Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 18 Bilag 4
Offentligt
2717761_0001.png
SIKKERHED OG
KRISEBEREDSKAB
FOR UDDANNELSESINSTITUTIONER
PRAKTISK GUIDE LAVET AF SAFESEC TIL:
SKOLE-/INSTITUTIONSLEDERE, REKTORER M.FL.
ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER
BESTYRELSESMEDLEMMER
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0002.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
2 / INDHOLDSFORTEGNELSE
3/ FORORD
4/ INDLEDNING
5/ HVORFOR
7/ BEREDSKABSPLAN
10/ HVORDAN
17/ HVAD
25/ HVEM
27/ KVALITETSSIKRING
28/ ØKONOMI OG FOKUS
29/ ERFARINGSOVERFØRING
YGOLODOHTEM
TROPER
30/ TJEKLISTE - FEJLKILDER
31/ KONTAKT
3
2
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0003.png
FORORD
I august 2020 udkom Børne- og Undervisningsministeriet med en opdateret
vejledning i kriseberedskab målrettet danske skoler og uddannelsesinstitutioner.
Denne Vejledning er senest revideret i november 2021, hvor STUK har suppleret
med pointer i forhold til at arbejde med kontroversielle emner som en del af den
forebyggende indsats.
”Sikkerhed og kriseberedskab – råd og vejledning til skoler og
uddannelsesinstitutioner” beskriver hvordan I som uddannelsesinstitution, med
få og enkle forberedelser kan redde liv, bygninger og andre værdier, når
livstruende hændelser opstår.
I skal f.eks. kunne håndtere et væbnet angreb, brand, personskade, hjertestop,
bombetrussel, gas-/kemikalieudslip, bygningssvigt, trusler og voldelig adfærd og
evt. andre relevant risici hos jer - i det tidsrum der går, indtil politiet eller
beredskabet kommer frem.
SafeSec, er en virksomhed med et beredskabsfagligt miljø med tidligere ansatte
fra politi- og beredskab, og tilbyder via denne guide, at dele faglig viden med den
danske uddannelsessektor.
SafeSec stiller denne praktiske guide med eksempler på enkle og effektive
beredskabsplaner gratis til rådighed, ligesom vi gerne hjælper med faglige råd og
sparring, hvis en uddannelsesinstitution har behov.
Denne guide med praktiske eksempler er lavet af SafeSec og er blevet til i dialog
med Københavns- og Vestegnens politi hvad angår det praktiske beredskab
knyttet til håndtering af et væbnet angreb hvad enten det er i form af et
"skoleskyderi" eller anden form for terrorlignende angreb.
MERE INFO:WWW.SAFESEC.DK
Denne praktiske guide er sidst revideret: 28.12.2021
3
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0004.png
INDLEDNING
Enhver uddannelsesinstitution er sit eget
kriseberedskab - indtil det professionelle
beredskab kommer frem!
Formålet med denne guide er, at bidrage med konkrete og praktiske
eksempler på baggrund af Undervisningsministeriets vejledning.
Disse viser hvordan skolers beredskabsplaner faktisk kan redde elever,
studerende og ansattes liv – også under ekstremt truende forhold.
HVIS DER SKYDES - skal studerende og elever IKKE
instrueres til at blive på skolen og vente på at en
gerningsmand dukker op - hvis de enkelt og trygt kunne
have forladt bygningen via nærmeste dør/vindue.
Faktum er, at hverken politi, brandfolk eller ambulancen
står klar ved jeres skole – når liv eller bygninger trues.
De 5 - 20 minutter I er alene, er tiden jeres kriseberedskab
primært skal fokusere på - for det er der hvor flest menneskeliv,
bygninger og andre værdier kan reddes.
4
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0005.png
HVORFOR
FØRST OG FREMMEST FORDI MAN I DAG VED, AT
DE FLESTE LIV FAKTISK KAN REDDES – NÆRMEST
UANSET HVOR EKSTREM TRUSLEN ER!
Vejledningen beskriver ny og mere effektiv
beredskabsmæssig kundskab, som elever og ansatte
har krav på tages i brug – på egen skole.
Elever og studerende er helt afhængige af, at skolens ansatte kan
udøve instruktionerne i skolens beredskabsplan og dermed redde liv.
Det er derfor både et samfunds- og et myndighedskrav, at man som
uddannelsesinstitution løbende opdaterer, informerer og praktiserer sit
beredskab, for elever og studerendes tryghed - den dag det sker.
Det handler om at stå med de bedst mulige kort på hånden, den dag
en kritisk situation opstår. Det handler ikke om at sikre skoler med
vagter, overvågning og skudsikre glas, men om at have et enkelt,
fagligt opdateret og lokalt tilpasset beredskab, I selv kan udløse og
lede elever og studerende trygt igennem, ved en evt. ekstrem trussel.
Det største beredskabsmæssige aktiv på uddannelsesinstitutioner, er
som i de fleste andre sektorer, det menneskelig bidrag. De ansattes
evne til hurtig og rationel redningsindsats er beredskabets primære
fokus - jeres samlede robusthed om man vil.
Vigtigt - at alle instrukser afstemmes med de faktiske lokale forhold.
UDNYT EGEN SKOLES LOKALE FORHOLD
- styrker som svagheder.
Studier, efterforskning og praktisk erfaring fra væbnede angreb viser, at de
fleste liv faktisk kan reddes med få, indlærte instrukser, tilpasset hver
skoles bygningsmæssige og -tekniske styrker og svagheder.
Undervisningsministeriets reviderede vejledning har et tydeligere fokus
på brug af anerkendt beredskabsfaglig proces, for således at ende op
med en lokalt tilpasset, enkel og effektiv beredskabsplan - som i praksis vil
redde langt flere liv, hvis f.eks. et skoleskyderi eller terror skulle ramme jer.
Lav en instruks med HVAD I skal gøre, hvis der skydes. Lav
også en lokalt tilpasset barrikaderingsplan, der viser HVOR
jeres bygninger har sikre lokaler/områder at instruere elever
og studerende ind i - for at barrikadere sig til politiet når frem.
5
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0006.png
HVORFOR
Kriser starter ofte "i det
små". Udnyt startfasen til
at redde de fleste liv
Potentialet for at redde flest, ligger i
at VARSLE HURTIGT og HANDLE
RATIONELT i tiden frem til hjælpen
ankommer. Udnyt de "muligheder"
jeres bygninger giver jer, før røgen
eller en bevæbnet angriber - når jer.
6
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0007.png
BEREDSKABSPLAN
DE FØRSTE MINUTTER AF EN EKSTREM HÆNDELSE PÅ EN
UDDANNELSESINSTITUTION ER DE MEST KRITISKE.
Det er der, hvor I er alene med opgaven, og hvor ansatte på kort
tid, uden hjælp og med meget lidt konkret viden om, hvad der
foregår, skal træffe helt afgørende valg for jeres studerende,
kollegaer og sig selv.
Den opdaterede vejledning er tydelig på behovet for "TIDLIG
VARSLING" - således at alle får den kritiske information om HVAD
der sker, HVOR det sker og HVILKE muligheder man har.
Det er derfor vigtigt, at jeres beredskabsplan primært fokuserer
på krisens første minutter og klæder medarbejderne på til at
handle rationelt og intuitivt – frem til politi eller beredskab når
frem og overtager kriseledelsen.
En beredskabsplan tilpasset jeres bygningsmæssige- og andre
specielle forhold som I alle er kendt med, øger mulighederne for
at træffe de rigtige og livsvigtige valg.
EKSEMPEL på beredskabs-app. med SMS-varsling til ansatte,
ved et
skyderi med de rette fakta:
- HVAD der sker (så ansatte kan instruere rigtigt)
- HVOR det sker (instruere elever i rigtig retning) og kort instruks om
- HVILKE muligheder har I til at instruere jeres elever og studerende.
Lydløs men informativ varsling som f.eks. SMS, er effektivt ved f.eks. skyderi
- hvor det er "lyden" af skyderi I skal orientere jer ud fra, når I skal instruere
eleverne i modsat retning.
Planen tilfører alle ansatte færdigheder i at håndtere kritiske
hændelser. Det gør den ansatte tryg nok til at tage styringen, og i
stand til at instruere eleverne til at handle rationelt.
I redder helt enkelt flere liv, bygninger og andre værdier – ved at
forberede jer i tråd med vejledningens indhold og dermed også
UVM’s intention om tryggest mulige rammer på danske skoler.
7
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0008.png
BEREDSKABSPLAN
Uddannelsesinstitutioner er ikke bygget for at modstå et
væbnet angreb - det skal de heller ikke være.
De er primært bygget for at understøtte et sundt og positivt undervisningsmiljø
som giver de bedste rammer for læring.
Ved et skyderi betyder det samtidig, at mange lokaler er uegnede til at barrikadere
sig i, medens andre yder god sikkerhed .
Risikovurderingen og valg af "sikre lokaler" beskrives nu tydeligere i UVM's
vejledning, som en opgave der må gøres FØR det sker.
Instrukser med en generel anbefaling om at finde et "egnet lokale" at barrikadere
eleverne i - ved man beredskabsfagligt, at der hverken er tid eller kognitivt overskud
til, når skud løsnes. Beredskabsplanens primære funktion er netop at "forberede" og
udpege de få valgmuligheder, som under ekstremt kaotiske forhold - redder liv.
NÅR FØRST DER SKYDES, ER DET FOR SENT AT
UNDERSØGE HVILKE RUM DER ER EGNEDE
TIL AT BARRIKADERE ELEVERNE I.
Vægge risikovurderes ift. modstandskraft mod
gennembrydning af skud (projektiler), og døre vurderes
for sårbarhed for indtrængning af gerningsperson (lås,
dørens materiale, åbnes ind/ud etc.)
Det skal fremgå af jeres beredskabsplan så ansatte kan
udnytte det - når truslen mod elever er stor, og tiden er knap.
8
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0009.png
BEREDSKABSPLAN
Beredskabsplanens instrukser skal afspejle behovet for enkle
og effektive handlinger. Så enkle og effektive, at I faktisk
husker dem den dag, behovet opstår. I har ikke tid til lede på
kontoret.
Hvert punkt I tager ind i en instruks, ofte benævnt Action Card bør
opfylde to hovedkrav:
1. Effekt.
Handlingen skal give et væsentligt bidrag til at redde liv, bygninger
eller andre af jeres værdier - det må have en reel effekt.
2. Muligt.
Ansatte skal være i stand til det – det må ganske enkelt være muligt.
Sørg for at luge al anden information og dokumentation ud af den
operative del af beredskabsplanen (instrukser/Action Cards) som
ansatte skal forholde sig til.
Administrative og Ikke akutte instrukser, skaber "støj" og bidrager til
det modsatte af det I har behov for når liv skal reddes, nemlig
handlingslammelse.
I har ikke tid til at lede efter, og læse jer op på
beredskabsplanen, når først det brænder, giftig luft
breder sig, en bombe truer med at detonere eller en
bevæbnet person angriber jeres skole.
I må kunne huske de få men kritiske lokale
muligheder, som skal redde elever, kollegaer og
eget liv.
Ledelsens administrative del, med f.eks. opgaver efter den akutte
redningsindsats, når politiet, ambulancen eller brandmandskabet
forlader stedet og overlader kriseledelsen til jer selv - kan være
fornuftig at udarbejde.
Men, den bør primært være tilgængelig for lokal ledelse og ikke en
del af den akutte og kritiske del af jeres beredskabsplan.
9
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0010.png
HVORDAN
UVM's vejledning beskriver de generelle krav som
jeres beredskabsplan skal efterleve.
Det er krav som også følger anerkendt beredskabsfaglig metodik og
”best practice”
RISIKOVURDERING
af hver enkelt skoles lokale forhold som
påvirker (øger/reducerer) de risici I vælger at håndtere i jeres
beredskabsplan.
TILPASSET
hver skoles bygninger, indretning, installationer,
organisering, afstande, varslingsmuligheder, elevers alder etc.
OPDATERET
så den altid forholder sig til de faktiske forhold og
dermed udgør en reel hjælp – og ikke det modsatte.
KENDT
så alle ansatte, også nyansatte faktisk kan praktisere den
(i tilpasset omfang også kendt for elever)
TILGÆNGELIG
for alle ansatte (i tilpasset omfang for elever) og
dermed et reelt tilbud om at kunne ”forberede” sig før det sker –
og opbygge den ønskede sikkerhedskultur og nødvendige
robusthed.
DOKUMENTERET
og tilgængelig for tilsyn og andre myndigheder
før, men ikke mindst efter en kritisk hændelse, hvor krav om
dokumentation på at vejledningen er fulgt, fremsættes af
domstole, tilsynsmyndigheder, presse og pårørende.
Hvis en beredskabsplan skal være et praktisk og anvendeligt redskab,
skal den tage afsæt i de faktiske forhold, der er på stedet. Den skal
afspejle uddannelsesinstitutionens mest relevante risici.
Typiske risici som I selv skal kunne reducere
konsekvenserne af før hjælpen kommer, er f.eks.:
Alle sammen risici, som har et stort "rednings-potentiale" til at
redde liv og bygninger i de 5 - 20 minutter I er alene.
10
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0011.png
HVORDAN
De typiske risici som beskrevet på s. 11, skal vurderes ud fra den
sårbarhed jeres skole har - her tænkes f.eks. på de udfordringer
som institutions- eller SFO-børn udgør, og tilsvarende for
specialskolens motorisk og/eller kognitivt udfordrede elever.
Beredskabsplanen skal netop indrettes til at kunne håndtere
disse forskellige udfordringer ud fra jeres lokale forhold.
Det er jeres risikovurdering - eller "diagnose" om man vil.
Ønsker I at reducere en risiko til et mere acceptabelt niveau,
kan I forebygge så langt det er lønsomt og dermed reducere
sandsynligheden for at det sker.
Alternativt kan I øge jeres beredskab og dermed reducere
konsekvenserne - hvis det alligevel skulle indtræffe.
Eksempelvis beskriver UVM's vejledning begge dele
hvad angår jeres risikohåndtering af et skoleskyderi.
Første del af UVM's vejledning
beskriver de vigtigste
forebyggende tiltag, som
reducerer sandsynligheden
for at det
sker. Det er primært det I allerede er gode til, nemlig at skabe
positive og inkluderende læringsmiljøer, hvor elever trives og
føler sig som en del af et fællesskab.
Anden del
drejer sig om jeres beredskab – hvis f.eks. et
skoleskyderi alligevel skulle ske. Det er lokalt tilpassede tiltag og
instrukser, som
reducerer konsekvenserne
- at liv går tabt.
Det kan godt betale sig at arbejde metodisk
med UVM's vejledning.
Illustrationen over viser et systematisk arbejde med
skoleskyderi med brug af voldens nødvendige elementer.
Hvilken form for sikkerhed er mest effektivt for at undgå
et skoleskyderi - beskrevet i UVM's vejledning - del 1,
Hvilket kriseberedskab er mest effektivt for at redde liv -
beskrevet i UVM's vejledning - del 2.
11
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0012.png
HVORDAN
UVM's vejledning beskriver krav til risikoreduktion i form af god
forebyggelse (sandsynlighedsreducerende sikkerhed) og god
håndtering hvis det skulle ske - (konsekvensreducerende
kriseberedskab).
I skal "vægte" indsatsen ud fra jeres lokale risikoprofil og sætte ind
der, hvor det giver mest effekt for færrest penge - ROI om man vil.
Andre skoler, som er bygget anderledes end jeres, vil have en
anden risikoprofil. Af samme årsag vil hver enkelt skole være nødt
til at finde sit acceptable risiko-niveau, ud fra egne lokale
rammebetingelser.
Jeres ”acceptable risiko-niveau” finder I, når
myndighedskrav er opfyldt og yderligere
risikoreduktion ganske enkelt ikke er lønsomt eller
giver mening.
Dette er også ud fra en erkendelsen af, at risiko er et af livets
grundvilkår, og paradoksalt nok - også har positive sider.
Risiko er bl.a. "næringskilden" til gode og sunde holdninger, og
under kriser et "høj-oktant brændstof" til hurtige beslutninger.
IP
KL
UD
RA
F
SE
LY
NA
OA
K
SI
RI
FORMLEN FOR RISIKO
Formlen for risiko er:
Sandsynlighed x Konsekvens = Risiko (S x K = R).
Jeres sikkerhedsarbejde og beredskabsplan skal udformes
ud fra jeres skoles lokale risikoforhold.
Diagnosen som det i praksis er, vil pege på de mest
omkostningseffektive tiltag I bør vælge.
Risikovurderingen er i tillæg ledelsens dokumentation på
at myndighedskrav og anerkendt faglig metodik ligger til
grund for jeres lokalt tilpassede beredskabsplan.
12
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0013.png
HVORDAN
for:
det
te
l
-is
sibe
ing
flek
er
d
ere
rika
og m
bar
reel
isk"
iver
mat
e
g
r" -
syst
af "
n dø
T
fora
rne.
TES
tar
leve
en
for e
"inv
hed
er
sikk
raft
dsk
år
stan
mod iden - n
s
rdes
lig v
ege
lebo
ko
l fag kal udp
og s ført ree
es
ges
vern
r til
æg
e
r ha
il el
ipsv
ktile
m" t
af g
Risikovurderingen er den diagnose I skal "medicinere" efter, når I
T
oje
e ru
TES
d pr
sikr
"
mo
skal vælge de mest omkostningseffektive løsninger og de mest
rationelle instrukser i jeres lokale beredskabsarbejde.
En beredskabsplan uden risikovurdering af
jeres skoles lokale forhold, er som at medicinere
en patient uden at stille en diagnose.
En generel og identisk plan eller beredskabsmappe
for flere skoler - ala "one
size fits all" - er beredskabsfagligt forkert og øger risikoeksponeringen.
At håbe på det bedste,
som nogen vælger, er alt for risikabelt. Håb er ikke en
velegnet strategi - når liv skal reddes.
Risikostyring
- som dette handler om, har i dag en anerkendt logisk og
metodisk opbygning man bør følge - det gør UVM's vejledning også.
Hvad gør vi f.eks, hvis der starter et skoleskyderi?
Hvordan skal ansatte og elever varsles så de får tid nok til at redde
livet, og hvor er de nærmeste flugtmuligheder fra klasselokalet?
Hvilke lokaler kan modstå skud og indtrængning og dermed
egnede til at instruere elever og studerende ind i for at barrikadere
sig?
Hvilke lokaler er så uegnede at alle skal instrueres væk ?
13
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0014.png
HVORDAN
RUN - HIDE - TELL
KONFIDENTIELT
- kun internt brug i uddannelsessektoren
Beredskabsplanen bliver først effektiv - når ansatte undervises
i, og forstår de "muligheder" som beredskabsplanen tilbyder
for at overleve f.eks. et skoleskyderi eller terrorlignende angreb
Målet for UVM er, at I opnår en reel robusthed ved at lærere, pædagoger og
administrativt ansatte, alle faktisk kan huske de få valgmuligheder jeres
beredskabsplan beskriver - når liv skal reddes.
HVORDAN?
Forklar logikken i hver instruks - for at sikre det man fagligt kalder
risikoforståelse, og dermed også en reel forankring hos jer.
Et internationalt og anerkendt handlingsmønster - ved væbnet angreb/terror som politiet anbefaler
og UVM's vejledning tager udgangspunkt i. I praksis dækker det over disse praktiske værktøjer.
FLYGT
Man har indset - at
ingen elever skal
instrueres til at blive i
en bygning, hvor målet
for en gerningsmand, er
at tage livet af flest
mulige.
En gerningsmand kan
have medbragt skyde-
eller stikvåben og sågar
eksplosiver og væsker
til ildspåsættelse for at
ramme de som måtte
være blevet i
bygningen.
Instruksen er derfor at
elever skal instrueres til
"flugt" - hvis de kan.
BARRIKADER
For de elever, som
ikke når at flygte -
skal ansatte
instruere dem væk
fra de "uegnede"
lokaler (modstår ikke
skud/indtrængning)
og ind i de mest
"egnede" lokaler til
barrikadering (er
fagligt vurderet til at
kunne modstå
skud/indtrængning).
Ansatte skal kende til
effektiv barrikadering
mod indtrængning
og skud frem til
politiets ankomst.
GEM
De som ikke når at
flygte eller at
barrikadere sig i et
"sikkert lokale" skal
forsøge at "gemme
sig" - helst bag
noget skudsikkert.
At "gemme elever"
kan være aktuelt
helt frem til politiet
har kontrol - hvis
ikke andre
muligheder opstår
for bedre
beskyttelse af
eleverne (flugt eller
barrikadering).
KÆMP
Ansatte skal kende til
det absolut sidste
værktøj, når man ikke
kan flygte eller
skærme sig selv og
sine elever fra trusler
om vold eller brug af
våben - brug af
nødværge.
Studier fra udlandet
har vist værdien af at
gøre brug af denne
hjemlede ret til at
forsvare sig, i stedet
for "gemme sine
elever" under bordene,
når en gerningsperson
er på vej ind.
VARSLE
RING altid 112 - når
du har fået eleverne i
sikkerhed hvis du er i
tvivl om andre har
gjort det.
Jo før politiet får
besked - jo før får I
den kritiske hjælp som
politiet yder jer.
INTERN varsling af
øvrige på skolen
igangsættes således
at alle får tid nok til at
redde flest mulige liv
(få børn/elever væk
fra bygningen eller ind
i "et sikkert lokale" og
barrikadere sig)
Erfaringer fra undervisning af daginstitutioner, skoler og andre uddannelsesinstitutioner er entydige.
Personalet forstår logikken i de få og enkle "livliner" man har - og den prioritering som er valgt.
DET AT MAN FAKTISK HUSKER DET, NÅR DE KOGNITIVE EVNER PRESSES - ER DET DER REDDER LIV!.
14
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0015.png
HVORDAN
FASE 1: FØR HJÆLPEN ANKOMMER ifm. et væbnet angreb
Ansatte som effektive kriseledere har behov for en enkel INSTRUKS
med "hvad vi gør" og en BARRIKADERINGSPLAN med "hvor vi gør
det). Disse dokumenter er blevet til gennem dialog med Vestegnens
Politi, med Hvidovre kommunes skoler som omdrejningspunkt.
FASE 2: EFTER HJÆLPEN ER ANKOMMET
Politiet ønsker information om lokale forhold for at kunne aktionere
sikrere og hurtigere - og dermed redde flere liv.
Disse dokumenter er blevet til gennem dialog med Københavns Politi,
med Frederiksberg kommunes skoler som omdrejningspunkt
Bryd beredskabsplanen
ned i den akutte krises
to faser:
FØR
hjælpen
ankommer, og
EFTER
hjælpen er nået frem.
15
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0016.png
HVAD
Hvad
gør vi f.eks. hvis:
Uanset om det er skyderi, brand, eller en
bombetrussel
- har selv de, som ikke når eller kan
evakueres ud og væk fra bygningen som f.eks. små
institutions- /SFO-børn eller specialskolens elever,
alligevel gode muligheder for at overleve.
Lav jeres beredskabsplaner ud fra netop denne type
"worst case" - som er det vejledningen sigter mod.
Det er alligevel det I bliver målt på - når tab/skader skal
gøres op, og årsag og eventuel skyld/ansvar findes.
- en sprængladning truer
- der buldrer en reel brand i bygningen
- et væbnet angreb starter
BRAND
ANSATTE SKAL VÆRE KENDT MED
HVOR OG HVORDAN MAN F.EKS.
FORFLYTTER EN HANDICAPPET SOM
IKKE KAN EVAKUERES - TIL OMRÅDER
BAG BRANDØRE OG MOD GADEPLAN.
BOMBETRUSSEL
SKAL VÆRE KENDT MED DE FARER
SOM GLAS OG ÅBNE OMRÅDER
UDGØR - OG KUNNE INSTRUERE
ELEVER UD ELLER EVT. TIL TRYGGERE
OMRÅDER - F.EKS. TRAPPERUM.
SKYDERI/TERROR
ELEVER SOM IKKE NÅR ELLER KAN
FLYGTE VÆK - SKAL ANSATTE
KUNNE INSTRUERE IND I ET AF
SKOLENS "SIKRE RUM" - OG FLYTTE
DEM VÆK FRA DE "UEGNEDE RUM".
16
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0017.png
HVAD
VÆBNET ANGREB – SKOLESKYDERI / TERROR
Ansatte skal instruere elever og studerende i "HVAD" de skal:
Ved et angreb bør disse punkter følges, og
du kan redde både eget liv og livet for de
elever eller studerende, der er i nærheden
af dig.
ALARMERING AF 1-1-2 OG INTERN VARSLING
Er man i tvivl skal man ringe 1-1-2 - og sikre sig at hjælp er på vej.
Alle skal kende til lokal varslingsprocedure - hvordan man varsler og hvad
der varsles. Effektiv varsling giver alle tid nok tid til at komme væk fra
skolen, alternativt flytte elever ind i skolens ”sikre rum” og barrikadere sig.
BEREDSKABSPLAN
SKOLESKYDERI
FLYGT ALTID - HVIS MULIGT
Flygt væk fra skolen - væk fra gerningsperson (lyden af skud/skrig)
Brug nærmeste dør/vindue til at komme væk
Undgå støj - så i kan orientere jer om hvor "lyden" kommer fra
Efterlad dine ejendele
Hjælp/varsle andre du møder
FLUGT
Alle, som er ved udgange til det fri eller er langt fra gernings-personen,
skal flygte væk fra skolen – hvis de kan. Ansatte og elever skal forstå
evakueringsprincipperne ved et væbnet angreb, herunder at orientere
sig i forhold til lyd (flygte i modsat retning af "lyden")
BARRIKADER - HELST I "SIKKERT RUM"
Lås/bloker dør/håndtag med borde/andet
Træk gardiner for
Find dækning bag stabile bygningsdele som mur, radiator, søjler
Benyt borde/inventar til yderligere dækning mod svage bygningsdele
som vinduer, skillevæg, dør
Vær stille, slå lyd og vibration på mobil fra
SØGE SIKKERHED
De elever, som ikke når at komme væk fra skolen, skal guides ind i de
rum på skolen, som er risikovurderet og fundet egnede til at modstå
skud og indtrængning - vist i jeres barrikaderingplan.
GEM - BAG NOGET SKUDSIKKERT
En søjle, mur, bord/inventar som skjuler dig og beskytter mod skud
Vær stille, slå lyd og vibration på mobil fra
BARRIKADERING
Ansatte skal kunne barrikadere elever og studerende i et lokale, område
eller etage. De skal kende principperne for sikring af dør ved systematisk
og effektiv brug af borde til at modstå indtrængning og skud.
KÆMP - FOR LIVET
Brug alle kræfter/inventar til at forsvare jer
Overraskende - tæt på
Eksplosivt - så hurtig du kan
Kraftfuldt - brug maksimal kraft
VARSLING
Ring 112 - så snart du kan
Varsle ledelsen - så snart du kan
Varsle pårørende - når du er i sikkerhed
Søg ned mod politiet - når du er i sikkerhed
Ikke ring/sms til hinanden - før politiet har kontrollen på stedet
NØDVÆRGE
Som sidste udvej - hvis I ikke kan komme ud af lokalet - er det at bruge
den kraft I selv har, et både rigtigt og effektivt alternativ til det intuitive: at
instruere elever ind under et bord. Studier støtter op om dette.
NAVN - UDDANNELSESINSTITUTION
17
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0018.png
HVAD
VÆBNET ANGREB – SKOLESKYDERI / TERROR
Ansatte skal instruere elever og studerende i "HVOR" de skal:
HVIS FØRST I TRUES PÅ LIVET - SÅ HAR ALLE
BYGNINGER SINE STÆRKE OG SVAGE SIDER...
Vejledningen er tydelig på, at dem skal I kende til
FØR det sker. En barrikaderingsplan hjælper jer.
SIKRE LOKALER
For dem der eventuelt ikke når at komme væk fra bygningen, fordi de er
for tæt på, ikke har mulighed pga. tilskadekomst, et handicap eller andet
som hindrer dem i at flygte, skal instrueres væk fra uegnede lokaler og
ind i jeres sikre lokaler.
Alle ansatte (ikke elever) er undervist i hvor disse lokaler er på egen
uddannelsesinstitution, og har adgang til den information.
Barrikaderingsplan er
tilgængelig for ansatte
enten i papir- eller digitalt
format.
Skal ikke eksponeres på
åbne web-sider.
BARRIKADERING
Uanset, hvilket lokale eller område/etage man sikrer elever i, er døren ind
som oftest det svage punkt. Ansatte skal kunne benytte borde på en
systematisk og effektiv måde, således at indsyn hindres, skud stoppes og
indtrængning af en gerningsperson er umulig.
ADFÆRD UNDER BARRIKADERING
Elever og studerende instrueres væk fra lokalets mest udsatte områder
mod skud, som f.eks. foran dør og andre "bløde" bygningsdele. Benyt
f.eks. murstensvæg som beskyttelse ud mod gangareal/gerningsperson.
Brug også lokalets borde til yderligere beskyttelseslag mod usikre
områder. Borde på højkant, og gerne flere lag - vil reducere risiko for
gennemtrængning af skud mod de barrikaderede.
EKSEMPEL
barrikaderingsplan
18
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0019.png
HVAD
BRAND
Ansatte skal f.eks. forstå og huske disse områder:
DET BRÆNDER HVER ENESTE DAG I DANMARK OG
BRANDKILDER HAR I MANGE AF PÅ JERES SKOLE...
Dit bidrag i de 10-15 min. til brandberedskabet
overtager, er det der redder mennesker og bygninger
ALARMERING AF 1-1-2 OG INTERN VARSLING
Er man i tvivl skal man ringe 1-1-2 - og sikre sig at hjælp er på vej.
Alle skal kende til og kunne igangsætte lokal varslingsprocedure, således I
får mest mulig tid til at evakuere alle, og lukke døre og vinduer på vej ud.
BEREDSKABSPLAN
BRAND
SLUKKE MINDRE BRANDE
Ansatte skal kunne slukke mindre brande med lokalt slukkeudstyr, hvilket
kan redde bygninger og mennesker, ikke mindst de som ikke når eller kan
komme ud som f.eks. en handicappet.
EVAKUER
Evakuer bygningen - luk dører/vinduer på vej ud
Få alle med (vær tydelig), men husk din egen sikkerhed
Undgå røgfyldte rum. Kravl under røgen, hvis det er den eneste udvej
Kan du ikke komme ud - luk dører mod branden og søg til vinduer
hvor brandvæsnet kan se dig
EVAKUERE ELEVER OG STUDERENDE
Ansatte skal kende til lokal evakueringsplan og samlingssted, kunne
instruere elever i at forflytte sig i røgfyldte områder samt kende til
muligheder/begrænsninger ved søg efter "savnede" på vej ud.
De skal kende til vigtigheden af at lukke døre og vinduer på vej ud - for at
reducere brandspredning og dermed risiko for de som evt. ikke når ud.
Det er samtidig et væsentlig bidrag til reduceret skadeomfang og lukketid -
et væsentlig bidrag til driftsmæssige og økonomiske tab.
SLUKKE
Forsøg at slukke branden - hvis muligt
Brug vand (Ikke på EL og brændende væsker)
Brug pulverslukker eller kvæl ilden med brandtæppe eller lignende
Luk dører og vinduer - i din nærhed
SAMLINGSPUNKT
Gå til Boldbanen
MØD BRANDVÆSNET
Mød brandvæsnet udenfor bygning
Vis vej og informer om status på branden og personer
Informer om områder med eksplotionsfarlige stoffer
Informer om områder med evt. store værdier
KENDE TIL DE MEST BRANDSIKRE LOKALER
Ansatte skal kunne instruere elever, f.eks. en kørestolsbruger, som ikke selv
er i stand til at komme ud af en brændende bygning, ind i et lokale som kan
yde beskyttelse mod røg/varme. Gerne placeret så brandmandskaber kan
se vedkommende udefra.
VARSLING
Alarmer/råb højt: "Det brænder"
Alarmer 112
Varsle kontoret
Varsle naboer - hvis nødvendigt
Alle har alarmeringspligt, hvis man opdager røg eller reel brand
NAVN - UDDANNELSESINSTITUTION
19
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0020.png
HVAD
EVAKUERING - BOMBETRUSSEL
Ansatte skal bl.a. kende til:
BOMBETRUSLER MOD UDDANNELSESSTEDER SKER
ALT FOR OFTE - OM END DER SJÆLDENT ER HOLD I
TRUSLEN...
Instrukser om lokale bygningsmæssige fordele /
ulemper vil redde liv - hvis I ikke kan evakuere.
KENDE PROCEDURE
Ansatte skal kende til skolens lokale procedure for håndtering af
bombetrussel og procedure for evakuering. Som oftest en ledelses-
beslutning i samråd med politiet.
BEREDSKABSPLAN
BOMBETRUSSEL
KENDE EVAKUERINGSPRINCIPPER
Ansatte skal kende til egen skoles evakueringsprincipper ved
bombetrussel, herunder at alle medtager sine nærmeste ejendele
(man skal ikke lede efter eller hente ejendele)
KENDE DE MEST SIKRE/USIKRE OMRÅDER
Ansatte skal vide, hvor det bygningsmæssigt er sikrest at instruere
elever til at vente, hvis man ikke er i stand til at evakuere (f.eks.
skadede/handicappede) – og hvor de så vidt mulig skal væk fra.
EVAKUER
Evakuer bygningen roligt - ad nærmeste udgang
Ved ophold i bygning - søg mod trapperum/murvægge (undgå åbne
områder og glas
Gå mod samlingssted:
KENDE SAMLINGSPLADS
Ansatte skal kende til samlingsplads, som kan være en anden end
ved brand. Gerne min. 200 m. fra skolens bygninger og om muligt på
oversigtlige områder f.eks. uden parkerede biler.
MEDBRING EJENDELE
Tag de nærmeste ejendele med ud
Observer og rapporter om evt. "mistænkelige" genstande
NAVN - UDDANNELSESINSTITUTION
20
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0021.png
HVAD
PERSONSKADE
Ansatte skal bl.a. kende til:
BØRN LEGER OG UNGE UDFORDRER HINANDEN -
OG IND IMELLEM GÅR DET GALT....
De allerfleste livstruende skader, kan med få indlærte
greb, stabiliseres til ambulancen ankommer.
ALARMERING AF 1-1-2 OG INTERN VARSLING
Er man i tvivl skal man ringe 1-1-2 - og sikre sig at hjælp er på vej. Alle
skal kunne tilkalde intern hjælp og førstehjælpsudstyr.
BEREDSKABSPLAN
PERSONSKADE
PERSONSKADE
Ansatte skal f.eks. kunne identificere enkelte kritiske tilstande for
den risikotype de typisk har på egen uddannelsesinstitution og
udøve basal førstehjælp til hjælp når frem,
OPGAVER
hjertestarter
Ansatte skal kende til placering og brug af lokal hjertestarter og
førstehjælpsudstyr
Livreddende førstehjælp
Ansatte skal kunne udføre livreddende førstehjælp og bruge
hjertestarter inkl. hjerte- og lungeredning
STANDS ULYKKEN
Sluk for maskiner/strøm/gas/andet farligt
Træk skadede personer i sikkerhed
LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP
Sikre vejrtrækning / skab frie luftveje
Stands større blødninger - benyt evt. førstehjælpsudstyr
BEVIDST - JA - lægges i aflåst sideleje
BEVIDST og VEJRTRÆKNING - NEJ - Start HLR
Sikre blodcirkulation (30 kompressioner)
Giv kunstig åndedræt (2 indblæsninger)
Hent hjertestarter i RECEPTIONEN
ALMINDELIG FØRSTEHJÆLP
Hold skadede varme - skaf tæpper/andet mod kulde/regn/blæst
Tildæk sår og læsioner - benyt evt. førstehjælpsudstyr
Hent førstehjælpsudstyr i RECEPTION, LÆREVÆRELSE, FYSIKLOKALE
PSYKISK FØRSTEHJÆLP
Vis omsorg og accept
Spørg og lyt
Forklar "de normale" reaktioner
Bistå med praktisk bistand/behov (aftaler/hente børn/andet)
VARSLING
Ring 112 - oplys hvad der er sket og hvor du ringer fra
Tilkald mere hjælp - hvis du er alene/for få
Bed andre om at hente førstehjælpskuffert
Bed andre om at hente hjertestarter
Tag imod ambulancen udenfor og vis vej i bygningen
NAVN - UDDANNELSESINSTITUTION
21
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0022.png
HVAD
HJERTESTOP
Ansatte skal bl.a. kende til:
CA. 10 PERSONER FÅR DAGLIGT HJERTESTOP SOM
IKKE ER IFM. INDLÆGGELSE.
Hvis ikke korrekt førstehjælp ydes - risikerer patienten
varige men efter 5 min. og dør efter 10 min. Med andre
ord - er handling nødvendig før ambulancen kommer.
ALARMERING AF 1-1-2 OG INTERN VARSLING
Er man i tvivl skal man ringe 1-1-2 - og sikre sig at hjælp er på vej. Alle
skal kunne tilkalde intern hjælp inkl. at hente hjertestarter.
BEREDSKABSPLAN
HJERTESTOP
PERSONSKADE
Ansatte skal kunne identificere et hjertestop at tjekke bevidsthed og
åndedræt.
Kunne udføre hjerte- og lungeredning (30 - 2)
Kunne påføre hjertestarterens elektroder på patienten og benytte
hjertestarteren til "stød"
Sikre god nok kvalitet, evt. benytte flere ressourcer til at give hjerte-
og lungeredning frem til ambulancepersonel overtager.
VED HJERTESTOP
Find hjertestarter - tænd for den og følg instrukserne
Placering af hjertestarter
På væg udenfor kantine
Gå ind i IDRÆTSHALLEN
og hold til højre.
Inden for næste dør på
væg i venstre hjørne.
Åbn skab (det vil alarmere)
og hent hjertestarter.
LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP - v/Hjertestop
Sikre vejrtrækning / Skab frie luftveje
VEJTRÆKNING - JA -læg i aflåst sideleje
BEVIDST og VEJRTRÆKNING - NEJ - start HLR
Sikre blodcirkulation (30 kompressioner)
Giv kunstig åndedræt (2 indblæsninger)
Hjertestarter er placeret - SE BILLEDER OVER
HENTE HJERTESTARTER
For ikke at miste de få minutter I har til at få hjertet igang igen, skal
hjertestarterens placering beskrives på jeres Action Card.
VARSLING
Ring 112 - oplys hvad der er sket og hvor du ringer fra
Tilkald mere hjælp - hvis du er alene/for få
Bed andre om at hente hjertestarter (forstæt med HLR)
Tag imod ambulancen udenfor og vis vej i bygningen
NAVN - UDDANNELSESINSTITUTION
22
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0023.png
HVAD
GIFTIG RØG/KEMIKALIEUDSLIP
Ansatte skal bl.a.:
GIFTIG RØG FRA BRAND I NABOEJENDOMME ELLER
TRAFIKUHELD MED KØRETØJ FYLDT MED
KEMIKALIER SKER....
Når giftig røg eller kemikalier truer jer, er nogle få,
men hurtige handlinger nok til at redde liv.
KENDE PROCEDURE
Ansatte skal kende til skolens lokale procedure for at sikre alle mod
giftig røg eller kemikalieudslip.
BEREDSKABSPLAN
KEMIKALIEUDSLIP/GIFTIG LUFT
SAMLING INDENDØRS
Få samlet alle indendørs - for at undgå giftig luft
KENDER TIL OFFENTLIG OG INTERN VARSLING
Kender til de offentlige signaler ved større udslip og lokal
varslingsprocedure ved mindre lokale udslip.
SLUK FOR VENTILATION - LUK DØRE OG VINDUER
Ventilationsanlægges stoppes fra RUM nr. R.KL.75 i P-kælder.
Kontakt til Gårmand Henrik L. Mogensen, tlf. 2298 0245
KAN FLYTTE ALLE I SIKKERHED
Ved hvor og hvordan man sikrer elever og studerende mod giftig
luft- evt. med brug af de mest effektive lokaler mod indsivning af
giftig luft.
Gå i kælder og til venstre i
kældergang. Gå ind i
Teknikrum - nr. R.KL75
Den gule afbryderboks er
placeret ovenpå de grå
skabe.
Ventilationen standses ved
at slå det lille røde håndtag
nedad.
KAN STOPPE VENTALATIONSANLÆG
Det er kritisk, at ventilationsanlæg stoppes med det samme. Ansatte
skal via lokalt Action Card selv kunne stoppe anlægget - hvis teknisk
personale af en eller anden årsag ikke er tilgængelig.
NAVN - UDDANNELSESINSTITUTION
23
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0024.png
HVAD
BEREDSKABSPLAN
L ESS U RT E B M O B
MODTAGELSE
Telefonisk - tag det alvorligt, lyt og lad vedkommende tale ud
BYGNINGSSVIGT, VOLD OG TRUSLER, BORTKOMMET
BARN, REJSESIKKERHED, VANDSKADER ETC.....
Relevante risici for SFO og børnehaver er forskellige fra
folkeskoler, gymnasier, universiteter og andre
uddannelsesinstitutioner.
Udarbejd enkle instrukser for de lokale risici, hvor I selv kan
gøre en forskel.
BEREDSKABSPLAN
VOLD OG TRUSLER
BOMBETRUSSEL I BYGNING
Evakuering som ved brand - samles på: (ikke p-plads/tæt på
skolen)
BOMBETRUSSEL UDENFOR BYGNING
e d n e n g i l go m u r e p p a r t mo s - r e u d n i v n e d u r e d å r m o e r k i s l i t g ø S
eggævredy arf kæv go las .1 go nalpeuts arf po gøS
n e g ni n g y b i e vi l b t a r è d r u V
GENNEMFØRE SØG
NÅR VOLD UDØVES
.2-1-1 - itilop lsrav go tedårmo arf reukave ,rør ekki - dnuf deV
gn a g d a n e m l a d e m r e d å r m o e l l a i t e r k s i d g ø S
"red eræv laks ekki" mos ted res mos - elanosrep tdnek tlakol tyneB
gnireukave retfe go gnireukave nedu relsurt ,baksdereb tejøhrof deV
Kan du komme væk (få børn med) - så gå/løb væk fra gerningsperson
Advar/informer højt til andre i din nærhed
Beskyt dig selv (og evt. børn)
Nødværge er et sidste alternativ som du/I kan benytte
Politi varsles via 1-1-2 - ring hvis du er i tvivl om andre har varslet
VARSLE
)du remmok ella ta rej erkis( edårmo tid i ella elsraV
)regnir esledel( 2-1-1 itilop rèmralA
e sl e d el el sr a V
HUSK
- kun operative Action Cards (til ansatte)
som opfylder kravene om, at I selv kan reducere
konsekvenser ved hurtig indgriben.
relib/ednatsneg egileknætsim mo retroppar go lit dnatsfa dloH
ednengil go salg fa eggævelliks/v ,regninbårød i dlohpo gidønu ekkI
,cte jøt go eksat - negningyb fa du dem "elednege" enid gaT
sivled relle tleh - gnireukave rereduv itilop go esledeL
2 - 1 - 1 - i ti l o p r e r e m r a l a m o s - e s l e d e l l a k o l l s r a V
n a k u d si v h - p o n e l a t m a s g a T
LESSURTEBMOB KSINOFELET ROF AMEKS .fj grøps go rètoN
NÅR DU TRUES
Skab afstand, et tryggere sted i lokalet, tænk udgang, inventar etc.
Gør kollegaer opmærksomme/tilkald hjælp
Ro ned/køb dig tid/skal lige undersøge
Optræd roligt med tydeligt kropssprog - beskyt sårbare punkter
Forklar tydeligt hvad der skal ske, og hvad der er muligt/ikke muligt
BEREDSKABSPLAN
ELEKTRISK INSTALLATION
NÅR DU HØRER/VARSLES OM AT ANDRE TRUES
Gå/løb til stedet - ankom rolig
Observer og bliv observeret - skab "overskud"
Brug hinanden / overtag "dialogen" for hinanden - ro ned
Vurder løbende om politi skal varsles - hellere "i god tid"
Børn flyttes/sikres af øvrigt personale
EVAKUER
Evakuer alle ud af farlige områder – tænk egen sikkerhed
SLUK FOR STRØM
Sluk EL ved hovedtavle: SE BILLEDER UNDER
BEREDSKABSPLAN
VANDSKADE
LUK FOR VANDET
Stop vandtilførsel ved hovedventil: SE BILLEDER
Lede vandet væk fra skolen/værdier
ANDRE BEHOV
Skadelidte får evt. førstehjælp og isoleres fra andre
Sikre institutionens igangværende opgaver
Bistå skadelidte med egne behov (praktiske, informere, rapportere etc)
Information internt og evt. eksternt kan være nødvendigt/fordelagtigt.
Følg alle op med fælles debriefing
Gå fra Hovedindgangen i
gavlen ind i forhallen. Gå
mod køkkenet.
Gå ind i personale
garderoben til højre for
køkkendøren. Til venstre i
garderoben ses EL tavle i
mindre rum.
Fjernest på EL tavlen ses et
større sort/rødt håndtag.
Drej håndtaget og
strømmen afbrydes til
børnehaven.
VARSLING
Ring - 1-1-2 ved trusler om eller brug af vold
Varsle hinanden - så snart i kan
Varsle leder
Leder beslutter om yderligere varsling/information
AFSPÆRRING
Sikre mod farlige områder og yderligere skade
Hindre generelt uønsket adgang til området
Stophaner til radiatorvand
findes i rum R.KL. 79 ved
cykelkælderen med
indgang fra P-kælderen.
I VARMECENTRALEN
finder du denne rørføring,
som er tilgang af vand til
RADIATORERNE.
Drej de to hvide håndtag
til vandret, og vandtilførsel
til radiatorerne er stoppet.
REDDE VÆRDIER
Flytte/løfte inventar/værdier væk fra vandet
Prioriter afhjælpning af bygningsmæssige og miljømæssige risici
VARSLING
Ringe Hovedstadens Beredskab, tlf. 3343 1000
Varsl ledelse/teknisk personel
Rikke Penthien, tlf. 6164 5100
Henrik L. Mogensen, tlf. 2298 0245
Rekvirer bistand fra kollegaer/elever (til at begrænse skadeomfang)
AFSPÆRRING
Sikre mod farlige områder og yderligere skade
Hindre generelt uønsket adgang til området
NAVN - UDDANNELSESINSTITUTION
VARSLING
Ringe Hovedstadens Beredskab, tlf. 3343 1000
Varsl ledelse/teknisk personel
Rikke Penthien, tlf. 6164 5100
Henrik L. Mogensen, tlf. 2298 0245
Rekvirer bistand fra kollegaer/elever (til at begrænse skadeomfang)
NAVN - UDDANNELSESINSTITUTION
NAVN - UDDANNELSESINSTITUTION
24
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0025.png
HVEM
ANSATTE SKAL UNDERVISES
OG ØVE ÅRLIGT .
UVM's vejledning er tydelig på behovet for
løbende opdatering. Specielt på et område I
sjældent praktiserer - og gudskelov for det.
Kriser er ofte ekstremt skræmmende, hvilket
reducerer evnen til at tænke og handle rationelt.
Disse to udfordringer opvejes med jævnlig
opdatering og øvelser, som gør jer tryggere i jeres
forskellige roller og opgaver.
Brug også AMR som ressourcepersoner og skab
den ønskede robusthed i egen organisation.
25
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0026.png
HVEM
ELEVER OG STUDERENDE
SKAL
OGSÅ KUNNE REDDE
EGET OG ANDRES LIV .
UVM's krav til en tryg skolegang betyder i
praksis, at elever også skal informeres
Elever har krav på at vide, hvordan man
redder livet på egen skole. Hvordan varsles
der, hvad gør man og hvor skal man hen.
Kommuniker det ud, så I har opfyldt den
forpligtelse overfor jeres studerende.
26
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0027.png
KVALITETSSIKRING
En risikovurdering er
”ferskvare”!
Et øjebliksbillede af jeres
skole, som jeres
beredskabsplan skal
bygges på.
Den skal betragtes som
netop det - en ferskvare.
En 2-3 år gammel
beredskabsplan, som har
levet sit stille liv i skuffen
eller på hylden, har ingen
værdi. Den øger faktisk
risikoeksponeringen, når I
en dag skal tage helt
afgørende beslutninger for
jeres elever – på et forældet
og forkert grundlag.
En årlig opdatering af
beredskabsplanen, årlig
test af varslings-procedurer
og årlig undervisning af
medarbejderne, sikrer at
skolens beredskab er
opdateret, forstået og
dermed effektivt.
SafeSec hjælper uddannelsesinstitutioner, skoler
og andre institutioner med denne arbejdsproces,
der kan skabe den fornødne robusthed.
Vejledningen beskriver en systematisk arbejdsmetodik, som leder til et trygt, ordentligt
og dokumenterbart resultat - som vitterlig redder liv, bygninger og øvrige værdier
Efter en kritisk hændelse, vil
spørgsmål om netop kvaliteten,
herunder årlig opdatering af
dokumenter og ansatte være vigtig
for skolen at kunne dokumentere.
Den årlige opdatering viser ansatte,
elever og pårørende, at skolen tager
sit ansvar alvorligt, og øger
medarbejdernes tryghed som
kriseledere for elever og studerende.
Med årlige gentagelser skabes
over tid den sikkerhedskultur og
ønskede robusthed – som
beredskab helt grundlæggende
handler om.
KONFIDENTIELT
- kun internt brug i uddannelsessektoren
KONFIDENTIELT
- kun internt brug i uddannelsessektoren
27
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0028.png
ØKONOMI OG FOKUS
Risikoøkonomi er en vanskelig størrelse at forholde sig til – netop fordi
risiko er en ”variabel”, som er styrende for jeres fokus og pengebrug.
Vejledningens fokus ligger i navnet Sikkerhed og Kriseberedskab, hvor
”Sikkerhed” er jeres forebyggende arbejde – det der
reducerer sandsynlighed, og ”Kriseberedskab” er arbejdet, som
reducerer konsekvenserne – hvis det alligevel skulle ske.
Fokusér primært på det I allerede er gode til – nemlig at forebygge.
Forebyggelse handler primært om jeres egen forebyggende indsats
gennem holdninger, rutiner og den kultur i skaber i hverdagen. En
indsats, som i praksis ikke koster noget og erfaringsmæssigt giver
mest effekt.
Fokusér på jeres kriseberedskab jf. UVM's reviderede vejledning, som
tilsvarende handler om summen af jeres egen indsats. Ansattes
kundskaber og evne til at udmønte det, den dag krisen er et faktum.
I kan øge jeres samlede modstandskraft ved at diskutere/øve og forstå
logikken i jeres lokale beredskabsplan – hvilket heller ikke koster
noget men har en betydelig effekt.
Tryghed er i meget begrænset omfang noget man køber – det er
noget man skaber - sammen.
Fokuser på de risici som I dagligt må forholde jer til på jeres skole jf.
risikovurderingen. Den indsats koster ikke andet end lidt tid, men giver
erfaringsmæssigt den bedste ”afkastning” eller tryghed om man vil.
I skal med andre ord fortsætte med at investere i sikkerhed og
kriseberedskab igennem kompetencetilførsel til jeres ansatte.
Ud fra et risikoøkonomisk perspektiv - er det pr. i dag ikke lønsomt at
bygge og indrette skoler for at forstærke sikkerheden ved et skyderi.
Indret skoler ud fra hvad der bidrager bedst til positive og
inkluderende læringsmiljøer - det er faktisk også den billigste og
mest forebyggende "medicin" mod skoleskyderi!
Det opbygger robusthed, modvirker sårbarhed
og skaber tryghed.
28
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0029.png
ERFARINGSOVERFØRING
Når lærere og pædagoger
står alene i en brændende
bygning - med elever,
studerende eller SFO-børn
omkring sig, som skal
reddes, så har bl.a.
offshoresektoren givet os
erfaringer vi har lært af.
De er nemlig også helt
alene, når kriser opstår.
Summen af mange års
erfaringer fra politiet,
beredskaber og
offshoresektoren, har
bidraget ind i dette
vigtige arbejde for
trygheden til over
1 mill. studerende,
elever og ansatte,
som hver dag fylder
danske klasselokaler
Tak for stor vilje fra alle
parter til at dele seneste
beredskabsfaglige viden
og praktiske erfaringer.
29
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0030.png
TJEKLISTE
1) GENERELLE PLANER
Generelle beredskabsmapper eller kopi fra andre skoler,
uden
tilpasning til egen skoles lokale forhold (beredskabsmæssige
styrker/svagheder), har en meget begrænset ”rednings-effekt”
SafeSec har indtil videre hjulpet omkring 200
uddannelsesinstitutioner, skoler og børnehaver med
deres beredskabsfaglige planer. Disse fejl og
mangler går igen i mange eksisterende planer.
5) IKKE KENDTE VARSLINGSPROCEDURER
Er varslingsprocedurer ikke kendt af alle og årligt testet,
så mister I
den betydelige redningsværdi som hurtig og entydig intern varsling
har for alle på uddannelsesinstitutionen. Kravene i UVM's reviderede
vejledning er af samme årsag blevet tydeligere på dette område.
2) MANGLENDE RISIKOVURDERING
Mangler skolen at blive risikovurderet ud fra sine lokale
bygningsmæssige fordele/risici,
så mangler I et beredskabsfagligt
grundvilkår jf. UVM's vejledning for at kunne lave jeres
beredskabsplan. Det er som at medicinere uden en diagnose.
6) BRUGER I "PLOV" ELLER ANDRE "KODER"
Brug af koder og synonymer når I skal varsle elever om f.eks. et
væbnet angreb er beredskabsfagligt uegnet til brug for andre end de
professionelle aktører.
PLOV er et abstrakt begreb for elever og ansatte, og af samme årsag
beredskabsfagligt uegnet til brug under ekstreme forhold, hvor de
kognitive evner sættes på prøve.
PLOV er heller ikke brugt i
ministeriets vejledningen - sandsynligvis af samme årsag.
PLOV er et polititaktisk værktøj som ikke er ment at deles med
offentligheden, og bør forblive som det.
Ansatte og elever har i en ekstrem og kaotisk situation behov for
varsling via enkle, intuitive og TYDELIGE begreber.
At råbe eller
instruere PLOV PLOV, kode rød, blå eller andet synonym for væbnet
angreb på jeres skole, er beredskabsfagligt ikke tilrådeligt.
Vær klar og tydelig i jeres kommunikation, den dag I selv og jeres
elever under ekstreme forhold – med stærke lyd- og synsindtryk – er
helt afhængige af at forstå hvad der sker, for at kunne agere rationelt.
Koder under ekstreme forhold udgør en reel men helt unødvendig
risiko i for mange skoler, og bør overlades til de miljøer som har
opfundet dem og har glæde af dem - de professionelle aktører.
3) FORKERTE INSTRUKSER
Skriftlige instrukser og meldinger over højtalere, hvor elever
instrueres til at blive på skolen ved et væbnet angreb, selv dem
som enkelt kan komme væk, er forkerte.
Elever som instrueres
ind i ”nærmeste lokale” – som ikke nødvendigvis er det sikreste –
ved et væbnet angreb, er forkerte
og udgør en urimelig og
unødig risikoeksponering for både elever og ansatte.
4) MANGLENDE INSTRUKSER
F.eks. til dem som ikke når eller er i stand til at komme ud af jeres
skole (for små, skadede, handicappede osv.).
Hvilke
lokaler/områder er fundet egnet til at ”parkere” dem i, når der
skydes, det brænder eller trues med brug af eksplosiver – frem til
hjælpen kommer frem. Alle skoler har områder – som giver nogen
eller betydelig sikkerhed selv mod ekstreme trusler som disse. Det
er jeres beredskabsfaglige opgave at finde de trygge ”lommer” på
jeres skole og få dem beskrevet, informeret om og gjort
tilgængelige - før det sker.
30
 B 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 31/5-23 fra Safesec
2717761_0031.png
KONTAKT
Myndighederne stiller sig til faglig
disposition for principiel sparing inden for
deres respektive fagområder.
I skal dog ikke forvente at myndighederne tilbyder
konkret bistand med risikovurdering af jeres bygninger,
lokal rådgivning , valg af løsninger og undervisning af
ansatte i jeres beredskabsplaner. Myndigheder ønsker
ikke at påtage sig et "rådgiveransvar" - med risiko for at
møde sig selv i døren.
Politiet og beredskaberne har "tilsynsopgaver"
og er
således helt afhængige af sin "integritet". Tilsvarende
integritet kræver de, når et skyderi, eksplosion,
ulykke eller stor-brand skal undersøges og
efterforskes for at finde årsag, skyld og hvem som
bærer et evt. strafferetsligt eller økonomisk ansvar.
SafeSec kan som privat aktør hjælpe med risikovurdering,
beredskabsplaner, actioncards og undervisning af de ansatte
WWW.DCUM.DK
WWW.POLITI.DK
WWW.BEREDSKABERNE.DK
DCUM
Dansk Center for Undervisningsmiljø
(DCUM) er et nationalt videnscenter
som rådgiver skoler og
uddannelsesinstitutioner, om hvordan
de kan sikre et sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
undervisningsmiljø. DCUM har i sit
arbejde fokus på det psykiske,
æstetiske og fysiske undervisningsmiljø
LOKALPOLITI
Politiet er beredskabfaglig myndighed
for kriminelle trusler som f.eks. terror
og skoleskyderi, bombetrussel, truende
og voldelig adfærd og tilsvarende.
Brug jeres lokalpoliti hvis I er i tvivl
inden for disse områder, de kan spare
og formidle de seneste vejledninger
som bl.a. PET har gjort tilgængelig.
BEREDSKABET
De lokale beredskabers fagområder er
typisk knyttet til personredning og
brand, hvor brandtilsyn og
brandteknisk undersøgelser ifm.
efterforskning er typiske
myndighedsopgaver.
Brug jeres lokale beredskab til at guide
jer om bl.a. de brandmæssige krav.
31