Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 15 Bilag 7
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 15
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. marts 2023
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk
slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet
(borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV),
Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB), Peter Kofod (DF) og Aaja Chemnitz (IA)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M, SF, DD, LA, DF, SIU, IA
og SP) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (EL og ALT) vil ved 2. (sidste)
behandling hverken stemme for eller imod beslutningsfor-
slaget.
Et
andet mindretal
i udvalget (RV) indstiller beslutnings-
forslaget til
forkastelse.
Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialitisk Folkeparti støtter borgerforslaget om, at dansk
politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efter-
forskning af drab og grov personfarlig kriminalitet.
SF finder, at forslaget er fint afvejet i forhold til retssik-
kerhed og politiets mulighed for at kunne efterforske. For-
slaget er således reserveret til særlig alvorlige sagstyper som
drab, voldtægt og terror. Det vil samtidig bevirke, at man
kan udpege de gerningspersoner, der ikke i forvejen er hav-
net i politiets søgelys på grund af anden kriminalitet, men
også undgå at kaste mistanke på en lang række uskyldige,
der ellers skulle igennem mundskrab for at levere dna, der
kan af- eller bekræfte deres mulige involvering i grov krimi-
nalitet.
SF synes, at forslaget er godt og rigtigt. For SF er ofrenes
stilling helt central, og derfor er det vigtigt, at både ofre
og pårørende ikke udsættes for unødig lidelse, fordi den
forbrydelse, de har været udsat for, forbliver uopklaret.
Vigtigt for retssikkerheden er også, at den genetiske
slægtsforskning, som ved almindelig dna-undersøgelse, ikke
bruges som fældende bevis i retten, men altid skal stå sam-
men med andre beviser.
SF er tilfreds med, at politiet kun kan benytte genetisk
slægtsforskning, hvis der ligger en forudgående dommer-
kendelse og en begrundet mistanke om, at dna fra et ger-
ningssted rent faktisk stammer fra gerningsmanden, og at
politiet ikke selv har råderet over databasen og heller ikke
kan tilgå andre oplysninger om dna-materialet som f.eks. om
sundhed og helbred.
For SF er det ligeledes afgørende, at genetisk slægts-
forskning alene kan benyttes på en måde, der fuldt respekte-
rer grundlæggende menneskerettigheder, hensynet til privat-
livet og beskyttelsen af de dybt personlige oplysninger, som
en komplet genetisk profil udgør, og at mulighederne for at
bruge det traditionelle dna-register skal være udtømt.
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener,
at det er vigtigt, at politiet har de redskaber, som de skal
bruge, til at opklare kriminalitet. I forlængelse heraf mener
DD, at det er en vigtig opgave, at der løbende holdes øje
med nye efterforskningsmuligheder, der kan gavne politiet i
deres arbejde.
På den baggrund er DD også positivt indstillet over for,
at politiet fremover vil kunne bruge genetisk slægtsforsk-
AX028568