B 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Talepapir fra Martin Wittrup Enggaard fra foretræde den 2/3-2023

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 15 Bilag 4
Offentligt

Kære medlemmer af retsudvalget

Det er en stor ære for mig at få taletid for jer i dag.

Jeg er her som privatperson, men er også en betjent fra gulvet, som kan have svært ved

at komme ud med et budskab.

Det er lykkedes, og det er vi stolte, men også meget ydmyge overfor.

Jeg overhørte 1. behandlingen i Folketingssalen og vil adressere nogle af de spørgsmål

og relevante problematikker, som blev bragt op.

Først og fremmest vil jeg starte med at sige, at ikke alt nyt er skidt nyt for privatlivets

fred, retssikkerheden og beskyttelsen af den enkelte borgers dna.

I dette tilfælde er der faktisk tale om det stik modsatte.

Ofte bliver dna-slægtsforskning omtalt som nøglen til de såkaldte cold cases. Men det

er i endnu højere grad et værktøj til fremtiden. Det skyldes, at vi kun bliver bedre til at

sikre dna fra gerningsstederne, og at værktøjet selvfølgelig skal sikre, at vi hurtigst

muligt får standset personer, som begår grove og gentagne personfarlige forbrydelser.

I har måske hørt om Idaho-sagen, hvor 4 amerikanske studerende blev knivdræbt

sidste år.

I den sag vidste politiet, at gerningsmanden var kørende i en hvid Hyundai. Problemet

var, at der i området befandt sig 22.000 relevante ejere af en hvid Hyundai.

Skulle politiet tage ud og lave 22.000 mundskrab? Indsamle dna fra 22.000 personer?

Banke på 22.000 døre og forstyrre 21.999 uskyldige personer i deres private hjem?

Nej - i stedet brugte man dna-slægtsforskning og kunne nøjes med ET mundskrab, som

førte til identificeringen af den rette gerningsmand.

Det eneste dna man arbejdede med - hele vejen igennem - var gerningsmandens dna

fra gerningsstedet og mundskrabet til brug for identificeringen.

Det er et godt eksempel på, at denne metode sikrer privatlivets fred, retssikkerheden

og privates dna langt bedre end eksisterende praksis.

Dna-slægtsforskning handler i virkeligheden meget lidt om dna og rigtig meget om

slægtsforskning og åbne kilder.

Dertil skal det nævnes, at den metode, som dansk politi skal bruge er en offentlig frit

tilgængelig metode, som vi alle kan benytte. Spørgsmålet er blot, om politiet skal

kunne bruge det.

Jeg har forståelse for automatreaktionen, når nogle sammenligner det her med

teleoplysninger, men der er reelt tale om to ting, der slet ikke kan sammenlignes.

I modsætning til dna-slægtsforskning, så er der jo med teledata tale om data, som

ingen danskere har adgang til.

B 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Talepapir fra Martin Wittrup Enggaard fra foretræde den 2/3-2023

Dna-slægtsforskning derimod kan du, jeg og alle andre frit benytte. Alle og enhver kan

få en liste over deres slægtninge, og det er sådan set fuldstændig det samme, som vi

mener, at dansk politi skal kunne i sager om drab, voldtægt og terror.

Ved 1. behandlingen blev der sat spørgsmålstegn ved hvilke databaser man skulle

bruge.

Vi vil gerne i dag gøre det helt klart, at vi anbefaler, at man bruger de eksisterende

kommercielle databaser.

Vi anbefaler, at man bruger de samme databaser som norsk og svensk politi har brugt

til at opklare drab.

Her er der tale om GEDMatch og FamilyTreeDna, der i øvrigt kun tillader politiet at

søge blandt profiler, som har givet samtykke til dette.

Verogen der ejer GEDMatch er for få uger siden blevet opkøbt at tyske Qiagen, så de er

ikke længere amerikansk ejet, hvilket har været anført som en hindring. Ligesom jeg

ved, at de gerne vil etablere nationale servere, men det kræver, at man fra

myndighedernes side starter med at indlede en dialog.

I kan vælge ikke at vedtage vores forslag, men så skal I også vide, at I takker nej til et af

historiens mest potente præventive værktøjer mod særligt voldtægt.

Jeg hørte også anført, at politiet ikke mangler værktøjer, men snarere ressourcer. Jeg

kan ikke være mere uenig.

Jeg oplever ikke, at vi mangler ressourcer, når der sker et drab, en voldtægt eller en

anden grov personfarlig forbrydelse. Vi mangler i dén grad værktøjer og fokus på

innovation og faglig udvikling af de eksisterende ressourcer.

Hvis vi ikke tilpasser politiets værktøjer, så kommer vi ikke til at kunne løse

fremtidens kriminalitet.

Det skal desuden bemærkes, at dna-slægtsforskning formentlig samlet set vil være en

besparelse for dansk politi og som minimum være neutralt ift. eksisterende budget.

Jeg har ikke behov for at tage ejerskab, være en del af den første sag eller modtage ros

for at have fremsat forslaget.

Jeg kunne ikke drømme om at udtale mig, når den første sag bliver opklaret.

Men jeg har en forventning om, at man søger viden og bruger de erfaringer som er

nødvendige for at lave en grundig juridisk vurdering. Det gælder også min viden og

erfaringer. Det til trods, at jeg har fremsat dette borgerforslag.

Juridisk viden og vurdering er intet værd uden tilbundsgående undersøgelse, viden om

metoden og generel faglighed.

Når de juridiske vurderinger lander, skal I derfor spørge - er Retgenetisk Afdeling

blevet hørt? har man talt med Verogen? Har man søgt tilstrækkelig viden internt?

Kommer man med bud på løsninger, eller har det fra starten været målet at afvise

initiativet?

B 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Talepapir fra Martin Wittrup Enggaard fra foretræde den 2/3-2023

Derudover har jeg en helt klar forventning om, at min grundlovssikrede ret til at bruge

min ytringsfrihed som offentlig ansat ikke skal komme mig eller objektiviteten og det

faglige niveau til last internt i politiet.

Det her er ikke et perifert bump på vejen. Det er min generations helt store

kriminaltekniske gennembrud og fuldstændig på højde med fingeraftryk og dna’ets

strafferetlige indtog i det hele taget.

Jeg har 16 fotos liggende på mit skrivebord. Fotos at dræbte. Jeg kigger dem i øjnene

dagligt. Hjælp mig med at give en afklaring til nogle af deres familier. Muligheden for i

fremtiden, at kunne kigge de pårørende i øjnene i stedet for de dræbte er benzinen,

som får mig på arbejde hver dag.

Når jeg skal bearbejde mine tanker om mit arbejdsliv, skriver jeg digte. Jeg vil derfor

slutte med at læse et af de digte for at tydeliggøre den frustration og sårbarhed, man

kan sidde med som efterforsker.

Barneskrig:

barnet er stille

lukkede øjne

og sjælen borte

rystet ud af kroppen

barnet skriger

i mørket

i regnen

i uendeligheden

hvad tænkte du

krammer mine

ingen krammer dig

en fremmed tog dig

barnet skriger

i mørket

i regnen

i uendeligheden

hvordan kan barnet

både skrige

og være stille

stop med at larme

barnet skriger

B 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Talepapir fra Martin Wittrup Enggaard fra foretræde den 2/3-2023

i mørket

i regnen

i uendeligheden

du kan

på samme tid

være stille i graven

skrige i mit hoved

Tak for jeres opmærksomhed.