Tak for det, formand. Det her bliver jo ofte betegnet som Samsamsagen, og det er også fuldstændig rigtigt, at det handler om Ahmed Samsam. Det handler om, at der er en risiko for, at vi har en person, der sidder fængslet på et urigtigt grundlag, men det handler også om nogle helt fundamentale retsstatsprincipper.
For at tage det første vil jeg sige, at det her selvfølgelig handler om en mand, som der er en risiko for sidder fængslet på et urigtigt grundlag. At der er risiko for et muligt justitsmord, er temmelig alvorligt. Fra regeringens side har der i forløbet været udfoldet store bestræbelser for at miskreditere Samsam ved at sige, at han var en skidt fyr, og at der var grund til, at han sad fængslet. Det skal jeg slet ikke afvise. Det her handler ikke om, hvorvidt Samsam er en skidt fyr; det her handler om, at jeg til hver en tid vil forsvare Samsams ret til at få en retfærdig retssag, og at de oplysninger, der er tilgængelige, og som har betydning for sagen, også bliver gjort tilgængelige af netop danske myndigheder. Det er jo det, der er den store udfordring i den her sag, nemlig at det ikke er sket.
Det er jo det, som bringer os til det andet, altså at det her også handler om nogle fuldstændig fundamentale retsstatsprincipper. Det handler nemlig om, at vi som borgere kan have en sikkerhed for, at hvis myndighederne ligger inde med oplysninger, som har betydning for en sag, hvor myndighederne har et ansvar for, at der ikke sker et potentielt justitsmord, så har de myndigheder naturligvis en forpligtigelse til at bringe de oplysninger for dagen.
Det handler naturligvis også om, at hvis man som borger bliver fængslet i udlandet, bidrager danske myndigheder med den viden, de har, og det har vi bare ikke i det her forløb fået en sikkerhed for at danske myndigheder har bidraget med. Derfor risikerer vi lige nu, at en mand sidder fængslet på et urigtigt grundlag, uden at danske myndigheder har udnyttet de muligheder, de har, for at oplyse sagen. Og det er bare et fuldstændig fundamentalt problem i en retsstat.
Derfor undrer det mig, at regeringen ikke har udvist villighed til at lade den her sag undersøge, for selvfølgelig er der elementer i den her sag, som skal behandles i fortrolighed. Det her handler om efterretningstjenesternes mulighed for at kunne arbejde; det handler om deres mulighed for at kunne hyre agenter. Men derfor er det jo også fuldstændig afgørende, at man ved, under hvilke vilkår det her foregår. Derfor forstår jeg ikke argumentet om, at det er af hensyn til efterretningstjenesten, vi ikke kan undersøge det her, for lige nu emmer debatten jo af det, som justitsministeren så malende har betegnet som et tomrum af fakta, og det tomrum bare vokser og vokser, fordi vi ikke kan få de oplysninger, som alle spørgsmålene kræver.
Det er jo det, der er det fundamentale problem i den her sag. Lige nu er der en lang række spørgsmål, der blæser i vinden, som vi ikke kan få svar på. Var der et samarbejde mellem PET og FE og Samsam? Altså, vi kan i hvert fald erkende – det ved vi – at der har været op til 13 møder, tror jeg, mellem Samsams advokat og Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste. Vi ved også, at der har været myndighedspersoner inde i Enner Mark Fængsel og aflevere et kontantbeløb til Samsam. Vi ved, at hr. Claus Hjort Frederiksen tidligere har betegnet det som et abekastningsspil, der foregik mellem FE og PET, om, hvem der havde ansvaret for Samsam.
Vi har set, at Karsten Dybvad og Michael Lunn, to tidligere departementschefer, har opfordret til, at den her sag skal undersøges. Årsagerne til, at man skulle lave en undersøgelse, tårner sig op. Alligevel afviser man fortsat fra flertallets side at igangsætte den her undersøgelse, som selvfølgelig kan sikres, så efterretningstjenesterne har mulighed for at kunne arbejde efterfølgende.
Jeg synes også, at det forløb, der har været, har været temmelig besynderligt. Vi har jo indført et nyt redskab i Folketinget – Granskningsudvalget – hvor vi har en mulighed for at iværksætte både forundersøgelse og granskningskommissioner, og der er jo trods alt sikret en vis form for mindretalsbeskyttelse i dem, i og med at 40 mandater kan iværksætte en forundersøgelse af en sag. Det har man så gjort her, fordi man fra mindretallets side synes, det er en alvorlig sag.
Vi har så gennemført en forundersøgelse. Efter mindretallets opfattelse har vi overhovedet ikke fået svar på de spørgsmål, der er blevet stillet, altså spørgsmålene om, i hvilket omfang danske myndigheder har bidraget til at oplyse retssagen i Spanien. De spørgsmål er der ikke blevet givet svar på. Derfor er der så stadig væk muligheden for, at et mindretal kan igangsætte en decideret granskningskommission, altså bruge den mulighed for at styrke Folketingets mulighed for at kunne kontrollere regeringen. Der kunne et flertal jo så vælge at sige: Vi er ikke enige i, at den her undersøgelse skal iværksættes, men fair nok, der er et stort mindretal, som har et ønske om det, så lad os da gøre det.
Men i det her tilfælde har regeringen decideret modsat sig, at den her undersøgelse bliver igangsat. Igen bidrager det jo bare til det store tomrum af fakta i den her sag. Hvorfor modsætte sig en undersøgelse, når der er et stort ønske fra et stort mindretal om at igangsætte den? Nu håber jeg selvfølgelig, at regeringspartierne og i øvrigt også Dansk Folkeparti stemmer for, så vi kan få den her undersøgelse, men ellers synes jeg, at det bliver til en skamplet på retsstaten, hvis vi ikke får igangsat den her undersøgelse, så vi kunne få afklaret de her spørgsmål.
Så vil jeg gerne lige afslutningsvis også opfordre Dansk Folkeparti til at give til kende, hvorfor de har ændret holdning i det her forløb, for det var jo sådan, at Dansk Folkeparti var en del af det store mindretal, som ønskede en forundersøgelse af den her sag. Alle øvrige partier, der har deltaget i forundersøgelsen, har tilkendegivet, at der på ingen måde er blevet svaret fyldestgørende på de spørgsmål, der er blevet rejst. Men Dansk Folkeparti er så kommet til den erkendelse, at der er blevet givet klare svar. Dansk Folkeparti har bare undladt at forklare, både over for Granskningsudvalget og også ved førstebehandlingen i salen her i tirsdags, hvorfor det er, at Dansk Folkeparti har skiftet holdning i forhold til det her, og hvorfor de lige pludselig føler sig oplyst om, at der ikke er nogen grund til at undersøge den her sag. Jeg synes egentlig, at det ville klæde Dansk Folkeparti lige at tilkendegive, hvorfor det er, de har ændret holdning i forhold til det her. For det her handler jo ikke kun om Samsam.
Jeg skal ikke forsvare Samsam, men jeg skal forsvare hans ret til en retfærdig rettergang. Det handler grundlæggende om retsstatsprincipper, og de gælder jo trods alt for os alle sammen, og de gælder også for os, når vi går ud af det her Folketing. Så det skal være en opfordring til Dansk Folkeparti til lige at tilkendegive, hvorfor de har ændret holdning i forhold til det her, og så en klar opfordring til resten af Folketinget om at stemme for, at vi får en granskningsundersøgelse af den her sag. For spørgsmålene går ikke væk, ved at I stemmer nej om lidt. De vil stadig væk stå ubesvarede tilbage. Det kan vi simpelt hen ikke forsvare, hverken over for befolkningen, Samsam eller retsstaten.