, end man har til Det Dyreetiske Råd? Nu kunne jeg høre før, at Moderaterne ikke rigtig har noget politik, men man er i en dialog, og Moderaterne kommer til at forholde sig til nogle dyreetiske forslag her i Folketingssalen, bl.a. omkring halekupering af grise, hvor der sker en systematisk ulovlig halekupering af måske 28 millioner grise i Danmark hvert eneste år.

Så jeg ser frem til at have en yderligere dialog med Moderaterne omkring dyrevelfærd. For man kan ikke bare sige, at man skal snakke om det i en lille diskussionsklub. Det er meget konkret; det er jo Danmarks produktionsdyr, som lider. Kan ordføreren ikke se, at der er nogle punkter, hvor vi er langt bagefter i Danmark?

Ordføreren.

Jeg vil gerne gentage, at vi ser frem til et samarbejde omkring de her områder baseret på faglig viden og nytænkning, og at vi glæder os til at arbejde sammen med bl.a. Enhedslisten og alle andre partier for at udvikle den bedst mulige politik på det her område.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Nu kan jeg jo høre, at ordføreren er under beskydning for ikke at have en politik. Det synes jeg måske lige er sådan lidt hårdt. Men jeg har talt med ordføreren, og jeg synes, at der er meget politik i ordføreren, og jeg vil også godt hjælpe venstrefløjen med at få noget mere dyrevelfærd. Så kan vi ikke blive enige om, at vi for eftertiden holder op med at stikke en vatpind på 60 dyr om ugen for en sygdom, som teknisk set ikke er samfundskritisk mere? For det er jo ikke dyrevelfærd. Mink er kloge dyr; første gang du forsøger at tage en prøve, går det nok, men næste gang skal du altså tvinge dens mund åben. Det er jo ikke dyrevelfærd.

Så hvis vi vil have dyrevelfærd, er I jo alle sammen med på, at vi her den 1. april starter med at fjerne det her tåbelige krav med, at vi skal mishandle op til 60 dyr mere, blot fordi det ser godt ud på et stykke papir og på venstrefløjen.

Ordføreren.

Det var mere en kommentar end et spørgsmål, går jeg ud fra.

Ønsker spørgeren et andet spørgsmål? Så går vi videre i spørgerrækken, og jeg giver ordet til fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. (Charlotte Bagge Hansen (M): Må jeg godt lige sige noget først?).

Jeg vil gerne sige tak for de pæne ord og for, at ordføreren mener, at der er politik og holdninger i mig og Moderaterne.

Så giver vi ordet til spørgeren.

Så kan jeg fortsætte lidt ned ad den vej. Jeg er rigtig glad for at høre, at Moderaterne siger, at dyrevelfærd er en mærkesag, for det har jeg ikke hørt fra andre partier henne på højrefløjen. Jo, det har de måske sagt. Men jeg kan måske have nogle forhåbninger om, at ordførerens parti så også mener det, og jeg glæder mig til at høre mere om det, altså hvordan Moderaterne har dyrevelfærd som mærkesag.

Nu siger ordføreren selv, at ordføreren ikke er ekspert på området men jeg kan jo fortælle ordføreren, at mink er territoriale dyr, som normalt bor på meget, meget store områder, altså flere kvadratkilometer, og de kan godt lide at boltre sig i floder og i åer, og de har svømmehud mellem fingrene. Som det er nu i minkerhvervet, bor de så i bure, hvor der er metaltremmer over det hele, og det er på en størrelse, der svarer til to opslåede aviser. Mener ordføreren, at det er god dyrevelfærd?

Ordføreren.

Nu vil jeg igen sige, at jeg ikke er ekspert inden for området, men jeg har fuld tiltro til dem, der arbejder med det her og følger det nøje, og de betragtninger, der er gjort, er, at vi i Danmark har en forsvarlig dyrevelfærd, også for mink. Jeg er meget, meget åben for, at vi kan tale om det og diskutere og finde ud af, om der eventuelt er en del forbedringer, man kan gøre, og udvikle det.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Jeg går så ikke ud fra, at ordføreren kan komme med nogen konkrete forbedringer. Derfor vil jeg gå lidt ned ad et andet spor. Man regner med, at der måske allerede i 2024 muligvis kan komme et forbud mod mink på EU-plan. Der er bl.a. blevet indsamlet en masse underskrifter til et EU-initiativ. Hvordan forholder ordføreren sig til, at vi nu genindfører minkerhvervet, når der højst sandsynligt kommer et forbud på EU-plan, hvis ikke i 2024, så i hvert fald snart? Det er jo den vej, det går.

Ordføreren.

Der er her i Folketinget i den periode, hvor Moderaterne ikke var repræsenteret, lavet en ordning, en dvaleordning, hvor alle partierne har aftalt, at når det var sundhedsmæssigt forsvarligt, åbnede man for minkproduktionen igen. Det er det, man har gjort, og det er det, jeg forholder mig til nu. Så må vi se, hvad fremtiden bringer. Jeg ved, at i regeringspartierne ligger det os utrolig meget på sinde, at alle de dyr, vi har i Danmark, herunder også produktionsdyr, har det godt.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jamen vi har her beslutningsforslag B 21 om forbud mod minkavl. Det er et forslag, som vi i Danmarksdemokraterne ikke kommer til at støtte. Dansk minkavl har allerede lidt rigeligt, efter at man under corona trak tæppet væk under de danske minkavlere ved at beordre alle mink aflivet uden lovhjemmel til det. Det betød, at man fjernede et helt erhverv med mange arbejdspladser ude i landdistrikterne og vendte op og ned på livet for mange familier.

Jeg tror ikke, at dansk minkavl nogen sinde kommer op på det niveau, det var på engang, men vi mener i Danmarksdemokraterne, at de få personer, der for nuværende gerne vil starte eller allerede er startet op igen, skal have lov til det.

Der er i dag rigtig mange krav, man skal leve op til for at avle mink, både på det sundhedsmæssige område og på dyrevelfærdsområdet. Man har fra branchens side igennem mange år også arbejdet kontinuerligt på at forbedre forholdene. Så lad nu de få personer, der ønsker det, avle mink og se, om de kan genopbygge noget af det, som den tidligere regering på det groveste fjernede. Danmarksdemokraterne stemmer imod det her forslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak, hr. formand. Det er sådan, i hvert fald for mig og sikkert også for mange andre, at når ens livssituation ændrer sig markant, kan det være en god idé lige at tage et tjek på sine forsikringsforhold for at være helt sikker på, at de nu også er ajour. Og hvorfor siger jeg så det? Det gør jeg, fordi jeg – uden at jeg dog vil rippe op i fortiden – vil sige, at man jo nok må konstatere, at situationen for minkerhvervet har ændret sig markant de seneste år. Det er derfor også en meget god idé, at vi her i Folketinget også sikrer os, at de regulatoriske forhold for minkavl i Danmark er ajour. Derfor skal der også lyde en stor tak til forslagsstillerne for at bringe emnet op her i Folketingssalen, hvor det jo faktisk er vigtigt, at vi kan debattere – som det også er tilfældet her – ting, der har en lidt voldsom historik og også involverer en del følelser.

Liberal Alliance rimer ikke på forbud. Vi hylder helt generelt næringsfriheden og betragter overordnet forbud af den her karakter som et indgreb i folks frihed og mulighed for at drive det erhverv, de har lyst til. Forbud skal kun tages i brug, hvis der er helt særlige omstændigheder og begrundelser for dem.

Vi har i Liberal Alliance også som mange andre noteret os den nye viden, som både forskning og erfaring har frembragt om mink og deres velfærd i pelsproduktionen. Vi har også noteret os den udvikling, der har været rundtomkring i Europa med forbud mod minkavl i en lang række lande med baggrund i dyreetik og dyrevelfærd, og så særlig fordi produktionen alligevel i en periode har været helt eller delvis nedlukket.

Vi må også konstatere, at minkerhvervet står over for potentielt ret store forandringer igen i den nærmeste fremtid. På EU-niveau er der aktuelt drøftelser om en revision af dyrevelfærdslovgivning, hvor også hold af pelsdyr til produktion skal evalueres for at forbedre dyrevelfærden, netop set i lyset af den nyeste forskning. Der er en meget stor sandsynlig mulighed for, at mink optages på EU's liste over invasive ikkehjemmehørende arter, og dermed kan der komme et EU-forbud om hold af mink. Så er der ifølge Dyrenes Beskyttelse på tværs af Europa indsamlet mere end halvanden million underskrifter imod pelsproduktion, og Europa-Kommissionen tvinges – sådan som jeg forstår det i hvert fald – dermed til at forholde sig til et forbud om pelsproduktion og markedsføring af produkter lavet med pels. Derfor mener vi i Liberal Alliance, at vi skal afvente at følge et EU-spor i den her sammenhæng og afvente en afklaring af de ovennævnte forhold på EU-niveau og først derefter foretage den nødvendige tilpasning af de regulatoriske forhold for minkavl i Danmark. Derfor afviser Liberal Alliance beslutningsforslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Søren Egge Rasmussen.

Ordføreren sagde, at Liberal Alliance ikke rimer på dyrevelfærd. Og jeg må så konstatere, at det heller ikke rimer på folkesundhed – jeg har i hvert fald ikke hørt det rim, hvor det lige sådan er ud ad banen med LA og et eller andet, hvad angår dyrevelfærd og folkesundhed.

Tak for anerkendelsen af, at vi rejser det her forslag for ligesom at have mulighed for at diskutere, om reglerne er ajourført. Man må jo konstatere, at vi tidligere har haft myndigheder, som ikke troede, at corona kunne komme ind i en minkbesætning, og nu har vi så en situation, hvor fugleinfluenza er kommet ind og har smittet mink i spanske besætninger og medført døde mink. Og vi importerer sådan set avlsdyr fra Spanien til Danmark.

Og så har vi en ny sundhedsvurdering, som vi selvfølgelig skal læse på, og ifølge den er der en risiko, der er vurderet til mellem 1 pct. og 10 pct. for, at den her fugleinfluenza kunne komme ind i en dansk minkbesætning. Synes ordføreren ikke, at det lyder lidt betænkeligt, hvis det er sådan, at vi får fugleinfluenza ind at smitte mink i danske besætninger?

Ordføreren.

Jeg vil godt have lov til at korrigere spørgeren. For det, jeg sagde i min ordførertale, var, at Liberal Alliance ikke rimer på forbud. Og det er også helt rigtigt, hvis spørgeren måske sådan lige gentager sætningen: Liberal Alliance rimer ikke på forbud. Det gør det ikke. Om Liberal Alliance rimer på dyrevelfærd, skal vi måske have fat i en retoriker for at bedømme, vil jeg sige. Men jeg synes faktisk, at Liberal Alliance rimer på dyrevelfærd.

Så vil jeg gå til det spørgsmål, som spørgeren stiller. Der vil jeg, som flere andre ordførere også allerede har sagt her fra talerstolen, helt trygt overlade det til vores veterinære myndigheder at vurdere den sundhedsrisiko, der er i forhold til genopstart af minkerhvervet i den nuværende situation – også med mink importeret fra Spanien.

Spørgeren.

Liberal Alliance – helt ude af balance – i hvert fald i forhold til at forholde sig kritisk til det her med at vi står over for nogle nye risici, når Liberal Alliance vil tillade, at markedet ligesom skal køre derudad, og at man ikke skal have forbud mod mink. Så risikerer vi jo, at der er de her smitterisici, som man jo har konstateret kan være større, end vi tidligere har antaget. Og derfor står vi over for noget, som jeg synes vi skal forholde os mere restriktivt til, nemlig hvad det er, der kan opstå af sygdomme i vores store besætninger, herunder også minkbesætninger.

Ordføreren.

Jeg må konstatere, at Enhedslistens ordfører nok er, hvad skal jeg kalde det, lidt på krigsstien i dag. Først er det Moderaterne, der bliver beskyldt for ikke at have nogen politik. Det synes jeg jo i hvert fald var lidt af en påstand; jeg er i hvert fald ved flere lejligheder faldet i søvn, mens jeg har forsøgt at læse mig igennem Moderaternes politiske program. Og nu giver spørgeren så udtryk for, at Liberal Alliance ikke er i balance. Igen skal jeg ikke sådan lige på det fysiske gøre mig til ekspert, men jeg føler faktisk, at Liberal Alliance er meget i balance. Det rimer. Men hvad Enhedslisten er, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Næste spørger er hr. Carl Valentin fra SF.

Tak. Ordføreren siger, at Liberal Alliance ikke rimer på forbud, og det begrunder han så med, at det handler om individets frihed til ligesom at drive den virksomhed, man gerne vil. Og jeg synes jo egentlig, at noget af det gode i liberalismen er det store fokus på individets frihed. Men jeg vil gerne gøre opmærksom på, at mink jo altså også er individer. Nej, mink er ikke mennesker, men mink er individer, hvis frihed man tager fuldstændig fra dem, når man putter dem ind i et lillebitte bur. Derfor vil jeg egentlig gerne høre Liberal Alliances ordfører, om det ikke er et lidt antropocentrisk, altså et meget menneskecentreret frihedsbegreb, som ordføreren opererer med, når minkavlerens frihed til at spærre tusindvis af mink inde er vigtigere end minkenes frihed til at udfolde deres naturlige adfærd.

Ordføreren.

Mange tak for et meget velkvalificeret spørgsmål. Det er jo, som jeg også sagde i min ordførertale, sådan, at vi tager bestik af og har noteret os den nye forskning og de erfaringer, der er omkring mink og dyrevelfærd, og det er vi bestemt helt åbne over for. Det er også derfor, at vi i forhold til EU-sporet mener, at det er noget, der skal lægges vægt på, og det er jo også det, der er begrundelsen for de forbud, vi ser rundtomkring i Europa. Og som jeg forstår det, vil man jo på EU-niveau nu gå ind i en revision af dyrevelfærdsreguleringen, netop også med henblik på mink-og pelsdyrproduktion. Det bifalder vi i stor stil i Liberal Alliance, fordi vi rent faktisk mener, at Liberal Alliance rimer på dyrevelfærd.

Spørgeren.

Det er godt. Jeg glæder mig til at se i den politik, man fører, at det også rimer på dyrevelfærd, for jeg synes ikke, at det er meget progressiv dyrevelfærdspolitik, der kommer fra Liberal Alliance. Og så håber jeg virkelig, at man vil overveje det her med ens syn på frihed, for forhåbentlig kan vi en dag nå til et sted, hvor venstre- og højrefløjen i hvert fald i et vist omfang kan blive enige om, at frihed for de individer, som andre dyr end menneskedyret jo også er, faktisk betyder noget. Og hvis man bare sætter lidt højere krav – og altså ikke et forbud – så vil produktionen sandsynligvis også lukke. Det er det, der er sket i Schweiz og i Tyskland, hvor man ikke har forbudt det, men bare har hævet dyrevelfærdskravene; så lukkede produktionen.

Ordføreren.

Det er bestemt sådan, at når man ser på minks naturlige adfærd, som er meget pladskrævende – og mink er et solitært dyr – så kan det selv for borgerlige, liberalt orienterede mennesker som mig give lidt kvababbelse at se de forhold, der er omkring trådbure osv. Det er også derfor, vi faktisk mener der bør blive set på det. Det bliver der så også nu på EU-niveau. Jeg er også bare nødt til at sige, at de danske minkavlere jo sådan set tidligere har været kendt for en ret høj grad af dyrevelfærd hos minkene og jo faktisk har kunnet forbedre kvaliteten af skindene, bl.a. fordi man har sikret en høj grad af dyrevelfærd.

Så er det hr. Peter Kofod.

Tak for det, og tak for en god ordførertale. Jeg var bare nysgerrig på EU-delen, som ordføreren nævnte, for jeg husker jo Liberal Alliance som et relativt EU-skeptisk parti, og derfor var jeg da interesseret i at vide, om det betyder, at det, man måtte mene inden for minkavl i fremtiden, afhænger af, hvad EU kommer frem til. Altså, har man deponeret sin beslutningskraft i EU, eller vil man aktivt have en holdning til det selv, uanset hvad EU-systemet måtte finde frem til?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Ja, Liberal Alliance er for så vidt et EU-kritisk parti, men bakker jo også op om, kan man sige, de kerneliberale dele af EU-samarbejdet, og i den her sammenhæng synes jeg jo egentlig også, at der er noget kerneliberalt i, at man i en bred kreds af europæiske lande sætter sig sammen og får kigget på den nyeste forskning, får kigget på de erfaringer, man har, og så får truffet en fælles beslutning på EU-niveau omkring ny dyrevelfærdsregulering og nye forhold for dyr i produktionserhverv, som jo er konkurrenceudsat globalt, men i hvert fald også på EU-niveau.

Spørgeren.

Det er jo rigtigt, at der er et konkurrenceparameter her, så det, ordføreren siger om det, giver sådan set ret god mening. Når jeg tager ordet igen, er det, fordi jeg gerne vil vide, hvad Liberal Alliances holdning er. Hvis nu den kreds i EU, der kigger på det her, kommer frem til nogle standarder, der på en eller anden måde er uforenelige med minkavl, betyder det så, at Liberal Alliance vil sige, at vi skal forbyde minkavl og følge EU, eller vil man have en anden holdning?

Ordføreren.

Der er ikke nogen tvivl om, at den regulering, EU kommer frem til i den revision, vi står over for, vil Liberal Alliance anbefale bliver fulgt. Og jeg tænker, at det vil blive bragt op også i det danske Folketing, og der vil Liberal Alliance jo helt klart støtte, at man følger den europæiske regulering.

Så er det fru Helene Liliendahl Brydensholt. Værsgo.

Tak. Jeg synes, det er fedt, at ordføreren har sat sig ind i, hvad der også sker på EU-niveau her på området, og har noteret sig, at der er noget i gang, der nok bærer hen imod et forbud mod pelsdyrproduktion i Europa. Jeg ved også, at ordførerens parti, Liberal Alliance, går meget op i, hvad staten bruger sine penge på. Nu vælger vi så at genopstarte det her erhverv, og med det følger jo så, at der skal holdes øje med smitte og sygdomsudvikling på de minkfarme, hvor man starter op igen, og der budgetteres med 28,5 mio. kr. i 2023 til at gøre det.

Kan ordføreren ikke ud fra sit Liberal Alliance-synspunkt se, at det er lidt åndssvagt, at vi genopstarter et erhverv, når det nok alligevel bliver lukket inden for en årrække, måske allerede i 2024, og bruger en masse penge på det?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Der ligger selvfølgelig en risiko, og den risiko kommer i en eller anden grad til at påhvile den enkelte minkavler, der vælger at genoptage sin produktion. Men den proces, der foregår i EU, er jo ikke nogen hemmelighed – der er heldigvis stor åbenhed omkring det – så det må den enkelte minkavler jo tage bestik af. Og så længe det jo i en dansk kontekst er lovligt og forholdene er, som der jo er regulatoriske forhold til i øjeblikket i forhold til dyrevelfærd og andet, mener jeg jo også, at vi fra statens side skal bakke op om, i øvrigt også politisk i de aftaler, der er indgået, muligheden for at genstarte et erhverv. For som jeg også sagde i min ordførertale, går vi som udgangspunkt i Liberal Alliance ikke ind for forbud. De to ting rimer ikke, og næringsfriheden skatter vi højt i Liberal Alliance.

Ønsker man en anden kort bemærkning? Så skal man lige huske at trykke sig ind. Værsgo.

Tak. Så Liberal Alliance går ikke ind for forbud. Hvis nu man vedtager et forbud i EU, vil Liberal Alliance så alligevel gøre en undtagelse og ligesom være med til at implementere et forbud i Danmark?

Ordføreren.

Som jeg svarede på hr. Peter Kofods spørgsmål tidligere, er det klart, at er der EU-regulering, altså den kerneliberale del i det europæiske fællesskab om at have ensartede regler på baggrund af konkurrence og andet, så vil vi jo også følge den i Danmark, og det vil Liberal Alliance selvfølgelig bakke op om, altså at implementere den nye regulering, der eventuelt vil komme fra EU efter den revision og behandling, som vi står over for.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og velkommen til næste ordfører, hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand, og tak til forslagsstillerne for at bringe forbud mod minkavl til debat igen for, jeg ved ikke hvilken gang. Forslagsstillerne indleder forslaget med at foreslå, at forbuddet mod hold af mink gøres permanent. Men forbuddet mod hold af mink på grund af risiko for covid-smitte blev jo ophævet ved årsskiftet, så der er sådan set ikke et forbud at permanentgøre i øjeblikket, fordi det rent faktisk er lovligt at holde mink.

Jeg forstår sådan set heller ikke rigtig logikken i forslaget. Vi ved jo, at der er et marked for minkskind, ja, faktisk et ret stort marked. Vi ved også, at de danske minkavlere er verdens bedste eller var verdens bedste, indtil branchen jo nærmest blev udryddet på ulovlig vis. Når vi så samtidig ved, at de danske minkavlere sikrede minkene den bedste dyrevelfærd i hele Europa, er det da en underlig logik at forbyde minkavl netop i Danmark.

Rapporten, der er udarbejdet af Aarhus Universitet, kan selvfølgelig findes på nettet, men jeg har den også med her. Det handler jo om at holde dyrevelfærd på rette spor; det handler om korrekt fodring og høj sundhedsstatus; det handler om adgang til halm, rent vand, rør til at lege i, plads i burene, beskyttelse mod vind og vejr og direkte sollys. Og det er noget af det, der trak i den helt rigtige retning i forhold til minkavl. Man kan sige, at de danske minkavlere vandt konkurrencen på europæisk plan i forhold til dyrevelfærd.

Så med et forbud vil minkene jo blive avlet i lande med ringere dyrevelfærd. Vi ved jo, at der ekspanderes voldsomt i lande som Rusland og Kina, efter at der ikke længere er adgang til danske minkskind, og det er da bestemt en forkert udvikling. Dertil skal vi jo huske, at de danske minkavlere har selekteret efter temperament blandt minkene, helt siden man begyndte at holde mink i Danmark kort efter anden verdenskrigs afslutning. Derfor vil man jo også kunne konstatere, at de mink, der holdes på farmene, faktisk trives langt bedre, end hvis nu man sammenligner med de ræve, som man holdt i bur. Det lykkedes nemlig aldrig nogen sinde at tilpasse rævene til at få et fornuftigt liv i et bur. De havde tydelige tegn på stress, hvilket jo også var årsag til, at der blev indført et forbud mod hold af ræve i fangenskab.

I Det Konservative Folkeparti støtter vi ikke forslaget om forbud mod minkavl. Vi ønsker til gengæld de minkavlere, som fortsat ønsker at holde mink, al mulig held og lykke med det. Den seneste måling, jeg har set, af den danske befolknings holdning til minkavl blev offentliggjort den 20. april 2022 og var foretaget af Altinget. Den viser, at der var 46 pct. af danskerne, der støtter fortsat minkavl i Danmark, og 37 pct. af danskerne var imod. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Carl Valentin.

Tak. Konservatives ordfører bruger ligesom lækage som et af de primære argumenter, altså argumentet om, at hvis vi ikke producerer de her mink, så gør man det bare i nogle andre lande, hvor dyrevelfærden potentielt er dårligere. Det siger ordføreren. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, hvad der er sket med den danske minkproduktion, der er blevet lukket nu. Vi stod jo for knap 40 pct. af verdensmarkedet inden for minkavl, inden man lukkede minkavl ned. Er det blevet overtaget af alle mulige andre lande? Er der en masse andre, der nu producerer de mink, eller hvad er der sket med det?

Ordføreren.

Vi ved i hvert fald, at der jo ekspanderes rundtomkring i andre lande, fordi der netop er et marked. Og så skal man huske på, at der rent faktisk var ret mange skind til rådighed, fordi priserne på minkskind op til 2020 var forholdsvis lave, og derfor er der masser af minkavlere, som har gemt skind. Derfor har det måske kunnet være med til at dække efterspørgslen, men potentielt set vil der jo fortsat være et marked, for vi ved, at man bruger minkskind i stor udstrækning i Asien, og det vil man givetvis fortsætte med.

Spørgeren.

Ordføreren svarede jo ikke klart, og det er nok også, fordi man netop ikke kan se, at der har været en kæmpestor lækage af det her. Der kan godt ske en lille stigning, men det er simpelt hen forkert at italesætte det, som om det her bare flytter til andre lande. Det er ikke det, der sker.

Derudover er der jo også andre lande, der tager det her initiativ med at forbyde minkavl. Lande som Østrig, Holland, Kroatien, Slovenien, Italien, Frankrig, Estland, Norge og mange andre har allerede forbudt minkavl, og store virksomheder som Gucci, Prada og Armani har valgt det her fra. Så bevægelsen er jo klar. Så kan ordføreren ikke se, at markedet er på vej ud, og at man netop kan sørge for, at man globalt får lukket den her produktion, hvis der er flere lande, der går den vej?

Ordføreren.

Jeg hylder meget markedet, og det ved vi jo fungerer. Hvis det er sådan, at forbrugerne holder op med at bruge minkskind, så løser problemet sig selv, for så dør den branche ud. Fakta er bare, at der stadig væk er et marked for minkskind. Vi ved også, at de danske mink var de bedste i hele verden. Det var dem, der opnåede de højeste priser, bl.a. fordi man jo også blandt de danske minkavlere sikrede, at dyrene på alle måder havde det godt, og sikrede, at de fik nogle rigtig gode pelse ud af det. Jeg synes jo, det er lidt sørgeligt, at man vil fjerne den avl fra Danmark og så lade det foregå i andre lande, hvor vi helt bevisligt kan konstatere, at dyrevelfærden er dårligere end i Danmark.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu ved jeg, at ordføreren fra kommer fra Nordjylland og dér har oplevet, hvordan det var med coronasmitten mellem mennesker og mink, og den nedlukning, der skete, af Nordjylland og de katastrofer, der var, i forhold til at der faktisk var mennesker, der døde af corona, og at der var noget, som var blevet undervurderet. For man troede jo ikke, at corona kunne smitte mellem mennesker og mink, og det var så det, man konstaterede.

Nu står vi så med, at der er fugleinfluenza i spanske minkbesætninger. Vi har avlsdyr, der bliver importeret fra Spanien, og vi har sådan en vurdering af, om det skulle være farligt for samfundet, og der er også en risiko i Danmark for, at fugleinfluenza kunne komme ind i minkbesætninger. Kan ordføreren ikke med det kendskab, han har til coronasituationen i Nordjylland, se, at der altså er en risiko ved at genoptage minkerhvervet, med hensyn til at der kan være sygdomme, der muterer inde i en minkbesætning og kommer ud i samfundet?

Ordføreren.

Vi kan konstatere, at der var folk, der døde af eller med corona. Men om de varianter hos mink var nogle, der slog folk ihjel, er jeg ikke sikker på vi har set noget om. Så det er jeg lidt i tvivl om.

Men ellers må jeg bare sige, at jeg jo har stor tillid til de danske myndigheder i forhold til håndtering af det her. Der vil jo, når man har forskellige virusser, potentielt være en risiko af en eller anden størrelse. Den kan være meget, meget lille, og derfor synes jeg jo ikke, at vi sådan på den måde behøver at sætte spørgsmålstegn ved myndighedernes vurdering af, at man godt kan have mink i Danmark.

Spørgeren.

Jamen det er helt sikkert, at man kan have mink i Danmark, men der er bare en risiko ved det – og der har myndighederne så tidligere taget fejl.

Nu er ordføreren jo inde i historikken omkring minkavl, så derfor vil jeg spørge, om det ikke er korrekt, at Copenhagen Fur står over for at blive lukket, og at der dermed ikke vil være den aktør til at sikre en vidensdeling og et samarbejde på andelsbasis omkring minkproduktion i Danmark, og at de minkavlere, der nu starter op igen, står i en helt anden situation, fordi der ikke er det bagland, som der har været for minkproduktion tidligere?

Ordføreren.

Jo, det er jo helt katastrofalt, at man på den måde har udryddet erhvervet. Vi taler jo om store eksportindtægter og masser af arbejdspladser. Der var jo 6.000 beskæftigede i den branche, og nu er vi så nede på, at det er nogle ganske få minkavlere. Derfor er det da også et pionerarbejde, der påhviler de minkavlere, som prøver på at starte branchen op igen, og det bliver bestemt op ad bakke. Det var en helt anden situation, dengang vi havde så stor en produktion, som vi havde, inden erhvervet blev lukket ned.

Så er næste spørger hr. Kim Edberg Andersen.

Tak til ordføreren. Nu sidder ordføreren og jeg jo sammen i regionsrådet i Nordjylland, og ordføreren har jo forstand på sundhed. Jeg har også viden om, at ordføreren også har forstand på landbrug. Vil ordføreren ikke bare bekræfte, at der altid har været sygdomme ved dyr, som potentielt ville kunne smitte mennesker? Og vil ordføreren ikke også bare give mig sin mening om, om det ville være hensigtsmæssigt på den måde bare at slå alt ned, hvor der kunne være en potentiel risiko for nogen som helst sygdomssmitte til mennesker? For vi bliver bare nødt til at se i øjnene – og vi kan jo male nok skrækscenarier op med sygdomme, der kan smitte – at vi bliver nødt til at stikke fingeren i jorden og så lige vurdere, om det er den mest hensigtsmæssige løsning. Og vil ordføreren ikke lige gøre mig klogere på, om han mener, at vi bare skal slå alle dyr ned, nu når vi er i gang, for så er vi helt sikre på, at der ikke er nogen mennesker, der kan blive smittet?

Ordføreren.

Det ville jo være en fattig verden at leve i, hvis det var sådan, at man slog alle dyr ned, så det kan jeg slet ikke forestille mig. Altså, det er klart, at når man har med dyr at gøre, kan der jo opstå nogle sygdomme, og det har man set igennem tiderne, men det er vi jo heldigvis blevet meget bedre til at håndtere på mange måder, hvis ellers viljen er til det. Jeg mener bestemt også, at der under covid-krisen blev begået nogle fejl i forhold til den måde, som man håndterede minkfarmene på, for man foregav jo, at nu skulle man lave en isoleringsstrategi, men den isoleringsstrategi, som man så lagde for dagen, førte jo ikke til en isolering, som havde nogen som helst form for effekt.

Vi har jo faktisk i forhold til mund- og klovsyge haft nogle rigtig gode resultater med at lukke fuldstændig hermetisk ned på de ejendomme, der blev ramt af mund- og klovesyge. Når vi så ser på den nedlukning og den smittebeskyttelse, man lavede på minkfarmene, så kunne hustruerne og medarbejderne jo stadig væk vade ind og ud af farmene, og derfor mislykkedes det også totalt, og det var ganske ærgerligt.

Er der yderligere korte bemærkninger? Det er der ikke. Så siger vi tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Velkommen.

Det her er jo et fælles forslag, som Enhedslisten, SF og Alternativet har fremsat, og det har jo flere ben at gå på. Det har bl.a. hensynet til dyrevelfærd. Og der må man bare konstatere, at det, som Det Dyreetiske Råd har udtalt, er markant klart, og det med at have mink i bur er ikke noget, der kan harmonere med dyrevelfærd.

Så står vi i en særlig situation, nemlig at Danmark er på vej til at bruge 19 mia. kr. til at afskaffe minkerhvervet i form af erstatninger. Hvad får man så for de penge? Ja, når man nu tillader at starte minkavl op igen, synes jeg, at man får meget lidt for de penge, for det kunne da være en positiv effekt af nedlukningen af minkerhvervet, at vi så fik afskaffet minkproduktionen i Danmark. Det er jo den vej, det går, nemlig at flere og flere lande i EU, også uden for EU, lukker deres minkproduktion ned og gør det forbudt. Nu står vi så med en sag, hvor der også er processer i EU, som kan komme frem til den samme konklusion om, at sådan et invasivt dyr som mink ikke skal være tilladt som et produktionsdyr. Det er det, vi står over for. Så der er altså en tendens til at afvikle minkavl, og her synes jeg også Danmark skulle være med.

Så synes Enhedslisten også, at folkesundheden er vigtig, og vi oplevede under corona, at myndighederne ikke vurderede, at man kunne opleve at have en smitte, som kunne gå mellem mennesker og mink og tilbage igen, men det viste sig at være forkert, for det kunne den. Nu står vi så i en situation, hvor man har registreret, at fugleinfluenza har smittet mink i Spanien, og det vil så være langt mere farligt, hvis det er sådan, at den fugleinfluenza via mink kan komme ind og smitte mennesker og komme ind og smitte andre produktionsdyr, og derfor mener vi sådan set, at der skal føres en hårdere linje i forhold til at sikre folkesundheden, sådan at vi ikke kommer ud i noget, hvor vi får fugleinfluenza spredt via mink.

Så synes vi, at det er lidt absurd at snakke om det her minkerhverv, for det er jo egentlig et overflødigt produkt. Jeg kunne bedre forstå, hvis vi havde en eller anden fødevareproduktion, hvor der var et eller andet hjørne af den produktion, som havde en gene, men hvor vi kunne se, at vi er nødt til at have menneskeføde fremadrettet. Her har vi at gøre med en produktion, der laver nogle skind, som så kan blive til noget tøj, og man kan jo sådan set producere andet tøj. Det er meget muligt, at der er nogle kinesere og russere, der er glade for at have en varm skindpels, især dem, der bor i meget kolde områder, men helt ærligt, skal vi have en minkproduktion i Danmark, for at de kan vælge lige netop det stykke tøj? De må tage noget andet tøj på! Det er derfor, vores tilgang er, at det her altså er en overflødig produktion.

Der har været nogle år, hvor der har været danske landmænd, der har produceret mink, og som har haft et levebrød ved det, men det er så blevet lukket ned, og fra Enhedslistens side ville vi gerne have lukket det ned mere kontrolleret – det havde også været langt billigere. Men vi fik altså en coronasituation, som vi også har måttet tage bestik af, og Enhedslisten var for den nedlukning af minkerhvervet, som blev gennemført i Danmark, men vi har ikke været for den minkerstatning, der så blev aftalt efterfølgende, men vi står gerne ved, at vi stemte for den nedlukning, og vi synes, det er rigtig ærgerligt, at det så var et midlertidigt forbud, og at der nu er nogle få landmænd, der starter op med minkerhvervet igen. Vi synes, det er en helt forkert vej at gå, og derfor er det her beslutningsforslag sådan set godt. Vi synes også, at debatten er vigtig, og vi synes, det er vigtigt at undersøge mere i forhold til at følge op på, om den her fugleinfluenza i minkbesætninger er noget, som er et større problem, og hvis ikke man måler, om det er noget, der kan blive udbredt, ved man jo ikke, om det er det. Så vi står ved nedlukningen af minkerhvervet, og vi står ved, at vi står på minkenes og dyrevelfærdens side.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Nu har jeg længe hørt Enhedslisten komme med det her argument om, at der var fugleinfluenza i Spanien. Vi ved, at minkene, der bliver importeret fra Spanien, bliver testet, inden de kommer herop, og så tænker jeg, at vi også skal teste dem for fugleinfluenza, for så er vi da på den sikre side. Men er ordføreren uenig i, at fugleinfluenza primært er noget, der er ved fugle? Og hvis man nu finder på et stråmandsargument for at slå mink ihjel om, at de kan få fugleinfluenza, var det så ikke bedre, at Enhedslisten havde stillet sig frem og sagt, at vi skulle skyde fuglene, så vi slap for fugleinfluenza?

Ordføreren.

Nu synes jeg, at man skal tage det her alvorligt. Og det er jo korrekt, at man godt kan kontrollere dyr, der bliver importeret til Danmark. Men i den sundhedsvurdering, som foreligger her, fra marts måned, er myndighederne jo inde og sige, at der sådan set godt kan komme fugleinfluenza fra danske fugle ind i en dansk minkbesætning. Og det er sådan set det, som vi også skal forholde os til. Det ikke kun et spørgsmål om at tjekke de dyr, der bliver importeret til Danmark; det er sådan set et spørgsmål om at forholde sig til, hvad det er for en risiko, vi kigger ind i.

Der vælger vi altså at tage det meget alvorligt, for fugleinfluenza er noget, som vi indtil nu mest har tænkt var noget, som kom ind i nogle fjerkræbesætninger. Så har man slået hele besætningen ned, og så har man haft styr på det, indtil det opstod igen. Og man har faktisk nogle gange været forundret over, at den smitte kunne komme ind i en besætning. Nu har vi altså at gøre med nogle minkbesætninger, hvor det er lidt mere åbne bure, selv om området er hegnet ind, og der kan altså komme fugleinfluenza ind ifølge den vurdering, der er fra danske myndigheder.

Spørgeren.

Svaret fra ordføreren hænger bare ikke sammen, for der er jo også minkfarme, som er indvendige, i haller. Så det hænger jo ikke sammen. Og det hænger jo heller ikke sammen med, at vi skal forbyde et erhverv på grund af fugleinfluenza, for fugleinfluenza er jo kendt – det ved vi – vi har haft det, og det kommer jævnligt i danske fjerkræbesætninger. Og derfor håndterer vi det netop. Så slår vi besætningen ned; vi sørger for, at der er en sikkerhedszone – og ikke en sikkerhedszone, som vi ændrer på, bare fordi vi ikke kan lide et bestemt erhverv, sådan at det hele kan blive slået ned.

Vi har styr på fugleinfluenza. Kan det komme i mink? Ja, men så må vi jo bare opføre os på samme måde, som vi gør der. Så den her stråmandsargumentation er dybest set det, jeg ser fra Enhedslisten: I er rigtig kede af pelsdyravl. Det er en holdning, men så stå dog ved det i stedet for at finde på sådan nogle ting.

Ordføreren.

Vi står ved, at vi er imod minkavl både af dyrevelfærdsmæssige grunde, men også af folkesundhedsmæssige grunde. Og det er ikke nogen stråmand. Altså, der foreligger en rapport – jeg tror, den er på 30 sider – hvori der er sådan et fint skema, der ridser nogle procentsatser op for, hvad de forskellige risici er, og der står, at der er 1-10 pct. risiko for, at fugleinfluenza kan komme ind i en dansk minkbesætning. Og det synes vi er et advarselsskilt, som gør, at vi har endnu et argument for at være imod minkavl i Danmark.

Så er det hr. Carl Valentin.

Tak. Først vil jeg bare sige tak for samarbejdet om det her forslag. Jeg synes, det er en rigtig vigtig sag. Så vil jeg gerne have ordføreren til at reagere lidt på det, som hr. Kim Edberg Andersen siger. For det er jo fuldstændig absurd at stå og tale om, at fugleinfluenza er for fugle, og at vi kender det derfra, og om vi så ikke bare skal håndtere det, fordi vi jo godt kan finde ud af det med fugle.

Altså, det er jo netop det, at det har smittet mink, som man er bekymret for. For det tyder jo på, at H5N1 – højpatogen fugleinfluenza – er muteret på en måde, så den kommer tættere på at kunne smitte mennesker og potentielt smitte fra menneske til menneske, fordi mink er et individ, som genetisk minder mere om os. Så forskerne er jo netop bekymrede på det her område, fordi den nye måde, det smitter på, giver nogle faresignaler.

Synes ordføreren ikke, at det er ret vildt, at Nye Borgerlige på den måde slet ikke har forstået problematikken omkring smittespredningen blandt dyr, som kan have en høj risiko for menneskers sundhed?

Ordføreren.

Selv tak for samarbejdet til SF og Carl Valentin. Omkring det her med – hvad skal man sige – ikke at tage det med fugleinfluenza alvorligt er jeg helt enig. Jeg kan godt forstå det, hvis der er nogle ordførere, der kan blive utålmodige under en lang debat. Men det her er faktisk et meget alvorligt problem, og hvis det er sådan, at fugleinfluenza kan mutere til nye varianter, som kan være smitsomme mellem mennesker og mink, tør jeg næsten ikke tænke tanken videre. For man kan jo dø af fugleinfluenza.

Så kunne der jo også ske det, at det kom ud i andre produktionsdyr, og det er jo ikke, fordi jeg synes, at grisene er vigtigere end menneskene i Danmark, men her har vi altså bare nogle konsekvenser, som kunne være ret vidtgående. Nu har vi så et begrænset minkerhverv – vi fik lukket ned – og nu har vi så en mærkelig situation, hvor man genåbner det uden årligt at tage hensyn til de risici, der er. Og det synes jeg er et alvorligt problem.

Så har vi en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod.

Tak for det. Jeg bliver bare nysgerrig på Enhedslistens politik, så jeg vil spørge ordføreren: Hvad er det næste? Altså, hvis det lykkes Enhedslisten at få forbudt al pelsdyravl i Danmark – det kunne jeg forstå var Enhedslistens politik – hvad er så det næste i landbruget, der skal forbydes? Har ordføreren sådan en dødsliste over ting, man ikke kan lide i Enhedslisten? Så er det fjerkræproduktion, eller så er det svineavl, eller hvad ved jeg. Altså, har man i Enhedslisten sådan en liste, og kan man så fortælle, hvad det er, vi skal diskutere om nogle år? Hvis man kommer igennem med det her, hvad er så det næste, man vil have ødelagt og slået ihjel?

Ordføreren.

Enhedslisten er imod pelsdyravl. Det er helt klart forstået. Hvis ordføreren går tilbage og ser, hvad vi har fremsat af beslutningsforslag i Folketinget, har vi bl.a. som ét eksempel fremsat forslag om at udfase buræg. Og lige om lidt får vi en debat om halekupering af grise, som har været forbudt i EU i 28 år. Det er 95 pct. af grisene i Danmark – de 30 millioner grise, der er – som bliver halekuperet systematisk, og det lader man ligesom fortsætte.

Så det er ikke et spørgsmål om at have en dødsliste. Det er et spørgsmål om at have en liste, hvor vi kigger på, hvad det er for en dyrevelfærd, der skal forbedres. Og der kunne fremsættes mange forslag. Jeg har kun fremsat ét beslutningsforslag her i den her samling, og det er om halekupering, hvilket forhåbentlig kommer i Folketingssalen meget snart. Jeg synes, det er vildt: Man har en produktion i Sverige, hvor grise har haler. I Danmark er det de økologiske svin, der har haler, og så er der nogle nicheproduktioner, men hovedparten bliver systematisk halekuperet. Det tager vi fat i. Det er ikke et spørgsmål om at have en dødsliste. Det er et spørgsmål om at være positiv over for dyrevelfærd.

Spørgeren.

Tak for det. Vi kan jo sagtens tale videre om dyrevelfærd og om, hvordan vi gør noget godt for dyrevelfærden, for det ligger også os meget på sinde. Jeg bliver sådan en lille smule rolig af svaret, og det er lidt mærkeligt, men det gør jeg lidt, for jeg havde jo forventet, at så ville man have et opgør med det konventionelle landbrug, og at man ville gøre noget sådan meget vidtgående. Og der kan jeg så forstå, at når man er færdig med pelsdyravl, vil man faktisk ikke rigtig gøre mere ved landbruget. Så vil man gøre nogle ting for dyrevelfærd, og det lyder jo ikke så radikalt og ekstremistisk, som jeg egentlig havde troet at Enhedslisten ville gå til dansk landbrug. Så det overrasker mig lidt.

Ordføreren.

Jamen hvis man ser på vores landbrugspolitik, går vi jo ind for, at hele landbruget skal omlægges til økologi. Det vil så medføre, at vi har halvt så mange dyr i Danmark. Og jeg glæder mig over, at vi har lavet tre finanslove, hvor vi har fået prioriteret økologi, og vi har også fået prioriteret økologi i den landbrugsaftale, som en del partier er med i, og hvor man har det som målsætning at fordoble det økologiske areal. Det bliver jo spændende, når vi skal vedtage en økologistrategi, hvordan vi arbejder videre med det. Så Enhedslisten har en omstilling af landbruget som sin politik, og det vil vi meget gerne være med til at folde ud og vedtage sammen med andre partier.

Så siger vi tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Da jeg for 25 år siden købte en landejendom, hvor jeg stadig bor, var min nabo minkavler. Jeg brugte faktisk overskuddet af savsmuld i mit Stokerfyr. Det var ikke en produktionsform, jeg selv ville vælge, men det var en lovlig produktion. Min nabo var glad for sine mink. Han overholdt reglerne. Jeg har også besøgt Kopenhagen Fur og set den store omsætning og interesse og aktivitet, der var dér – et erhverv, der skabte en milliardomsætning og arbejdspladser og indkomst i Danmark. Så jeg står her ikke for at skælde ud på minkerhvervet, og jeg ser ingen anledning til det. Jeg anerkender også den dramatiske og problematiske beslutning om med kort varsel at aflive alle mink i Danmark. Den har skabt nogle meget dybe personlige udfordringer for minkavlere rundt i hele landet. Jeg mødte det selv i valgkampen. Et af de mest følelsesladede valgmøder, jeg var til, var et valgmøde, hvor der var minkavlere og ægtefæller, der græd som pisket under hele valgmødet, og det har skabt store personlige udfordringer. Det må vi anerkende. Men jeg anerkender også, at et flertal i Folketinget har tilladt, at minkerhvervet nu kan genåbne, og der er tre minkavlere, der ønsker at genstarte deres produktion.

I en verden med stigende fokus på dyrevelfærd, hvor modebranchen fravælger pels baseret på dyr i bure, hvor vi har en potentiel smittefare, og i anerkendelse af at vi skal omstille landbruget til en mere plantebaseret landbrugsproduktion, ser jeg ikke minkerhvervet som en central del af et fremtidigt dansk landbrug, og derfor stemmer vi for det her beslutningsforslag.

Men i lyset af de her udfordringer, vi har haft med minkerhvervet de sidste år, og den store politiske splittelse og de menneskelige konsekvenser, det også har haft, kunne jeg godt have tænkt mig, at vi havde fundet sammen bredt i Folketinget og var gået i dialog med minkerhvervet og havde set, om vi ikke kunne have skabt en markant styrkelse af dyrevelfærden i tråd med det, man også har gjort andre steder i Europa. Måske kunne vi have skabt et langt mindre, men mere bæredygtigt minkerhverv med langt højere dyrevelfærd.

For selv om jeg erkender, at dyrevelfærden i minkerhvervet ikke er høj nok og måske heller aldrig bliver rigtig god, så er der jo rigtig mange dyr i vores landbrug, der er i bure. Det er vilkårene i den landbrugsproduktion, vi har. Der er kæledyr, f.eks. kaniner, der henslæber mange år i små bure alene uden at kunne være sammen med artsfæller. Det er ikke god dyrevelfærd, og det er også i strid modsætning til anbefalingerne fra Dyrenes Beskyttelse. De udlever heller ikke deres naturlige adfærd.

Derfor vil jeg gerne kvittere for ministerens initiativ til at se på, om vi kan gøre noget ved dyrevelfærden i minkerhvervet. Det arbejde vil vi og jeg gerne bakke op om, og vi håber, at det måske hurtigt kunne føre til resultater, så vi måske kunne sige til de minkavlere, som nu ønsker at genstarte en produktion, at de måske kunne beholde en del af den kompensation, de kunne få stillet i udsigt, for at de helt nedlagde erhvervet, hvis de til gengæld skaber markante forbedringer af dyrevelfærden i den produktion, de ønsker at genstarte.

Så vi støtter forslaget. Vi ser gerne en permanent nedlukning af minkerhvervet, men i lyset af den politiske situation, og i erkendelse af at der ikke bliver flertal for det her forslag, så vi gerne, at vi kunne mødes på midten og finde sammen om et mindre, mere bæredygtig minkerhverv med langt højere dyrevelfærd og uden risiko for smittefare, og det vil vi fortsat arbejde for, selv om vi stemmer for det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Carl Valentin.

Tak. Tak for ordførertalen, og tak også for opbakningen til forslaget. Det er vi rigtig glade for. Vi synes, det er vigtigt, at minkavl bliver fortid i Danmark. I SF har vi det egentlig lidt ligesom i Radikale Venstre: Hvis man ikke kan få et forbud, er vi selvfølgelig klar til at se på, hvordan man kan forbedre dyrevelfærden.

Jeg vil dog også sige, at jeg synes, at den måde, som ordføreren italesætter de potentielle forbedringer på, lyder lidt overdrevet, altså at man kan skabe et erhverv med markante dyrevelfærdsforbedringer, hvor dyrene har markant bedre vilkår. Altså, er sandheden ikke i virkeligheden lidt, at hvis man sørger for det, altså markante forbedringer, så lukker det?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og også tak for beslutningsforslaget, som vi som sagt bakker op om. Jeg tror, det er en rigtig iagttagelse, at markante forbedringer af dyrevelfærden ville føre til, at erhvervet ville lukke ned på sigt. Det har vi set i andre europæiske lande. Men hvis man nu kunne overtale en stribe lande, altså endnu flere lande, til at gå den vej, kunne det godt være, at der kunne udformes et bæredygtigt minkerhverv med meget bedre dyrevelfærd. Det kan man ikke udelukke.

Jeg synes bare, det er den rigtige vej at gå – også set i lyset af den politiske splittelse og de menneskelige omkostninger, som nedlukningen har haft – hvis man kunne samles om det og sikre et mindre og mere bæredygtigt minkerhverv med langt bedre dyrevelfærd. For det har haft store menneskelige omkostninger, og det har været noget, der har splittet os politisk. Den vej så jeg gerne vi gik i fællesskab, og det vil jeg fortsat arbejde for. Men tak for spørgsmålet og for beslutningsforslaget.

Spørgeren.

Så vil jeg bare afslutningsvis sige, at jeg ser frem til samarbejdet om at sikre bedre dyrevelfærd i minkproduktionen. Jeg tror ikke så meget på, at vi kan sikre nogle vilkår, der gør, at SF på nogen måde kan acceptere produktionen. Men vi er også glade for ministerens initiativ og ser frem til forhandlingerne om det.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg har selv haft alt fra kaniner og høns og alskens dyr i mit liv, og man kan jo gøre ting, hvor man, når man så ser på dyrene, iagttager en adfærd, der er langt mere naturlig og i overensstemmelse med dyrenes egne behov. Jeg ved ikke, om man kan lægge tre minkbure sammen og skabe nogle rum, som minkene i højere grad kunne leve i. Man kunne gøre et eller andet; der må være iagttagelser fra udlandet og forskningsresultater, som vi kunne benytte. Jeg siger heller ikke, det er muligt, men i lyset af at vi ikke får vedtaget et forbud, vil jeg arbejde for, at vi går den vej.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. I en af de tidligere debatter sagde den daværende radikale ordfører: »Vi er selvfølgelig fra radikal side optaget af både dyrevelfærd og bæredygtighed. Jeg er af det indtryk, at minkavlen herhjemme foregår på et betryggende niveau, reglerne bliver overholdt, minkene er, mener jeg, i betydelig grad tilpasset et liv i fangenskab ... Desuden er det en ganske bæredygtig produktion. Foderet er affald fra slagte- og fiskeindustrien, og der er jo altså til overflod et meget veldokumenteret WelFur-program, som jo altså både er gennemskueligt, og som også bliver overholdt. Så alt i alt synes jeg, at man, industriens størrelse taget i betragtning, ikke skal forbyde minkavl herhjemme. Jeg synes, at det foregår på betryggende vilkår, og vi støtter ikke forslaget fra radikal side.«

Hvad har ændret sig hos Radikale Venstre, siden vi diskuterede et forbud mod minkavl i Danmark, hvor det, jeg læste op her, var meldingen fra den daværende radikale ordfører, og så til de relativt nye tanker, må jeg sige, fra den nuværende radikale ordfører?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet og den grundige gennemlæsning af tidligere radikale standpunkter. Jeg mener, at hele starten på min tale afspejlede præcis det samme synspunkt. Jeg gik ikke herop for at skælde ud på minkerhvervet. Jeg var nabo til en minkavler; jeg har besøgt Kopenhagen Fur; jeg har set et erhverv, der var lovligt og skabte indkomst, arbejdspladser og havde en relativt god dyrevelfærd, i forhold til hvad der foregik andre steder i verden. Jeg vil gerne forsvare det erhverv og sige, at det står vi ved.

Men i lyset af en nedlukning, i lyset af en udvikling i dyrevelfærd, en modebranche, der fravælger skind produceret af dyr i bure, en potentiel smitterisiko, og i forhold til hvor vi står i dag, mener vi, at det havde været fornuftigt at have taget det sidste skridt og nedlukket minkerhvervet, som jeg ikke ser som en fremtidig central produktionsform i dansk landbrug. Så det var det synspunkt, jeg fremførte – men også et synspunkt, der handlede om, at kunne vi skabe yderligere bæredygtige udviklinger og øget dyrevelfærd i minkerhvervet, ville vi også bakke op om det.

Spørgeren.

I den aftale, et bredt flertal i Folketinget indgik den 25. januar 2021, om erstatning til minkavlerne og følgeerhverv står der, at når det igen var muligt og sundhedsfagligt forsvarligt at drive minkavl i Danmark, skulle avlerne have mulighed for at genoptage det. Det er en aftale, Radikale Venstre er en del af. Det betyder, at når De Radikale stemmer for det her, går man jo imod sin egen aftale. Fortryder man, at man indgik den aftale, eller hvad mener De Radikale der skal ske i forhold til forståelsen af den aftale, vi indgik den 25. januar 2021?

Ordføreren.

Jeg mener, at hr. Torsten Schack Pedersen kommer fra et parti, der har skiftet synspunkt adskillige gange i løbet af det sidste halve år. Det er bare en iagttagelse. Tilsvarende har der været en dialog i vores parti, hvor både vores landsmøde, vores hovedbestyrelse og vores gruppe har set på den nye situation, der er, i kraft af at man nu har nedlukket minkerhvervet eller aflivet alle mink i Danmark, og så taget det synspunkt, at så giver det måske ikke mening at genåbne det, og derfor kunne vi lige så godt udbetale kompensationen og lukke erhvervet, som ikke er en central del af det fremtidige danske landbrug. Så det er der, vi står. Men jeg står her ikke for at skælde ud på minkerhvervet, tværtimod. Tak.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er den næste ordfører hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her forslag. Det er jo et forslag, der i det store og hele har været diskuteret før i Folketinget, og derfor er der nok heller ikke så mange nye positioner i den her debat. Det er der heller ikke fra Dansk Folkepartis side. Vi har tænkt os at stemme nej til det her forslag.

Den egentlige skandale – det, som Folketinget i virkeligheden burde diskutere – er jo, hvorfor vi, så lang tid efter at det her erhverv er blevet lukket ned, stadig væk ikke har fået sat det økonomiske punktum, så de her mennesker, minkavlerne, kan komme videre. Der har været nogle enorme menneskelige konsekvenser forbundet med nedlukningen af det her erhverv. Hvis man er i tvivl, kan man jo gå tilbage og se nogle af de videosekvenser, hvor avlere, der har brugt, ja, for nogle af dem flere generationer på at forædle de her dyr og de her skind, grædende må stå og slå deres avlsdyr ihjel. Det var enormt smertefuldt at se på. Derfor skylder det her Folketing også, at det bliver lukket ned på en ordentlig måde, i hvert fald det økonomiske spor i det, så man sørger for, at de her mennesker kan komme videre.

Derfor er jeg også glad for ministerens tilkendegivelse fra talerstolen, da vi startede. Det er selvfølgelig noget, vi i Dansk Folkeparti vil holde nøje øje med, men jeg er glad for, at ministeren var så konkret om, at der skulle ske noget, og at der skulle ske noget snart. Det synes jeg var rigtig godt.

I forhold til beslutningsforslaget og det indholdsmæssige i beslutningsforslaget er det jo bare sådan, at der er en global efterspørgsel på de her skind og de her produkter, der bliver produceret. Det er noget, man producerer, fordi der er nogle, der gerne vil købe det og betale en høj pris for de her varer. Så kan Folketinget jo diskutere, om det er en produktion, vi ønsker i Danmark, eller om det er en produktion, vi ønsker skal ligge alle mulige andre steder. For produktionen forsvinder ikke – ikke før efterspørgslen forsvinder. Så det er jo egentlig bare det spørgsmål, man kan tage op, og vi er glade for dansk landbrug i Dansk Folkeparti. Derfor har vi heller ikke noget problem med, at den her produktion finder sted i Danmark, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Når det så er sagt, blev jeg stærkt opmuntret af at høre nogle af de ting, som Enhedslistens ordfører bragte på bane om dyrevelfærd. For jeg mener jo stadig væk, at der faktisk er mange ting, man kan gøre på alle mulige områder på dyrevelfærdsområdet. Der var en af de tidligere ordførere, der blev spurgt: Hvad er den vigtigste mærkesag, når det kommer til dyrevelfærdsområdet, for jer? Jeg syntes, det var et godt spørgsmål, for det fik mig selv til at sidde og tænke over, hvad mine prioriteter egentlig var, hvis jeg skulle få det spørgsmål, når jeg kom herop. Der er jo så meget, vi i virkeligheden skal have taget fat på, når det kommer til dyrevelfærdssager – hele myndighedsdelen, altså den del, der ligger hos politiet i flerårsaftalen, som vi i Dansk Folkeparti gerne ser udbygget yderligere. Der er dyretransporter, og der er alt det, der knytter sig til økologi, hvor DF jo har været bannerfører i blå blok for, at man skulle udvide nogle af de ordninger, der har været for økologi, netop fordi det i nogle tilfælde giver bedre dyrevelfærd. Der synes vi, at danskerne skal have mulighed for at træffe så mange gode valg som overhovedet muligt, når de køber ind, så de kan gøre noget godt for at støtte dyrevelfærden.

Men vi kan altså ikke støtte det beslutningsforslag, der ligger her. Tak for ordet.

Der er lige en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg har godt noteret mig, at Dansk Folkeparti i nogle sager prioriterer dyrevelfærd, og det synes jeg er rigtig godt, og jeg kan så konstatere, at Dansk Folkeparti forud for folketingsvalget har svaret på Dyrenes Beskyttelses spørgeskemaundersøgelse. De har godt nok ikke svaret på alle spørgsmål, men der kom man alligevel frem til, at man ville have højere straffe for vanrøgt af dyr; man ville have en mulighed for for evigt at tage retten til at holde dyr fra folk, som er dømt for vanrøgt, og man ville have, at forholdene for produktionsdyrene skulle forbedres.

Så jeg ser meget frem til, at Dansk Folkeparti skal modtage Enhedslistens forslag om for alvor at gøre noget mod halekupering af grise i Danmark, og at vi får den debat i Folketinget om vores beslutningsforslag. For jeg er helt enig med ordføreren i, at der kan gøres langt mere. Minkerhvervet er en lidt speciel produktion, men der er jo nogle andre produktionsdyr, som man har, fordi man ønsker at have nogle fødevarer, og der er der sådan set forbedringer, der skal gennemføres. Så tak for det tilsagn.

Ordføreren.

Vi ser også frem til debatten. Det kan være, at det bliver min partifælle fru Pia Kjærsgaard, der som dyrevelfærdsordfører kommer til at tage den debat. Men det glæder vi os absolut også til. Det er jeg sikker på.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Velkommen.

Det her forslag handler ikke bare om mink; det handler også om vores dyresyn, og det handler om, hvordan vi behandler dyr helt generelt. Som mennesker har vi kollektivt bestemt, i hvert fald et flertal, at vi er hævet over andre dyr, og vi har delt de dyr, som vi primært råder over, op i to kategorier, hvilket jeg også nævnte tidligere. Vi har de nuttede kæledyr eller familiedyr, som vi behandler sådan lidt mere som individer – vi giver dem navne, vi fodrer dem et par gange om dagen, og vi kæler også lidt med dem, når de ligger på skødet i sofaen. Og så har vi produktionsdyrene, forsøgsdyrene osv., og de bliver primært behandlet som objekter – de er produkter – og vi behandler dem lidt, som vi nu synes vi har lyst til som mennesker. Man må sige, at der er stor forskel på, hvordan vi behandler de to kategorier af dyr. Minken har vi så placeret i den kategori, som jeg her kalder produktionsdyr, sammen med grise, høns og andre dyr i landbruget, og de her dyr i landbruget bliver som regel holdt i bure, og det er jo også tilfældet med mink, som vi har slået fast her i dag.

I Alternativet ønsker vi at få alle dyr ud af burene, men nu handler det her forslag så om mink i bur, så det vil jeg holde mig til at tale om nu. Vores dyrevelfærdslov er i en klasse for sig, og vi kan faktisk virkelig være stolte af den. Problemet er dog, at den ikke er implementeret i minkproduktionen. Den kan ikke implementeres, for minkavlens grundlæggende rammer er ikke i stand til at sikre minkens naturlige behov og rummer derfor i strid med vores lovgivning daglig lidelse og angst.

Vi står med mink i dag nøjagtig det samme sted, som vi gjorde med burrævene i 2009. De fleste danskere er nået til den erkendelse, at det ikke er etisk forsvarligt at holde mink i bur. Derudover er det slået fast med syvtommersøm af Folketinget selv, at det heller ikke er samfundsmæssigt forsvarligt at holde mink i bur i en tid, hvor zoonoser og pandemier truer vores folkesundhed og begge dyrkes og fremmanes af den måde, som vi holder dyr på.

Et hurtigt blik på europakortet med en oversigt over de lande, der har forbudt og udfaset pelsdyravl, udstiller Danmark som det, vi er blevet til. Vi er blevet til et land, der på alle mulige måder udnytter og piner dyr for økonomisk vinding og mod bedre vidende nægter at omstille sig, mens resten af verden tømmer bure og laver ny lovgivning for pelsproduktion. Danmark lader til at have et værdifællesskab med både Rusland og Kina, hvad angår dyrevelfærd, og det gør jo ondt at komme til den erkendelse.

Mink er territoriale dyr – den eneste af den slags, som vi stadig har i bur i Danmark. De har svømmehud mellem tæerne, og vi holder dem hele deres liv i bure, hvor de går på metaltremmer, og det er som at sætte en fugl i bur. En fri mink vil have flere kvadratkilometer, et stort territorium, hvor den lever alene og boltrer sig i åer og floder. Minken har ikke tilpasset sig et liv i bur, og det ses jo tydeligt, når de slipper fri og lever fint i den danske natur. Men frislupne mink er en katastrofe for dansk natur, hvor de gør et stort indhug i vores fugle og vores padder. Det er afstumpet at forestille sig, at et dyr kan leve et helt liv på en plads, der svarer til to opslåede aviser, og kunne udfolde sin natur og trives der.

Jeg er ikke tvivl om, at vi får et forbud mod mink og pelsdyrproduktion før eller siden; det er bare et spørgsmål om tid. Vi kan tage den beslutning i Danmark – det kunne vi gøre ved at stemme for det her forslag – men det vil på et eller andet tidspunkt også blive besluttet på EU-plan; det er jeg ikke i tvivl om.

Så kære Folketing, dem af jer, der er tilbage, lad os nu gøre det rigtige og ikke starte den uetiske minkproduktion op igen. Tak.

Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Carl Valentin.

Jeg vil bare sige tak til ordføreren for at være med til at fremsætte det her forslag. Jeg synes, det er godt, at vi kan fremsætte det sammen i SF, Alternativet og Enhedslisten. Og så også tak for en rigtig god tale. Jeg synes, det er vigtigt at reflektere over, hvordan vi behandler andre arter, og særlig også det, som ordføreren var inde på med vores syn på dyr, i forhold til at familiedyr og det, vi kalder produktionsdyr, bliver behandlet så forskelligt, til trods for at det egentlig er ret svært sådan at udpege, hvad det er for nogle karakteristika ved de her dyr, der gør, at nogle af dem må komme i bur og nogle af dem skal have nogle helt andre og meget bedre vilkår. Så tak for at sætte fokus på det. Jeg håber at vi sammen i hvert fald som minimum kan presse regeringen til, at vilkårene for de her mink bliver en lille smule bedre. På lang sigt skulle vi gerne have forbudt den her produktion helt.

Ordføreren.

Jamen jeg siger selv tak – og tak til hr. Carl Valentin for at tage initiativ til at fremsætte forslaget og invitere os to andre partier med til det. Jeg håber også, når nu forslaget ser ud til at blive nedstemt, at vi i det mindste kan forbedre velfærden for minkene og give dem 1 m² mere at være på. Men hvad er det egentlig værd for en mink? Altså, det er lidt nedslående for mig, hvis det er der, vi ender med det her. Hvis det kun er tre virksomheder, der åbner op igen, hvorfor dælen får vi ikke bare lukket erhvervet ned? Det bliver jeg lidt nedslået over, men det er da dejligt, at vi er fire partier, der kan se, at det vil give mening at lukke ned for det.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Jeg kan lige så godt trække plastret af med det samme og sige, at vi i Nye Borgerlige ikke kommer til at støtte forslaget, og det har sin baggrund i, at det er et dårligt forslag. Så det kommer vi ikke til at bakke op om. Men jeg vil selvfølgelig gerne snakke om dyrevelfærd for både produktionsdyr og kæledyr, og så vil jeg håbe, at venstrefløjen er lige så åben over for at snakke om dyrevelfærd, når det handler om prestigeprojekter med fritgående køer, der ikke skal fodres, fordi vi skal have mere fri natur. Lad os også snakke om dyrevelfærd på det område – det kommer vi til at gå positivt ind i.

Hvis forslagsstilleren havde sagt, at man var imod pelsproduktion, så kunne vi have taget den diskussion, for der kunne faktisk godt være noget helt fornuftigt i den del. Men det, jeg har hørt forslagsstilleren have fokus på, er sundhed – det er fugleinfluenza, der smitter i Spanien, som så gør, at vi må forvente, at vi alle sammen bliver smittet med fugleinfluenza. Den præmis køber jeg ikke ind på – det gør jeg ikke – men jeg er jo et positivt menneske, der gerne vil komme forslagsstilleren i møde, så lad os da endelig snakke om f.eks. at regulere sælerne, som smitter med sælorm, der går i torsken, og som også bliver fundet i mennesker. For det er jo det, vi snakker om; det er jo menneskelig sundhed. Så der går jeg ud fra, at Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale, når jeg kommer til at lave et beslutningsforslag, nu går ind for at regulere de her sæler, for det er jo menneskelig sundhed, vi snakker om.

Det har været en lang debat, som kunne have været meget mere ideologisk, hvis vi kunne have snakket om nogle fornuftige ting, og jeg vil også meget gerne snakke om velfærd for minken. Lad os få et fagligt grundlag for det, og lad os da endelig snakke om det. Men at sammenligne de mink, der er i bure nu, med de vilde mink, svarer lidt til at tage en ulv og sammenligne den med en golden retriever eller en puddelhund, for der er foregået en selektiv avl igennem generationer; det er ikke de samme typer dyr. Vi har dyrlæger, der undersøger dem og siger god for, at de har det godt, og hvis der er noget, der ikke bliver gjort godt nok der, så lad os tage en diskussion om det. Jeg stoler på vores dyrlæger, når de siger, at minkene bliver behandlet forsvarligt, så det må jeg jo læne mig op ad. I kender alle sammen min mailadresse, så hvis I har noget, jeg skal se, om, at der er en masse dyrlæger, der er uenige i det, så lad os da tage den diskussion.

Indtil videre kommer vi til at fortælle jer ret klart, at det, der er vigtigst i forhold til minkavl lige nu, er, at vi får betalt regningen for at have taget folks minkproduktion fra dem – det ville klæde Folketinget at sørge for det – og det her forslag kommer vi naturligvis ikke til at bakke op om.

Så er det hr. Carl Valentin.

Ordføreren lagde ud med at sige, at vi har fokuseret meget på sundhed, og at det, hvis vi i stedet havde snakket lidt om pelsproduktion, havde været en lidt anden debat. Det synes jeg er mærkeligt, for vi har da talt enormt meget om dyrevelfærd i pelsproduktionen i den her debat, og det er da en kæmpe del. Det sundhedsmæssige er vigtigt, men det er dyrevelfærd i allerhøjeste grad også.

Men skulle jeg forstå det på den måde, at Nye Borgerlige egentlig åbner for muligheden for at udfase pelsproduktion sådan mere bredt, så vi stopper med at have pelsdyravl? Den her produktion er jo kendt for, at dyrene har meget, meget lidt plads og står i de her bure hele deres liv under ikke særlig gode vilkår, må man bare sige.

Ordføreren.

Nej, du kan høre, at Nye Borgerlige siger, at vi skal tage dyrevelfærd alvorligt, og hvis ordføreren mener, at de danske dyrlæger, der kontrollerer minkavlerne, alle sammen kommer med forkerte konklusioner, så må I jo dokumentere det. Indtil videre har vi fastsat et regelsæt, og det ved jeg at de minkavlere, jeg kender til, overholder. Jeg er ikke imod pelsdyravl, jeg er ikke imod produktionsdyr. Det er jeg ikke. De skal behandles ordentligt, og hvis der er noget, der viser, at de ikke bliver behandlet ordentligt, så må vi jo kigge på det som Folketing. Lad os da endelig behandle vores produktionsdyr ordentligt. Og vi kan jo eventuelt også begynde at behandle heste og køer på Mols ordentligt. Den diskussion vil jeg også meget gerne tage.

Vi skal lige huske på, at vi ikke bruger direkte tiltale. Men så er det hr. Carl Valentin for sin anden korte bemærkning.

Jeg synes, det er noget vrøvl, når ordføreren siger om de danske dyrlæger, at man ikke stoler på dem og deres vurdering derude. Altså, dyrlægerne er jo ikke ansat til at lave dyrevelfærdslovgivning, men til bl.a. at tjekke, om vilkårene er i orden. Og man finder også masser af eksempler på dårlige sager ude i minkproduktionen. Nu er der praktisk talt ikke nogen længere, men da den var der, havde man eksempler på bidsår og mink, som udfører en stereotyp adfærd, altså at de bevæger sig på en mærkelig måde, fordi de er frustreret over at have så lidt plads. Er det ikke noget, der bekymrer ordføreren?

Ordføreren.

Dyrevelfærd bekymrer os altid, og det er jo dejligt, at ordføreren selv siger, at dyrlægerne faktisk holder øje med, om der sker noget, så de kan se, om der sker skader på dyrene, eller om de har det skidt. Så lad os da endelig tage en snak om, om regelsættet for at holde mink til pelsproduktion i Danmark er problematisk. Indtil nu har det jo været en branche, hvor det nærmest er gået den anden vej, og hvor det er gået frit igennem i flere generationer. Så mon ikke det her bare bunder i en ideologisk kamp mod pels.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Carl Valentin fra SF. Velkommen.

Tak for ordet. I dag giver vi den danske regering en unik mulighed, en mulighed for at stoppe den kortsigtede, uforståelige, uansvarlige og uetiske beslutning om at åbne dansk minkavl igen. Stemmer regeringen for det her forslag om at gøre forbuddet mod minkavl permanent, som vi i Socialistisk Folkeparti har fremsat sammen med Enhedslisten og Alternativet, så lover jeg til gengæld, at ministeren ikke kommer til at høre ét ord fra mig om hverken fodslæberi, hykleri, zigzagkurs eller noget som helst andet. For det er ingen skam at blive klogere, og selv om beslutningen om at lukke produktionen skulle have været taget for mange år siden, er det aldrig for sent at gøre det rigtige.

Ser jeg realistisk på det, også ud fra debatten i dag, så er der dog ikke meget, der tyder på, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne vender på en tallerken og lytter til hverken SF, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse eller andre aktører i den her sag. Nej, på grund af minksagen, som har fyldt så meget, er minkavl blevet til symbolpolitik, der har gjort regeringstoppen uimodtagelig over for rationelle argumenter om dyrevelfærd og miljø, og det er altså trist at være vidne til. Men fordi jeg mener, at det er vigtigt, at dyrene har en stemme her på Christiansborg, fordi jeg mener, at miljøet skal sættes over profitten, og fordi jeg mener, det er en skændsel, at borgerne nu skal til at betale for en genopstart af minkavl i Danmark, når man nu endelig var blevet fri, så jeg har nu alligevel tænkt mig at udfolde, hvorfor SF og jeg mener, at vi bør skrive minkavl ind i historiebøgerne og lade det blive dér for altid.

For når det kommer til behandlingen af andre arter, er vi etisk inkonsistente i Danmark. Lad mig give et eksempel. I Danmark er det ulovligt at spærre en ræv permanent inde i et bur for at flå den for dens pels, men gør man det samme med en chinchilla, er det helt okay. I Danmark har opdræt af harer i enhver form for anlæg, herunder bure, været forbudt siden 1997. Vil man spærre en kanin inde på samme måde, er der dog ikke nogen minimumsstandarder. I Danmark vil vi udfase buræg – det er uetisk at putte høns i bure, lyder det – men samtidig genstarter vi aktivt minkavl. Mink må gerne spærres inde i bure, må man forstå. Uanset om man går ind for permanent indespærring af uskyldige dyr eller ej, må man erkende, at vores regler på det her område er dobbeltmoralske, og at de ikke giver mening.

Hvad der til gengæld giver mening og er etisk konsistent, er at sige, at dyr ikke skal tilbringe hele deres tilværelse i et lillebitte bur. Det er uetisk, og det hører fortiden til, og når det kommer til mink, som vi debatterer i dag, så er det uetisk af en hel række af grunde. Mink er solitære dyr. De kan altså bedst lide at være alene. Alligevel står de tusindvis tæt sammen, op og ned ad hinanden i produktionen. Mink er territoriale dyr, der i naturen bevæger sig over kæmpestore områder. Et bur kan aldrig leve op til deres behov. Mink er aktive rovdyr med svømmehud mellem tæerne, de lever både til lands og i vand. Intet bur kan tilnærmelsesvis give dem muligheden for at røre sig på den måde, som en mink har behov for. Og det er da også derfor, at regeringens rådgivende organ Det Dyreetiske Råd i deres seneste udtalelse klart har sagt, at hold af mink i de eksisterende bure ikke er acceptabelt. Det er regeringen tydeligvis ikke enig i. Men det er til gengæld 1,7 millioner borgere i Europa, der aktivt har skrevet under for at få forbudt pelsdyravl en gang for alle. Næsten 60.000 af de her underskrifter kommer altså fra lille Danmark, og det er mere, end hvad der skal til for at få fremsat et borgerforslag. Så også en tak til jer her fra SF – en tak til alle de mennesker, der har skrevet under.

At så mange borgere har skrevet under, er ikke bare bemærkelsesværdigt; det bør også have betydning for Danmarks overvejelser om at genstarte produktionen, for de mange underskrifter kan ende med at betyde, at minkproduktion bliver forbudt i hele EU inden for en overskuelig årrække, og eftersom mange lande allerede har forbudt det, er det ret sandsynligt, at det kommer til at ske, fordi de lande jo nok vil bakke op om et europæisk forbud. Det er jo altså lande som Østrig og Holland, og der er også lande som Kroatien og Slovenien, Italien, Frankrig, Estland, Norge og mange andre, som har besluttet at forbyde minkavl, og der er en kæmpe folkelig bevægelse imod det.

Men ikke nok med det: Et EU-forbud mod minkavl kan også komme ad en anden vej. Ifølge Fødevareministeriet selv er der nemlig risiko for eller chance for, om man vil, at mink kommer på listen over ikkehjemmehørende invasive arter og dermed bliver forbudt at opdrætte i EU af hensyn til den store skade, som de forvolder på naturen, når de slipper ud. Og ifølge Fødevareministeriet kan det altså allerede ske fra år 2024, dvs. næste år. Det betyder altså, at regeringen lige nu genstarter en produktion, der om få år risikerer at skulle nedlægges igen. Og det bliver værre endnu. Man tillader nemlig ikke bare produktionen at starte igen, nej, man beder ligefrem skatteborgerne om at betale for opstarten med opstartsbonus til minkavlerne og skattefinansiering af hovedparten af de smitteforebyggende tiltag. Det er altså absurd, og det kan enhver med øjne i hovedet se.

Jeg må også sige, at det faktisk overrasker mig, at corona ikke har gjort Folketinget klogere, når det kommer til zoonotiske sygdomme – altså sygdomme, der spreder sig mellem dyr og mennesker – for når regeringen genåbner minkavl, gør den det, til trods for at vi ved, at minkavl giver optimale vilkår for smittespredning. Den gør det, til trods for at højpatogen fugleinfluenza, H5N1, altså den ekstremt farlige fugleinfluenza, er konstateret hos mink i Spanien, og det har skabt stor bekymring i forskningsmiljøet, fordi man er bange for, at den på et tidspunkt bliver bedre til at smitte mennesker og potentielt også fra menneske til menneske, hvilket ville være katastrofalt, fordi dødeligheden er så høj.

Man starter det også op, til trods for at FN's miljøprogram har udpeget intensiv animalsk produktion, f.eks. netop minkavl, som en af de helt store risici i forhold til udviklingen af fremtidige pandemier. Og vores egen SSI-direktør, Henrik Ullum, sagde i dag i forbindelse med 3-årsdagen for nedlukningen af Danmark her forleden, at dyrehold udgør en væsentlig risikofaktor for fremtidige pandemier. Jeg synes, man burde lytte lidt mere til eksperterne og overveje, om det her virkelig er vejen at gå, og om det er en risiko, der er værd at tage.

Jeg kunne snakke længe om, hvor meget regeringen er på vildspor her, men summa summarum er, at det, at man kan synes, at pelsfrakker til overklassen er så vigtigt, at man vil se stort på sundhedsrisiko, naturskade, miljøforurening og horribel dyrevelfærd, simpelt hen rækker ud over min fatteevne. Og jeg kan garantere, at jeg vil fortsætte kampen for naturen, for menneskers sundhed og for dyrene, indtil alle bure er tomme. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. Jeg vil gerne vende tilbage til den aftale, vi indgik den 25. januar 2021, der som bekendt indeholdt en dvaleordning. Det vil sige, at da SF indgik aftalen, var SF indforstået med, at minkavl skulle være tilladt i Danmark igen. Dengang var det forventet, at det ville være fra den 1. januar 2022, men der kom så anbefalinger, som gjorde, at vi forlængede det yderligere, og det kan jeg forstå at SF ikke var en del af. Hvordan ser SF sit ansvar for aftalen fra den 25. januar 2021, når SF mener, at man ikke skal leve op til det, der var intentionen, nemlig at minkavl skulle være tilladt, når der var sundhedsfagligt forsvarligt?

Ordføreren.

Vi har aldrig ment, at det skulle blive tilladt igen, og det har vi været fuldstændig åbne om i hele processen. Og jeg mener, at noget af det, vi faktisk fik sikret i den aftale, var at sørge for, at dvalemodellen blev så uattraktiv, at meget få ville vælge den. Det betyder heldigvis nu, at det er meget få minkavlere, der starter igen, og det er jeg glad for, for det er godt for naturen, det er godt for dyrene, og det er godt for vores sundhed. Men det, der konkret står i aftalen, som der bliver henvist til, er jo altså:

»Det skal være muligt for de avlere, der ønsker at blive i minkavlererhvervet, at lægge deres produktion i dvale til og med 31. december 2021, indtil det igen er muligt og sundhedsfagligt forsvarligt at drive minkavl i Danmark.«

Da jeg skrev under på det, ville det efter min bedste vurdering ikke pr. 1. januar 2022 være sundhedsmæssigt forsvarligt at åbne minkerhvervet igen. Jeg vurderede simpelt hen ikke, at var sandsynligt, og det var det heller ikke. Så valgte Socialdemokratiet så at gå uden om SF som aftaleparti og udvide dvaleordningen sammen med højrefløjen, så man alligevel gav mulighed for, at man kunne starte op igen i fremtiden, men det har vi stemt imod i Finansudvalget, og vi synes, det var en forkert beslutning, og det har vi syntes hele vejen igennem.

Spørgeren.

Så skal jeg bare forstå, hvad SF så mener konsekvensen er af, at der blev lavet den aftale, der forlængede dvaleordningen. Er SF stadig væk en del af den her aftale, eller mener SF, at man på baggrund af forlængelsen ikke længere er en del af aftalen? Jeg spørger simpelt hen bare af nysgerrighed for at forstå konsekvensen af den forlængelse, som ganske rigtigt blev lavet efter aftalen den 25. januar 2021.

Ordføreren.

Vi er så afgjort en del af aftalen, og det er meget vigtigt for os, for den aftale handler jo om erstatning til minkavlerne. Det er det, som aftalen går ud på. Og for Socialistisk Folkeparti har det været sådan hele vejen igennem, at når vi nu også meget aktivt argumenterede for, at man skulle lukke dansk minkavl, så skulle vi selvfølgelig også være med til at sørge for en erstatning til de mennesker, som blev ramt af det. Det synes jeg er helt åbenlyst og vigtigt. Så kan man diskutere niveauet, men vi syntes, det var vigtigt at sikre en erstatning til minkavlerne, og derfor var vi med i den aftale, og derfor er vi selvfølgelig også fortsat med i den. Det er klart.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget

Det er vedtaget.