Det sidste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 17:

Forslag til folketingsbeslutning om at sætte gasledningen til Lolland-Falster i bero.

Af Søren Egge Rasmussen (EL), Samira Nawa (RV) og Theresa Scavenius (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 17.01.2023).

Ønsker ordføreren for forslagsstillerne ordet? Ja. Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det. FN's klimaeksperter kom i går med klar tale i en stor samlende rapport: Vi skal udfase de fossile brændsler, olie, kul og gas, hurtigere. Hvad gør regeringen i Danmark? Den udbygger det fossile gasnet – en kæmpe fejlinvestering, som den nuværende regering har arvet efter den tidligere regering.

Det, Folketinget behandler i dag, er et forslag til folketingsbeslutning om at sætte etableringen af gasledningen til Lolland-Falster i bero:

»Folketinget pålægger regeringen at sætte etableringen af gasledningen til Lolland-Falster i bero indtil 2025 og indkalde til nye politiske drøftelser på baggrund af et opdateret økonomisk og teknisk beslutningsgrundlag, som bl.a. skal indeholde en tilbundsgående vurdering af de teknologiske alternativer til gasledningen, særlig med fokus på hel og delvis elektrificering af sukkerfabrikkernes processer.«

Det er et forslag, som Enhedslisten, De Radikale og Alternativet har fremsat sammen, og det er en genfremsættelse af et B-forslag, som blev fremsat i starten af oktober, men som på det tidspunkt ikke nåede at blive behandlet på grund af folketingsvalget.

Tak for det. Det var hermed begrundelsen for forslaget.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for ordet. Jeg vil gerne takke for forslaget, som regeringen dog af forskellige årsager ikke kan tilslutte sig.

Vi har pligt til at sikre vækst i hele Danmark. Den gasledning, som er under etablering, vil give Lolland-Falster mulighed for at udvikle sig og fastholde og skabe arbejdspladser, og det vil dermed styrke den regionale balance i en del af Danmark, som har udfordringer. Flere aktører i branchen har allerede en forventning om, at gasledningen bliver anlagt. Det gælder ikke kun virksomheden Nordic Sugar, men også biogasproducenter. Jeg tror, vi alle sammen er klar over, hvilken afgørende betydning Nordic Sugar har for den region, vi taler om.

Ambitionen er sideløbende, at gasproduktionen i Danmark skal være 100 pct. grøn i 2030. Det vil sige, at der kommer til at flyde biogas i de danske rør. Regeringen ønsker et grønt Danmark i vækst, og vi har brug for en rørledning til og fra Lolland-Falster for at sørge for, at den del af landet også er med på rejsen.

Forslaget kommer også på et tidspunkt i en proces, som er fremskreden. Der er allerede investeret mere end 400 mio. kr. i projektet, der er indgået aftaler med leverandørerne, materialer er blevet indkøbt, rørene ligger klar og skal snart lægges i jorden. Gasledningen til Lolland-Falster er allerede godt på vej, og den bliver afgørende for vækst og udvikling på Lolland-Falster.

På den baggrund støtter jeg ikke, at etableringen af gasledningen sættes i bero, og dermed ser jeg heller ikke noget grundlag for at genbesøge beslutningen.

Første spørger er hr. Torsten Gejl.

Tak. Og tak for talen. Hvad bygger ministeren det med, at Nordic Sugar kun kan bruge en gasledning til at drive deres kedler, på?

Ministeren.

Der spørges i virkeligheden til grundlaget fra den forrige regering, i forhold til hvorfor man satte projektet i gang. Jeg har ikke noget at tilføje til den beslutning, andet end at jeg erindrer diskussionen dengang, og jeg erindrer også, at man kiggede på alternativer og konkluderede, at der ikke var andre økonomiske og tekniske muligheder inden for rækkevidde for Nordic Sugar, så derfor satte man projektet i gang.

Så det grundlag ligger jo fra dengang. Jeg er jo minister i en ny regering, og jeg forholder mig til det stadie, projektet er på nu, og kigger ud ad forruden.

Værsgo for opfølgning.

Det vil sige, at ministeren er mødt frem uden at vide, hvorfor Nordic Sugar så absolut er nødt til at have kedler drevet af gas. Er ministeren opmærksom på, at man for 10 mio. kr. kan bygge elkedler, som koster lidt mere, og tilslutte dem til nettet.

Mit andet spørgsmål er: Ved ministeren, hvad biogas består af?

Ministeren.

Jeg er selvfølgelig vidende om den diskussion, der lå til grund for etablering af ledningen, herunder de vurderinger, der på det tidspunkt var fra Nordic Sugars side af mulighederne for at elektrificere produktionen. Det blev debatteret dengang, og det er jeg sikker på også har været en del af diskussionen her i Folketinget. Og det ligger jo frit og åbent fremme.

Der, hvor vi står lige nu, er, at gasledningen er planlagt. Der er indgået aftaler om indkøb, man er langt i processen, der er en forventning hos Nordic Sugar om, at ledningen når frem inden for den afsatte tidsplan. Og så glæder jeg mig i øvrigt over, at biogasproducenter i regionen også kigger på mulighederne for at udnytte gasledningen.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ministeren italesætter, at vi skal have vækst i hele Danmark, og at vi skal have vækst og udvikling. Jeg vil bare glæde mig over, at der er nogle steder i Danmark, hvor man har vækst og udvikling uden at have haft gas, bl.a. i Aarhus Kommune. Så det er jo sådan set en mulighed. Og hvad er det nu, man kigger ind i her? Man får en gasledning til Lolland Falster, og så er der en risiko for, at vi ikke får den elektrificering af samfundet, som der ellers ville være, hvis ikke der kom gas derned, og det synes jeg er yderst uheldigt. Det er den forkerte udvikling.

Jeg synes, at med de tal, der har været i projektet over tid, har vi kunnet se nogle budgetter, som skred, og et projekt, som er blevet dyrere og dyrere. Og jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvad det aktuelle anlægsbudget for projektet er, for det kan selvfølgelig lyde voldsomt, at man skal sætte noget i bero, som har haft visse udgifter, men hvis det er sådan, at det her budget ikke holder, og at vi er oppe på næsten halvanden milliard kroner, så synes jeg, det er et meget dyrt projekt. Hvad er det samlede budget?

Ministeren.

Med den viden, jeg har om projektet – og jeg eftersender gerne det eksakte tal til Folketinget – så ligger det på omkring 1,3 mia. kr. Det kan være, at der er et lille plus oveni; det kan jeg ikke erindre præcist. Det kan også flytte sig en lille smule, men da der er indgået kontrakter om langt det meste, er det min forventning, at det er i det leje, det endelige budget kommer til at ligge. Og det er rigtigt, som spørgeren siger, at det er flere penge end forudsat. Vi skal bare alle sammen i den her sammenhæng huske på, at den her beslutning ikke er truffet med udgangspunkt i et regneark; den er truffet med udgangspunkt i et ønske om at fastholde beskæftigelse i en egn af Danmark, som er meget afhængig af, at der fortsat er aktivitet på Nordic Sugar.

Spørgeren.

Det havde jo været godt, hvis beslutningen var truffet ud fra, at man ville en bæredygtig fødevareproduktion i Danmark, og at man var gået mere efter sporet med at få mest muligt elektrificeret på fabrikken. Jeg synes, at det her har været en meget svær sag at håndtere. Jeg er godt klar over at ministeren har arvet en lortesag, og at beslutningen er taget på et tidligere tidspunkt. Og det har faktisk været en svær sag at diskutere, fordi sporene var lagt. Så det her med at drøfte elektrificering har faktisk været meget svært.

Kan ministeren ikke se, at det havde været bedre at satse på en elektrificering?

Ministeren.

Nu nævnte spørgeren før sine erfaringer med Aarhus, og det er jo en dejlig by, men det er ikke alle dele af landet, der er begunstiget af de muligheder for udvikling, der er i Aarhus. Jeg er ikke spor bekymret over, at dele af vores industri bliver elektrificeret, men det er også sådan, at der er dele af de processer, som er i industrien, hvor elektrificering vil være det dyre svar, og der er biogas en del af de værktøjer, vi kommer til at tage i brug.

Så jeg er sådan set ikke bekymret på den måde, som spørgeren er, for i min verden er grøn omstilling en blanding af elektrificering, hvor det økonomisk er den bedste løsning, og andre teknologier. Der vil være processer i industrien, hvor andre teknologier skal i spil, og der kan brug af biogas være et godt grønt svar.

Den næste spørger er fru Samira Nawa.

Tak, og tak til ministeren. Vil ministeren bekræfte, at med den her gasledning vil vi få et øget forbrug af gas i Danmark svarende til gasforbruget for omkring 96.000 husstande, altså hvis den bliver brugt fuldt ud?

Ministeren.

Det eksakte tal har jeg ikke i baghovedet, så det kan jeg hverken be- eller afkræfte, men jeg kan selvfølgelig sagtens sørge for, at det bliver sendt over. Men det er jo logisk, at i det øjeblik man slutter en stor industrivirksomhed på gasnettet, vil det isoleret set medføre et øget gasforbrug. Der er så også nogle andre brændsler, man holder op med at bruge, så det er jo ikke sådan en til en, for det øgede gasforbrug vil følges af et mindre forbrug af andre fossile brændsler.

Det, der er det vigtige, er: Når vi kigger frem mod 2030 og på det danske gasforbrug fremskrevet set i forhold til biogasproduktionen, ender vi da et sted, hvor det samlede danske gasforbrug kan blive dækket med grønne gasser? Og der er jeg faktisk positiv i forhold til den måde, tallene udvikler sig på nu. Det vil sige, at det, der lige nu er naturgas, bliver til biogas fremadrettet.

Spørgeren.

Men når nu det vil føre til et øget forbrug af gas, hvordan synes ministeren så det harmonerer med den tid, vi er i lige nu, altså i lyset af FN's klimapanels rapport, der kom i går og satte fokus på klimakrisen, men sådan set også af den sikkerhedspolitiske situation? For det kan jo svare til en omstilling til, at vi er yderligere afhængige af russisk gas.

Ministeren.

Jamen jeg synes egentlig, det hænger fint sammen: Vi har en strategi for udfasning af naturgas til boligopvarmning, for der har vi bedre alternativer, og så har vi en industriside, hvor vi i Europa fortsat har behov for, at vi har økonomisk aktivitet, og at der bliver drevet virksomheder, der kan skabe de produkter, som vi har behov for, og de processer skal så drives af så CO2-lette brændsler som muligt. Der er i første omgang naturgas og senere biogas en del af svaret på at fastholde industriel aktivitet i Europa.

Så det synes jeg sådan set ser rigtig fint ud, fordi vi jo i den samme periode accelererer vores adgang til grønne gasser.

Tak til ministeren. Den første ordfører efter ministeren er fru Lea Wermelin.

Tak for det. I virkeligheden tror jeg ikke, at der er nogen, der vil være særlig overraskede over den debat her i Folketingssalen i dag, for vi har jo diskuteret det her en hel del gange, så jeg ser det egentlig mest som et paradeforslag, der er fremsat af partierne i dag, for vi er jo sådan set enige om at være uenige, og det er jo fair nok, for det må man gerne være i Folketinget. Så derfor tror jeg bare, at det, jeg kommer til at sige i dag på vegne af Socialdemokratiet, ikke kommer til at overraske nogen.

Det, som vi lægger vægt på i Socialdemokratiet, er jo selvfølgelig, at vi sikrer den grønne omstilling, som er helt, helt afgørende. Det vil sige, at vi har et meget ambitiøst klimamål, vi har lavet brede aftaler, også med mange af partierne, som er i salen her i dag, og det skal vi fortsætte med. Da vi i den sidste periode som regering besluttede, at vi gerne ville anlægge den her gasledning til Lolland-Falster, handlede det jo i høj grad om – og det var også noget af det, som ministeren var inde på – at vi ønsker at fastholde industriarbejdspladser i Danmark, og der er altså nogen, som ikke er klar til at komme over på elektrificering, og det betyder, at vi, hvis ikke vi vil skubbe de arbejdspladser ud af landet, ønsker at sikre en anden energikilde, og det er så det, der er pointen her.

Vi har, ud over at gasledningen bliver til noget, en forventning om, at der også kan være mulighed for øget biogasproduktion. Det er noget af det, de også har været ude at sige fra Lolland-Falsters side, og det er sådan set også godt for den grønne omstilling, at vi har det mål om at udfase den naturgas, vi også talte om lige før, så vi sikrer, at vi kommer over på den grønne gas i fremtiden. Så vi mener ikke, at det vil være klogt for hverken klimaet, for den måde, vi fører klimapolitik på, eller for arbejdspladser i Danmark, hvis vi gjorde, som beslutningsforslagsstillerne siger her.

Så jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi holder fast i den grønne kurs, som vi har sat for Danmark, og vi har rigtig meget, vi skal. Vi må tage debatten igen, det gør jeg gerne, men jeg tror heller ikke, det er nogen overraskelse for nogen, at Socialdemokratiet ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg håber ikke, at ordføreren også betragter FN's nye rapport som en paraderapport. Altså, vi står i en ny situation, og det skal vi tage bestik af. Og så må det være lidt specielt for den tidligere miljøminister at stå og forsvare den her sag med en anden kasket på i dag, da vi tidligere har oplevet, at den tidligere regering var meget aktiv for at arbejde for Nordic Sugar. Altså, jeg vil sådan set betegne det, som at den tidligere miljøminister var lobbyist for Nordic Sugar i et forsøg på at få tilladelse til, at fabrikken kunne køre videre og luftforurene mere, end EU tillader. Det spor lykkedes så ikke. Tja, hvad gjorde man så? Så var man nødt til at gå efter, at det blev en gasløsning for Nordic Sugar.

Det synes jeg er rigtig ærgerligt. Og jeg synes, at den her sag har været meget svær at debattere, fordi Socialdemokratiet har lagt sig så fast på, at man ville noget bestemt, i stedet for at varetage klimaets interesser.

Ordføreren.

Hold da op, hvor lang tid har jeg til min replik? Det var noget af en omgang, som Enhedslistens ordfører her fik skudt af sted. Jeg tror simpelt hen ikke, at jeg kan nå at vende tilbage om alt det, der var forkert, men det siger måske også sig selv. Altså, vi diskuterer et konkret beslutningsforslag her, og jeg synes, det bliver lige kækt nok at lægge mig ord i munden i forhold til det, som FN's Klimapanel er kommet med. Det er da dybt alarmerende, og selvfølgelig skal vi gøre noget. Men bare fordi vi ikke er enige med Enhedslisten, betyder det jo ikke, at man kan lægge mig som ordfører de ord i munden, som Enhedslistens ordfører gør her.

Det er fair nok at have ambitioner på Socialdemokratiets vegne – vi har altid plads til flere medlemmer – men det er jo ikke overraskende, at vi står, hvor vi gør. Det gjorde vi i den tidligere regering; jeg stod også på mål for det dengang – ikke som lobbyist, men som politiker. Det er jo det, vi politikere også gør: Vi træffer beslutninger, vi står på mål for vores politik. Det gjorde vi i den sidste periode, og det gør vi stadig.

Spørgeren.

Det er mit klare indtryk, at den tidligere miljøminister var i Bruxelles for at påvirke Kommissionen til at give en øget dispensation til, at Nordic Sugar kunne fortsætte med at producere mere end 17.500 driftstimer om året og opnå en undtagelse. Er det ikke korrekt, at det var det, som sådan set var miljøministerens ærinde i hendes dialog med Kommissionen?

Ordføreren.

Nu er jeg jo beriget af at være den tidligere miljøminister, så på den måde kan jeg oplyse Enhedslistens ordfører om, at jeg ikke agerer som lobbyist på vegne af nogen virksomheder; jeg agerer som minister for det her land. Og det er klart, at det, vi ønsker i forhold til nogle af de store industriproduktioner i Danmark – og det kan jo være forskelligt fra Enhedslisten til Socialdemokratiet – er at passe på de arbejdspladser i Danmark. Så vil vi gerne have, at de skal igennem en grøn omstilling, men alle de store industriproduktioner er netop ikke klar til den samme energikilde, og det er jo det, som det her er udtryk for.

Så er det hr. Torsten Gejl.

Jeg synes, det er lidt arrogant af ordføreren at kalde vores forslag for et paradeforslag, når man er ved at bruge 1,3 mia. kr. på en unødvendig gasledning og endda står og greenwasher det hele med at sige, at det er en grøn løsning.

Har ordføreren overhovedet undersøgt, hvad der kunne være af alternativer? El er trods alt grønnere end både fossil gas og biogas, og man skal ikke undersøge det særlig meget, før det viser sig, at de kedler nede på Nordic Sugar jo sagtens kan drives af el. Har ordføreren slet ikke undersøgt, om der kunne være nogen mulighed for at drive det på el? Og erkender ordføreren ikke, at det faktisk sagtens kunne være, at det kunne lade sig gøre uden den her trussel om at sende arbejdspladser ud af Danmark?

Ordføreren.

Jeg respekterer fuldt ud, at partier må fremsætte præcis de forslag i Folketinget, de gør. Jeg siger bare, at det ikke kan komme som nogen overraskelse, hvad der er Socialdemokratiets position i forhold til det her beslutningsforslag. Man kan jo nogle gange godt bare ville tage debatten for debattens skyld, og det er helt fair. Men der er bare ikke noget forandret i forhold til den position, som vi har diskuteret med hinanden, også ad nogle omgange. Det er derfor, jeg spørger: Hvad er det egentlig, forslagsstillerne ønsker at opnå med det her forslag? For forslagsstillerne ved jo på forhånd, at der ikke vil være flertal for det her forslag. Der er en bred kreds af partier, der bakker op om, at vi skal have den her gasledning til Lolland. Derfor må man jo stadig gerne fremsætte forslaget. Vi tager debatten, alt er skønt; jeg holder meget af hr. Torsten Gejl. Men det ændrer bare ikke på, at vi i forhold til det politiske er uenige. Det har vi været hele vejen igennem, og det er vi jo så sådan set bare fortsat.

Spørgeren.

Det kommer ikke som en overraskelse, at Socialdemokratiet fastholder deres position. Men derfor er positionen jo ikke rigtig; den er jo ikke rigtig, bare fordi det ikke er overraskende. Der er sket ting. Gassen bliver dyrere, energipriserne stiger, elløsningerne er blevet langt, langt bedre. Det skal i hvert fald frem. Det skal i hvert fald frem, at regeringen handler mod bedre vidende og forsøger at greenwashe et projekt, som i virkeligheden kunne køre på et meget grønnere grundlag, nemlig på el.

Ordføreren.

Men det synes jeg da også er en fin erkendelse at komme til – at vi grundlæggende bare er uenige. Det er vel trods alt også meget skønt, at vi her i Folketinget ikke er enige om det hele. Det, jeg gerne vil anholde, er, at man enten motivforsker eller siger, at det ikke er den rigtige løsning, fordi man ikke selv er enig. Det er jo sådan, det er med partier.

Vi har sådan set, synes jeg, helt åbent og ærligt stået på mål for, hvad den her beslutning handler om, og det handler om at passe på nogle arbejdspladser i en meget energiintensiv produktion, hvor vi også i fremtiden kan få den her grønne gas, altså biogassen, ind, men ikke kan elektrificere. Det er jo det, som ejerne meget klart siger.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Linea Søgaard-Lidell.

Tak for ordet. Vi er i fuld gang med at omstille vores energiforbrug. Vi skal væk fra den fossile energi, og i stedet skal vi dække samfundets energibehov med grønne alternativer. I 2030 skal dansk produceret grøn gas dække hele Danmarks gasforbrug, og det er bl.a. det, som gasledningen til Lolland-Falster kan bidrage til. Samtidig vil rørledningen være med til at fastholde arbejdspladser og også udvikle regionen.

At anlægge gasledningen til Lolland-Falster blev besluttet af den tidligere regering. Nu er projektet godt i gang. Man er langt i processen, og man har investeret rigtig meget i projektet. I den situation mener jeg det ansvarlige er at lade projektet fortsætte, og på den baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Første spørger er hr. Torsten Gejl.

Nu bliver der sagt, at projektet fra at køre på fossil gas går over på såkaldt grøn biogas. Ved ordføreren, hvad biogas egentlig er lavet af?

Ordføreren.

Ja, det ved jeg godt, og jeg mener stadig væk, at det er det rigtige, at vi skal bruge biogas de steder, hvor vi ikke kan elektrificere direkte. Det vil selvfølgelig altid være det bedste, men når man ikke kan det – og vi kan jo høre på aktøren på Lolland, at de ikke kan se, at de kan fortsætte med en elektrificering – så vil der være nogle steder i industrien, hvor vi skal bruge grønne alternativer til det, og det kan bl.a. være biogas. Jeg mener faktisk også, det er ret vigtigt, at vi ser ind i, hvordan vi kan fortrænge den fossile gas, som bliver brugt i dag, også selv om vi skal nedskalere vores gasforbrug helt, og så erstatte det med biogas, og her kan den her rørledning jo bidrage.

Spørgeren.

Jamen kan ordføreren så ikke oplyse mig om, hvad biogas generelt produceret i Danmark består af, og så stadig væk igen kalde det grønt?

Ordføreren.

Alternativet lige nu til, at Nordic Sugar går over på biogas, er, at de bruger letolie eller heavy fuel, og det er alt andet lige mere udledende end biogas.

Næste spørger er hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg har noteret mig, at der i dansk erhvervsliv er forskellige holdninger til finansieringen af den her gasledning, forskellige holdninger i Dansk Industri og Dansk Erhverv. Og når man investerer 1,3 mia. kr. i en ny gasledning, er det jo sådan, at det er samtlige gasforbrugere i Danmark, som over deres nettariffer kommer til at betale en højere nettarif, når der skal laves sådan en investering på 1,3 mia. kr. Så det her er sådan set noget, som forringer den del af erhvervslivet, som bruger gas på nuværende tidspunkt, for det gør, at gassen bliver dyrere for dem. Det kunne jeg da godt tænke mig at høre hvad ordføreren synes om.

Så må man til det der med at bruge grøn gas sige, at der jo er mange steder i erhvervslivet og i transporten, vi kunne bruge den biogas, som ser ud til at være lettere stigende, men nu står vi altså over for en gasledning, som kan medføre, at der kommer et væsentlig højere gasforbrug i Danmark. Kan ordføreren ikke se, at der er nogle dilemmaer i det, at man kommer til at lokke nogle erhvervsvirksomheder på Lolland-Falster over på gassen i stedet for at elektrificere?

Ordføreren.

Der er også et potentiale på Lolland-Falster omkring at producere biogas, og det, jeg i hvert fald kan forstå på aktørerne dernedefra, er, at ønsket er, at man indfrier det potentiale til biogasproduktion og derfor kan eksportere biogas til resten af landet og på den måde også være med til at fortrænge det forbrug af naturgas, vi har lige nu.

Spørgeren.

Jamen der er jo flere steder rundtomkring i landet, man gerne vil bygge biogasanlæg eller udvide eksisterende produktion, og det er korrekt, at det kan man gøre mange steder. Jeg ved nu ikke lige, om det er noget særligt på Lolland i forhold til andre dele af landet. Jeg synes, det er problematisk med den støtte, der er til biogas. Vi kigger ind i, at det er den del af det, der officielt er vedvarende energi, som får den markant største statslige støtte. Så det har altså også en bagside, at der bliver den her biogasudbygning, som medfører statslige udgifter. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Jamen det er rigtigt, men ikke desto mindre mener jeg, det er bedre, at vi ser på, hvordan vi kan bidrage til, at grøn gas kommer til at dække det forbrug, vi ser ind i vi kommer til at blive ved med at have af gas. Og så er der også bare det faktum, at der jo vil være store økonomiske konsekvenser ved, at vi stopper projektet, når det nu er godt i gang.

Dermed tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Karin Liltorp, Moderaterne.

Tak for det. Vi kan jo næsten ikke tale om Lolland uden at nævne roer og sukker, hvilket allerede er blevet gjort, selv om der selvfølgelig er mange andre ting, der kan siges om denne herlige ø. Nordic Sugar var engang den største virksomhed i Nordeuropa og er stadig væk en meget vigtig virksomhed i området. Desværre har den historisk ikke været særlig grøn, da man har brugt kul og olie til produktionen. Nordic Sugar er som næsten alle andre virksomheder i landet helt med på dagsordenen om, at den fremtidige produktion skal være grøn, og det kan man på sigt opnå ved elektrificering. Men ifølge vores underretninger er teknologien i dag ikke klar til, at så store virksomheder kan køre på f.eks. varmepumper. Hr. Torsten Gejl har flere gange nævnt, at den teknologi allerede eksisterer, men det er så ikke de indberetninger, vi har fået om det.

Derfor ser vi omlægning til gas som en mulighed, og det er derfor, der skal anlægges den her rørforbindelse på Lolland, som allerede har været planlagt længe. Og der er jo på nuværende tidspunkt allerede brugt rigtig mange penge på det her – over 400 mio. kr., har vi hørt – så det er jo mere end bare de første spadestik, der er taget.

Ambitionen er, at den nye gasledning på sigt skal transportere 100 pct. grøn gas, biogas, og derfor giver den nye gasledning mulighed for at mindske CO2-udledningen. Potentielt er der rigeligt med tilgængelig biomasse på Lolland-Falster alene, som kan muliggøre en biogasproduktion. Nu ved jeg også, at hr. Torsten Gejl flere gange har spurgt ind til, hvordan biogassen kommer fra – den kommer fra affaldsprodukter fra især landbruget, så man netop bruger en del af affaldet fra landbruget, som kan bruges til at udvinde gas af.

Så samlet set bidrager den nye gasledning til en grøn omstilling, der vil gøre det muligt at erstatte de fossile brændstoffer med grøn gas, og vi ser det derfor som den bedste løsning at fortsætte rørarbejdet på nuværende tidspunkt. Derfor støtter Moderaterne ikke op om forslaget.

Den første spørger er hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg ærgrer mig lidt over processen i den her sag, for der er jo kommet nogle nye dokumenter, bl.a. en analyse fra Deloitte og Kraka fra maj 2022, hvor en af delkonklusionerne er, at en hel eller delvis elektrificering derfor kan være både den billigste og den grønneste løsning for Nordic Sugar og for samfundet – altså både for virksomheden og for samfundsøkonomien. Jeg synes, at det er så ærgerligt, at den her delvise elektrificering ikke er blevet taget mere positivt ned lige fra starten. Det er jo ikke ordførerens skyld; det er nogle tidligere politikere, som har lukket ørerne.

Jeg synes, at det der med, at vi nu står med noget, hvor man godt kan argumentere for, at man er nødt til at føre gasledningen videre, er rigtig ærgerligt. Nordic Sugar er den næststørste CO2-udleder, og jeg synes, at den her delvise elektrificering er det, man skulle gå efter – og det kan man sådan set godt. Har ordføreren ikke hørt, at en delvis elektrificering kunne være løsningen?

Ordføreren.

Jeg vil ikke stille mig negativ over for en delvis elektrificering, og om det så betyder 5 eller 10 pct., kan jeg på ingen måde forholde mig til. Men jeg er også bevidst om, at vi endnu ikke har set succeshistorien i forhold til de her store elektrificeringsprojekter, og det bliver vi også nødt til at tage med i betragtning. Jeg ved, at det er noget, som den her regering også er blevet skudt i skoene, nemlig at den ligesom laver sine antagelser på fremtidige muligheder, som bare ikke er realistiske muligheder i dag. Men selvfølgelig kunne elektrificering på sigt også være en del af løsningen.

Spørgeren.

I den her rapport fra Kraka og Deloitte står der så, at man har en produktion i Schweiz, hvor der er 40 pct.s elektrificering. Og jeg er da sikker på, at når man har det ét sted, vil man kunne komme højere op i Danmark, hvis det var sådan, at det var det, man udviklede på. Så jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at den tidligere regering ikke har villet gå ind i det her med den delvise elektrificering. Så der er sådan set noget at kigge på. Jeg ved godt, at det er i sidste øjeblik, men den delvise elektrificering er sådan set et spor – kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Jeg tror helt sikkert, at elektrificering er en stor del af fremtiden for rigtig mange private husstande, men forhåbentlig også for en del af industrien – men vi er der bare ikke helt endnu. Jeg håber jo også, at Enhedslistens ordfører kan se, at selv om vi så har 40 pct.s elektrificering – hvis det er det tal, vi tager som best case, eller bedste situation, som jeg vel skal sige her – så vil der jo stadig væk være 60 pct., som ikke er supporteret af det her, og derfor vil vi jo stadig væk have brug for gassen til ligesom at klare resten.

Så er det hr. Torsten Gejl.

Tak. Hvor er det dejligt med en velforberedt ordfører, der går direkte i materien.

Jeg står her med en artikel fra EnergiWatch, og overskriften er: »Lamslået leverandør forstår ikke ny gasledning: Det er simpelt at elektrificere sukkerfabrikker«. Jeg vil ikke lige nævne navnet på virksomheden – det synes jeg ikke sømmer sig her i salen. Men det er altså en fuld elektrificering, og de har tilsvarende projekter i Tyskland og taler for, at det sagtens kan lade sig gøre. Og de bekymringer, som man har haft på Nordic Sugar, har de faktisk løst i Tyskland. Har ordføreren været opmærksom på den løsning?

Ordføreren.

Nej, der må jeg jo indrømme, at jeg hverken er ingeniør eller specialist på det område. Jeg kan jo kun tage de underretninger, vi har fået, om, at elektrificering ikke er en mulighed på nuværende tidspunkt, for gode varer, og at det derfor vil være dumt at sætte det hele i bero på grund af en mulig løsning i fremtiden. Der er det altså noget sikrere at satse på, at vi fortsætter med rørledningen og faktisk også får grøn gas til Lolland.

Spørgeren.

Jeg spurgte den tidligere klimaminister i samrådet: Hvorfra har man de oplysninger, at det ikke er muligt at bruge el eller andre ting? Det siger Nordic Sugar, var svaret. Synes ordføreren, at det er godt nok dokumenteret, når man tager svaret fra den virksomhed, det hele handler om, for gode varer og ikke undersøger det yderligere?

Ordføreren.

Nej, men jeg synes måske stadig væk, vi mangler at se de gode eksempler på, at de helt store virksomheder er blevet elektrificeret, og det håber jeg også at ordføreren for Alternativet anerkender, og at der stadig væk er nogle usikkerheder forbundet med det her. Det er jo derfor, vi føler, at det er sikrere at gå videre ad den her vej, hvor vi faktisk ved, at vi kan ende op med grøn energi. Og det kan godt være, at fremtiden kommer til at byde på nogle andre løsninger, og så er vi jo også med på den.

Dermed tak til ordføreren. Næste på talerstolen er fru Signe Munk. Værsgo.

Tak for ordet. Den grønne omstilling af Danmark kræver både biogas og grøn strøm. Den kræver både elkabler og gasrør. I min optik er et elkabel eller et gasrør hverken grønt eller sort i sig selv. Det handler grundlæggende om, hvad den energi, der løber igennem, er lavet på. Og begge dele, både strømmen og gassen, skal være 100 pct. grøn i 2030, og det er også det, vi har truffet politiske beslutninger omkring. Det er faktisk sådan, at da vi i tidernes morgen diskuterede den her sag og det første gang kom til politisk diskussion, om man skulle lægge et gasrør til Lolland-Falster, så var det klare budskab fra SF: Vi har brug for at geare op på biogasproduktionen, så vi kan få 100 pct. grøn biogas i 2030, og så vil jeg bare sige til glædelig opmuntring her i salen, at det jo er dejligt, at vi er nået dertil rent politisk, men selvfølgelig kan vi komme endnu længere. Men lad det ligge for nu.

Hvorfor siger jeg netop det her med biogassen og strømmen? Det er, fordi i det forslag, som ligger her fra forslagsstillerne, lyder det jo nærmest, som om det i sig selv er sort at bygge et gasrør til Lolland-Falster, på trods af at det jo er det, der får sukkerfabrikkerne væk fra olie og kul. Det er jeg bare uenig i. Det er jo ikke rigtigt. Der kommer CO2-reduktioner ud af den her omstilling.

Hele den her diskussion tog i tidernes morgen sit udgangspunkt i, at sukkerfabrikkerne netop skal igennem den grønne omstilling, som resten af dansk industri også skal. Det, der er særligt her, er, at vi har med en virksomhed at gøre, som bruger høje temperaturer. Altså, den tunge industri har sværere ved elektrificering end mange andre virksomheder. Uanset hvordan man vender og drejer denne diskussion, er den praktiske virkelighed, at sukkerfabrikkernes klare svar er, at de har brug for gas til den grønne omstilling. De kan ikke, hverken delvis eller helt, elektrificeres. Det er for risikabelt, lyder budskabet. Man kan jo godt diskutere, om man er enig i det budskab eller ej, men virkeligheden er jo den, at vi ikke sidder og leder sukkerfabrikkerne på Lolland og Falster. Vi tager stilling til, om vi vil lægge et gasrør til Lolland-Falster.

Men der er også mere i sagen end det, for det at få et gasrør til Lolland-Falster gør netop, at vi kan få biogasanlæg op at køre med en bedre businesscase, når der ligger et gasrør. Det kommer ikke uden støtte, det anerkender jeg fuldt ud, men med de planer, der er lige nu, vil der komme tre til fire gange mere biogas end det forbrug, der vil være på Lolland-Falster. Det vil sige, at der altså med de her projekter også er biogas fra Lolland-Falster tilbage til Danmark igennem røret. Det er jo ikke helt uvæsentligt i forhold til den grønne omstilling i Danmark.

Derudover er der et stort overskud af strøm på Lolland og Falster, og derfor er der også projekter – hvis man tager sig den tid at følge lidt med i politik på Lolland og Falster – hvor man arbejder med projekter om grønne power-to-x-brændstoffer, hvor man netop kobler det at have et overskud af grøn strøm med gasproduktion.

Det her handler også om arbejdspladser. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Sukkerfabrikkerne beskæftiger 350 personer, og 750 mennesker leverer roer til sukkerproduktionen. Det lokale erhvervsliv har oplevet, at der er investeringer for omkring 6 mia. kr., som er kommet, i relation til at der nu kommer en gasledning til Lolland-Falster. Der kommer nye virksomheder. Det synes jeg ikke er uvæsentligt. Det er en egn. Der er brug for arbejdspladser. Det er gode, solide arbejdspladser i provinsen. Og så kommer de til at blive hjulpet på vej i den grønne omstilling ved at få et gasrør. Det synes jeg vi skal give dem, og jeg synes, det er god grøn pragmatisme, at vi både får grøn omstilling, men også sørger for, at der vil være arbejdspladser på den egn.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Den her historie på Lolland fik en ændring, da Baltic Pipe blev besluttet, og der var nogle, der ligesom kunne se, at så kunne man godt forlænge en gasledning fra Næstved og ned på Lolland-Falster. Når man så er i en situation, hvor Nordic Sugar kan få betalt hovedparten af investeringerne over gasforbrugernes nettariffer i stedet for selv at skulle investere i den løsning med flydende gas, som ellers var i proces, er det jo klart, at historien går i den retning. Og det er bare gasforbrugerne, der kommer til at betale.

Jeg synes egentlig, det kunne være interessant at få SF til at forholde sig til, at hvis det her bliver startet op, er det jo ikke grøn gas. Så er det måske 42 pct. såkaldt grøn gas, og resten er fossil gas, hvis det er sådan, at tidsplanen holder, og man kan åbne for gasledningen ind til Nordic Sugar i 2025. Er det en grøn løsning?

Ordføreren.

Men så kunne jeg have lyst til at spørge hr. Søren Egge Rasmussen: Fordi der er strøm i elkablerne i dag, som bliver produceret på kul, skal vi så også kalde det danske elnet for sort, og skal vi så lade være med at lægge flere elkabler? Altså, jeg tror, vi skal passe på med at gøre energidebatten – undskyld – så sort-hvid. Det er jo rigtigt, at når man kigger i det danske gasmiks i dag, er der, som jeg lige husker det, 40 pct. biogas og 60 pct. naturgas. Og derfor er det netop lidt vigtigt at huske på, at når der bliver koblet biogasproduktion på gasledningen på Lolland-Falster – altså konkrete projekter, der er på vej – så kommer der et bidrag til at lave den grønne omstilling af gassen, og vi har jo et politisk mål om at nå derhen i 2030. Jeg tror så på, at vi kan tage flere politiske beslutninger, der gør, at gassen faktisk bliver 100 pct. grøn i 2027. Men pointen viser bare tilbage til, at det, det handler om, både er, hvad vi fylder i gasrøret, men altså også, hvad vi producerer vores strøm på.

Spørgeren.

Jamen det kan man jo se i den årlige opgørelse over elmikset i Danmark. Altså, der kan man se, hvor grøn vores elektricitet er. Men biogas er noget sværere, for vi har jo en masse restprodukter, gødning fra den animalske produktion, som har en enormt høj belastning, og så putter man den ind i et biogasanlæg, og så synes man, at hele produktionen er noget så grøn, men det er jo ikke tilfældet. Vi har en enorm belastning med en alt for stor animalsk produktion i Danmark, og det løser sig altså ikke bare ved, at man opsamler noget af metanen inde i et biogasanlæg. Kan ordføreren ikke se, at vi skal passe på med også at kalde den her gas for grøn?

Ordføreren.

Der starter hr. Søren Egge Rasmussen lidt en anden diskussion. Men i forhold til biogasproduktionen er det jo et vældigt miks af meget organisk materiale, der bliver forgasset. Det er rigtigt, at der er noget gylle, men der er altså også slam fra spildevandsanlæggene, og der er også det madaffald, som hr. Søren Egge Rasmussen sorterer derhjemme. Så det korte af det lange er bare, at der er et miks her. Der er jo faktisk lavet analyser på, om man ved at dække det danske gasforbrug med biogas, samtidig med at man skærer ned i det, så vil binde sig til det samme niveau af husdyr, som der er i dag, og det er ikke analysen. Altså, der er lavet en analyse – jeg mener faktisk, det var Greenpeace, der var ude med den, og flere grønne organisationer har lavet den. Så den kobling, hr. Søren Egge Rasmussen laver, mener jeg faktisk ikke har hold i virkeligheden.

Tak. Så er det hr. Torsten Gejl.

Tak for talen. Når man bruger 1,3 mia. kr. på en gasledning, tænker ordføreren så ikke, at det kunne være klogt at undersøge det lidt mere end bare det, virksomhederne siger, i forhold til om det er muligt at løse det på en anden måde? Jeg bilder mig ind, at ordføreren sad med til det samråd – det kan godt være, at jeg tager fejl – hvor jeg spurgte klimaministeren direkte, hvor man har de oplysninger fra, at det kun er muligt at bruge gas, og hvor ministeren svarede, at det siger Nordic Sugar.

Mener ordføreren ikke, at der skal lidt mere end en virksomheds ord til, før vi bruger 1,3 mia. kr. på en gasledning?

Ordføreren.

Der er jo ligesom to ting, man sådan bliver nødt til at afgøre med sig selv her, og det ene er, om Folketinget her kan bestemme, hvad Nordic Sugar gør. Nej, det kan vi ikke. Det er en privat virksomhed. Så når Nordic Sugar siger, at de ikke tror på, at det er muligt fuldstændig at elektrificere deres produktion, og at de ikke kommer til at gøre det, og alternativet bliver flydende gas, hvis der ikke kommer et gasrør, så er det jo det, vi må forholde os til som Folketing. Hvis der kom flydende gas, var det jo flydende naturgas, og det er for mig at se ingen bedre løsning for klimaet, end hvis du har gas i rør, som løbende bliver grønnere.

Så det er jo en spændende diskussion, og jeg kan også godt huske, da Siemens Gamesa i EnergyWatch, som ordføreren henviste til tidligere, var ude at sige, at man har en varmepumpeløsning. Jamen det er fint, men tag den diskussion med Nordic Sugar, for den politiske opgave her er jo, når vi har en virksomhed, som siger, at de ikke kommer til at elektrificere, men at de har brug for et gasrør for at komme væk fra kul og olie, at tage stilling til det og så afgøre, om vi vil lægge det gasrør. Og det mener jeg at vi skal, også fordi det bidrager til, at vi kan få en øget produktion af biogas, som vi har brug for i vores gasmiks.

Spørgeren.

Jo jo, men det kunne jo godt være, at man kunne have spurgt Nordic Sugar til, om der var andre løsninger i stedet for bare at tro blindt på deres første bud. De er jo trods alt økonomisk stærkt involverede i det her.

Men mit spørgsmål her går lidt på SF's holdning til biogas. Altså, der er jo en diskussion om, hvorvidt biogas er grøn gas, eller hvor grønt det er, og det kræver jo, at der bliver lavet masser af biogas på f.eks. slagteriaffald. Meget af biogasproduktionen kræver i hvert fald et stort og omfattende husdyrbrug, et stort landbrug og en dyreproduktion, som jo er ekstremt klimaødelæggende. Mener SF uforbeholdent, at biogas er en grøn gas?

Ordføreren.

Ja, det er en grøn gas; det er jo forgasning af organisk materiale, og det materiale behøver ikke at være det samme blandingsforhold, som det er i dag. Der er lavet en analyse – og jeg vil gladelig sende den til hr. Torsten Gejl – som netop viser, at det at øge biogasproduktionen ikke er direkte forbundet til det at beholde den mængde af husdyr, vi har i Danmark i dag.

Så SF's politik om, at vi har brug for at reducere dyreholdet, samtidig med at det gasforbrug, vi har, skal være 100 pct. grøn gas, biogas, kan sagtens mødes. Det, som vi jo så bare skal huske på, er, at vi ikke skal smide om os med gassen, men at vi skal bruge den der, hvor det er allermest nødvendigt, og det er bl.a. i den tunge industri.

Dermed tak til ordføreren fra SF. Den næste ordfører er fru Lise Bech fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det her er jo en spændende diskussion, men med hensyn til det, som de tre partier har foreslået om, at den her allerede aftalte etablering af gasledningen til Lolland-Falster skal sættes i bero indtil 2025, kan jeg bare med det samme sige, at det er Danmarksdemokraterne imod.

I Danmarksdemokraterne ønsker vi ikke at tage sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster og en række andre virksomheder som gidsler i en politisk diskussion om, hvorvidt deres produktion nu er grøn nok. Den her gasledning er allerede politisk besluttet, og sukkerfabrikkerne forventer helt at kunne stoppe med at bruge olie og kul i produktionen, når gasledningen er oppe at køre. De er blevet stillet en gasledning i udsigt, og vi kan ikke tillade os at skabe usikkerhed om det, ligesom der allerede er foretaget erhvervsinvesteringer for omkring 6 mia. kr. som følge af den her gasledning. Der skal bl.a. opføres fire nye biogasanlæg i området.

Sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster har virkelig brug for den her gasledning, hvis de skal omstille deres produktion til en mere klimavenlig en af slagsen, og i takt med at en større og større andel af den gas, der strømmer igennem ledningen, bliver til biogas, så vil produktionen på sukkerfabrikkerne blive grønnere. Sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster har ca. 370 ansatte, og sukkerproduktionen er en stor del af mange landmænds indtjeningsgrundlag, fordi de leverer sukkerroer til fabrikkerne. Hvis det her gasledningsprojekt sættes i bero, vil det kunne bringe rigtig mange gode danske arbejdspladser i fare, for vi må jo sige, at produktionen i dag ikke just er klimavenlig, da den drives på kul og olie.

Den eneste realistiske måde, man hurtigt kan komme af med kul og olie på, er den her gasledning. Gasledningen er nødvendig for at undgå at skubbe sukkerproduktionen ud af landet, og det vil være katastrofalt for Lolland-Falster, og allerede ved etableringen vil gasledningen medføre store CO2-besparelser, og der vil på sigt blive en helt CO2-neutral løsning, når vi får nok biogas.

Så som tidligere nævnt stemmer Danmarksdemokraterne imod forslaget, og altså også fordi det vil gå ud over danske arbejdspladser på Lolland-Falster, hvis virksomheder som f.eks. sukkerfabrikkerne ikke har de nødvendige rammer til at omstille deres produktion og reducere deres CO2-udledning. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen kommentarer til den ordførertale, så tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg er her på vegne af vores ordfører, hr. Steffen W. Frølund, som desværre ikke kunne være her, men jeg skal forsøge at gøre rede for vores synspunkter. Liberal Alliance er også imod beslutningsforslaget. En hel regions industri og en masse borgere har planlagt deres investeringer efter denne politisk besluttede gasledning. Det kan vi ikke lave om på i sidste time uden meget stærke og saglige begrundelser, og vi mener ikke, at beslutningsforslaget indeholder tilstrækkelige saglige begrundelser for det, så vi er også imod.

Dermed tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer dertil. Den næste ordfører er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Det er godt at evaluere og revurdere store beslutninger, særlig når det gælder den grønne omstilling, som jo løbende udvikler sig, og jeg synes faktisk, at forslagsstillerne har nogle valide argumenter for at gentænke den tidligere regerings beslutning om at lave en gasledning til Lolland-Falster. Det kan omvendt bare ikke nytte noget, at de virksomheder, som vi beder om at omstille sig, skal blive i tvivl om de pejlemærker, som vi stiller op for dem. Derfor mener Konservative umiddelbart, at vi skal fastholde planerne og glæde os over den store interesse, der er for at omstille til biogas. Jeg håber også, at vi i udvalgsarbejdet kan få en grundig behandling af forslaget, så alle aspekter bliver belyst. Og så vil jeg slutte af med at hilse fra Dansk Folkeparti, som er imod forslaget.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg vil bare sige tak for konstateringen af, at der kan være valide argumenter for, at man bør revurdere store projekter. Så når man – det er så ikke ordførerens ord, men mine ord – ser et projekt, der bliver dyrere og dyrere, og vi har en energisituation i Europa med gas fra Rusland, som lige pludselig også er et sikkerhedspolitisk problem, og man ser stigende gaspriser, burde man revurdere tingene.

Jeg forstår godt ordførerens konklusion. Nu er det jo en tidligere klima- og energiminister, der har truffet beslutningen inden for den kompetence, som den daværende minister havde, så det er jo sådan lidt en svær situation. Jeg synes faktisk aldrig, vi har haft debatten helt ordentligt; vi har ikke haft en debat, der var tilbundsgående nok. Og derfor irriterer det mig, at den her delvise elektrificering aldrig er blevet taget alvorligt nok. Det er blevet gjort til, at vi bare ønsker en fuldstændig elektrificering. Nej, vi havde sådan set et forslag om delvis elektrificering. Så tak for anerkendelsen af, at vi sådan set rejser en problematik, der er væsentlig.

Ordføreren.

Jamen altså, store budgetoverskridelser skal vi tage alvorligt. Vi skal også tage det alvorligt, når Deloitte og Kraka laver en analyse, som er værd at læse og holde øje med, også i forbindelse med det her projekt. Altså, så er vi jo selvfølgelig nødt til at se på det igen.

Men egentlig forstår jeg ikke, hvorfor der ikke var en ordentlig debat om det med den tidligere minister. Det mener jeg jo at Enhedslistens ordfører måske ovenikøbet havde en bedre chance for at skabe en debat om, eftersom Enhedslisten var en del af forståelsespapiret med den tidligere regering, end jeg i hvert fald havde mulighed for. Så måske er det lige ved at være en postgang for sent.

Spørgeren.

Jamen altså, det havde været bedre, at det her forslag var blevet behandlet i folketingssamlingen i starten af oktober. Altså, nogle gange har man politiske sager, hvor man ikke kan trænge igennem, og den her sag var af den type, altså hvor Socialdemokratiet fuldstændig havde truffet sin beslutning og det parlamentariske grundlag havde meget svært ved at påvirke den forudindtagede holdning til det her projekt. Så mine evner som politiker slog ikke til i den her sag; det gjorde de ikke. Jeg beklager.

Ordføreren.

Velkommen i oppositionen, du. Man må ikke sige du, sorry.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. I går kunne FN's Klimapanel sætte det sidste punktum i deres sjette hovedrapport. Synteserapporten fra FN's Klimapanel er det sidste venlige los bagi for os alle sammen, inden det er for sent. Og deres konklusioner er rystende: Den globale opvarmning har allerede ødelæggende konsekvenser blandt verdens fattigste og mest udsatte lande, og også herhjemme kommer vi til at mærke klimakrisen. Siden overgangen til det industrielle samfund er den globale temperatur steget med 1,1 grad. Det er skræmmende tæt på den halvanden grad, som vi med Parisaftalen er blevet enige om er grænsen. Rapporten slår dog også fast, at vi stadig kan nå at bremse klimaforandringerne, så et barn, der fødes i dag, ikke skal opleve uoverstigelige og uoverskuelige temperaturstigninger, men det kræver handling i et hidtil uset tempo.

Det giver dog håb, at rapporten konkluderer, at den vedvarende energi kan slå den fossile energi. Man konkluderer, at der er penge nok, hvis vi vel at mærke kanaliserer penge fra investeringer i fossil energi til grøn energi, energieffektivisering og elektrificering. Og det er egentlig ikke ny viden, ikke for Radikale Venstre og ikke for forslagsstillerne bag forslaget her.

Netop derfor var vi i Radikale Venstre helt fra start lodret imod etableringen af ny fossil infrastruktur i Danmark. For det er, præcis hvad gasledningen til Lolland-Falster er: nye investeringer i gasinfrastruktur i en tid, hvor der er brug for det stik modsatte. Faktum er, at den her nye gasledning vil øge Danmarks forbrug af gas med, hvad der svarer til gasforbruget af 96.000 husstande, hvis gasledningen udnyttes fuldt ud, og da der så at sige allerede er skruet op for alle grønne gashaner, vil hver ny kubikmeter gas være sort gas og kunne i sidste ende være gas, vi kunne have undgået at importere fra Rusland.

Alt imens vi mangler entreprenørmaskiner og rørsvejsere, hvilket skaber usikkerhed om fjernvarmeprojekters økonomi, vil etableringen af gasledningen øge efterspørgslen på op imod 200 ekstra årsværk. Det er grønne hænder, som vi i Radikale Venstre hellere så brugt på hurtigere udrulning af fjernvarme, så endnu flere borgere kan blive uafhængige af gas.

Så er der jo sket meget, siden regeringen godkendte ansøgningen om etableringen af gasledningen tilbage i februar 2021: Rusland har angrebet Ukraine og sendt Europas forsyningssikkerhed til tælling, og energipriserne er skudt i vejret, og alt imens har etableringen af gasledningen sprængt budgettet med knap 500 mio. kr.

Derfor har vi sammen med Enhedslisten og Alternativet foreslået, at etableringen af gasledningen til Lolland-Falster sættes i bero indtil 2025, og at ministeren indkalder til nye politiske drøftelser. Det vil være godt for klimaet. Danmark undgår en investering, som gør os fattigere. Vi reducerer vores afhængighed af gas fra Rusland og frigiver hænder til den grønne omstilling, og derfor er vi i Radikale Venstre medforslagsstillere og selvfølgelig også for det her beslutningsforslag.

Så er det fru Signe Munk.

Jeg tror bare, at jeg så lige skal forstå Radikales klimapolitik med det her indlæg, for hvis det danske gasnet er et fossilt gasnet, som sukkerfabrikkerne ikke må komme på, er det så ensbetydende med, at de 50 virksomheder i Danmark, som i dag er på gasnettet – de industrivirksomheder, som kommer af med kul og olie og over på gas nu – heller ikke skal over på gas? Og i så fald: Hvordan vil Radikale Venstre gøre det?

Så skal jeg også bare lige forstå: Hvad er det, Nordic Sugar skal gøre i den periode, hvor virksomheden så ikke vil få gas? Skal den så bruge kul og olie – og er det så bedre for klimaet?

Ordføreren.

Jeg tror, at fru Signe Munk egentlig skal tænke over de spørgsmål, der blev stillet, da hun selv stod her, for hele pointen er jo, at vi skal have en grøn omstilling. Det tænker jeg egentlig at vi er enige om. Og der er fra flere sider blev peget på en elektrificering, og det er jo også det, som vi vil i Radikale Venstre. Det er det, som FN's klimarapport også peger på, hvis vi vil reelt i mål med den grønne omstilling, altså hvis det er, at vi vil undgå en stor klimakrise. Og så er der jo også flere gange i salen her blevet peget på, at det ikke er fuld elektrificering, men delvis elektrificering, der er tale om.

Så der er løsninger, og der er også løsninger på nogle af de ting, som fru Signe Munk selv pegede på fra talerstolen i forhold til arbejdspladser. Det er jo også noget, som vi rigtig gerne vil sikre fra radikal side. Men det kan ikke bare blive ved med at foregå på den måde, som det hidtil har gjort.

Fru Signe Munk.

Det var jo så bare helt og aldeles ikke et svar på, om de virksomheder, der er på gasnettet i dag, stadig skal være det. Men det andet spørgsmål er så: Hvordan vil Radikale Venstre tvinge Nordic Sugar til at bruge den elløsning, som de siger ikke er mulig, men som fru Samira Nawa siger hun ved er mulig?

Ordføreren.

Jeg har ikke hørt Nordic Sugar sige, at det ikke er muligt. Men jeg har hørt dem pege på en løsning, som gør, at man fra regeringens side vil lave den her gasledning. Derfor burde man jo faktisk grave lidt i, hvad det egentlig er, der er af muligheder, for arbejdspladserne vil vi rigtig gerne bibeholde, men elektrificering må være løsningen.

Tak for det. Så er det fru Karin Liltorp.

Tak for det. Jeg blev også lidt forvirret under ordførerens tale med dens fokus på, hvor meget gas der vil blive brugt på Lolland som følge af den her gasledning. Og der tænkte jeg bare, at jeg ville hjælpe med at opklare, at store virksomheder jo har brug for rigtig, rigtig meget energi, og det er nok ikke en overraskelse.

Så jeg vil bare være sikker på, at ordføreren faktisk forstår, at den gas, der skal komme, faktisk skal erstatte kul og olie, som bliver brugt i dag, og at biogas faktisk er et grønt alternativ til naturgas.

Ordføreren.

Ja, jeg er skam udmærket klar over, hvad tanken er, men vi er også nødt til at se ud over det. Og biogas er jo også blevet diskuteret her i Folketingssalen, i forhold til hvad det egentlig består af og om det kunne være brugt andre steder – og det mener jeg sådan set godt det kunne. Altså, biomasseressourcen kan jo bruges på mange forskellige måder, og det kunne f.eks. være til metanol i Mærsks store skibe.

Opfølgning.

Ja, tak for det. Og jeg er da glad for, at ordføreren erkender, at der kan gøres brug af biogas andre steder. Men jeg tror nok også, at jeg mangler at forstå, hvad løsningen på nuværende tidspunkt er på det store energibehov, som Nordic Sugar har lige nu, og om ordføreren godt kan se, at det faktisk kunne være en vej hen til en grønnere løsning, end vi har i dag, i det mindste.

Ordføreren.

Det er lige præcis en grønnere løsning, som vi ønsker i Radikale Venstre. Og det er jo derfor, at vi foreslår at sætte det her i bero, både ud fra et sikkerhedspolitisk hensyn, så vi frigør nogle hænder til den grønne omstilling, så vi kan få flere over på fjernvarme, men sådan set også, så vi kommer i dybden med, hvad det er, der er den rigtige løsning. For som det er blevet påpeget tidligere, har det ikke været debatteret grundigt nok.

Dermed tak til ordføreren for Radikale Venstre. Næste ordfører er hr. Torsten Gejl.

Tak, formand. Regeringen vil lave en gasledning, der skal forsyne Nordic Sugar på Lolland – i første omgang med fossil gas fra Norge og Tyrafeltet – for at de kan drive de elkedler, de bruger til sukkerproduktionen. I en tid, hvor de internationale klimarapporter er mere og mere dystre – mere dystre end nogen sinde – vil regeringen bruge næsten 1,3 mia. kr. på at bygge en gasledning for at drive nogle kedler, som efter meget stor sandsynlighed kan drives af grøn el. Og det vil kun koste ca. 10 mio. kr. at bygge dem. Det vil ganske vist også koste nogle penge at udbygge elnettet, sådan at de kan få forbindelse til elnettet, men det er jo ikke noget, der ligner de 1,3 mia. kr., som regeringen vil kaste efter rørledninger.

Men på trods af at der findes elkedler, som kan løse opgaven, og som ser ud til at løse lignende opgaver i andre lande, mener regeringen ikke, at el kan drive de store kedler hos Nordic Sugar. Hvilket grundlag har man for at sige det? Svaret fra den tidligere klimaminister er, at det siger Nordic Sugar. Da jeg til et samråd spurgte den daværende klimaminister, om regeringen selv havde undersøgt sagen, var svaret: Nej, vi stoler på Nordic Sugar. Man bygger altså en gasledning til 1,3 mia. kr., fordi dem, der skal modtage gassen, siger, at det er den eneste løsning, på trods af at det vil tage 10 sekunder at finde artikler, der viser, at det hele formentlig sagtens kan løses med grøn el. Er det rettidig omhu? Er det rettidig omhu i en gigantisk klimakrise, hvor der tilmed er krig i Ukraine, der sender gasprisen på himmelflugt og gavner den russiske økonomi, så længe gassen flyder fra Rusland?

I den her sag findes der alle muligheder for at sætte det her projekt på pause og overveje, hvordan det kan løses klogere, som det foreslås i det her beslutningsforslag fra Alternativet, Radikale Venstre og Enhedslisten. Tiden er løbet fra fossil gas, og opgaver kan løses billigere og mere klimarigtigt ved at bruge grøn el. Problemet er, at når regeringen har taget et standpunkt, holder den ved det, uanset hvor uhensigtsmæssig dyrt, ulogisk og klimaødelæggende det er. For et stykke tid siden læste jeg en undersøgelse, der sagde, at det ofte er sådan, at jo mere en politiker får dokumentation for, at vedkommende tager fejl, jo mere forsvarer vedkommende sit standpunkt. Det er en sørgelig udvikling, som vi nok alle sammen er nødt til at tænke grundigt over her i Folketinget, men som jeg mener udfolder sig i forhold til det her forslag, som vi behandler i dag. Det betyder desværre, at vi ikke kan finde ud af at løse sager på andre måder, når det viser sig, at vi tager fejl.

Vi stemmer selvfølgelig for forslaget, for vi er selv med til at fremsætte det, og vi takker Enhedslisten og Radikale for samarbejdet. Tak, formand.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Hvis vi her et minut i tolv ti centimeter fra målstregen kunne finde en anden løsning end en gasledning til 1,3 mia. kr., synes jeg, det er værd at folde ud. Og nu nævnte ordføreren, at man for 10 mio. kr. kunne få nogle elkedler, som kunne løse problemet. Er det 10 mio. kr. pr. sukkerfabrik, eller hvordan skal det forstås? Og er det noget, som vi kan bringe ind i en udvalgsbehandling, hvor vi kan komme frem til, at flere kunne synes om, at det er bedre at bruge 10 mio. kr. på en investering end 1,3 mia. kr.?

Ordføreren.

Jeg vil nødig nævne navnet på det firma, som siger det her under overskriften: »Lamslået leverandør forstår ikke ny gasledning: Det er simpelt at elektrificere sukkerfabrikker«. De siger, at det kan gøres for 10 mio. kr. Jeg har i hvert fald et bud her, som virker så interessant, at vi burde kigge meget, meget dybere i det.

Så er det fru Karin Liltorp.

Tak for det. Jeg synes, det er rigtig dejligt, at ordføreren for Alternativet sætter sig så grundigt ind i emnet, og jeg synes jo, det virker virkelig besnærende, at man kan finde en løsning til 10 mio. kr., men fordi jeg er sådan skeptisk af natur, tænker jeg, at det ville være rart at se en liste over de virksomheder, som er lykkedes med den her elektrificering for 10 mio. kr. pr. virksomhed. Nu kan jeg faktisk ikke helt finde ud af, om der er størst bekymring for beløbets størrelse, men jeg håber, at ordføreren ellers anerkender, at det faktisk kunne være et skridt på vejen til noget mere grønt, end vi har i dag, og at der ligesom ikke er tid til at bruge for lang tid på at stoppe op og tænke på, om der kunne være en anden løsning, der potentielt kunne være bedre om 5 år.

Ordføreren.

Tak for ordene, men nej, vi har meget, meget travlt, når det handler om at redde klimaet, og vi er ikke indstillet på at vente nogle år med fossil gas og så bagefter bruge det, som man kalder grøn gas, altså biogas. I Alternativet mener vi faktisk ikke, at biogas er så grøn, så vi mener, det haster rigtig meget med at udforske elløsningerne.

Værsgo.

Jeg tror, vi alle sammen er interesseret i at få elektrificeret landet så hurtigt som overhovedet muligt, men jeg synes måske også, at vi skal lade den her teknologiske usikkerhed, der trods alt er om de her anlæg til 10 mio. kr., komme offeret til gode. Jeg tror også, vi ser biogas som mere grøn, end Alternativet måske gør, for hensigten er selvfølgelig, at vi ikke skal bruge fossil gas. Vi skal på sigt bruge biogas, og det er vi forhåbentlig også enige om.

Ordføreren.

Til Børsen begrunder Nordic Sugar det, at de ikke kan bruge elkedler, med deres forsøg fra 1990'erne. Det synes jeg er for tyndt et grundlag at lægge sådan en beslutning her an på. Jeg ville ønske, at den nuværende klimaminister havde sagt til os: Vi har undersøgt el, vi har undersøgt alt, vi har virkelig været inde at tjekke deres oplysninger. Så kunne vi derpå have taget en god beslutning, i stedet for at de bare siger: Det kan vi ikke. Nå, okay, fint, I får en gasledning til 1,3 mia. kr.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Det er jo et beslutningsforslag, som er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 4, som blev fremsat her i Folketingssalen den 5. oktober, og jeg må da erkende, det havde været bedre at debattere det og behandle det den 6. oktober, men nu står vi her i dag, og det var den første mulighed for at kunne behandle det fælles beslutningsforslag fra Enhedslisten, Radikale og Alternativet.

Den forfærdelige krig i Ukraine har en gang for alle understreget, at energipolitik er blevet sikkerhedspolitik. Europa importerer store mængder naturgas fra Rusland, og denne afhængighed har vist os, hvor sårbar Europa er, så længe vi er afhængige af import af naturgas fra Rusland. Energipriserne og særlig prisen på naturgas er på himmelflugt; den er godt nok faldet på det seneste, men den er stadig væk meget høj i forhold til tidligere, og det gavner den russiske økonomi, så længe der flyder gas fra Rusland til Europa. I 2022 blev der i Folketinget truffet vigtige beslutninger, som bidrager til at sikre Danmarks uafhængighed af russisk gas, herunder aftaler om udfasning af gas til opvarmning og en grøn skattereform, som skal gøre det dyrere for virksomheder at udlede drivhusgasser. Alt dette sættes over styr, hvis gasledningen til Lolland-Falster etableres med et nyt gasforbrug til følge. Forslagsstillerne er i forbindelse med forhandlingerne om »Danmark kan mere II« fra april 2022 blevet oplyst, at gasledningen vil kunne levere gas til nye gaskunder svarende til det, som 96.000 husstande har af gasforbrug, og det svarer til omkring 25 pct. af de nuværende private gaskunder.

Omkring det økonomiske grundlag må man sige, at beslutningen om etablering af gasledningen er truffet før krigen i Ukraine, før gasprisernes himmelflugt, og før et bredt dansk Folketing vedtog verdens mest ambitiøse afgift på drivhusgasser. Derudover har bl.a. stigende stålpriser medvirket til budgetoverskridelser og en samlet anlægssum på forventeligt 1,455 mia. kr. Det var det, vi skrev i vores beslutningsforslag, men i dag har vi så fået et nyt tal fra ministeren, som hedder 1,3 mia. kr. I udvalgsbehandlingen synes jeg det ville være væsentligt at få det helt præcise tal for, hvad det er for en anlægsinvestering, vi står over for, og hvad der kunne være af alternativer. Disse ændringer og forudsætninger har bevirket, at projektets samlede økonomiske grundlag bør opdateres. Fra start har projektet haft en negativ samfundsøkonomisk værdi, og senest har konsulentvirksomheden Ea Energianalyse i et notat »Økonomi af omlægning af ledningsgas for Nordic Sugar ved nye rammer for energisektoren« påvist, at de ændrede økonomiske forudsætninger medfører, at brugen af naturgas fra gasledning også privatøkonomisk – her må det sådan set være virksomhedsøkonomisk – vil være mindre attraktiv for Nordic Sugar end elektrificering af sukkerfabrikkens processer. Dette understøttes også af Kraka og Deloitte, som i analysen »Gasledning til Lolland-Falster – en dyr løsning for samfundet og klimaet« beskriver, at en delvis elektrificering kan være den både billigste og grønneste løsning for Nordic Sugar og for samfundet.

Allerede da den tidligere regering godkendte Energinets § 20-ansøgning om etablering af gasledningen, havde projektet en samlet anlægssum, inklusive reserver, på 856 mio. kr. i faste 2021-priser, og projektet udgør et samfundsøkonomisk underskud på 699 mio. kr. Det var den virkelighed, man bedømte projektet ud fra i den tidligere regering. I december 2021 kunne ministeriet oplyse om en budgetoverskridelse, hvor budgettet blev opjusteret til 1,016 mia. kr. i løbende priser, og samtidig blev det samfundsøkonomiske underskud opjusteret til 869 mio. kr. Så har der så været en senere budgetoverskridelse, der er blevet opgjort til en sum på 1,455 mia. kr., men det er muligt, at 1,3 mia. kr., som ministeren oplyste i dag, er det korrekte tal. Det må vi så finde ud af. Ministeren har i tidligere svar til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget oplyst, at der afventer en endelig revision, et revideret budget, fra Evida, og det er for mig uklart, om der kan forventes yderligere budgetoverskridelser, og hvor meget det samfundsøkonomiske underskud er steget i den seneste forventede budgetoverskridelse. Denne samfundsøkonomi vil også være væsentlig at få belyst i udvalgsbehandlingen.

Forslaget her går ud på at sætte gasledningen på pause. Ifølge Energinet igangsættes etableringsarbejdet af gasledningen til Lolland-Falster i 2023, så der er altså fortsat mulighed for at sætte projektet i bero, indlede politiske drøftelser og beslutte sig for en grønnere vej for Lolland-Falster. Det kan synes lidt vildt, når vi har hørt i dag, at der er brugt 400 mio. kr., men det er jo et projekt til 1,3 mia. kr., så der er sådan set stadig væk noget at spare ved at stille projektet i bero. Under hensyntagen til projektets ændrede forudsætninger, den usikre forsyningssituation, det politiske ønske om at gøre Danmark og Europa uafhængig af russisk gas og flere eksperters anbefalinger bør projektet sættes i bero. Gennemføres etableringen af gasledningen til Lolland-Falster, vil Danmarks uafhængighed af naturgas stige, og det vil med overvejende sandsynlighed øge Danmarks udledning af drivhusgasser. Ydermere risikerer Energinet og Evida at stå tilbage med en regning til de øvrige gaskunder på gasnettet. Derfor pålægger forslaget regeringen at sætte gasledningen i bero indtil 2025 og øjeblikkelig anmode Energinet og Evida om at stoppe alle aktiviteter i relation til etableringen af gasledningen.

Så mener forslagsstillerne også, at der skal indkaldes til politiske forhandlinger, og i forbindelse med at projektet sættes i bero pålægges regeringen at indkalde Folketingets partier til en politisk drøftelse på baggrund af et opdateret økonomisk grundlag og en ny teknisk redegørelse, som bl.a. ser på alternativer til ledningsført naturgas, herunder både hel og delvis elektrificering, lokal anvendelse af biogas og mulige løsninger baseret på flydende gas.

Jeg vil gerne sige tak til De Radikale og til Alternativet for at være medforslagsstillere og for at have præget dagens debat. Så plejer jeg også at takke andre, som er værd at takke, og der vil jeg gerne takke De Konservative for at have fremført, at der er valide argumenter for, at vi har genfremsat dette beslutningsforslag. Tak for debatten indtil nu.

Fru Karin Liltorp.

Tak for det. Nu kom der jo forskellige ting på bordet her, og især kom det til at handle meget om økonomi, og der vil jeg i virkeligheden gerne høre ordføreren om, hvad det primære argument er for ordføreren. For det handlede jo meget om, at det bliver dyrt og prisen bliver overskredet, og det er jo rigtig uheldigt; vi skal bestemt ikke fråse med skatteydernes penge. Men jeg vil bare gerne forstå, om det er et problem, at den grønne omstilling bliver dyrere end beregnet. For hvis vi tager udgangspunkt i den klimarapport, der lige er udkommet i dag, kan det kun gå for langsomt, og vi skal gøre, hvad vi kan, og der kan også godt komme nogle usikre ting på bordet. Men er det ikke det bedste, vi kan gøre lige nu, eller synes ordføreren også, at det er for dyrt, hvis det faktisk ender med at medvirke til den grønne omstilling? Og der vil jeg gerne lige tilføje, at vi stadig væk snakker om, at det skal baseres på biogas, og der står masser af biogasproducenter klar og siger: Vi kan godt levere meget mere biogas end i dag, hvis det skulle være nødvendigt.

Ordføreren.

Nu har jeg indtil nu været ordfører for forslagsstillerne, og i det, jeg siger fra nu af, vil jeg sådan set fremføre Enhedslistens holdninger, hvis det er okay. Det har andre ordførere jo også haft mulighed for. Altså, prisen for den grønne omstilling har jo betydning, og det har jo betydning, om vi bruger 1,3 mia. kr. på den her gasledning, eller man i stedet for sagde i forhold til de 1,3 mia. kr.: Skulle vi ikke bruge 500 mio. kr. til fjernvarmepuljen og så 500 mio. kr. til klimabistand og så måske 300 mio. kr. til at gøre det nemmere for kommunerne at lave den grønne omstilling? Sådan ville jeg hellere bruge pengene.

Så er det fru Signe Munk.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre ordføreren svare helt klart på en ting: Hvis konsekvensen af at lade være med at lægge det her gasrør er, at sukkerfabrikkerne lukker på Lolland-Falster, er det så okay med Enhedslisten? Er det Enhedslistens politik, at de virksomheder ikke er så vigtige for den egn, så de kan godt lukke?

Ordføreren.

Det er ikke vores tilgang. Jeg har noteret mig, at der var en energiløsning med flydende gas i proces, og som Nordic Sugar sådan set havde gjort sig klar til. Og jeg har også noteret mig, at der er bevilget 13,5 mio. kr. til en midlertidig løsning, som også baserer sig på, så vidt jeg ved, flydende gas. Så der er sådan set andre energikilder til at sikre produktionen, frem til at man kunne få en delvis elektrificering, og det er sådan set det, jeg italesætter. Altså, jeg har sådan set talt for en delvis elektrificering hele tiden, og det er jo ikke bare for sjov; det er jo sådan set for at fortsætte produktionen. Men jeg synes også godt, at man kunne have en kritisk tilgang til, hvad det er for en landbrugsproduktion, vi har i Danmark, og der sker jo hele tiden en omstilling og udvikling af vores landbrug, og man producerer ikke det samme, som man gjorde for 20 år siden, og derfor kan jeg da sagtens forestille mig, at man har en produktion, hvor der produceres mindre sukker i Danmark. Altså, det skal jeg slet ikke udelukke. Jeg synes, at vi skal se på alle fødevarer og se på, hvor den mest bæredygtige produktion er.

Spørgeren.

Men så vil jeg bare prøve igen: Hvis sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster lukker som en konsekvens af Enhedslistens politik – det tror jeg er et meget sandsynligt scenarie – er det så okay med Enhedslisten, at det er den krigsomkostning, der er, for at afvise et gasrør?

Ordføreren.

Nej, vi peger jo på en delvis elektrificering, som ser ud til samfundsøkonomisk og også virksomhedsøkonomisk at kunne være en billigere løsning, og dermed hjælper vi sådan set sukkerfabrikkerne ved at hjælpe dem til at få en delvis elektrificering, og dermed kan de nemmere overleve, i stedet for at køre ad det der fossile spor, som SF er så vild med.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.