Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 18 Bilag 6
Offentligt
2719521_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 18
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 1. juni 2023
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at opdatere
skolesikkerhedsberedskabsplanerne og udarbejde undervisningsforløb om
Muhammedkrisen til brug i undervisningen i folkeskolen
[af Mette Thiesen (UFG), Jacob Mark (SF), Karina Adsbøl (DD), Helena Artmann Andresen (LA), Lise Bertelsen (KF),
Alex Ahrendtsen (DF) og Mikkel Bjørn (NB)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget
indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal
gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til beslut-
ningsforslaget kommer til 2. behandling.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M, EL og ALT) indstiller
lovforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) behandling.
Et
mindretal
i udvalget (SF, DD, LA, KF, og DF) indstil-
ler beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
andet mindretal
i udvalget (RV) vil stemme hverken
for eller imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behand-
ling.
Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget bemær-
ker, at der er behov for at sikre, at ingen lærere i den danske
folkeskole skal udøve selvcensur af frygt for repressalier fra
religiøse fundamentalister. I dag er selvcensur desværre et
fænomen, der findes i de danske folkeskoler. Danmarksde-
mokraterne mener, at det er et problem, som lærerne eller
den lokale skolebestyrelse ikke skal stå alene med at løse.
Danmarksdemokraterne anerkender, at der er en trussel
og potentiel risiko forbundet med at undervise i Muham-
medkrisen, og at landets lærere står i frontlinjen for repres-
salier. Der skal de ikke stå alene. Fællesskabet må træde til
med henblik på at sikre, at ingen børn forlader den danske
folkeskole uden at have modtaget undervisning i Muham-
medkrisen, som er et af de væsentligste emner i nyere dansk
historie.
I den forbindelse bemærker Danmarksdemokraterne, at
det er meget beklageligt, at regeringen ikke står op for
ytringsfriheden og præsenterer alternative løsninger til be-
slutningsforslaget, som ifølge regeringen stiller den rigtige
diagnose, men udskriver den forkerte medicin. Danmarks-
demokraterne bemærker, at regeringens eneste svar er en
kortlægning af selvcensuren i de danske folkeskoler. I den
forbindelse forventer Danmarksdemokraterne, at regeringen
snarest muligt præsenterer resultaterne af kortlægningen og
sine løsningsforslag.
Det er en central del af folkeskolens formål at danne
vores børn og unge til at blive aktive demokratiske medbor-
gere. I den forbindelse har vi et fælles ansvar for at sikre, at
børn og unge lærer om deres ret til ytringsfrihed og de vest-
lige værdier, som vores samfund bygger på. Vi skal værne
om den frie, demokratiske folkeskole, hvor man kan tænke,
skrive og sige, hvad man vil. Den dag vi stopper med at
kæmpe for det af frygt for trusler fra religiøse fundamenta-
lister, har vi lidt et stort nederlag. Derfor mener Danmarks-
demokraterne, at det er helt afgørende, at der undervises i
Muhammedkrisen i landets folkeskoler. Voldsmandens veto
må aldrig vægte højere end fællesskabets flertal.
AX028993
B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Betænkning afgivet den 1. juni 2023
2719521_0002.png
2
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget mener, at grundskolen
har mange vigtige opgaver, bl.a. at understøtte elevernes
demokratiske dannelse, herunder at forstå betydningen og
værdien af ytringsfrihed. Alternativet mener, at det er lærer-
nes ansvar og opgave at sikre en undervisning, som gennem
årene understøtter dette formål. Til det hører tillid fra Folke-
tingets side og tillid til, at lærerne mestrer denne opgave
og dette ansvar. Alternativet er imod historiekanonen og de
krav, den pålægger lærerne, og som dermed indskrænker
deres frihed til at undervise på en måde, som er meningsfuld
for dem og deres elever.
Beslutningsforslaget pålægger regeringen at opdatere vej-
ledningen til skoleberedskabsplanerne, hvilket den blev i bå-
de 2016 og 2020 med inddragelse af både KL, Rigspolitiet
og PET og igen i mindre grad i 2021. Spørgsmålet er, om
det er nødvendigt med endnu en opdatering, eller om det i
stedet handler om at sørge for, at skolerne har de ressourcer,
der skal til for at anvende det eksisterende materiale, og
at arbejde med sikkerhed både via regler og som en kultur
båret af stærke fællesskaber.
Alternativet mener, at der kan være grund til bekymring,
når vi fra politisk side pålægger vores institutioner nye
opgaver, uden at der følger ressourcer med. Enhver foran-
dring kræver noget af os og kræver, at vi har tiden til at
omsætte viden i vores hverdag. I midtvejsevalueringen af
frikommuneforsøget med folkeskolen udtalte lærerne f.eks.,
at de kan se positive dele ved forsøget, men at der mang-
ler at følge ressourcer med den omstilling, som følger af
nye forsøg. Der skal være overensstemmelse mellem krav,
forventninger og ressourcer. Situationen ude i skolerne er
ofte, at lærerne er pressede pga. mangel på ressourcer, bl.a.
fordi antallet af elever med behov for støtte er støt stigende,
samtidig med at skolerne kæmper med konsekvenserne af
den massive anvendelse af skærme og mobiltelefoner. Alter-
nativet mener ganske enkelt, at tiden er til at give lærerne
arbejdsro, og at den vigtigste opgave fra Folketingets side er
at sørge for, at skolerne har tilstrækkelig med økonomiske
og menneskelige ressourcer til at løse deres opgaver.
4. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 17. januar 2023 og
var til 1. behandling den 10. maj 2023. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og
Undervisningsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om beslutningsforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til børne- og un-
dervisningsministeren og justitsministeren til mundtlig be-
svarelse, som ministrene har besvaret i et åbent samråd den
1. juni 2023.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet spørgsmål
1-12, 14-15 og 18 til børne- og undervisningsministeren
og spørgsmål 13, 16 og 17 til justitsministeren til skriftlig
besvarelse. Børne- og undervisningsministeren har besvaret
spørgsmål spørgsmål 1-12. De resterende spørgsmål forven-
tes besvaret inden 2. behandling.
Astrid Krag (S) Frederik Vad (S)
nfmd.
Kasper Sand Kjær (S) Kim Aas (S) Kris Jensen Skriver (S)
Matilde Powers (S) Sara Emil Baaring (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Anni Matthiesen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Morten Dahlin (V) Peter Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M)
Karina Adsbøl (DD)
fmd.
Marlene Harpsøe (DD) Helena Artmann Andresen (LA) Henrik Dahl (LA) Lise Bertelsen (KF)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Thiesen (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Jacob Mark (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Astrid Carøe (SF) Mai Villadsen (EL) Lotte Rod (RV) Nanna Høyrup (ALT)
Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
50
23
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
7
6
B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Betænkning afgivet den 1. juni 2023
2719521_0003.png
3
Moderaterne (M)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
16
15
14
14
10
9
7
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1