Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 18
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på B 18
–
spørgsmål 9
I brev af 15. maj 2023 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
B 18
–
spørgsmål 9:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 11. maj 2023 fra Mohey Gha-
rib, jf. B 18 - bilag 1.?
Svar:
I spørgsmålet henvises til en henvendelse fra Mohey Gharib til Børne-
og Undervisningsudvalget, hvori flg. fremgår:
”Selvfølgelig
skal danske elever
undervises i Muhammed-krisen, men på betingelse af, at de får lov til at læse forskel-
lige meninger.”
Det er denne del af henvendelsen, som ligger til grund for
mit svar.
Det fremgår af folkeskolens formålsparagraf, at eleverne skal møde en
nuanceret undervisning, som gør dem i stand til at tage stilling og handle.
Det fremgår også af formålsparagraffen, at skolens virke skal være præ-
get af ligeværd, åndsfrihed og demokrati. Formålsparagraffen har et me-
get bredt, dannende sigte, som er helt afgørende
–
både for den enkelte
og for samfundet som helhed. Jeg har tillid til, at skolerne løfter deres
opgave med at leve op til folkeskolens formål.
Ifølge folkeskoleloven er det i øvrigt skolebestyrelsen, der har ansvaret
for undervisningens indhold, herunder udvælgelse af undervisningsmate-
riale. I praksis vil det i langt de fleste tilfælde være den enkelte lærer, der
tager stilling til, hvilket undervisningsmateriale der skal anvendes i under-
visningen.
22. maj 2023
Sagsnr.: 23/09384
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye