B 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Betænkning afgivet den 23. marts 2023

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 15 Bilag 7
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 15

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. marts 2023

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk

slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet

(borgerforslag)

[af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),

Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV),

Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB), Peter Kofod (DF) og Aaja Chemnitz (IA)]

1. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, M, SF, DD, LA, DF, SIU, IA

og SP) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

mindretal

i udvalget (EL og ALT) vil ved 2. (sidste)

behandling hverken stemme for eller imod beslutningsfor-

slaget.

andet mindretal

i udvalget (RV) indstiller beslutnings-

forslaget til

forkastelse.

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-

ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-

ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialitisk Folkeparti støtter borgerforslaget om, at dansk

politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efter-

forskning af drab og grov personfarlig kriminalitet.

SF finder, at forslaget er fint afvejet i forhold til retssik-

kerhed og politiets mulighed for at kunne efterforske. For-

slaget er således reserveret til særlig alvorlige sagstyper som

drab, voldtægt og terror. Det vil samtidig bevirke, at man

kan udpege de gerningspersoner, der ikke i forvejen er hav-

net i politiets søgelys på grund af anden kriminalitet, men

også undgå at kaste mistanke på en lang række uskyldige,

der ellers skulle igennem mundskrab for at levere dna, der

kan af- eller bekræfte deres mulige involvering i grov krimi-

nalitet.

SF synes, at forslaget er godt og rigtigt. For SF er ofrenes

stilling helt central, og derfor er det vigtigt, at både ofre

og pårørende ikke udsættes for unødig lidelse, fordi den

forbrydelse, de har været udsat for, forbliver uopklaret.

Vigtigt for retssikkerheden er også, at den genetiske

slægtsforskning, som ved almindelig dna-undersøgelse, ikke

bruges som fældende bevis i retten, men altid skal stå sam-

men med andre beviser.

SF er tilfreds med, at politiet kun kan benytte genetisk

slægtsforskning, hvis der ligger en forudgående dommer-

kendelse og en begrundet mistanke om, at dna fra et ger-

ningssted rent faktisk stammer fra gerningsmanden, og at

politiet ikke selv har råderet over databasen og heller ikke

kan tilgå andre oplysninger om dna-materialet som f.eks. om

sundhed og helbred.

For SF er det ligeledes afgørende, at genetisk slægts-

forskning alene kan benyttes på en måde, der fuldt respekte-

rer grundlæggende menneskerettigheder, hensynet til privat-

livet og beskyttelsen af de dybt personlige oplysninger, som

en komplet genetisk profil udgør, og at mulighederne for at

bruge det traditionelle dna-register skal være udtømt.

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener,

at det er vigtigt, at politiet har de redskaber, som de skal

bruge, til at opklare kriminalitet. I forlængelse heraf mener

DD, at det er en vigtig opgave, at der løbende holdes øje

med nye efterforskningsmuligheder, der kan gavne politiet i

deres arbejde.

På den baggrund er DD også positivt indstillet over for,

at politiet fremover vil kunne bruge genetisk slægtsforsk-

AX028568

B 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Betænkning afgivet den 23. marts 2023

ning, når de skal efterforske alvorlige forbrydelser som drab

og grov personfarlig kriminalitet.

I dag er kriminalitet blevet endnu mere kompliceret at

opklare. DD er overbeviste om, at genetisk slægtsforskning

kan være afgørende, når der skal identificeres og findes frem

til en eller flere gerningsmænd. Derfor mener DD også, at

genetisk slægtsforskning skal kunne tages i brug så hurtigt

som muligt, og DD vil på den baggrund opfordre regeringen

til at fremsætte et lovforslag, så politiet senest den 1. januar

2024 vil kunne anvende genetisk slægtsforskning i deres

efterforskning af sager, der omhandler drab og grov person-

farlig kriminalitet.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget

er positive over for at lade politiet benytte genetisk slægts-

forskning i forbindelse med opklaring af alvorlige former

for kriminalitet.

KF anser politiets dna-register som et vigtigt værktøj i

politiets efterforskningsarbejde, men med en tilladelse til

også at kunne benytte genetisk slægtsforskning vil det for-

stærke politiets forudsætninger for at løse komplekse og

alvorlige forbrydelser.

KF hæfter sig desuden ved, at genetisk slægtsforskning

både kan bruges til opklaring af forbrydelser i fremtiden og

til opklaring af uopklarede sager fra fortiden. En opklaring

af sidstnævnte vil kunne give ro og afklaring til de berørte

parter og mindske bunken af sager, som ligger på politiets

bord.

På baggrund af ovenstående bemærkninger kan KF støt-

te beslutningsforslaget, så genetisk slægtsforskning hurtigst

muligt bliver et tilgængeligt redskab for politiet i opklaring

af sager.

Radikale Venstre

Radikale Venstre mener, at der skal tungtvejende grunde

til helt at afskære politiet enkelte efterforskningsmetoder,

særlig i sager, hvor brugen af efterforskningsmetoden reelt

kan være eneste mulighed for at stoppe en gerningsmand,

inden vedkommende kan begå yderligere drab, voldtægter,

terrorangreb eller andet. RV er således tilhængere af, at po-

litiet kan anvende indgribende foranstaltninger som f.eks.

telefonaflytning, adgang til bolig, rumaflytning, sammenlig-

ning af dna, fingeraftryk osv. Det er dog i den forbindelse

afgørende for RV, at der følger en række retsgarantier med,

så vi sikrer retssikkerhed og undgår unødig overvågning.

Det føler RV sig desværre ikke forsikret om i nærværen-

de forslag. Selv om forslaget indeholder en række begræns-

ninger – f.eks. krav om dommerkendelse fra retten, krav

om begrundet mistanke om, at dna stammer fra gerningsper-

sonen og kun anvendelse i særlige sager, herunder drab,

voldtægt, terror og identificering af lig og jordiske rester,

mener partiet, at det er et alt for vidtgående indgreb i den

personlige frihed, og at forslaget ikke indeholder tilstrække-

lige retsgarantier. Der er hverken taget stilling til, om – og

i så fald hvordan – man vil indhente samtykke, og hvordan

man vil indsamle og opbevare dna-data. Dertil kommer den

mere principielle udfordring, at selv om den enkelte har

givet samtykke til at dele sit eget dna, har familie og fjerne

slægtninge ikke givet samtykke til, at deres slægts-dna op-

bevares og anvendes i straffesager.

På den baggrund afviser RV for nuværende forslaget,

men vil ikke afvise, at partiet i fremtiden vil kunne støtte et

lignende forslag, hvis der er fundet betryggende svar på de

mange ubesvarede spørgsmål og skabt tilstrækkelige retsga-

rantier.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. januar 2023

og var til 1. behandling den 9. februar 2023. Beslutnings-

forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i

Retsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på beslut-

ningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse om beslutningsforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-

tion, der mundtligt har redegjort for deres holdning til be-

slutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til

justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har

besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Fie Hækkerup (S) Frederik Vad (S) Kasper Sand Kjær (S) Rasmus Prehn (S) Rasmus Stoklund (S)

Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Morten Dahlin (V) Jan E. Jørgensen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M)

Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP)

Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA)

fmd.

Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF)

nfmd.

B 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Betænkning afgivet den 23. marts 2023

Niels Flemming Hansen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Torsten Gejl (ALT)

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Moderaterne (M)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)