Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 15 Bilag 4
Offentligt
Kære medlemmer af retsudvalget
Det er en stor ære for mig at få taletid for jer i dag.
Jeg er her som privatperson, men er også en betjent fra gulvet, som kan have svært ved
at komme ud med et budskab.
Det er lykkedes, og det er vi stolte, men også meget ydmyge overfor.
Jeg overhørte 1. behandlingen i Folketingssalen og vil adressere nogle af de spørgsmål
og relevante problematikker, som blev bragt op.
Først og fremmest vil jeg starte med at sige, at ikke alt nyt er skidt nyt for privatlivets
fred, retssikkerheden og beskyttelsen af den enkelte borgers dna.
I dette tilfælde er der faktisk tale om det stik modsatte.
Ofte bliver dna-slægtsforskning omtalt som nøglen til de såkaldte cold cases. Men det
er i endnu højere grad et værktøj til fremtiden. Det skyldes, at vi kun bliver bedre til at
sikre dna fra gerningsstederne, og at værktøjet selvfølgelig skal sikre, at vi hurtigst
muligt får standset personer, som begår grove og gentagne personfarlige forbrydelser.
I har måske hørt om Idaho-sagen, hvor 4 amerikanske studerende blev knivdræbt
sidste år.
I den sag vidste politiet, at gerningsmanden var kørende i en hvid Hyundai. Problemet
var, at der i området befandt sig 22.000 relevante ejere af en hvid Hyundai.
Skulle politiet tage ud og lave 22.000 mundskrab? Indsamle dna fra 22.000 personer?
Banke på 22.000 døre og forstyrre 21.999 uskyldige personer i deres private hjem?
Nej - i stedet brugte man dna-slægtsforskning og kunne nøjes med ET mundskrab, som
førte til identificeringen af den rette gerningsmand.
Det eneste dna man arbejdede med - hele vejen igennem - var gerningsmandens dna
fra gerningsstedet og mundskrabet til brug for identificeringen.
Det er et godt eksempel på, at denne metode sikrer privatlivets fred, retssikkerheden
og privates dna langt bedre end eksisterende praksis.
Dna-slægtsforskning handler i virkeligheden meget lidt om dna og rigtig meget om
slægtsforskning og åbne kilder.
Dertil skal det nævnes, at den metode, som dansk politi skal bruge er en offentlig frit
tilgængelig metode, som vi alle kan benytte. Spørgsmålet er blot, om politiet skal
kunne bruge det.
Jeg har forståelse for automatreaktionen, når nogle sammenligner det her med
teleoplysninger, men der er reelt tale om to ting, der slet ikke kan sammenlignes.
I modsætning til dna-slægtsforskning, så er der jo med teledata tale om data, som
ingen danskere har adgang til.
B 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Talepapir fra Martin Wittrup Enggaard fra foretræde den 2/3-2023
Dna-slægtsforskning derimod kan du, jeg og alle andre frit benytte. Alle og enhver kan
få en liste over deres slægtninge, og det er sådan set fuldstændig det samme, som vi
mener, at dansk politi skal kunne i sager om drab, voldtægt og terror.
Ved 1. behandlingen blev der sat spørgsmålstegn ved hvilke databaser man skulle
bruge.
Vi vil gerne i dag gøre det helt klart, at vi anbefaler, at man bruger de eksisterende
kommercielle databaser.
Vi anbefaler, at man bruger de samme databaser som norsk og svensk politi har brugt
til at opklare drab.
Her er der tale om GEDMatch og FamilyTreeDna, der i øvrigt kun tillader politiet at
søge blandt profiler, som har givet samtykke til dette.
Verogen der ejer GEDMatch er for få uger siden blevet opkøbt at tyske Qiagen, så de er
ikke længere amerikansk ejet, hvilket har været anført som en hindring. Ligesom jeg
ved, at de gerne vil etablere nationale servere, men det kræver, at man fra
myndighedernes side starter med at indlede en dialog.
I kan vælge ikke at vedtage vores forslag, men så skal I også vide, at I takker nej til et af
historiens mest potente præventive værktøjer mod særligt voldtægt.
Jeg hørte også anført, at politiet ikke mangler værktøjer, men snarere ressourcer. Jeg
kan ikke være mere uenig.
Jeg oplever ikke, at vi mangler ressourcer, når der sker et drab, en voldtægt eller en
anden grov personfarlig forbrydelse. Vi mangler i dén grad værktøjer og fokus på
innovation og faglig udvikling af de eksisterende ressourcer.
Hvis vi ikke tilpasser politiets værktøjer, så kommer vi ikke til at kunne løse
fremtidens kriminalitet.
Det skal desuden bemærkes, at dna-slægtsforskning formentlig samlet set vil være en
besparelse for dansk politi og som minimum være neutralt ift. eksisterende budget.
Jeg har ikke behov for at tage ejerskab, være en del af den første sag eller modtage ros
for at have fremsat forslaget.
Jeg kunne ikke drømme om at udtale mig, når den første sag bliver opklaret.
Men jeg har en forventning om, at man søger viden og bruger de erfaringer som er
nødvendige for at lave en grundig juridisk vurdering. Det gælder også min viden og
erfaringer. Det til trods, at jeg har fremsat dette borgerforslag.
Juridisk viden og vurdering er intet værd uden tilbundsgående undersøgelse, viden om
metoden og generel faglighed.
Når de juridiske vurderinger lander, skal I derfor spørge - er Retgenetisk Afdeling
blevet hørt? har man talt med Verogen? Har man søgt tilstrækkelig viden internt?
Kommer man med bud på løsninger, eller har det fra starten været målet at afvise
initiativet?
B 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Talepapir fra Martin Wittrup Enggaard fra foretræde den 2/3-2023
Derudover har jeg en helt klar forventning om, at min grundlovssikrede ret til at bruge
min ytringsfrihed som offentlig ansat ikke skal komme mig eller objektiviteten og det
faglige niveau til last internt i politiet.
Det her er ikke et perifert bump på vejen. Det er min generations helt store
kriminaltekniske gennembrud og fuldstændig på højde med fingeraftryk og dna’ets
strafferetlige indtog i det hele taget.
Jeg har 16 fotos liggende på mit skrivebord. Fotos at dræbte. Jeg kigger dem i øjnene
dagligt. Hjælp mig med at give en afklaring til nogle af deres familier. Muligheden for i
fremtiden, at kunne kigge de pårørende i øjnene i stedet for de dræbte er benzinen,
som får mig på arbejde hver dag.
Når jeg skal bearbejde mine tanker om mit arbejdsliv, skriver jeg digte. Jeg vil derfor
slutte med at læse et af de digte for at tydeliggøre den frustration og sårbarhed, man
kan sidde med som efterforsker.
Barneskrig:
barnet er stille
lukkede øjne
og sjælen borte
rystet ud af kroppen
barnet skriger
i mørket
i regnen
i uendeligheden
hvad tænkte du
krammer mine
ingen krammer dig
en fremmed tog dig
barnet skriger
i mørket
i regnen
i uendeligheden
hvordan kan barnet
både skrige
og være stille
stop med at larme
barnet skriger
B 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Talepapir fra Martin Wittrup Enggaard fra foretræde den 2/3-2023
i mørket
i regnen
i uendeligheden
du kan
på samme tid
være stille i graven
skrige i mit hoved
Tak for jeres opmærksomhed.