Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 18 Bilag 5
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 18
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 00. maj 2023
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at opdatere
skolesikkerhedsberedskabsplanerne og udarbejde undervisningsforløb om
Muhammedkrisen til brug i undervisningen i folkeskolen
[af Mette Thiesen (UFG), Jacob Mark (SF), Karina Adsbøl (DD), Helena Artmann Andresen (LA), Lise Bertelsen (KF),
Alex Ahrendtsen (DF) og Mikkel Bjørn (NB)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
[Udvalget indstiller,] at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal
gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til beslut-
ningsforslaget kommer til 2. behandling.
2. Indstillinger
<>
Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget mener, at grundskolen
har mange vigtige opgaver, bl.a. at understøtte elevernes
demokratiske dannelse, herunder betydningen og værdien af
ytringsfrihed. Alternativet mener, at det er lærernes ansvar
og opgave at sikre en undervisning som gennem årene un-
derstøtter dette formål. Til det hører tillid fra Folketingets
side. Tillid til at lærerne mestrer denne opgave og dette
ansvar. Alternativet er imod historiekanonen og de krav den
pålægger lærerne og dermed deres indskrænker deres frihed
til at undervise på en måde, som er meningsfuld for dem og
deres elever.
Beslutningsforslaget pålægger regeringen at opdatere vej-
ledningen til skoleberedskabsplanerne, hvilket den blev i bå-
de 2016 og 2020 med inddragelse af både KL, Rigspolitiet
og PET, og igen i mindre grad i 2021. Spørgsmålet er, om
det er nødvendigt med endnu en opdatering, eller om det i
stedet handler om at sørge for, at skolerne har de ressourcer,
der skal til for at anvende det eksisterende materiale og
arbejde med sikkerhed både via regler og som en kultur
båret af stærke fællesskaber.
Alternativet mener, at der kan være grund til bekymring,
når vi fra politisk side pålægger vores institutioner nye op-
gaver, uden at der følger ressourcer med. Enhver forandring
kræver noget af os, og at vi har tiden til at omsætte viden
i vores hverdag. I midtvejsevalueringen af frikommunefor-
søget med folkeskolen udtalte lærerne f.eks., at de kan se
positive dele ved forsøget, men at der mangler at følge res-
sourcer med den omstilling, som følger af nye forsøg. Der
skal være overensstemmelse mellem krav, forventninger og
ressourcer. Situationen ude i skolerne er ofte, at lærerne er
pressede pga. mangel på ressourcer, bl.a. fordi antallet af
elever med behov for støtte er stødt stigende, samtidig med
at skolerne kæmper med konsekvenserne af den massive
anvendelse af skærme og mobiltelefoner. Alternativet mener
ganske enkelt, at tiden er til at give lærerne arbejdsro, og at
den vigtigste opgave fra Folketingets side er at sørge for at
skolerne har tilstrækkelig med økonomiske og menneskelige
ressourcer til at løse deres opgaver.
DokumentId
Journalnummer