Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 15 Bilag 4
Offentligt
Kære medlemmer af retsudvalget
Det er en stor ære for mig at få taletid for jer i dag.
Jeg er her som privatperson, men er også en betjent fra gulvet, som kan have svært ved
at komme ud med et budskab.
Det er lykkedes, og det er vi stolte, men også meget ydmyge overfor.
Jeg overhørte 1. behandlingen i Folketingssalen og vil adressere nogle af de spørgsmål
og relevante problematikker, som blev bragt op.
Først og fremmest vil jeg starte med at sige, at ikke alt nyt er skidt nyt for privatlivets
fred, retssikkerheden og beskyttelsen af den enkelte borgers dna.
I dette tilfælde er der faktisk tale om det stik modsatte.
Ofte bliver dna-slægtsforskning omtalt som nøglen til de såkaldte cold cases. Men det
er i endnu højere grad et værktøj til fremtiden. Det skyldes, at vi kun bliver bedre til at
sikre dna fra gerningsstederne, og at værktøjet selvfølgelig skal sikre, at vi hurtigst
muligt får standset personer, som begår grove og gentagne personfarlige forbrydelser.
I har måske hørt om Idaho-sagen, hvor 4 amerikanske studerende blev knivdræbt
sidste år.
I den sag vidste politiet, at gerningsmanden var kørende i en hvid Hyundai. Problemet
var, at der i området befandt sig 22.000 relevante ejere af en hvid Hyundai.
Skulle politiet tage ud og lave 22.000 mundskrab? Indsamle dna fra 22.000 personer?
Banke på 22.000 døre og forstyrre 21.999 uskyldige personer i deres private hjem?
Nej - i stedet brugte man dna-slægtsforskning og kunne nøjes med ET mundskrab, som
førte til identificeringen af den rette gerningsmand.
Det eneste dna man arbejdede med - hele vejen igennem - var gerningsmandens dna
fra gerningsstedet og mundskrabet til brug for identificeringen.
Det er et godt eksempel på, at denne metode sikrer privatlivets fred, retssikkerheden
og privates dna langt bedre end eksisterende praksis.
Dna-slægtsforskning handler i virkeligheden meget lidt om dna og rigtig meget om
slægtsforskning og åbne kilder.
Dertil skal det nævnes, at den metode, som dansk politi skal bruge er en offentlig frit
tilgængelig metode, som vi alle kan benytte. Spørgsmålet er blot, om politiet skal
kunne bruge det.
Jeg har forståelse for automatreaktionen, når nogle sammenligner det her med
teleoplysninger, men der er reelt tale om to ting, der slet ikke kan sammenlignes.
I modsætning til dna-slægtsforskning, så er der jo med teledata tale om data, som
ingen danskere har adgang til.