Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 15:

Forslag til folketingsbeslutning om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB), Peter Kofod (DF) og Aaja Chemnitz (IA).

(Fremsættelse 11.01.2023).

Dette beslutningsforslag er udsprunget af et borgerforslag, og forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak for ordet. Drab, terror og voldtægt er forfærdelige forbrydelser. Det er forbrydelser, der har meget voldsomme konsekvenser både for ofre og pårørende og selvfølgelig også for vores samfund som helhed. Derfor vil jeg gerne starte med at takke de borgere, der står bag forslaget, for at sætte fokus på en meget vigtig dagsorden, nemlig hvordan vi sikrer, at dansk politi har de bedste betingelser for hurtigt og effektivt at efterforske og opklare de groveste forbrydelser i landet.

Jeg havde i går fornøjelsen af at drøfte beslutningsforslaget med Martin, som også sidder oppe på tilhørerrækkerne, og som er hovedstilleren bag forslaget, og det var på alle måder en interessant diskussion, der også gjorde et dybt indtryk på mig. Med genetisk slægtsforskning forstås, lidt simpelt udlagt, en ordning, hvor politiet får mulighed for at søge dna-spor fra en ukendt gerningsperson op imod f.eks. en ekstern database, hvor borgere frivilligt har registreret deres dna-profil. Formålet med sådan en søgning er at identificere eventuelle slægtninge til den pågældende gerningsperson, og herefter kan man så via offentlige registre som f.eks. kirkebøger og personregistre eventuelt finde frem til slægtsrelationer mellem den ukendte gerningsperson og nulevende personer og på den måde i sidste ende identificere gerningspersonen.

Det er inspirerende at høre, at man i 2020 i Sverige har kunnet opklare et 16 år gammelt dobbeltdrab ved brug af genetisk slægtsforskning. Der var dog tale om et pilotprojekt, og det svenske datatilsyn vurderede efterfølgende i maj 2021, at metoden indebar behandling af personoplysninger i strid med de svenske regler. Svenskerne er derfor nu ved at undersøge mulighederne for at indføre genetisk slægtsforskning som et permanent efterforskningsredskab i svensk politi.

Vi skal selvfølgelig se på muligheden for at indføre lignende metoder i Danmark, og der skal ikke være tvivl om, at det er en kerneprioritet for regeringen, at politiet er rustet til at opklare grove, personfarlige forbrydelser. Derfor støtter regeringen beslutningsforslaget, men med nogle forbehold. Når regeringen er nødsaget til at tage nogle forbehold, skyldes det, at den konkrete udmøntning bl.a. vil skulle tage hensyn til de praktiske udfordringer, der kan være forbundet med genetisk slægtsforskning, og også Danmarks internationale forpligtelser, heriblandt databeskyttelsesretlige forpligtelser. Det handler jo navnlig om, at en dna-profil er en såkaldt følsom personoplysning, som der gælder strenge krav til behandlingen af. Der skal derfor findes en model, hvor politiet i overensstemmelse med vores databeskyttelsesretlige forpligtelser kan anvende og også videregive dna-profiler som led i genetisk slægtsforskning.

Min forgænger bad i efteråret Rigspolitiet om at prioritere arbejdet med at undersøge mulighederne for at indføre genetisk slægtsforskning i dansk politi. Rigspolitiets undersøgelser tager udgangspunkt i konkrete straffesager, som jeg af efterforskningsmæssige hensyn ikke kan gå nærmere ind på i dag. Jeg kan dog sige så meget, at de juridiske overvejelser nu er nået så langt, at arbejdet vil overgå til et mere generelt undersøgelsesspor, som Justitsministeriet og Rigspolitiet i fællesskab vil arbejde videre med. Jeg kan i øvrigt også forstå, at Sverige inden sommerferien forventes at fremlægge resultaterne af de svenske undersøgelser, og vi vil naturligvis inddrage de svenske erfaringer i det videre arbejde.

Så for at opsummere vil jeg endnu en gang sige tak til forslagsstillerne bag borgerforslaget for at bringe det her meget vigtige emne på dagsordenen. Regeringen støtter beslutningsforslaget, men ordningen skal naturligvis gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser og på den måde, der også giver bedst praktisk mening. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Så er der nogle korte bemærkninger, og den første er fra hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, minister. Og tak for en, synes jeg, god tale, der jo også er en åbning for, at vi kan få gennemført det her. Det ligger Dansk Folkeparti enormt meget på sinde, at vi går den her vej. Vi har jo tidligere haft et forslag om dna-register, eksempelvis – det her er så ikke helt det samme, men det er dog et rigtig godt skridt på vejen, og jeg er enig med ministeren i, at det er et godt forslag.

Når jeg alligevel vælger at tage ordet, er det, fordi jeg er så træt af de kvælende konventioner. Jeg har siddet i salen det meste af i dag, og nu skal vi igen – igen, igen – forholde os til konventionssnak; om det virkelig er muligt.

Her er jo tale om et forslag, der vil være en enormt positiv ting for politiet – vi kan stille nogle kriminelle til ansvar, formentlig, hvis man bruger de her værktøjer – så vil ministeren ikke bare lige redegøre for den her konventionssnak, så vi kan komme ud af den? Jeg er så dødtræt af det, for det vigtigste må jo være hensynet til danskernes tryghed, og jeg vil bare sige til ministeren: Hvis den her regering vil banke EMRK på plads, har den Dansk Folkepartis fulde opbakning til det.

Ministeren.

Jamen som vi også allerede havde lejlighed til at drøfte med hinanden – ja, det var jo i virkeligheden i går, hvis jeg ikke husker forkert; det var i går, tror jeg, ikke? – i onsdagens spørgetid, så ligger det regeringen på sinde også at have en, hvad kan man sige, sund kritisk sans i forhold til fortolkningen af de internationale konventioner.

Nu er det et lidt bredere svar, jeg giver her, men det ligger regeringen på sinde. Det er også derfor, vi i regeringsgrundlaget har besluttet at udpege en ambassadør, der skal varetage opgaven, men selvfølgelig også at have dialogen med de internationale organer, hvor det er, at Danmark er omfattet af konventioner, og sikre, at fortolkningen og anvendelsen af konventionerne også følger med tiden og i øvrigt heller ikke bliver fortolket dynamisk, som man ser det i en række sammenhænge.

Det, vi tager forbehold for, kan man sige, i forhold til udmøntningen af det her forslag, er især det, der handler om databeskyttelsesretlige aspekter, som vi mener at der er behov for lige at undersøge nærmere.

Hr. Peter Kofod.

Jeg tror bare, kan jeg i hvert fald sige for mit eget vedkommende, at jeg er ved at miste tålmodigheden med alt det der, man sætter i værk for lige at fikse noget med nogle konventioner. Altså, sagen er jo, at dengang hr. Søren Pape Poulsen var justitsminister, skulle vi også høre på den her sang om, at nu skulle vi rigtig til at lave om på det hele og møblere om i, hvordan man så på konventionerne, og at vi var trætte af en aktivistisk domstol i Danmark. Altså, det var jo simpelt hen med den helt brede pensel, ikke, og den fik virkelig med den store hammer. Og nu hører vi lidt det samme. Jeg er bare optaget af, at vi kan komme i gang. Jeg er optaget af, at vi får fundet en løsning på det her – så al den anden larm og snak i kanten af den her debat kunne jeg måske godt ønske mig at regeringen bare gav, ja, en ordentlig en med krabasken.

Ministeren.

Ja, men det er jo også af samme årsag, at vi har sagt, at vi støtter det her beslutningsforslag. Men jeg synes alligevel, og det er også bare for at nuancere den diskussion, vi har med hinanden, en lillebitte smule, at i de her tider, vi lever i, hvor vi alle sammen mere eller mindre frivilligt deler alle vores data i vores hverdag med især store techfirmaer – hvad enten det er, når vi accepterer de cookies, vi trykker på, når det er, at vi bevæger os rundt på forskellige hjemmesider, når vi lægger billeder af os selv og vores børn op på Facebook, eller når vi gør det på anden måde – er det samlet set til vores eget og til nationens fælles bedste, at vi også har nogle internationale og fælleseuropæiske spilleregler på det databeskyttelsesretlige område.

Den næste spørger er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og rigtig mange tak for en rigtig god tale. Jeg får jo bare lyst til at sige: Hvornår kan vi komme i gang? For der er jo efterforskere, som siger, at hvis man bruger det her værktøj, som altså ikke er tilgængeligt i værktøjskassen i dag, så vil der faktisk være eksempelvis mordsager, som man vil kunne opklare. Så kan ministeren sige lidt mere om processen. Hvornår vil efterforskerne kunne stå med det her redskab og bruge det?

Ministeren.

Det ville jeg ønske at jeg kunne jo sige lidt mere om. Med vores støtte til beslutningsforslaget her i dag er man jo, som jeg også redegjorde for i min tale, nu nået så langt, at der er en afklaring, og at der bliver sat en fælles undersøgelse i gang mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet af, hvordan og hvor hurtigt man både praktisk, men også retligt vil kunne tage det her værktøj i anvendelse. Den klare, klare politiske intention med regeringens opbakning til det her beslutningsforslag er selvfølgelig, at det forhåbentlig bliver et værktøj, man er i stand til at tage i brug, når de forskellige aspekter, jeg har redegjort for, er afklaret, det vil sige, så snart som det måtte være muligt.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Så har vi brug for at se hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet på talerstolen.

Tak for det, formand, og tak for ordet. At få et borgerforslag hele vejen ind i Folketingssalen og få os folketingspolitikere til at tage stilling til det er et stort arbejde. Det kræver dedikation, og den dedikation tror jeg at de fleste af os ordførere her i salen her i dag har mærket, siden borgerforslaget blev stillet. Så først vil jeg gerne have lov til at sige stort tillykke til stillerne af forslaget og tak for, at de har fået det sat på dagsordenen.

Martin, som er en af initiativtagerne til forslaget, er selv efterforsker. Han er, ligesom jeg selv er, optaget af, hvordan vi sikrer, at vores dygtige danske politi har de bedste redskaber til at kunne efterforske alvorlig kriminalitet. Derfor er jeg glad for, at han og de øvrige forslagsstillere har taget det her initiativ, som vi i Socialdemokratiet støtter med de forbehold, som blev nævnt af justitsministeren. Hvis genetisk slægtsforskning kan hjælpe med at forebygge og opklare de værste forbrydelser som drab og voldtægt og tilmed måske hjælpe med at udpege gerningsmanden i nogle gamle og hidtil uopklarede sager, synes jeg, det er en mulighed, som vi skal gribe.

Som justitsministeren redegjorde for, vil det her nye værktøj uundgåeligt kræve såvel en del juridiske som praktiske overvejelser, så vi overholder vores forpligtelser og bl.a. får håndteret folks personlige oplysninger korrekt. Men grundlæggende er vi meget positive, så igen tak til initiativtagerne for at sætte det her vigtige spørgsmål på dagsordenen, og tak for ordet.

Tak til ordføreren, og der er en enkelt kort bemærkning til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg undrer mig bare over, hvad det er, der er med de her personlige oplysninger, der gør, at det er svært at gøre det inden for konventionerne osv. For sagen er jo, at staten hver dag opbevarer meget vidtgående oplysninger om os alle sammen. Det kan være vores sundhedsoplysninger, det kan være andre ting. Ja, hvad er det snart sagt ikke, staten har informationer om os alle sammen på, så hvad er det lige præcis ved det her, der gør, at det er meget, meget svært, og at vi skal have en lang, lang proces, inden regeringen på et eller andet tidspunkt måske kan komme med noget til Folketinget? Det kunne jeg godt tænke mig at vide.

Ordføreren, værsgo.

Tak for spørgsmålet. Det er jo sådan i dag, at hvis man ønsker at undersøge dna-beviser i det nationale register, som vi har i Danmark, så er der mulighed for at gøre det, for det er den danske stat og de danske myndigheder, der bestemmer over det. Men det, der også er lagt op til at der skal være mulighed for i det her forslag, er jo at bruge databaser, som ligger i andre lande. Der er i forslaget nævnt eksempler på databaser i USA, og derfor er der selvfølgelig behov for, at man laver nogle grundige juridiske undersøgelser, før man sætter det i gang.

Hr. Peter Kofod for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jo, men jeg tror bare, vi er mange, der synes, at det er en gammel debat. Spørgsmålet om, hvordan vi kan give politiet nogle bedre redskaber, er noget, vi har diskuteret mange gange, og hver gang er det sådan noget med, at man siger: Nej, men det er vi nødt til at undersøge igen, og der er noget i USA, og der er nye databaser. Vi har jo diskuteret det her i hvert fald i en eller anden udstrækning, i en eller anden form de sidste 10 år. I virkeligheden skal ordføreren nok bare tage mit indlæg som en dyb frustration over, at vi ikke er kommet i gang endnu, og et udtryk for, at Dansk Folkeparti hepper på regeringen og gerne vil have, at vi hurtigt kommer i gang.

Ordføreren, værsgo.

Men det her er jo ikke en gammel debat. Det her er en relativt ny teknologi. Og det er et forslag, som vi først behandler i dag, og som vi fra starten af har været positive over for. Det har den nuværende justitsminister og det har tidligere socialdemokratiske justitsministre været over for det her forslag, og vi er sådan set fortsat positive over for forslaget. Men jeg er glad for, at vi har fået hr. Peter Kofod og Dansk Folkeparti som heppekor også i den her sag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi har oplevet en del borgerforslag her i Folketinget, men jeg kan lige så godt sige med det samme, at jeg da sjældent har oplevet noget så velformuleret, så velbegrundet og så pragtfuld læsning som det her forslag. Det skyldes selvfølgelig, at det er udarbejdet af folk, der har forstand på det. Og I sidder oppe på tilhørerpladserne, Martin og kompagni, og tusind tak for det. I brænder jo for det her som politiefterforskere, og det skal vi selvfølgelig også tage til efterretning.

Jeg kan sige, at i dag er en rigtig, rigtig skidt dag. Det er en skidt dag for voldtægtsforbrydere, det er en skidt dag for mordere og for forbrydere, der begår grov vold, i det hele taget, men det er en supergod dag for ofrene, for deres familier og for så vidt også for hele den danske befolkning. For med det her værktøj, der åbenbart nu lægges op til at vi kan få i brug, stilles opklaring af forbrydelser noget bedre, og politiet kommer til at genere færre uskyldige mennesker. Det er et supergodt forslag.

Genetisk slægtsforskning og det, der kommer ud af det, er ikke et bevis i retten. Det synes jeg er meget vigtigt at slå fast. Det er et efterforskningsredskab, som politiet kan bruge til at prøve at pejle sig ind på, hvem det er, man skal snakke lidt mere med. Men det er altså som sagt ikke noget bevis i retten. Det er baseret på samtykkebaseret materiale fra danske og udenlandske registre, og når man så har dna'et fra gerningsmanden, kan man via kirkebøger, personregistre osv. gå i gang med populært sagt at lave et stamtræ. Der er sikkert allerede dér mange, der kan sorteres fra på grund af dødsfald, alder, geografisk placering, og hvad ved jeg. Er det en voldtægt, der er begået af en mand, behøver man måske heller ikke at have alle kvinder med i stamtræet.

Så jeg ser i hvert fald store muligheder i det her, og det har jo også været prøvet i udlandet. The Golden State Killer, som blev dømt i USA, blev fældet via det her, og der er adskillige andre tilsvarende eksempler, lige såvel som man i Sverige har haft gode muligheder for opklaring af en meget grov forbrydelse. Jeg lægger herudover vægt på, at det skal ske via en dommerkendelse. Forslaget oplyser ligesom så mange andre forslag, der taler om dommerkendelse, ikke ret meget om, hvad betingelserne for at få kendelsen skal være, men det er jo noget af det, vi kommer tilbage til senere. Endelig er det ikke et forslag, der kan bringes i anvendelse til afsløring af en butikstyv eller lignende. Vi skal op i nogle meget, meget grove kategorier.

Så Venstre kan i den grad støtte forslaget med de bemærkninger, som også justitsministeren kom med. Vi har nogle nationale og internationale databeskyttelsesregler, og vi skal selvfølgelig se på, at de er opfyldt. Ellers må vi rette tingene til. Venstre kan i den grad anbefale forslaget. Tak for det.

Tak. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, går vi videre til den næste, som er hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Det er min første tale fra Folketingets talerstol. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for at kunne være her, og jeg er meget stolt over at være her i dag. Jeg er stedfortræder for Tobias Grotkjær Elmstrøm, der er på barsel, og i hans fravær vil jeg gøre mit bedste for at varetage hans ordførerskaber og hans udvalgsposter.

Først vil jeg godt takke de borgere, som har stillet det her forslag, heriblandt Martin og hans kollegaer, som har ydet et kæmpe stykke arbejde for at få det her forslag igennem. Da jeg fik en mail fra Martin første gang, kunne jeg ikke lade være med at sende en mail tilbage til ham for at sige, at jeg gerne ville høre noget mere om det her, for det var virkelig et punkt, som lå mig meget nært, så jeg syntes, det var noget, vi skulle arbejde videre på.

Helt grundlæggende handler det her forslag om at tilbyde politiet de bedst tænkelige rammer for at kunne efterforske de værste former for kriminalitet i vores samfund. At benytte genetisk slægtsforskning som et redskab i politiets efterforskning muliggør, at vi kan identificere slægtsrelationer mellem en gerningsperson og vedkommendes slægtninge, og det vil øge muligheden for at identificere selve gerningspersonen. De tekniske detaljer behøver jeg ikke at gå ind på her, men vi ved fra vores samarbejdspartnere og vores naboer i Sverige, at efterforskningsmetoden har været med til at opklare en 16 år gammel sag på under 5 uger. Jeg ved, at det lige er kommet frem, som vi også fik at vide af Martin og hans kollegaer i går, at man i Norge også lige har opklaret en sag via genetisk slægtsforskning. Og som min gode kollega, hr. Preben Bang Henriksen, sagde: The Golden State Killer, Joseph DeAngelo, blev ligeledes fundet og dømt via genetisk slægtsforskning.

Så Moderaterne og jeg støtter op om forslaget ud fra de samme bemærkninger, som justitsministeren kom med, men vi må i samme ombæring have garanti for, at borgernes genetiske data bliver behandlet i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen og vores internationale forpligtelser. Vi skal derfor præcisere, at arbejdsmetoden muliggør, at politiet anvender genetisk slægtsforskning i efterforskningen, men samtidig beskytter danskernes personfølsomme data. Mange tak for ordet.

Tak til ordføreren, og tillykke med ordførertalen, den første af slagsen. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Det her forslag er jo et borgerforslag om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet, og det er jo et borgerforslag, som har opnået de 50.000 underskrifter, som kræves. Og vi har faktisk i SF set frem til at skulle behandle det her i Folketingssalen.

Vi vil gerne give en stor ros og anerkendelse af forslaget. Det er en bedrift at samle 50.000 underskrifter. Jeg ved jo, at forslagsstillerne har knoklet med at fortælle om forslaget og har mødtes med os politikere. Og uden at røbe for meget vil jeg i hvert fald sige, at jeg synes, der er tale om en meget passioneret efterforsker, som har lagt en kæmpe indsats i at forbedre rammerne både for sit eget arbejde, men allerførst med tanke for de pårørende til ofre, som står tilbage med en uforløst sag, fordi gerningsmanden måske aldrig er fundet.

Forslaget handler om at kunne bruge genetisk slægtsforskning ved særlig alvorlige sagstyper som drab, voldtægt og terror. Det skulle gerne gøre det lettere at opklare ældre og hidtil uopklarede sager, og metoden kan jo så være et effektivt værktøj i fremtidige sager. Og det er jo lige præcis det, man har set i USA og senest i Sverige og faktisk også i Norge, hvor man har opklaret ældre sager, som hidtil har været uopklarede i lang tid. Jeg synes jo, at det er et nyt og et interessant værktøj, som ikke alene kan finde serieforbrydere, men også medvirke til at udpege gerningspersoner, som ikke i forvejen er havnet i politiets søgelys på grund af anden kriminalitet, som gør det interessant at efterforske dem.

Vi synes i SF, at forslaget er både godt og rigtigt. For os er ofrenes stilling helt central, og det er vigtigt, at både ofre og pårørende ikke udsættes for unødig lidelse, fordi en forbrydelse ikke kan blive opklaret. Vi skal som samfund være klar til at afprøve nye metoder og teknikker for at kunne opklare de mest alvorlige forbrydelser, og vi skal også altid have retssikkerheden for øje som det styrende princip, når vi bevæger os ad nye veje, også når vi kommer til genetisk slægtsforskning.

Vi har, synes jeg, gode forudsætninger i Danmark for at få gavn af metoden, og vi er også glade for, at justitsministeren har bedt politiet om at undersøge, om det her er et værktøj, som vi skal bruge i Danmark. Vi er jo godt klar over, at det ikke er noget, man lige indfører fra den ene dag til den anden, og vi har også bemærket, at der har været lidt kritik af forslaget. Landsforeningen af Forsvarsadvokater er faktisk i tvivl om, om det her overhovedet er en vej, som vi skal bevæge os nedad.

Jeg synes, det er vigtigt, at det fortsat er sådan, som det er i dag, at dna-beviser jo ikke står alene i retssagerne, men det ved jeg også er intentionen her fra forslagsstillernes side. Og så synes jeg jo, retssikkerheden er helt centralt, når vi tager nye metoder i brug. Jeg synes faktisk også, at forslagsstillerne har tænkt en hel del over lige præcis det, og det er det, der gør forslaget så godt. Det er f.eks. afgørende, at man kun kan bruge det, når der ligger en forudgående dommerkendelse og en begrundet mistanke om, at dna fra et gerningssted rent faktisk stammer fra gerningsmanden. Og jeg synes også, at det er tænkt ind, at politiet måske ikke selv har råderet over databasen og derfor heller ikke kan tilgå andre oplysninger om dna-materialet. Så jeg synes faktisk, at det på mange måder er rigtig fint sat sammen.

Selvfølgelig er det også vigtigt for SF, at vi respekterer grundlæggende menneskerettigheder og hensynet til privatliv og beskyttelsen af dybt personlige oplysninger, som vi jo altid synes er et princip, der skal gælde. Men vi synes faktisk, at det her forslag er så godt, at vi er klar til at stemme for det. Tak for ordet.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Jeg synes, det var en rigtig god tale, men der var en ting, der undrede mig lidt, og det er, at ordføreren bemærker, at det er meget vigtigt, at der er en dommerkendelse, og det fremgår jo også af forslaget. Jeg får lyst til at spørge SF's ordfører: Hvorfor egentlig? Altså, hvad er det, der er så vigtigt for SF, at der skal foreligge en dommerkendelse, før politiet bruger lige præcis det her værktøj? Der vil jo være værktøjer, f.eks. registre, der formentlig kan være lige så vidtgående, gennemgribende, og hvor der ikke nødvendigvis er krav om en dommerkendelse. Så hvorfor lige her?

Ordføreren.

Jeg tror måske, at SF og Dansk Folkeparti ikke har sådan helt det samme forhold til dommerkendelser. Jeg vil måske hellere gå den anden vej og indføre dommerkendelser i forbindelse med flere værktøjer, for jeg synes faktisk, det er ret godt, at der ligesom er nogle, der kigger igennem, om det er godt og fornuftigt, at man bevæger sig den vej, altså at få nogle til at kigge det igennem og få det hjemlet. Så jeg tror egentlig bare, der er en grundlæggende forskel på SF og Dansk Folkeparti. Der er bare ikke så tit et flertal i Folketingssalen for at få indført dommerkendelser andre og nye steder.

Hr. Peter Kofod.

Det kan godt være, vi er uenige. Altså, jeg har ikke planer om, at man skal bede politiet om at få en dommerkendelse for at bruge alle mulige andre registre. Så det var bare en åben undren over, at SF synes, at der lige skulle en dommerkendelse til her. Nu forstår jeg så, at det er på hele området, at der skal dommerkendelse til. Der er vi så uenige; det kan jeg røbe. Tak.

Ordføreren.

Ja, det er jo nok derfor, at vi er i forskellige partier, men den uenighed kan vi også godt rumme.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. I dag skal vi behandle B 15, som udspringer af et borgerforslag, som omhandler et ønske om, at dansk politi skal bruge genetisk slægtsforskning i drabssager, sager om grov personfarlig kriminalitet og ved terror, og det glæder mig, at vi har et demokratisk samfund, hvor vi i Folketinget kan tage forslag op, som optager vores borgere. Så en stor tak til Martin, der sidder heroppe, og som står bag dette borgerforslag, og jeg har også haft fornøjelsen af at mødes med Martin, og det var meget oplysende.

I det her tilfælde er der tale om et nyt banebrydende redskab til opklaring af både ældre og fremtidige drabssager. Genetisk slægtsforskning er blevet brugt i USA i årevis, hvor hundredvis af sager er blevet løst på den her måde, og i 2020 beviste svensk politi også, at metoden virker, da de opklarede et 16 år gammelt dobbeltdrab. Ved at bruge genetisk slægtsforskning vil politiet få mulighed for at bruge et redskab, som kan være med til både at forhindre og opklare grov kriminalitet. Det betyder i praksis, at politiet i højere grad vil kunne identificere gerningsmanden tidligere og måske også forhindre, at han/hun laver flere forbrydelser.

Den her metode vil også kun blive taget i brug, såfremt andre opklaringsmetoder er udtømte, og genetisk slægtsforskning skal heller ikke bruges som et bevis i retten, men blot som en efterforskningsmetode. Jeg synes, det er utrolig vigtigt for vores pårørende, at pårørende til et drabsoffer kan få en afklaring, og vi kan få stillet forbryderen til ansvar, og derfor skal vi selvfølgelig bruge alle tænkelige redskaber for at få opklaret forbrydelserne. Og hvis det her nye redskab kan være medvirkende til, at flere alvorlige forbrydelser bliver opklaret, så støtter vi selvfølgelig op om det i Danmarksdemokraterne.

Der har været rejst nogle bekymringer omkring metoden, og om der er nogle uskyldige personer, der kan blive mistænkeliggjort i nogle alvorlige sager, men det er faktisk modsat. Altså, politiet bliver jo netop ledt på rette spor, og jeg synes i hvert fald, det er svært at få øje på argumenterne imod at drage fordel af den her efterforskningsmetode. Desuden er det meget ressourcetungt at arbejde på drabssager, og nogle gange arbejdes der på nogle sager i årevis. Genetisk slægtsforskning kan være et ressourcebesparende værktøj, når man kigger på, at det svenske dobbeltdrab blev opklaret på 5 uger, og man kan også undgå at tage tusindvis af dna-prøver i sagerne. I Danmark har vi 30 uopklarede kvindedrab, så tænk, hvis vi nu kunne opklare et drab som det på Emilie Meng. Tænk, hvad det kan gøre for de efterladte at få svar, og at vi får stillet gerningsmanden til ansvar.

Så retter jeg lige blikket mod justitsministeren, for jeg har forsøgt at få et svar på, hvor mange uafklarede drab vi har i Danmark, og det kunne ministeriet umiddelbart ikke oplyse. Så jeg håber, hvis I får lidt længere tid, at vi så kan få et svar på det. Og jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvor mange uopklarede voldtægtssager der er, så jeg skal nok lige sende spørgsmålet skriftligt over.

Det er også vigtigt, at vores opklaringsredskaber til politiet er tidssvarende, at redskaberne følger med den udvikling, der generelt er i samfundet. Jeg synes, det er vigtigt, at vi hurtigst muligt får taget dette redskab i brug. Derfor støtter vi i Danmarksdemokraterne dette forslag.

Tak. Og så er der en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er jo helt enig i det, der blev sagt. Jeg har et spørgsmål faktisk gående på justitsministerens bekymringer om internationale konventioner. For hvis nu regeringen kommer tilbage til Folketinget – vi vedtager jo forventelig det her – og siger, beklager venner, det kan vi ikke, det er i strid med international ret, så vil jeg da gerne sige, at vi ikke lader os bremse af det i Dansk Folkeparti. Så vil vi fremsætte et forslag, der skal gennemføre det her. Vil Danmarksdemokraterne stemme for sådan et forslag og jo altså feje internationale konventioner af banen, eller vil man ligge under for dem?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålene. Nu har hr. Peter Kofod talt rigtig meget om konventioner i dag, og jeg skal selvfølgelig ærligt indrømme, at jeg jo er forholdsvis ny i det her game herinde i Folketinget, og der er jo en dansk ret, vi skal tage hensyn til. Men jeg kunne da godt forestille mig, at vi kunne sætte os sammen og kigge på, hvad det er for nogle konventioner, vi gerne vil have ændret. Jeg ved ikke, hvordan man ændrer dem, men det vil jeg rigtig gerne høre videre om hvordan man gør, for så kunne vi godt være positivt indstillet over for at kigge på nogle konventioner, som skal ændres.

Hr. Peter Kofod.

Jeg har hørt på politikere i 10 år, der gerne vil ændre konventionerne. Og jeg beklager, det har jeg simpelt hen ikke tid til; jeg har et fædreland, jeg skal have reddet. Så alle de der syltekrukker kan vi godt lægge langt væk. Jeg vil selvfølgelig gerne indgå i en dialog om, hvad det er for nogle konventioner, vi er nødt til at udfordre og træde ud af. Men jeg synes bare, det er interessant at vide, om Danmarksdemokraterne sætter hensynet til de kvinder, der har været udsat for voldtægter, og hensynet til, at vi kan finde gerningsmændene i de drabssager, der er uopklarede, over hensynet til konventioner, eller om det er den anden vej rundt. Og man kan ikke få begge dele i den her verden, så jeg prøver bare at finde ud af: Er det konventioner, eller er det drab og voldtægt? Hvad er det, der ligesom vejer tungest for Danmarksdemokraterne?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at man kan stille det op på den måde, som hr. Peter Kofod fremstiller det. Men som jeg sagde tidligere, synes jeg bestemt, at vi skal kigge på det. Det kunne vi måske gøre i fællesskab. Jeg ved ikke, hvordan man principielt ændrer på nogle konventioner, men jeg vil meget gerne høre om og jeg vil rigtig gerne deltage i en dialog med spørgeren om, hvordan vi får ændret de her ting, hvis de skulle stå i vejen for det her.

Så siger jeg tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

I Liberal Alliance vil vi gerne være med til at sikre, at politiet har de bedste muligheder for at opklare forbrydelser, særlig når det drejer sig om jagten på de værste kriminelle såsom mordere og voldtægtsforbrydere. Hensynet til ofrene og de pårørende i de her sager vejer meget, meget tungt, og alt, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem videre i deres liv og bure deres gerningsmænd inde, skal vi være åbne over for. Og når nye teknologier giver politiet nye redskaber, synes jeg, vi har en forpligtigelse til at se på det med et åbent sind.

Vi er dog også et parti, der vægter den personlige frihed og borgernes retssikkerhed meget højt. Det ligger så at sige i vores dna, at vi vil beskytte borgeren mod statens overgreb. Derfor er vi også kritiske, når statsmagten beder om nye beføjelser og adgang til danskernes dybt personlige oplysninger. Vi ønsker ikke, at Danmark skal være et overvågningssamfund, hvor lovlydige borgere bliver kigget over skulderen, hvor end de går, eller hvad end de foretager sig. Derfor vil automatreaktionen også være at sige nej til det her forslag om at give politiet mulighed for at bruge genetisk slægtsforskning i efterforskningen af visse former for kriminalitet. Jeg synes dog, at der er nogle perspektiver, som kan give politiet nogle gode værktøjer til at opklare de allermest bestialske forbrydelser. Det synes jeg ikke vi bare skal affeje, men vi skal i stedet se konstruktivt på det. Det betyder ikke, at vi ikke er kritiske. Der er nogle retssikkerhedsmæssige udfordringer ved beslutningsforslaget, men hvis de bliver adresseret i et eventuelt kommende lovforslag, vil vi være åbne for at se på at give politiet de muligheder.

Nogle af de bekymringer, vi har, går på, at politiet får adgang til nogle data, som nogle mennesker ganske rigtigt har givet frivilligt, men jo ikke ud fra den forudsætning, at politiet vil få adgang til dem efterfølgende. De har altså indgået en aftale med et privat firma, og hvis vi pludselig giver politiet adgang, sådan som det foreslås, går vi jo ind og ændrer på de vilkår, som aftalen er blevet indgået under. Det har dem, der har afleveret deres private oplysninger, ikke givet samtykke til, hvorfor det virker urimeligt. Derfor bør man, før det her borgerforslag kan blive lov, se på muligheden for f.eks. at undtage de danskere, der har gjort brug af genetisk slægtsforskning før lovens ikrafttræden. Derudover er jeg også bekymret for, om den her adgang vil kunne ende ud, sådan som det er sket med logning, hvor vi helt uindskrænket overvåger danskernes teleforbrug.

Vi ønsker ikke en egentlig dna-database over mennesker, som ikke har brudt loven, som politiet kan tilgå efter forgodtbefindende. Vi er dog åbne over for, at politiet kan bede om adgang til de her dna-oplysninger i konkrete sager ved at henvende sig til virksomhederne med en dommerkendelse. Det er nogle meget følsomme oplysninger, som vi bliver nødt til at have hånd i hanke med, så de rent faktisk kun bliver brugt, når det er strengt nødvendigt.

Så kan man finde en vej, hvor politiet får mulighed for at gøre brug af det her utvivlsomt meget effektive værktøj og vi samtidig sikrer borgernes retssikkerhed, synes vi, at det er en god vej til at få sikret ofre for forbrydelser, at deres sager kan blive lukket, og at de kan opnå retfærdighed. Det har dog været en meget principiel afvejning for os, så vi ser med stor alvor frem mod de kommende forhandlinger.

Tak for det. Vi har indtil videre en enkelt spørger. Det er hr. Bjørn Brandenborg. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg synes, det lyder, som om Liberal Alliance er kommet frem til en fornuftig afvejning i det her spørgsmål. I virkeligheden vil jeg bare høre, om ordføreren måske har mulighed for at præcisere noget. Ordføreren sagde, at det var sådan, at hvis man skulle have adgang til de her oplysninger, kunne man få det ved at henvende sig til virksomheden, uden at personerne havde samtykket til det. Det er i hvert fald ikke den opfattelse, jeg selv har, af det her forslag. Tværtimod er forslaget, at personer, der har sendt deres dna til slægtsforskningsfirmaet, også efterfølgende skal samtykke til, at det bliver brugt af f.eks. myndigheder. Det er jo det, der gør, at det i virkeligheden er mindre kontroversielt end det, som ordføreren lægger op til, nemlig at personerne selv har samtykket til, at det kan blive brugt i efterforskning i forbindelse med drabssager, voldtægtssager og andre sager om grov kriminalitet. Men måske har ordføreren mulighed for bare lige at præcisere det.

Ordføreren.

Det er jo egentlig, fordi vi gerne vil være meget præcise omkring netop det punkt, at jeg bringer det op. Det er da også derfor, jeg nævner det her med, at det skal være fremadrettet, altså at det skal være, fordi man netop har givet samtykke til, at det kan bruges til den her slags ting.

Der er ikke flere spørgsmål. Jeg siger tak til hr. Steffen Larsen. Næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Med borgerforslagsordningen er det muligt at indsamle 50.000 underskrifter og sætte et forslag til afstemning her i Folketingssalen. Jeg tror, at mine kolleger vil være enige i, at vi har set borgerforslag af meget varierende kvalitet i løbet af årene. Jeg må bare sige, at det her er et af de absolut bedst formulerede og mest velskrevne borgerforslag, der har været. Så det her er en meget, meget stor cadeau til forslagsstillerne, og efterhånden er hele Folketinget på fornavn med Martin, som er hovedforslagsstiller. Den 20. juni blev forslaget stillet, og der gik faktisk kun et par måneder, så var de 50.000 underskrifter i hus, og allerede i september var den daværende justitsminister ude at omfavne det her forslag. Og det forstås.

Politiets dna-register er jo et af de vigtige værktøjer i efterforskningsarbejdet, men af og til står man med vigtige dna-spor i en sag, hvor man altså ikke har et match. Her kan genetisk slægtsforskning altså anvendes. Det kommer til at give serieforbryderen sværere vilkår, som der også står i borgerforslaget, for med slægtssøgning kan man altså få bud på slægtninge til det match, man har. Det kan man gøre ved eksempelvis at bruge kirkebøger eller lignende, således at man altså kan opspore fælles forfædre, og dermed kan man søge frem til nutiden. Således bliver det muligt at lave en analyse af det her ukendte dna med den mulighed at få et match.

Det kan vise sig at være et meget, meget stærkt redskab i efterforskningen af de allermest alvorlige kriminalitetstyper. Vi kan se, at det bliver brugt både i USA og i Sverige. Det, som vi hæfter os ved i Det Konservative Folkeparti, er, at der er efterforskere, som siger, at det både kan bruges til opklaring af forbrydelser i fremtiden, men at det også vil kunne bruges til opklaring af nogle af de uafklarede sager, der ligger, eksempelvis drabssager, og så ser vi kun, at der er rigtig, rigtig god grund til at bakke op om det her beslutningsforslag. Så fra Konservatives side skal det lyde, at vi bakker varmt op om det her beslutningsforslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Velkommen til den næste ordfører, fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Først må jeg starte med at sige, at det jo er en fornøjelse at opleve både Venstre og Socialdemokratiet lige pludselig have en meget positiv indstilling til konceptet kaldet borgerforslag. Jeg ved ikke, om det er, fordi vi har fået en ny regering og dermed nye tider, men jeg vil da sige, at i sidste samling var det ikke sådan, regeringen forholdt sig til borgerforslag. Men det er jo dejligt.

Nu til borgerforslaget: Jeg er fuldstændig enig i, at det er ekstremt flot og udtrykker et behov for noget i befolkningen, at man kan samle så mange underskrifter på så kort tid. Det er et meget gennemarbejdet borgerforslag; det er jeg enig i. For selvfølgelig er det et problem i et retssamfund, at forbrydelser ikke bliver opklaret. Det er et problem for den grundlæggende retsfølelse, for offerets efterladte, for trygheden i et lokalsamfund og for sikkerheden for potentielle fremtidige ofre.

Derfor er det også en god ting, synes jeg lige vi skal huske på, at vi i Danmark har ganske få uopklarede drab. Det har selvfølgelig noget at gøre med, at vi har et meget veluddannet politi, og at der prioriteres ressourcer til drabssager. Men noget, som vi ikke har fået gjort endnu, men som virkelig kunne gøre en forskel i forhold til antallet af uopklarede drab, ville være arbejdet med forebyggelse. Det samme gælder i øvrigt for voldtægtssager og sager om grov vold, som er to områder, hvor efterforskningen ikke er lige så højt prioriteret. Det er sådan set ikke politiets skyld; det er måske mere et spørgsmål om, at vi fra Christiansborgs side er for dårlige til at sætte de nødvendige ressourcer af til, at politiet kan lave den nødvendige efterforskning.

Nu handler forslaget jo ikke om forebyggelse, men om, hvad vi som samfund kan gøre, når tragedien er sket. Og der er jeg jo enormt glad for den indsats, der bliver lagt fra politiets side i efterforskningen af drab, men også i de andre sager. Det siger jeg bare for at udtrykke en forståelse for, at når der ikke sker efterforskning i voldtægtssager, er det jo ikke, fordi politiet ikke gider, men fordi vi er for dårlige til at sætte ressourcerne af til det.

Jeg må samtidig sige, at jeg synes, at det her forslag går for vidt. Der er ingen grund til at betvivle, at det skulle virke. Selvfølgelig vil man da kunne opklare flere forbrydelser med det her værktøj. Der er jo en masse ting, som kunne opklare flere forbrydelser, men som vi ikke gør. Vi kunne tage fingeraftryk og dna-profiler af alle danskere fra fødslen, ligesom vi kunne overvåge alle borgeres profiler på sociale medier eller bare spore, hvor alle danskere bevæger sig hen, via lokalitetstjenester. Det er jo alle sammen ting, som utvivlsomt vil medføre, at flere forbrydelser vil blive opklaret, men spørgsmålet er, om det er prisen værd. Det synes jeg ikke, og det synes vi ikke i Enhedslisten, for alle de her værktøjer er ligesom den foreslåede genetiske slægtsforskning et stort indgreb i retten til privatliv.

Retten til privatliv er som sådan en menneskerettighed. Jeg ved jo godt, at der ikke er så mange herinde, der går op i menneskerettighederne. Se bare på telelogning, som et flertal herinde har holdt hånden under i mere end et årti. Til gengæld er retten til privatliv også en grundlæggende del af at være et menneske i et retssamfund, og det er en værdi, vi i Enhedslisten går meget op i.

Der er skrevet flere forbehold ind i forslaget. Det har vi i Enhedslisten også været i dialog med forslagsstillerne om, og det synes jeg er rigtig positivt. Problemet er bare, at selv om vi siger, at det her skal være sidste udvej, svarer det jo til at sige, at man sætter overvågning op på alle gadehjørner, men at man kun må gennemse optagelserne, hvis ikke man kan fange forbryderne på baggrund af vidneforklaringer. Jeg ved godt, det er sat på spidsen, men det er vi også nødt til at gøre, når man snakker om så store indgreb i retten til privatliv, som man gør her.

Politiet har allerede i dag et omfattende dna-register, hvor selv uskyldige mennesker, der blot har været uretmæssigt sigtet, risikerer at have deres dna-profiler liggende søgbare i politiets registre i årtier. At give politiet mulighed for at søge i dna-registre medfører derfor endnu højere risiko for, at der sker misbrug af dna eller hacking af personlige oplysninger. Derudover vil man skulle katalogisere utrolig mange mennesker, hver gang man efterforsker en sag – mennesker, der vel at mærke intet har med sagen at gøre.

Når det er sagt, er der også nogle spørgsmål, som borgerforslaget ikke giver svar på, nemlig spørgsmål om, hvor meget data man skal indsamle, og hvornår man må anvende det. Der bør opremsningen være fyldestgørende, så vi ikke ser, at der sker det samme, som der sker med de oplysninger, som flyselskaber registrerer, og som man jo får at vide kun skal bruges til at opklare terror, men som i dag også bliver brugt til andre ting.

Det næste spørgsmål er jo: Hvor kommer dna-profilerne fra? Er de frivilligt indgivet? Hvordan opbygges databasen? Og hvordan anvender man det dna, der allerede eksisterer? Så der er nogle ubesvarede spørgsmål i det her forslag, som vi meget håber at Justitsministeriet vil bruge tid på at besvare, når man nu er positivt indstillet over for det her.

Tak for det. Vi har en enkelt spørger. Det er hr. Peter Kofod.

Tak for det. Det er jo ikke altid, jeg har så meget tilfælles med fru Rosa Lund eller Enhedslisten, når vi diskuterer retspolitik. Men det vælter ud fra talerstolen med, at der er alt muligt, som politiet gør, der nærmest er et overgreb mod privatlivet, og jeg skal give jer, og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der mere skal afskaffes, hvis man ikke skal gå den her vej. Er det også fingeraftryk? Skal politiet ikke have lov til at bruge det? Er det dna-registrene, som de er i dag? Jeg forstod det der med telelogning; det er fair nok. Det er jo et synspunkt, vi har diskuteret mange gange her i salen, og der kan vi have forskellige holdninger. Men fra mit partis side synes vi jo, det er mærkeligt, at når teknologien giver os nogle helt fantastiske muligheder til at holde samfundet mere trygt, kan man sådan fuldstændig have den viden og så sige: Det lukker vi øjnene for; det vil vi ikke.

Så hvad er det, vi skal til at stoppe med at bruge? Er det fingeraftryk? Er det dna-registre? Whatever – nej, det må man ikke sige: man må ikke tale engelsk i salen. Det beklager jeg, formand. Hvad er det, man skal stoppe med at gøre, som man gør i dag?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, hr. Peter Kofod. Det, vi mener man skal stoppe med, er særlig telelogningen, men det er sådan set også privates ret til at lave videoovervågning. Vi mener også, at det er – hvad kan man sige, nu skal jeg lige selv lige finde et dansk udtryk – en glidebane, at man i sidste samling gav flere muligheder for at lave tv-overvågning.

Vi kan jo se, at i de lande og storbyer, hvor man har en høj grad af overvågning, er kriminaliteten ikke faldende. Det er f.eks. London. Og derfor forstår jeg ikke, hvorfor Dansk Folkeparti er så forelsket i den her idé om, at alt skal være overvåget. Jeg kan godt huske, at hr. Peter Kofods kollega hr. Peter Skaarup i tidligere samlinger har fremsat forslag om, at man bare skal lave dna-prøver på alle danskere, den dag de bliver født, og så skal de ind i et dna-register. Det synes vi er en dårlig idé. Jeg er med på, at hr. Peter Skaarup er medlem af et andet parti i dag.

Spørgeren.

Det er fuldstændig rigtigt. Jeg mener nu stadig væk det der med dna-registeret. Jeg er ikke sikker på, at hr. Peter Skaarup gør det mere, for jeg kunne ikke lige forstå det der med konventionerne; men det parti må jo selv svare på, hvad de mener. Jeg vil bare – og det er måske mere en konstatering – opfordre regeringen, justitsministeren og partierne til at læne sig i retning af Dansk Folkeparti her i salen frem for mod Enhedslisten, for sådan tror jeg trods alt vi får et tryggere samfund.

Ordføreren.

Så vil jeg gerne komme med præcis den modsatte opfordring til justitsministeren. Regeringen skal altid læne sig tættere op ad Enhedslisten end op ad Dansk Folkeparti.

Så giver jeg ordet videre til hr. Bjørn Brandenborg – nej, undskyld, det var mig, der sagde forkert. Der er et spørgsmål mere, og det er fra hr. Bjørn Brandenborg. Nu skal formanden også tage sig sammen.

Jeg kan godt forstå, hvorfor Enhedslisten allerede er på vej ned af talerstolen, for jeg skal til at stille et rigtig, rigtig godt og skarpt spørgsmål. Til fru Rosa Lund vil jeg sige, at ordføreren næsten skal have en pris for at tale om alt muligt andet end det, som det her forslag går ud på, og også at male nogle billeder, nogle skræmmebilleder, som overhovedet ikke står mål med, hvad det her forslag i virkeligheden går ud på. For det, der er mulighed for nu, er, at hvis man med samtykke sender sit dna over i et register, som i forvejen tusindvis af danskere og også alle mulige andre gør i dag, kan politiet få udleveret en liste, altså et stamtræ, de kan kigge på, og så kan de ud fra det udlede noget, og det kan på den måde være med til at finde gerningspersonen. Det er det, som der er mulighed for med det her forslag. Så det handler ikke om overvågning eller alle mulige andre ting, som Enhedslisten prøver at male op som skræmmebilleder.

Derfor vil jeg bare spørge Enhedslisten, hvem det er vigtigst hensynet er til for. Altså, det, der er mulighed for med det her redskab, er jo faktisk at kunne opklare nogle af de alleralvorligste forbrydelser, der bliver begået i det her samfund. Det har man mulighed for, hvis man bruger det her, og det har man ikke, hvis ikke man bruger det.

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen ikke enig i præmissen, hr. Bjørn Brandenborg. Man har mulighed for at opklare forbrydelser i dag, men fordi vi har, og det er jo lidt pinligt, at det er mig fra Enhedslisten, der skal stå her og sige det, syltet dansk politis økonomi i så mange år, er der jo ikke penge nok og ressourcer nok til efterforskning i dansk politi. Det ved hr. Bjørn Brandenborg godt, går jeg ud fra. Så det er jo muligt at opklare forbrydelser i dag.

Som jeg startede min ordførertale med at sige, er det meget få drab i Danmark, der ikke er opklaret. Så til hvem er det vigtigst at tage hensyn? Jamen både hensynet til ofrene, altså retsfølelsen, men også til retsfornuften, altså hvordan vi sikrer, at folk ikke bliver kriminelle, er jo vigtigt, men den debat kender hr. Bjørn Brandenborg jo også godt. Det ændrer dog ikke på, at der er en masse spørgsmål, som det her borgerforslag ikke svarer på, men det kan jo være, hr. Bjørn Brandenborg har de svar.

Spørgeren.

I dag er det jo sådan, at når politiet er ude, f.eks. efter der er foregået et drab, gør politiet det, at de går rundt og banker på samtlige døre, der er i området. Hvis man har en mistanke om en gerningsprofil eller -person, tager man måske mundskrab fra de mænd eller kvinder, der bor i området, og som passer på profilen. Man kan endda gå ind i folks huse og bede om navnene på deres søskende og på alle mulige andre. Det er da langt mere indgribende i privatlivets fred end det her, der handler om, at folk, der frivilligt har samtykket til det, udleverer oplysninger på et slægtstræ og på en stamtavle. Så jeg er simpelt hen lodret uenig, og jeg synes, at Enhedslisten skal holde op med at male det skræmmebillede af, hvad det her er. Det her er et fremragende værktøj, som politiet kan få og bruge, og som de har ønsket selv.

Tak. Ordføreren.

Jamen tak for at forklare Enhedslistens retsordfører, hvordan en efterforskning foregår.

Altså, jeg må bare sige, hr. Bjørn Brandenborg, at det jo er velkendt, at Enhedslisten og Socialdemokratiet ikke er enige om, hvor høj en grad af overvågning og registrering der skal være i et samfund. Det ændrer dog ikke på, at vi faktisk har taget behandlingen af det her borgerforslag ret alvorligt, og der er nogle spørgsmål, det ikke svarer på. Det er spørgsmålet om indsamling, det er spørgsmålet om anvendelse, og det er spørgsmålet om, hvor dna-profilerne kommer fra. Der har vi bare den stille og rolige opfordring til dem, der støtter det her forslag, om at kunne svare på de spørgsmål, og de spørgsmål har vi ikke fået svar på endnu.

Så er der et spørgsmål fra hr. Preben Bang Henriksen.

Jeg er lidt rystet over svaret til hr. Peter Kofod, hvor ordføreren remser alt det, der burde udelukkes, op, og ud over logning nåede vi også til private kameraer osv. Altså, vi skal jo lige tænke over de svar, vi giver her. Jeg kommer fra Aalborg. Vi havde et Miadrab for et års tid siden, godt og vel, som der nu er rejst tiltale i. Grundlaget for den tiltale, og jeg skal ikke kunne sige, om vedkommende er skyldig eller ej, er et kamera – et kamera, der hænger på Vesterbro i Aalborg. Det var heldigvis lidt ulovligt indstillet, så det filmede ud på vejen og politiet kunne se biltypen, som offeret desværre hoppede ind i. Jeg er nødt til at sige, at uden sådan et kamera var der ingen sag. Politiet kunne med statsgaranti aldrig have opklaret den pågældende forbrydelse. Giver det ikke ordføreren anledning til overvejelser om den holdning, ordføreren skildrer – at det ville være en gave til forbrydere, voldtægtsmænd og alle mulige andre kriminelle? Tak.

Ordføreren.

Jeg kan betrygge Venstres ordfører med, at jeg altid tænker over de svar, jeg giver, og det tror jeg egentlig godt hr. Preben Bang Henriksen ved. That aside vil jeg sige, at jo, det giver da stof til eftertanke. Vi havde også en debat hernede i salen, der handlede om præcis det. Det ændrer bare ikke på, at vi i Enhedslisten ikke synes, at der skal hænge videokameraer over det hele. Der er simpelt hen så mange videokameraer i forvejen i Danmark, at vi ikke synes, der er behov for flere, men vi kan også bare se, at det jo ikke stopper forbrydelserne, at kameraerne er der, og det er vel det, vi er interesseret i. Det er vel, at forbrydelserne ikke sker.

Spørgeren.

Det stopper ikke forbrydelserne, men forbrydelserne sker jo. Er det så ikke rart nok, at man også finder forbryderne?

Ordføreren.

Jo, bestemt, og det er præcis derfor, vi i Enhedslisten synes, at politiet skal have mange flere ressourcer til netop at lave efterforskning.

Så er der et spørgsmål fra Henrik Rejnholt Andersen. Værsgo.

Tak. Når ordføreren siger, at der ikke er ret mange forbrydelser – drab – i Danmark, der ikke bliver opklaret, var det så ikke en mulighed at give politiet de ekstra muligheder, der er i det her lovforslag, for at gøre det muligt med genetisk slægtsforskning at opklare de sidste?

Ordføreren.

Vi synes, det er for store beføjelser at give, især når der for os at se er nogle meget afgørende spørgsmål, som borgerforslaget ikke giver svar på. Det handler netop om, hvordan anvendelsen af det her er, og der mener vi, at listen bør være fyldestgørende, så det ikke lige pludselig bare bliver alle mulige forbrydelser, som man kan bruge det her på, eller alle mulige sager, som man kan bruge det her på; det handler om, hvor dna-profilerne skal komme fra, altså hvordan databasen opbygges, og hvordan det skal hænge sammen med den allerede eksisterende dna-database.

Det er nogle spørgsmål, som vi sådan set gerne vil have svar på, før vi kan trykke på de grønne knapper. Det synes jeg egentlig ikke er så odiøst, men jeg kan da godt høre på mine kollegaer, at det synes de det er.

Spørgeren.

Mange af de oplysninger, som politiet skal gøre brug af med det her forslag, er jo offentligt tilgængelige oplysninger. Politiet skal bare have lov til at søge i de offentligt tilgængelige oplysninger. Mener ordføreren slet ikke, at det er nødvendigt?

Ordføreren.

Altså, jeg kan jo kun bare gentage mine svar, som nærmest er spørgsmål til forslaget, som vi ikke synes er fyldestgørende. Der er simpelt hen nogle ting, som bekymrer os ved det her borgerforslag, og som gør, at vi ikke kan sige ja eller nej til det. Det er meget vidtgående beføjelser at give – det synes jeg for det første. For det andet er det meget uklart, hvem det er, der giver samtykket her. Jo, det kunne jo være mig. Men hvad så med min kusines kusine, som jo så ville blive en del af mit stamtræ på en eller anden måde, og som jo så ikke har givet det samtykke?

Det er sådan set det, vi er bekymret for, og det synes jeg egentlig er meget stille og roligt. Det er meget lig de bekymringer, som Liberal Alliance også har

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Det her kan jo ende med at blive en helt god dag. Altså, når Enhedslistens ordfører går på talerstolen og taler om mange flere ressourcer til dansk politi og hr. Preben Bang Henriksen stiller spørgsmål og taler om det glædelige ved, at vi måske får nogle sådan mere liberale og vidtgående regler, når det handler om tv-overvågning, så ved man jo næsten ikke, hvor det her slutter henne. Så bliver det en rigtig god dag.

Jeg vil starte med at sige, at det er en stor ære for mig at stå her på talerstolen som retsordfører for Dansk Folkeparti. For mig betyder det at være retsordfører en dyb forpligtelse til – og for enhver pris – at træffe politiske valg, der kan medvirke til at gøre Danmark og danskerne tryggere, mere sikre og bedre forberedte på at modstå trusler og farer indefra og udefra. Det bringer mig godt videre til det her punkt på dagsordenen, som vi diskuterer nu.

Det er et borgerforslag, der har til hensigt at gøre det muligt for dansk politi at bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og andre grove forbrydelser. Jeg vil for det første gerne sige meget klart: Stor tak til forslagsstillerne. For det andet vil jeg gøre det fuldstændig klart, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter det her forslag. For os er det krystalklart, at politiet skal have optimale muligheder for at opklare grov kriminalitet. I den tid, vi lever i, er vi heldigvis vidne til en enorm udvikling, der har revolutioneret myndighedernes muligheder for at opklare grov kriminalitet, stille de ansvarlige til ansvar og dermed medvirke til at holde samfundet mere trygt. Det er meget positivt, altså hvis vi som lovgivere også er med til at gribe den udvikling, accepterer den og regulerer den med lovgivning.

Jeg vil sige det helt klart: Vi skal ikke gøre brug af alle de her ting, fordi vi kan. For mig er det nærmest en forpligtelse, at vi bruger de her værktøjer, fordi det skaber et mere sikkert samfund.

Der har jo været en diskussion her den sidste times tid, og det synes jeg har været en god diskussion, hvor vi jo bl.a. har været inde på afgrænsningerne i forslaget. Jeg vil sige, at der er vi måske ikke så nervøse, som andre partier har været, i forhold til de afgrænsninger. Det kan vi godt leve med bliver anderledes, og at politiet måske ikke bliver nær så hårdt reguleret som det, der fremgår af borgerforslaget, men hvis det kan betyde, at flere partier stemmer for, så er det jo kun glædeligt, og så er det okay for os, at vi kommer til at leve med det.

Så er der et spørgsmål i forhold til konventioner, og der vil jeg bare gøre det fuldstændig klart over for regeringen, at hvis det handler om, at konventionerne måtte stå i vejen for det her og regeringen har tænkt sig i det mindste at være kreativ – regeringen tør nok ikke bryde dem – så kan den fuldstændig regne med Dansk Folkepartis syv mandater. Så bakker vi gerne regeringen op og hjælper med at bære det igennem Folketinget. Tak.

Der er ingen spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.