Det sidste punkt på dagsordenen er:

40) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 121:

Forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af en granskningskommission om Samsamsagen.

(Forslag som fremsat (i betænkning) 17.05.2023. Anmeldelse (i salen) 17.05.2023).

Forslaget er fremsat i en betænkning og indstilling til Udvalget for Forretningsordenen. Der er som bekendt ingen minister på det område, så det er Folketingets eget ansvar at behandle det. Det er en lidt usædvanlig måde i forhold til andre procedurer, men det er sådan, det gribes an, når der ikke er en minister på området.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. I forlængelse af den omfattende medieomtale af Samsamsagen har et mindretal i Granskningsudvalget besluttet at gennemføre en forundersøgelse af sagen. I den forbindelse er der blevet afholdt flere samråd, bl.a. med justitsministeren, der under fortrolighed har videregivet oplysninger til udvalget som svar på en række af de påstande, der mediemæssigt har været fremme vedrørende sagen. Udvalget har ligeledes fået en gennemgang af de spanske domme, som også i fortrolighed er blevet delt med udvalget. Ligesom justitsministeren tidligere har påpeget i en artikel – jeg tror, at det var på dr.dk – er det også min opfattelse, at såfremt man har kendskab til de omtalte domme mod Samsam, savner det mening at fastholde ønsket om en videre undersøgelse af sagen, som et mindretal ønsker. Derfor kan Socialdemokratiet ikke bakke op om forslaget.

Tillad mig i forlængelse heraf også at komme med et par generelle kommentarer. Vi har ikke haft et terrorangreb eller -anslag på dansk jord i 8 år. Sådan skulle det jo helst vedblive med at være. Men det kræver bl.a., at vi i Danmark har effektive efterretningstjenester, der kan forhindre og opsnappe oplysninger om planlagte terroranslag rettet mod Danmark eller mod danskere. Effektive efterretningstjenester forudsætter, at kendskab til efterretningstjenesternes arbejde og metoder holdes fortroligt. Det er således også relativt almindeligt, at der i Danmark i medierne opstår sager, der vedrører tjenesternes arbejde, hvor hverken tjenesterne eller relevante ministre kan besvare spørgsmål af hensyn til tjenesternes arbejde. Det er, tror jeg man kan sige, et grundvilkår, som ansvarlige partier almindeligvis accepterer af hensyn til Danmark og danskernes sikkerhed.

Det er også årsagen til, at vi i Folketinget er enige om, at spørgsmål om efterretningstjenesternes klassificerede arbejde hører til i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, altså det, vi i almindelig tale kalder for Kontroludvalget. Hvis partier i Folketinget helt generelt ønsker en drøftelse af rammerne for den parlamentariske kontrol med tjenesterne, forstår jeg på udtalelser fremsat af regeringen at regeringen er indstillet på at tage en sådan drøftelse . Det kan Socialdemokratiet bakke op om. Så med de bemærkninger kan jeg sige, at Socialdemokratiet ikke bakker op. Og så skal jeg hilse fra Dansk Folkeparti og hr. Peter Kofod og sige, at Dansk Folkeparti heller ikke kan bakke op om forslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Nu og her handler det jo ikke om, at man skal forebygge terrorangreb. Jeg tror sådan set, vi alle sammen er enige om det og om, at en granskningsundersøgelse selvfølgelig også skal tage hensyn til den fortrolighed, der er nødvendig i forhold til efterretningstjenesternes arbejde.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren nu efter det forløb, vi har været igennem her, fuldstændig kan forsikre både befolkningen og Folketinget om, at der ikke har været et samarbejde mellem efterretningstjenesterne og Samsam, og at danske myndigheder har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at oplyse den spanske domstol om de mulige forbindelser, der har været.

Kan ordføreren sådan hundrede procent sikkert forsikre, at de oplysninger er fuldstændig blotlagt gennem den forundersøgelse, der nu er blevet tilendebragt?

Ordføreren.

Jeg er ikke enig med hr. Peder Hvelplund i, at det her forslag, vi diskuterer i dag, ikke handler om at forebygge terror. Det mener jeg i allerhøjeste grad at det gør. For hvis vi skal forebygge terror i Danmark, kræver det, som jeg også redegjorde for i talen, at vi har effektive efterretningstjenester. Det er årsagen til, at vi behandler spørgsmål om efterretningstjenester i et særligt udvalg her i Folketinget, og det er også årsagen til, at jeg og Socialdemokratiet mener, at det er uhensigtsmæssigt at foretage undersøgelser, når der opstår spekulationer i medierne. Det mener jeg er stærkt uhensigtsmæssigt.

Jeg er rigtig glad for, at vi helt generelt og historisk set har haft bred enighed om, at det er sådan, vi håndterer kontrollen med tjenesterne, altså at vi gør det i det særlige udvalg og ikke andre steder. Derfor mener jeg, at spørgsmålet om en undersøgelse i allerhøjeste grad har at gøre med vores tjenester og hensynet til tjenesterne og med, hvorvidt vi har og i fremtiden kan have effektive tjenester. Det er også derfor, at den anden del af spørgsmålet ikke egner sig til en debat her i Folketingssalen. Jeg kan bare sige, at har man kendskab til dommene, hvad jeg har og spørgeren har, så mener jeg , at det savner mening at have et ønske om at lave yderligere undersøgelser.

Hr. Peder Hvelplund.

Nu har det jo også konsekvens for, hvordan efterretningstjenesterne kan arbejde, altså om de har muligheden for at kunne hyre meddelere og agenter. Det handler den her sag bl.a. også om. Det er derfor, at jeg bliver nødt til at gentage mit spørgsmål. For det her handler jo ikke om, hvilken dom der ligger ved den spanske domstol. Det her handler om, i hvilket omfang vi fuldstændig har fået tilvejebragt, at alle de klare indicier på, at der har været et samarbejde, nu bare kan affærdiges, og det her handler jo grundlæggende også om, under hvilke forhold efterretningstjenesterne efterfølgende kan arbejde, og hvordan vi kan sikre, at danske myndigheder ikke medvirker til et muligt justitsmord.

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, mener jeg, at det forholder sig sådan, at hvis man har kendskab til dommene, savner det mening at ønske yderligere undersøgelser. Og både jeg og spørgeren har kendskab til dommene. Ja, det tror jeg egentlig var det, jeg havde at tilføje i forbindelse med spørgsmålet.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Jeg studsede også lige ligesom hr. Peder Hvelplund over ordførerens bemærkninger vedrørende den måde, hvorpå man skulle lave en sådan undersøgelse. Lad os nu sige, at man her i Folketinget besluttede, at der skulle laves en undersøgelse, en kommission eller lignende omkring den pågældende sag. Der er jo fortilfælde for det, i forhold til at også den tidligere regering, som hr. Christian Rabjerg Madsen var en del af, lavede en undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste, som netop var karakteriseret ved at være meget lukket. Der kom et resultat af den, og man diskuterede resultatet, men der kom jo ikke noget ud om selve indholdet ud over det, som regeringen selv lukkede ud, altså sammen med kommissionen.

Derfor kan jeg ikke rigtig se, at det skulle være et argument fra regeringens side i forhold til ikke at lave en undersøgelse. Der kan være nogle andre argumenter, som man kan bringe frem under en debat som den her, men selve det, at man ikke skal have mere viden om det og ikke kan lave en undersøgelse på den måde, som vi forestiller os her, er i hvert fald ikke et argument. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Nej, det er ordføreren ikke enig i. Det fremgik vist også relativt klart af min tale. Det er oplagt, at man, hvis der var stærke argumenter herfor, ville kunne gennemføre undersøgelser, også af efterretningstjenesterne. Men det er klart, at det indbefatter en vis risiko for, at der er flere, end hvad der er hensigtsmæssigt, som får kendskab til efterretningstjenesternes metoder og arbejdsformer. Det er jo derfor, at vi almindeligvis er enige om, at vi behandler den slags spørgsmål i Kontroludvalget.

Så jo, hvis der forelå meget, meget stærke argumenter for at lave en undersøgelse, kunne man afveje de argumenter imod hensynet til, at man ikke skal nedsætte den slags undersøgelser hver anden fredag. Men det er jo også derfor, jeg siger, at man skal være stærkt tilbageholdende af hensyn til efterretningstjenesten med at gennemføre undersøgelserne. Derudover mener jeg, at hvis man har kendskab til dommene og ved, hvad der står i dem, så savner det på den baggrund mening at have et ønske om at lave yderligere undersøgelser.

Spørgeren.

Jeg er da sådan set enig i, at man skal være stærkt tilbageholdende med at lave undersøgelser af efterretningstjenesterne, men jeg vil jo på den anden side også bare lige sige til ordføreren, at den tidligere regering faktisk iværksatte en undersøgelse, nemlig den 21. december 2020, af Forsvarets Efterretningstjeneste. Det var en undersøgelseskommission, og resultatet kom den 13. december 2021. Der afsluttede man undersøgelsen efter den kritik, der var fra tilsynet. Det blev jo gjort på en måde, hvor man netop kunne holde tingene inden døre, altså lukket. Så hvorfor tror ordføreren, at det skulle være et rigtig godt argument imod det forslag, der ligger her?

Ordføreren.

Jamen jeg mener, som jeg sagde tidligere, at der skal foreligge ganske stærke argumenter for at iværksætte sådan en undersøgelse, som risikerer at kompromittere efterretningstjenesternes arbejdsmetoder. Så hvis man skal løbe den risiko, skal der være meget stærke argumenter, og det mener jeg ikke der er i den her sag. Det mener jeg så absolut ikke der er i den her sag. Derfor er jeg sådan set enig med spørgeren i, at man helt generelt betragtet i nogle tilfælde, hvis der er stærke argumenter herfor, kan iværksætte undersøgelser, også af efterretningstjenesterne, men almindeligvis er det mest hensigtsmæssigt, at kontrollen med efterretningstjenesterne foregår i Kontroludvalget. Det mener jeg helt generelt er hensigtsmæssigt, altså at der skal foreligge meget tunge argumenter, hvis man skal fravige det, og det mener jeg ikke der gør her.

Den næste korte bemærkning er til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Det er jo Folketingets fem største partier, der sidder i Kontroludvalget, altså Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Liberal Alliance deler i forhold til størrelse i Folketinget en femteplads med Danmarksdemokraterne, og Danmarksdemokraterne vandt lodtrækningen og sidder derfor i udvalget. Det gør Liberal Alliance ikke, og vi har ikke undervejs i den forundersøgelse, der er foretaget i Granskningsudvalget, fået svar på de spørgsmål, som vi har haft til det. Det er heller ikke vores indtryk, at partier i Kontroludvalget har fået svar. I hvert fald er der to partier i Kontroludvalget, Danmarksdemokraterne og SF, som støtter, at der skal igangsættes en undersøgelse.

Så når det er sådan, at partier uden for Kontroludvalget og to partier i Kontroludvalget alle mener, at man ikke har fået tilstrækkelige svar på det her, bør det så ikke være en mulighed for Folketinget at bede om yderligere undersøgelser, som naturligvis skal holdes fortrolige på grund af sagens karakter?

Ordføreren.

Det undrer mig, at hr. Ole Birk Olesen kan have fået et indtryk af, hvad der er foregået i Kontroludvalget, for det er strengt fortroligt, og derfor tror jeg heller ikke, at hr. Ole Birk Olesen har noget særlig præcist billede af, hvad der foregår i Kontroludvalget. Det vil være mit bud, for de medlemmer, der sidder der, er underlagt streng fortrolighed og må heller ikke dele oplysningerne med deres partikollegaer. Så det argument tror jeg ikke man skal tillægge nogen særlig vægt.

Det er klart, at man kan diskutere, hvordan Kontroludvalget skal indrettes. Man kan tage en drøftelse af, hvor mange der skal sidde der. Jeg kan sådan set godt forstå hr. Ole Birk Olesens argument, i forhold til at spørgerens parti ikke er i Kontroludvalget, og det var derfor, at jeg også afsluttede min tale med at sige, at hvis man ønsker en drøftelse i Folketinget af, hvordan vi varetager den parlamentariske kontrol med tjenesterne, så er Socialdemokratiet også åben for at tage den drøftelse. Men det må være en sådan generel drøftelse, man tager.

I forhold til den konkrete sag vil jeg holde fast i, at de oplysninger, vi har fået under fortrolighed i udvalget, for mig gør det meget, meget klart, at det er helt oplagt ikke at lave en videre undersøgelse af sagen.

Spørgeren.

Jeg gav jo ikke indtryk af at vide, hvad der foregår i Kontroludvalget. Jeg refererer blot det, der er fakta, nemlig at to af partierne i Kontroludvalget ikke føler sig ordentligt oplyst og derfor støtter, at der skal være en undersøgelse. Jeg forstår ikke modviljen fra regeringens side. Regeringen har aktuelt kun opbakning fra 40 pct. af danskerne, imod at næsten 60 pct. af danskernes partier i Folketinget ønsker den her undersøgelse for at blive ordentligt oplyst. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke vil tillade, at der kan foregå en undersøgelse under de fortrolighedshensyn, som skal gælde.

Ordføreren.

Det er en flertalsregering, vi har, og derfor er der jo opbakning fra et flertal af danskerne. Så kan meningsmålingerne fluktuere lidt ligesom aktiekurserne, og det tror jeg ikke man skal tillægge så stor betydning. Der er lang tid til næste valg, så i den henseende er jeg ganske optimistisk.

Som medlem af Granskningsudvalget og dermed også som en af dem, der har fået oplysninger fra justitsministeren om den spanske dom, så mener jeg, at der er meget stærke argumenter for, at man ikke skal undersøge det yderligere. Det mener jeg er et hovedargument. Kunne man lave en undersøgelse, hvis man mente, at der var stærke argumenter, der talte for det? Ja, det kunne man, men man skal være ganske forsigtig. I den her sag mener jeg det ville være stærkt uhensigtsmæssigt af hensyn til effektive efterretningstjenester og dermed hensynet til vores alle sammens sikkerhed.

Næste korte bemærkning er til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Noget, som virkelig undrer mig, er, at man jo kan læse i pressen, at der har været afholdt mere end 13 møder mellem Ahmed Samsams advokat og efterretningstjenesten – altså en form for forhandling. Mener ordføreren virkelig ikke, at offentligheden har krav på at vide, om efterretningstjenesterne forhandler med en, som man mener er terrorist?

Ordføreren.

Nej, jeg har i sagens natur ikke nogen mulighed for at gå ind i spekulationer, der er fremsat i pressen omkring den konkrete sag. Vi har i Folketinget aftalt, at sager, der vedrører efterretningstjenesterne, håndterer vi af hensyn til tjenesterne og dermed af hensyn til vores alle sammens sikkerhed i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne eller Kontroludvalget. Jeg tror, det er stærkt, stærkt fornuftigt, at vi tager drøftelsen der.

Så har justitsministeren haft mulighed for at dele nogle oplysninger om sagen med Granskningsudvalget – det synes jeg har været positivt og fornuftigt – og med udgangspunkt i de oplysninger står det også ganske klart for mig, at det ikke giver mening at lave yderligere undersøgelser af sagen.

Spørgeren.

Men det er jo ikke spekulationer. Det er jo dokumenteret, at de her møder er foregået, ligesom det er dokumenteret, at der har været to mennesker inde i Enner Mark Fængsel, som har forsøgt at give Ahmed Samsam 10.000 kr. Det er jo dokumenteret; det er jo ikke spekulationer; det er jo ikke bare noget, vi har fundet på, eller noget, de har fundet på ovre på Berlingske eller ude i DR Byen. Det er jo fakta, og det er derfor, at det undrer mig så meget, at regeringen ikke vil undersøge det her. Hvis man er så sikker i sin sag, så lad os undersøge det. Lige nu er der bare så meget fakta på bordet, som taler imod det, hr. Christian Rabjerg Madsen siger.

Ordføreren.

Som jeg også sagde før, tilkommer det ikke mig at gå ind i spekulationer omkring sagen, men jeg kan sige meget klart, at udvalget er blevet oplyst af justitsministeren om en række forhold, der gør, at jeg er helt tryg ved på vegne af Socialdemokratiet at sige, at vi ikke bakker op om yderligere undersøgelser.

Og så synes jeg, at partierne i Folketinget skulle have respekt for, at den måde, vi håndterer oplysninger om og kontrol med vores tjenester på, foregår i Kontroludvalget. Jeg tror, vi får bedre tjenester og dermed et sikrere Danmark, hvis vi i fællesskab holder fast omkring de rammer for arbejdet med tjenesterne, som vi har aftalt i Folketinget, og hvis man så skulle ønske at ændre de rammer, så lad os tage en generel drøftelse af det.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Ordføreren sagde her til sidst, at Folketinget skulle have respekt. Så bliver jeg bare nødt til at føre det tilbage til noget af det, som hr. Ole Birk Olesen sagde tidligere, om, at der jo er to af de partier, der sidder i Kontroludvalget, som ikke føler sig godt nok orienteret. Der sidder de fem største partier, og de to af dem er ikke tilfredse, og i resten af Folketinget ved vi ingenting.

Så bliver vi belært om, at vi skal have respekt for det, men Kontroludvalget føler jo ikke engang, at de er fuldt klædt på. Så er det jo svært at respektere nogen, altså bare fordi de mener, at de kan tælle til mere end 90, og bare fordi de pådutter os, at vi skal have respekt. Det synes jeg ikke er i orden. Altså, vi synes, Folketinget normalvis, også når vi er uenige, er meget respektfuldt. Men her tror jeg faktisk, at det kommer fra en reel bekymring om, at der er noget, som ikke er helt, som det skal være. Derfor ønsker vi det simpelt hen bare belyst.

Ordføreren.

I lighed med den tidligere spørger kan hr. Kim Edberg Andersen ikke have nogen som helst viden om, hvorvidt man i Kontroludvalget føler sig godt eller dårligt klædt på og informeret i relation til sager, der vedrører efterretningstjenesterne, fordi de oplysninger, der er der, er underlagt streng fortrolighed. Og når jeg taler om respekt, taler jeg om, at jeg synes, det ville klæde Folketinget, hvis vi havde respekt for de rammer, som vi i fællesskab har aftalt for vores parlamentariske kontrol med tjenesterne, og det, vi har aftalt, er, at kontrollen med tjenesterne ikke foregår i Folketingssalen, og at den ikke foregår i et tilfældigt udvalg eller i Granskningsudvalget, men at den foregår i udvalget vedrørende tjenesterne, altså det, vi kalder Kontroludvalget. Og det synes jeg ikke at den debat, vi har her, udviser nogen særlig respekt for.

Derfor siger jeg sådan set bare i al stilfærdighed, at jeg synes, at vi, hvis man har en anden holdning til, hvordan vi skal håndtere tjenesterne og den parlamentariske kontrol af tjenesterne, som er vigtig, så skulle drøfte rammerne for det, og det har jeg også hørt at regeringen er åbne over for.

Spørgeren.

Det sidste er jeg enig i, for jeg synes da, det ville være respektfuldt for Folketinget, at alle Folketingets partier var i det udvalg. Mon ikke også det kunne lade sig gøre med en streng fortrolighed? Men der er jo nogle af dem, som er medforslagsstillere af det her, og som ønsker det her, som er mellem de fem største partier. Er det ikke korrekt?

Så der er i hvert fald nogle af dem, der synes, det er en god idé alligevel. Og nej, Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige aner ikke, hvad Kontroludvalget har snakket om. For de er jo sjovt nok gode til at opretholde den fortrolighed, de skal. Men det er alligevel ikke i orden at sige, at vi mangler respekt i Folketinget. Jeg synes faktisk ikke, det er i orden ...

Så er det ordføreren.

Hr. Kim Edberg Andersen og andre spørgere kan ikke vide, hvad der er foregået i Kontroludvalget. For det er hemmeligt, og de medlemmer af Folketinget, som er partikammerater med medlemmerne i Kontroludvalget, kan heller ikke vide det, fordi der er streng fortrolighed. Så det, jeg reagerer mod, er, at man giver indtryk af, at man i Kontroludvalget skulle have fået den ene eller den anden orientering. Det kan vi ikke vide, fordi vi i Folketinget har aftalt, at det er sådan, det skal foregå, når vi varetager den parlamentariske kontrol med tjenesterne.

Hvis man skulle ønske det ændret, synes jeg, vi skal diskutere det generelt, og det har regeringen vist sig åben over for. Men jeg synes bare, man, indtil vi har ændret det, skulle have respekt for det, vi har aftalt, og det er, at man behandler oplysningerne om tjenesterne og den parlamentariske kontrol i det udvalg, som vi er enige om skal foretage den kontrol.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Morten Dahlin, Venstre.

Tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her beslutningsforslag, hvor vi skal tage stilling til, hvorvidt Folketinget skal nedsætte en egentlig undersøgelse af Ahmed Samsam i form af en granskningskommission. Lad mig starte med det væsentligste: Vi støtter ikke dette beslutningsforslag fra Venstres side, da vi ikke ønsker at iværksætte en granskningskommission om Ahmed Samsam.

Sagen om Ahmed Samsam er allerede blevet undersøgt i form af en forundersøgelse gennemført af Granskningsudvalget. Der har regeringen på flere lukkede samråd og via skriftlige spørgsmål fortroligt besvaret partiernes spørgsmål og også redegjort for nogle af de forskellige påstande, der er blevet fremsat i offentligheden om Ahmed Samsam. Regeringen har redegjort rimelig grundigt for de spanske domme, og de her domme er også blevet oversendt til Granskningsudvalget i fortrolig form. Dermed har alle udvalgets medlemmer, herunder mig selv, haft mulighed for at læse dem grundigt. Det vil sige, at alle udvalgets medlemmer har læst dommen, så vi ved, hvad Ahmed Samsam er dømt for, vi ved, hvad Ahmed Samsam har gjort, vi ved, hvilke forbrydelser Ahmed Samsam står bag, og med den viden kan jeg ikke komme frem til andre konklusioner, end at der ikke er grundlag for at nedsætte en kommission.

Faktisk er jeg blevet ganske meget mere forsikret om, hvad der er falsk og sandt i sagen. For jeg skal ellers lige love for, at der flyver mange påstande rundt i den offentlige debat, også fra mennesker, der ikke har det fjerneste indblik i sagen, og jeg havde meget gerne set, at vi her i dag kunne debattere på baggrund af dommen fra Spanien. Men jeg kan forstå, at den dømte ikke har givet samtykke til, at dommen kunne offentliggøres, og det gør jo så, at vi ikke kan tage den debat i dag. Det betyder, at der skal være fortrolighed, og sådan er det jo, når man har med den slags sager at gøre.

En mere generel bemærkning fra min side er, at vi i Venstre ønsker, at vi har effektive efterretningstjenester, der kan beskytte danskerne, der kan beskytte Danmark, der kan beskytte vores åbne demokratiske samfund, og vil man gerne have det, er vi nødt til at acceptere, at det ikke er alt, der kan offentliggøres. Og jeg vil gerne slå fast, at vi i Venstre ikke mener, det er i Danmarks interesse, at vores efterretningstjenester skal rende rundt og fortælle alle og enhver, hvem de samarbejder med, og hvem de ikke samarbejder med. Derfor har vi i Folketinget vedtaget et sæt specifikke regler og opsat nogle rammer for, hvordan man fører tilsyn og kontrol med efterretningstjenesterne, herunder Kontroludvalget i Folketinget. Og vores grundlæggende holdning er, at det, hvis der skal besvares flere spørgsmål i den her sag, må ske gennem de rammer, som Folketinget selv har vedtaget.

Men jeg vil også gerne sige, at hvis der er et politisk ønske om på et mere generelt plan at diskutere, om de her rammer, om de her regler er tidssvarende, og om de giver den bedst mulige balance mellem på den ene side det fuldstændig legitime hensyn til at ville udføre en demokratisk kontrol med vores efterretningstjenester og på den anden side det lige så legitime hensyn om, at ikke alt, hvad efterretningstjenesterne laver, kan foregå i fuld offentlighed, så er vi i Venstre åbne for den diskussion, åbne for den debat. Det synes vi faktisk er relevant at diskutere. Men vi kan ikke støtte det her beslutningsforslag.

Første korte bemærkning er til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til hr. Morten Dahlin for talen. Da vi igangsatte forundersøgelsen, var Venstre jo imod, at den blev igangsat, fordi man ikke mente, der var behov for at undersøge noget. Nu siger hr. Morten Dahlin, at der kom mange ting frem i løbet af undersøgelsen. Det kan jeg jo konstatere at i hvert fald langt størsteparten af de partier, der har deltaget i forundersøgelsen, ikke har kunnet konstatere. Jeg må medgive, at det åbenbart er lykkedes at overbevise Dansk Folkeparti om, at den argumentation, der har været, har været tilstrækkelig til, at de følte sig oplyst.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre Venstre om noget, for Venstre meddelte jo tilbage i oktober måned sidste år forud for valgkampen, at man gerne ville have undersøgt forløbet omkring Samsam, og siden da er det jo kommet frem, at der har været forhandlinger mellem Samsams tidligere advokat Thomas Brædder og efterretningstjenesterne. Claus Hjort Frederiksen har sagt, at der foregik et abekastningsspil mellem FE og PET, og vi ved også, at der har været agenter på besøg i Enner Mark Fængsel for at overdrage kontantbeløb til Samsam. Hvad er det konkret, der gør, at Venstre med baggrund i det så fuldstændig nagelfast kan slå fast, at der ikke er behov for at undersøge mere?

Ordføreren.

Venstre sagde før valget, at hvis det var relevant, var vi åbne for, at det her også kunne blive en del af en større undersøgelse. Det mener vi ikke er relevant, bl.a. fordi vi mener, at der er blevet besvaret en lang række spørgsmål, både skriftligt og i form af samråd, og derfor er det ikke relevant, og derfor er det en forkert udlægning af Venstres position, som hr. Peder Hvelplund kommer med.

Hvorfor støtter Venstre så ikke en undersøgelseskommission? Jamen det har jeg faktisk lige prøvet at redegøre for. Det er, fordi vi sådan set mener, at der ikke er grundlag for at undersøge yderligere, og fordi vi har læst dommen, og fordi vi ved, hvad Ahmed Samsam er dømt for. Vi ved, hvad Ahmed Samsam har gjort. Vi ved, hvilke forbrydelser Ahmed Samsam står bag. Og på baggrund af den viden og på baggrund af den øvrige viden, der er blevet tilvejebragt i sagen i fortrolig form – og derfor kan den ikke diskuteres i offentligheden – så mener vi ikke, at det er relevant at undersøge sagen i form af en granskningskommission.

Spørgeren.

Jamen det skal jeg beklage. Jeg havde misforstået Venstres position, men jeg kan så forstå, at Venstre i hvert fald havde sagt, at man var åben over for en undersøgelse. Det var man så i oktober måned 2022. Og jeg kan så forstå, at umiddelbart efter valget kunne Venstre så konstatere, at her var der ikke grundlag for at undersøge noget. Kan ordføreren måske oplyse mig og Folketinget om, hvad det er for nogle oplysninger, der er tilgået Venstre i perioden fra den 22. oktober frem til starten af januar måned, da regeringsgrundlaget var kendt, som gjorde, at Venstre nu ikke længere mente, at der var behov for at undersøge noget i den her sag?

Ordføreren.

Nej, selvfølgelig kan jeg ikke oplyse Folketinget og offentligheden om, hvilke informationer der er tilgået Venstre i den her sag. Det er jo fortrolige oplysninger. Og jeg har et andet udgangspunkt, end Enhedslisten har, når det kommer til vores efterretningstjenester, for jeg ved godt, at Enhedslisten har det synspunkt, at der skal være markant mere åbenhed og offentlighed omkring vores efterretningstjenester. Det er ikke et synspunkt, jeg grundlæggende deler. Jeg synes, det er godt, og jeg føler mig meget tryg ved, at vi har nogle efterretningstjenester, der kan arbejde med nogle ting, som ikke kommer til offentlighedens kendskab. Det tror jeg er godt for Danmark og for Danmarks sikkerhed.

Næste korte bemærkning er til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Ja, det er i hvert fald ikke i Granskningsudvalget, vi har fået de svar. Ahmed Samsam er dømt for en række forhold i Spanien, og vi har i Granskningsudvalget forgæves spurgt, om nogle af de forhold er blevet begået, mens Ahmed Samsam var ledet af den danske efterretningstjeneste, og – hvis ja – om det er kommet den spanske domstol til kendskab, at de forhold blev begået under ledelse af den danske efterretningstjeneste. Det har vi ikke fået svar på. Derfor undrer det mig, at hr. Morten Dahlin siger, at han har fået svar på relevante spørgsmål og derfor nu kan afvise, at der er behov for en undersøgelse.

Ordføreren.

Men det er jo et helt fair synspunkt, hr. Ole Birk Olesen har. Jeg mener, at de spørgsmål, der var relevante i den her sag, er blevet besvaret, og jeg er så ærgerlig over, at vi ikke kan diskutere dommen her. For jeg ville jo mene, at hvis dommen var offentlig, ville der komme en række svar på nogle af de ting, som hr. Ole Birk Olesen her insinuerer lyder så negativt. Men desværre kan jeg forstå, at den dømte ikke har ønsket at give samtykke til, at dommen kunne være offentlig, selv om jeg tror, at det ville gøre den her debat meget bedre og nok også lidt lettere at forstå for dem, der ikke har samme kendskab til den her sag, som hr. Ole Birk Olesen og jeg har.

Spørgeren.

Jamen det, at jeg har kendskab til dommen, gør da ikke, at jeg synes, at jeg har fået svar på de spørgsmål – det har hr. Morten Dahlin da heller ikke. Der er da ikke svar i dommen på, hvorvidt de dele af dommen, som Ahmed Samsam mener han har begået under ledelse af den danske efterretningstjeneste, er sande, og om det er kommet den spanske domstol til kendskab, hvis det er sandt, at han har begået de forbrydelser under ledelse af den danske efterretningstjeneste. Det er der ikke kommet svar på.

Ordføreren.

Vi bevæger os lidt ind i hajfyldt farvand nu, hvor jeg skal passe på, at jeg ikke deler fortrolige informationer fra Folketingets talerstol. Jeg er ked af, at den dom ikke er offentlig, for så kunne vi have en mere oplyst diskussion. Det håber jeg hr. Ole Birk Olesen er enig med mig i. Og hvem der så har fået svar på hvilke spørgsmål – og hvad der er blevet svaret på hvilke spørgsmål – er jo i sagens natur fortroligt, og derfor vil jeg også af hensyn til mig selv og for ikke at røbe fortrolige informationer passe lidt på med at gå videre ned ad det spor.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Det er lidt svært at få andet indtryk, end at Venstre foretager en kæmpe kovending, når man er modstander af at undersøge det her. Flere har været inde på det, men jeg vil da godt lige gentage for hr. Morten Dahlin, at Venstre i valgkampen sammen med de borgerlige partier og i øvrigt også flere andre sagde, at den her sag skulle undersøges. Venstres folketingsmedlem efter valget hr. Jan E. Jørgensen sagde, at den her sag skal undersøges, altså om Samsam var agent. Den tidligere departementschef i Justitsministeriet Michael Lund har sagt det. Den tidligere departementschef i Statsministeriet Karsten Dybvad har sagt det. En række chefer inden for efterretningstjenesterne har sagt det. Den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har sagt det. Jeg har nærmest ikke hørt nogen, der ikke har sagt, at den her undersøgelse skal komme, blandt fremtrædende Venstrefolk. Så jeg undrer mig over, at man kan sige én ting i valgkampen og efter valget siger man noget helt andet.

Ordføreren.

For det første udlægger hr. Peter Skaarup – og jeg kan ikke antage andet, end at det er fuldstændig bevidst – Venstres position i valgkampen forkert. Venstre sagde før valget, at vi var åbne over for, hvis det var relevant, at undersøge Samsamsagen i forbindelse med den større undersøgelse af FE. Det mener vi ikke er relevant, bl.a. fordi vi har fået svar på en lang række spørgsmål gennem skriftlige svar, gennem samråd osv. Så hr. Peter Skaarup udlægger den ting forkert.

Derudover nævner hr. Peter Skaarup en masse mennesker, der ikke har noget som helst med Venstre at gøre, og kalder dem så fremtrædende Venstrefolk, bl.a. tidligere departementschefer. Jeg må bare sige, at jeg undrer mig gevaldigt over Danmarksdemokraterne i den her sag. Jeg ved, at hr. Peter Skaarup har læst den her dom, for hr. Peter Skaarup er et flittigt udvalgsmedlem, så jeg ved, at hr. Peter Skaarup ved, præcis hvad Ahmed Samsam er dømt for, præcis hvad Ahmed Samsam har gjort, præcis hvilke forbrydelser Ahmed Samsam står bag. Og derfor er jeg så ked af – og det er måske derfor, hr. Peter Skaarup har skiftet parti – at hr. Peter Skaarup ikke følger sit gamle parti, Dansk Folkeparti, i den her sag og selvfølgelig siger, at der ikke er behov for nogen undersøgelse af det her.

Spørgeren.

Er grunden til, at Venstre har skiftet holdning i den her sag, den samme som grunden til, at man har skiftet holdning til advokatundersøgelsen af statsministeren i minksagen? Er det den samme holdning, altså at man går ind i en regering, og man har en holdning før valget, før man går i regering, og efter valget går man i regering, og så vil man ikke længere undersøge sagen? Er det den samme grund?

Ordføreren.

Men Venstre har ikke skiftet holdning i den her sag. Hr. Peter Skaarup siger noget, der er forkert, og det ved hr. Peter Skaarup også godt. Jeg vil bare gentage, at jeg undrer mig over Danmarksdemokraterne i den her sag, hvor de bruger politisk kapital, bruger tid og kræfter på Ahmed Samsam, når hr. Peter Skaarup ved, hvad Ahmed Samsam er dømt for, ved, hvad Ahmed Samsam har gjort, ved, hvilke forbrydelser Ahmed Samsam står bag. Alligevel vælger Danmarksdemokraterne at bruge politisk kapital på Ahmed Samsam og sige, at han er et offer. Jeg er helt uenig med Danmarksdemokraterne i deres prioriteringer her.

Den næste korte bemærkning er til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Noget, jeg kan forstå, er, at hr. Morten Dahlin har alle mulige oplysninger. Det synes jeg er meget spændende. Sådan må det jo være at være politisk ordfører for et regeringsparti. Det, jeg også synes er spændende, er, at hr. Morten Dahlin så ikke har den oplysning, at dommen er offentlig i Spanien. Det må jo så betyde, at den faktisk er offentlig. Det er den ene ting.

Den anden ting er: Har hr. Morten Dahlin eller Justitsministeriet eller nogen andre, som repræsenterer den her regering, spurgt Ahmed Samsam, om han vil give samtykke til, at danskerne også kan få dommen at se? Det siger Ahmed Samsam nemlig at der ikke er nogen der har spurgt om. Det kræver vel, at man bliver spurgt, for at man kan give sit samtykke, og det tror jeg godt hr. Morten Dahlin ved. Men jeg vil gerne vide, om Justitsministeriet eller nogen fra Venstre eller hr. Morten Dahlin selv har bedt om det samtykke.

Ordføreren.

Først vil jeg, i forhold til om dommen skulle være offentlig i Spanien, sige, at jeg er blevet oplyst noget andet i Granskningsudvalget. Men hvis den er offentlig, er jeg da glad for det, for så kan vi jo tage en diskussion på baggrund af en offentlig dom. Men jeg venter lige med at udtale mig om den, til jeg nu også har set, at den i virkeligheden er offentlig i Spanien, så jeg ikke kommer til at dele nogle fortrolige oplysninger.

I forhold til hvem der har givet samtykke til hvad, vil jeg anbefale spørgeren at stille spørgsmålet til justitsministeren. Jeg er blevet bragt den forståelse, at den dømte ikke har givet samtykke til, at dommen kunne være offentlig. Men som sagt, hvis ordføreren har en anden opfattelse, og hvis ordføreren på en eller anden magisk vis kan fremtrylle et samtykke, så vi kan diskutere på baggrund af en offentliggjort dom, vil jeg kun være glad. Det har jeg kun en interesse i. Så lad os ikke tale os fra hinanden her. Hvis den dom kan blive offentlig, vil jeg blive meget glad, for det tror jeg vil kunne kvalificere den her diskussion enormt meget.

Spørgeren.

Jeg er af den klare opfattelse, at der ikke er nogen, der har spurgt Ahmed Samsam, om han ville give samtykke. Det er bare for at sige, at det, hr. Morten Dahlin lægger til grund for hele sin ordførertale, er, at det samtykke ikke er givet. Men for at give et samtykke, skal man jo spørges om det, kan man sige. Det er den ene ting.

Den anden ting handler om det her, hr. Ole Birk Olesen spurgte om, nemlig om de spanske myndigheder godt ved, at Ahmed Samsam har samarbejdet med danske efterretningstjenester. Har de lavet en dom ud fra det?

Ordføreren.

Nu er vi jo inde i en fortrolig sag, og det er jo her, der er en grundlæggende uenighed mellem Venstre og partier som eksempelvis Enhedslisten og åbenbart Danmarksdemokraterne. At det skal være offentligt kendt, hvem danske efterretningstjenester samarbejder med eller ikke samarbejder med, er et synspunkt, jeg er dybt, dybt uenig i. Jeg ved godt, at Enhedslisten har haft det synspunkt i lang tid. Men når man kan formå f.eks. at overbevise partier som Danmarksdemokraterne om, at vi skal kompromittere Danmarks sikkerhed, ved at efterretningstjenester skal fortælle alle og enhver, hvem de samarbejder med, eller hvem de ikke samarbejder med, må jeg bare sige tillykke til Enhedslisten. Det er rigtig, rigtig flot arbejde.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Morten Dahlin, Venstre. Næste ordfører er hr. Henrik Frandsen, Moderaterne.

Mange tak for ordet, hr. formand. Jeg kan lige så godt sige det fra start af: Moderaterne kan ikke støtte beslutningsforslag nr. B 121. Vi kan med andre ord ikke støtte, at der iværksættes en granskningskommission om Samsamsagen. Det har vi ment hele vejen igennem forløbet, både før og efter valget, og den holdning har gennemførelsen af en forundersøgelse i regi af Granskningsudvalget altså ikke ændret på.

Sagen har fyldt meget i medierne, og hvis man har fulgt med i medierne, kan man se, at der er blevet rejst mange spørgsmål undervejs; spørgsmål, som det for nogles vedkommende kan være svært eller umuligt at svare på, da spørgsmålene ofte bevæger sig ind på efterretningstjenesternes område. Det er områder, hvor der ofte gælder regler om fortrolighed, og det er spørgsmål, der derfor i sagens natur ikke kan svares på. Det tænker jeg er almindelig anerkendt blandt partierne i Folketinget, ligesom det er anerkendt, at det er nødvendigt, at det er sådan af hensyn af vigtigheden af at have effektive efterretningstjenester. For mit eget vedkommende gælder der desuden den ekstra omstændighed, at jeg samtidig med at sidde i Granskningsudvalget også sidder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, i daglig tale kaldet Kontroludvalget – et udvalg, hvor der er særlig strenge regler omkring fortrolighed.

Man kan jo altid have en grundlæggende diskussion om, om rammerne for Folketingets kontrol med efterretningstjenesterne er, som de bør være, og hvis der er et flertal i Folketinget, der ønsker, at disse rammer skal ændres, er det jo en drøftelse af det, vi skal have. Som jeg har forstået det, er regeringen åben over for at tage den drøftelse. Men det ændrer ikke ved, at vi i Moderaterne, som jeg sagde i starten af min ordførertale, ikke mener, at der er behov for en granskningskommission om Samsamsagen. Moderaterne kan dermed ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Jeg sidder jo som sagt ikke i det såkaldte Kontroludvalg og har aldrig gjort det og er måske derfor heller ikke nok oplyst om, hvilke fortrolighedsregler der gælder dér. Så tilgiv mig, hvis jeg spørger om noget, man ikke må svare på. Jeg kan konstatere, at jeg ikke har fået at vide, om Ahmed Samsam arbejdede for danske efterretningstjenester eller ej. Jeg har heller ikke, hvis han gjorde det, fået at vide, om det så er blevet oplyst til de spanske domstole. Det er ikke blevet oplyst i Granskningsudvalget. Nu beder jeg ikke hr. Henrik Frandsen om at sige, hvad svaret på de spørgsmål er, men jeg spørger blot hr. Henrik Frandsen, som sidder i Kontroludvalget, om hr. Henrik Frandsen dér har fået svar på spørgsmålene.

Ordføreren.

Jeg er nødt til at sige, at det er et spørgsmål, som jeg hverken kan be- eller afkræfte.

Spørgeren.

Så sagen er, at vi i Granskningsudvalget ikke har fået svar på spørgsmålene. Jeg kan så forstå på hr. Henrik Frandsen, at hr. Henrik Frandsen fortolker fortroligheden i Kontroludvalget sådan, at man ikke engang må svare på, om man har fået svar på spørgsmålene. Altså, en ting er, at man ikke må sige, hvad svaret er, men må heller ikke engang fortælle, om man har fået svar på spørgsmålene. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt forstået. Man må ikke komme ind på noget som helst om, hvad man har diskuteret, emner, om man har holdt møde, hvad dagsordenen har været – intet i den retning. Så det er fuldstændig korrekt forstået.

Der er en kort bemærkning til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til hr. Henrik Frandsen for talen. Jeg vil egentlig også bare gerne spørge hr. Henrik Frandsen, om det efter hr. Henrik Frandsens opfattelse er sådan, at efter den forundersøgelse, der har været i Granskningsudvalget, kan hr. Henrik Frandsen med fuldstændig usvigelig sikkerhed sige, at der ikke har været et samarbejde mellem danske efterretningstjenester og Samsam, og at danske myndigheder i fuldt omfang har forsøgt at oplyse den spanske domstol i forbindelse med den verserende retssag i Spanien. Kan hr. Henrik Frandsen sige det med fuldstændig usvigelig sikkerhed over for både Folketing og befolkning?

Ordføreren.

Altså, det, jeg kan sige, er, at Moderaternes holdning før valget var, at der ikke var grundlag for at lave en granskningskommission i forhold til Samsamsagen. Det standpunkt har Moderaterne stadig væk. Det forfægter vi stadig væk, og jeg har ikke fået oplysninger igennem det sidste halve år, der gør, at vi skulle ændre på den holdning.

Spørgeren.

Men når jeg spørger, er det jo, fordi det er lidt interessant, at der er en række partier, som igennem den forundersøgelse, der har været i Granskningsudvalget, i hvert fald ikke synes, at man er blevet oplyst om de spørgsmål, man har haft. Og det er jo sådan, at hvis man skal sikre, at man kan få tilvejebragt de oplysninger, uden at det er noget, der kommer til at kompromittere efterretningstjenesterne og efterretningstjenesternes mulighed for at lave deres arbejde, så er den eneste mulighed jo netop at sikre, at det kommer til at ske i en kommission, altså en granskningskommission, frem for at det er noget, vi står og debatterer her i Folketingssalen, og frem for at der stadig væk er en usikkerhed. Hvorfor ville det så ikke være en god idé at få lavet en undersøgelse?

Ordføreren.

Jeg er bare nødt til at gentage det, jeg sagde, da jeg svarede første gang, nemlig at der ikke er grundlag for, at jeg eller Moderaterne ændrer den holdning, vi havde før valget, altså at vi ikke ønskede en granskning. Den holdning har vi stadig væk, og jeg er ikke stødt på noget undervejs, der gør, at jeg synes, det er nødvendigt at ændre den holdning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Anne Valentina Berthelsen fra SF. Værsgo.

Tak, formand. Jeg skal på forhånd tilkendegive, at jeg er her i stedet for vores medlem af Kontroludvalget og ordfører på sagen fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Af samme årsag kan jeg jo så bekende, at det er enormt svært at følge den her debat, når man hverken sidder i Granskningsudvalget eller Kontroludvalget, i hvert fald fra min stol. Det er måske i virkeligheden også et rigtig godt billede på, hvorfor det er nødvendigt at få undersøgt det her lidt grundigere end bare med den forundersøgelse, som Granskningsudvalget besluttede.

En forundersøgelse som den, man besluttede i Granskningsudvalget, har ikke nogen andre parlamentariske værktøjer med sig end dem, vi normalt har, såsom samråd og spørgsmål til ministrene. Det har en hel del jo allerede forsøgt sig med før forundersøgelsen uden stort held, så der var ligesom fra starten også lagt op til, at forundersøgelsen ikke ville kunne give supermeget mere afklaring. Derfor bakker vi i SF fortsat op om en egentlig og grundig undersøgelse af den her sag.

Vi ærgrer os over, at der før valget var et flertal for at undersøge sagen, mens det flertal er forsvundet efter valget. Vi synes, der står et uklart billede tilbage af, hvad der egentlig er sket i den her sag, og vi har noteret os de mange beskrivelser, som pressen har fremlagt. F.eks. har vi undret os over, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens udtalelser i B.T. giver et indtryk af, at der er en sag, i og med at han ligesom beskriver Samsamsagen som et abekastningsspil mellem FE og PET. Derfor synes vi for Samsams skyld, men sådan set også og måske mest af alt for tilliden til efterretningstjenesternes skyld, at det er vigtigt at få lavet en uvildig undersøgelse af den her sag.

Uanset hvad der er i sagen, bør den føre til, at vi får diskuteret, hvordan vi gør i fremtiden, hvis en lignende sag opstår. Vi er i SF helt med på, at efterretningstjenesterne aldrig vil kunne lægge alt frem offentligt. Derfor skal vi også altid sikre, at der er rigtig god kontrol med efterretningstjenesterne. Vi har foreslået, at man udvider Tilsynet med Efterretningstjenesterne, så det også kan kontrollere området for agenter. Det kan det ikke i dag. Skulle der opstå en lignende sag a la Samsamsagen i pressen en anden gang, ville tilsynet jo i så fald kunne tage sådan en sag op af egen drift og sikre en undersøgelse af den. Det bliver vi selvfølgelig i offentligheden ikke nødvendigvis klogere af at tilsynet kan, men vi kan sikre, at der vil være en mulighed for en uafhængig kontrol af sagen, og det er i mine øjne det vigtigste.

Endelig mener vi, at personer, som påstår, at de er agenter, bør have et trygt sted at henvende sig. Her tænker vi, at det f.eks. kunne være en whistleblowerordning hos tilsynet, som så sikrer, at nogen eller noget griber dem. Vi så jo, at medierne pludselig kunne skrive, at Morten Storm, som også påstod at være agent, blev tilkendt en arbejdsskadeerstatning af PET. Så helt off er det nok ikke at få kigget på den del.

Men det korte af det lange er, at vi fortsat støtter en undersøgelse, selv om vi anerkender, at vi nok måske ikke bliver særlig meget klogere på Samsamsagen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Før folketingsvalget bakkede et flertal i Folketinget op om en kommissionsundersøgelse af Samsamsagen, inklusive både Socialdemokratiet og Venstre. Men det, man sagde før valget, gælder åbenbart ikke efter et valg. Det må man jo konstatere, og vi har så efterhånden også set mange eksempler på, at man siger én ting, når man møder vælgerne, og så lidt efter, når valget er overstået, siger man noget andet. Minksagen, bare som eksempel, er jo klassisk. Det er ærlig talt ret trist, når man stiller vælgerne noget i udsigt under en valgkamp, men som man så ikke vil leve op til efter et valg. Det er ret trist, og det er måske en af de grunde, der kan være, til, at vi nogle gange har politikerlede; at politikernes troværdighed ikke ligger så højt, som den burde gøre her i Danmark. Det kan der kun være plads til forbedring af i fremtiden.

I Danmarksdemokraterne mener vi det samme både før, under og efter et valg, og derfor vil jeg godt understrege, at der er behov for at få sagen om Ahmed Samsam undersøgt. Det er en afgørende, central sag, der omhandler retssikkerhed og tillid til retssystemet i Danmark uanset den person, det handler om. Der er efterhånden tegnet et foruroligende billede af, at der kan være begået en række fejl på forskellige niveauer, som har ført til, at en agent sidder fængslet på et falsk grundlag. Vi ved det ikke, men der er i hvert fald en del ting, der peger i den retning. Det underminerer tilliden til retssystemet. Retssikkerheden gælder jo for os alle sammen, gælder alle i det danske samfund, og derfor må det være relevant – og det var sådan set også det, en række partier konkluderede i Folketinget før valget – at danske efterretningstjenesters eventuelle samarbejde med Ahmed Samsam bliver undersøgt.

I Danmarksdemokraterne vil vi gerne understrege, at vi er meget opmærksomme på, at det er en speciel sag, og at der derfor i en kommissionsundersøgelse skal tages hensyn til fortrolighed. Det gælder i den her sag, det gælder jo også mange andre sager, som omhandler vores efterretningstjenester. Hele forløbet kan være en vigtig del af den viden, der skal til, og det handler givetvis om vores efterretningstjenester. Som jeg sagde tidligere under debatten, er der jo også fortilfælde, hvor en regering f.eks. møder en rapport fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som man mener der er grundlag for at underkaste en kommissionsundersøgelse, og så kan man gøre det i fuld fortrolighed. Så det er klart, at i en sag som den her må man anerkende, at der ikke kan være fuld offentlighed om alle forhold, som f.eks. har betydning for statens sikkerhed og statens kontakt til andre lande, fremmede magter, stater, som generelt har betydning for efterretningstjenesternes arbejde. Her kan vi jo ikke undvære et tæt samarbejde med eksempelvis USA. Vi er i høj grad afhængige af vores allierede og vores samarbejde med andre lande, når det gælder det at beskytte den danske befolkning mod de farer, der lurer ude omkring hjørnerne.

Der er som sagt et grundlæggende behov for at undersøge den her sag, så vi kan få undersøgt, hvilke beslutninger der har ført til et muligt justitsmord. Et retssamfund som det danske må sikre, at en mand, der sidder i fængsel, kun sidder der, hvis han er skyldig, og ikke, hvis han er uskyldig. Derfor vil vi støtte det her forslag, og vi håber, at tiden vil arbejde for, at der bliver flertal for det. Vi ved godt, at der er en flertalsregering og opbakning fra Dansk Folkeparti, som så ikke tager ordet under den her debat. Men ikke desto mindre behøver man, selv om man er i flertal, tit at lytte til et stort mindretal, og det er der jo i den her sag. Det er resten af Folketinget, der siger: Der er for alle sikkerhedsgrundes skyld grundlag for, at man laver en undersøgelse. Derfor er det vores anbefaling, at man gør det.

Jeg vil også afslutningsvis sige, at en række af de personer, der har været tæt inde over centrale ting i vores myndighedsudøvelse i Danmark igennem de seneste år, og som har set på den her sag, jo samstemmende har anbefalet, at man laver en undersøgelse. Jeg har tidligere nævnt tidligere departementschef Michael Lund, mangeårig departementschef i Justitsministeriet; tidligere departementschef Karsten Dybvad, mangeårig departementschef i Statsministeriet; tidligere efterretningschef i PET Jakob Scharf; tidligere chef i FE oberst Steffen Wied; tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, og man kunne sådan set blive ved – ja, selv partiet Venstre og Socialdemokratiet før valget mente det. De mener det ikke længere, desværre.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Peter Skaarup for en fremragende tale. Nu har vi jo hørt fra flere af regeringspartierne, at efter deres opfattelse er alle de spørgsmål, der måtte være rejst igennem forløbet, blevet besvaret.

Nu ved jeg jo, at hr. Peter Skaarup har interesseret sig for den her sag gennem en længere periode. Så jeg skal bare høre hr. Peter Skaarup, om han er enig i, at alle de tvivlsspørgsmål, der har været, nu er blevet belyst, og så vil jeg stille et andet spørgsmål, nemlig om det ikke undrer hr. Peter Skaarup, at man i Granskningsudvalget sådan decideret har modsat sig det, at man får lavet en granskningskommission. For det er jo sådan, at et mindretal kan begære en granskningskommission, medmindre et andet mindretal – i det her tilfælde et flertal – decideret modsætter sig. Man kunne jo godt have sagt, at man ikke ønsker en granskningskommission og ikke ser nogen grund til det, men at man ikke decideret vil forhindre det. Men det har regeringen og Dansk Folkeparti jo gjort. Undrer det ikke hr. Peter Skaarup?

Ordføreren.

I forhold til det første spørgsmål, som hr. Peder Hvelplund stiller, vil jeg jo meget gerne overbevises om, at der ikke var grundlag for, at man skulle undersøge det her nærmere. Der er åbenbart et eller andet, der har overbevist hr. Morten Dahlin, kunne vi sådan lære af det, der blev sagt tidligere i dag. Men jeg mangler noget, der kan overbevise mig, og det samme gælder jo langt hovedparten af partierne i Folketinget minus det flertal, som regeringen så sidder på. Så jeg er ikke blevet overbevist, desværre, af regeringen her.

Så er der det andet spørgsmål. Det er jo oplagt at lave en kommission på den ene eller den anden måde, der undersøger det her nærmere. Det er jo ikke hver dag, det sker, at der kommer så markante påstande ud i offentligheden om, at vores efterretningstjeneste har haft et samarbejde med en person. Der er en risiko for, at de her ting kan komme til at skade vores samarbejde med andre landes efterretningstjenester, hvis ikke man ligesom får lukket den sag ned på en ordentlig måde, og det kan jo kun ske ved hjælp af en undersøgelse, som der er fortilfælde for.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for svaret. Det er egentlig bare lige for at følge op i forhold til det med loven omkring granskningsudvalg og granskningskommissioner, hvor det jo netop er sådan, at et mindretal faktisk kan iværksætte en granskningskommission, medmindre der er et tilsvarende mindretal, der modsætter sig det. Er hr. Peter Skaarup og Danmarksdemokraterne også enige i, at vi måske skulle se på den mulighed for, at man kunne få en parlamentarisk undersøgelse iværksat af et mindretal, så vi netop kunne undgå, at en mulig flertalsregering kunne modsætte sig, at et relevant spørgsmål blev undersøgt?

Ordføreren.

Bestemt. Nu er den slags kommissioner, der nedsættes, jo altid noget, der nærmest ledsages af en grædende regering, der har meget store udfordringer, og det kan slet ikke gå, og det er helt forkert og sådan noget. Men lige præcis det, som hr. Peder Hvelplund nævner, er den kongstanke, der ligger i det her apparat, nemlig at man også skulle kunne nedsætte kommissioner, når det ikke lige passer ind i regeringens kram, at man nedsætter en kommission. Her har der altså siddet en social berlinmur, der har været fuldstændig uigennemtrængelig, næsten ligegyldig hvad man har sagt eller gjort, og regeringen har altså ikke villet være med, og det er egentlig meget, meget beklageligt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Vi taler i dag om et beslutningsforslag om at igangsætte en granskningsundersøgelse af den såkaldte Samsamsag. Og jeg synes måske, det er på sin plads at lave et resumé af, hvorfor det kan være problematisk, hvad der er foregået i Samsamsagen.

Sagen er den, at Ahmed Samsam selv siger, og det er der flere informationer, som offentligheden har kendskab til, der tyder på, at Ahmed Samsam i en periode har arbejdet for den danske efterretningstjeneste. Det er ikke blevet benægtet af myndigheder i Danmark og heller ikke af efterretningstjenesterne, og der er som sagt meget, der tyder på det. I den egenskab skulle han så have gjort nogle ting under ledelse af efterretningstjenesten, hvoraf nogle af de ting, han gjorde, er ulovlige. Det skulle han have gjort, fordi han på det tidspunkt var en del af et terrormiljø og fra det terrormiljø så kunne berette til den danske efterretningstjeneste, hvad der foregik dér, sådan at den danske efterretningstjeneste var oplyst om forholdene i den terrorbevægelse.

Han er så blevet dømt ved en spansk domstol for alle de ulovligheder, han har begået. Og nogle af de ulovligheder er begået i en periode, hvor Ahmed Samsam selv siger, at han arbejdede for den danske efterretningstjeneste. Andre af ulovlighederne er begået, efter at Ahmed Samsam selv siger, at han ikke længere arbejdede for den danske efterretningstjeneste.

Det store spørgsmål er så: Afspejler den dom, som Ahmed Samsam har fået, at nogen af de sager, han er dømt for, måske er blevet begået under ledelse af den danske efterretningstjeneste? Det har vi ikke kunnet få svar på i Granskningsudvalget. Vi har ikke kunnet få svar på i Granskningsudvalget, hvor vi har forsøgt at komme til bunds i den her sag, om den spanske domstol har taget hensyn til, at Ahmed Samsam muligvis har begået nogle af de ting, han har gjort, under ledelse af danske efterretningstjenester med det formål at finde ud af ting om den terrorbevægelse, han var en del af.

Det er årsagen til, at vi ønsker en tilbundsgående undersøgelse af det her, og denne undersøgelse skal være omgærdet af al den fortrolighed, som er nødvendig for, at offentligheden ikke får indblik i, hvordan den danske efterretningstjeneste arbejder. Men undersøgelsen bliver vi nødt til at lave. Vi bliver nødt til at vide, om det er sådan, at agenter, der arbejder for den danske efterretningstjeneste, kan risikere, at når de arbejder for den danske efterretningstjeneste, lader den danske efterretningstjeneste dem muligvis hænge ude i et andet lands retssystem uden at oplyse det andet lands retssystem om, at agenterne har været under ledelse af den danske efterretningstjeneste, hvilket kunne mildne dommen, som består af flere forhold, men muligvis også nogle forhold, hvor Ahmed Samsam var under ledelse af danske efterretningstjenester.

Vi har ikke kunnet få svar på disse spørgsmål i Granskningsudvalget, og det er derfor, vi beder om, at der gennemføres en undersøgelse i fortrolighed af dommere, som kan komme til bunds i det her. Det har regeringens flertal, som jo er i Folketinget for øjeblikket, så afvist at ville gøre. Og det synes vi er ærgerligt, for det betyder, at vi ikke kan nå til bunds i, om en person, som har begået flere forbrydelser, herunder nogle, som muligvis har været i egenskab af agent for danske efterretningstjenester, er blevet ladt i stikken ude i det spanske retsvæsen. Det synes vi er meget ærgerligt og meget beklageligt.

Vi synes også, det er beklageligt, at en række partier under valgkampen – Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne – gav udtryk for, at de var åbne over for at lave en undersøgelse, men så efter valget har skiftet mening, eller i hvert fald ikke længere er åbne over for det og nu stemmer forslaget ned. Vi mener fortsat det, vi sagde i valgkampen: at det her bør undersøges til bunds, og derfor stemmer vi for beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Konservative er også på det hold, som ønsker sagen undersøgt. Jeg har fulgt debatten her den sidste lille times tid, og jeg synes, at den har været interessant. På den ene side har vi nogle oppositionspartier, som undrer sig over nogle åbenlyst underlige forhold i sagen, nemlig at myndighederne har mødtes med Samsam utallige gange og tilsyneladende har forsøgt at give ham betaling, og at han kan udpege kontaktpersoner hos myndighederne, som han ellers ikke burde kunne udpege, hvis ikke han havde haft noget med dem at gøre. Det er forhold, som er åbenlyst mistænkelige og peger i retning af, at der har været et samarbejde, og at han har arbejdet for myndighederne, og at det er sandt, hvad han siger.

På den anden side har vi så regeringspartierne, som siger, at de har nogle rigtig gode argumenter for, hvorfor det ikke er rigtigt, og at der ikke er nogen, der har samarbejdet med ham, men at de desværre ikke kan sige, hvad de argumenter er, fordi det hele er fortroligt. Og det gør jo debatten lidt vanskelig, at der faktisk ikke fremføres et eneste argument for, hvorfor sagen ikke skal undersøges, og hvorfor de her forhold ikke skal undersøges til bunds. Jeg har faktisk ikke hørt et eneste argument fra regeringspartierne i hele den her debat. Det eneste, vi hører, er, at det her er meget fortroligt, men at der er rigtig gode argumenter for, hvorfor sagen ikke skal undersøges.

Det synes jeg ikke er tilfredsstillende. Jeg synes også, at efterretningstjenester skal undersøges i et demokrati. Vi er jo selvfølgelig helt indforstået med, at det ikke er noget, vi gør hele tiden, og det er jo også første gang i meget lang tid, at vi har krævet en undersøgelse af noget som helst. Men når der er så åbenlyst mistænkelige forhold, som der er i den her sag, og når der er en begrundet mistanke om, at der er blevet begået et justitsmord på en mand, der sidder i fængsel, måske urimeligt, så synes jeg også, det er rimeligt af hensyn til retssikkerheden, at sagen bliver undersøgt.

Ingen del af den danske stat skal være fritaget for at blive kigget efter i kortene og blive kontrolleret, og ingen del af den danske stat skal være så autonom og selvkørende, at ingen kan røre den. Derfor gælder det også for vores efterretningstjenester, at de skal kunne kigges efter i kortene – selvfølgelig under hensyntagen til den fortrolighed, som er nødvendig for efterretningstjenesternes virke, men ikke sådan, at de bare aldrig nogen sinde kan undersøges, fordi det, de laver, er hemmeligt og de derfor ikke skal kontrolleres. Sådan bør det ikke være i et demokrati som det danske, og derfor er vi tilhængere af, at sagen her bliver undersøgt på en ordentlig, men selvfølgelig også fortrolig måde.

Ligesom flere andre partier ærgrer vi os da også over, at der er så mange, der løber fra det, de lovede før valget, men jeg vil også sige, at det har vi jo vænnet os til. I forhold til Moderaterne og Venstre ved vi jo, at det, de sagde før valget, ikke er noget, man skal tillægge nogen vægt. Uden at have nogen kvaler gør de det modsatte her efter valget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak til hr. Rasmus Jarlov for en god tale. Jeg ville egentlig bare høre om noget, for nu spurgte jeg tidligere hr. Morten Dahlin i forhold til det med, om man havde sagt, at man ville lave en undersøgelse. Jeg husker, at der blev holdt et pressemøde ude på Kastellet, hvor både Konservative og Venstre deltog, og efterfølgende tilkendegav man jo, at man også ønskede en undersøgelse af Samsamsagen. Derfor fremstod det jo som en form for fælles melding.

Så jeg skal bare høre, om det også er Konservatives opfattelse, at Konservative dengang egentlig heller ikke ønskede en undersøgelse af Samsamsagen, men at det bare var sådan en form for mildere tilkendegivelse, og at det kunne man altid se på.

Ordføreren.

Jeg må undskylde, for jeg tror faktisk ikke, at jeg helt forstod spørgsmålet. Jeg husker meget vel pressemødet, især for nogle fantastiske lysforhold, hvor hr. Jakob Ellemann-Jensen og hr. Søren Pape Poulsen stod med hånden oppe foran hovedet. Det tror jeg vi alle sammen husker nogle meget flotte billeder af.

Men jeg er faktisk ikke helt sikker på, at jeg har forstået spørgsmålet. Må jeg ikke bede om at få det igen? Det stod ikke helt klart for mig, hvad der præcis blev spurgt om. Var det, at vi opfattede det som en fælles melding, eller hvad var det?

Spørgeren.

Jeg skal prøve at præcisere. Det var blot det, at da jeg spurgte hr. Morten Dahlin, tilkendegav han, at der egentlig ikke havde været tale om et løfte om, at man ville have Samsamsagen undersøgt, og så var det det, at jeg ligesom opfattede det, som om det var en fælles melding, der kom fra Venstre og Konservative dengang, og derfor spurgte jeg, om det også var Konservatives opfattelse, at der ikke var tale om, at man egentlig ønskede en undersøgelse af Samsamsagen.

Ordføreren.

Nej, det er ikke Konservatives opfattelse. Men det er vores opfattelse, at alt det, Venstre sagde før valget, kan man ikke betragte som et løfte, fordi man i Venstre synes, man er i sin gode ret til at gøre det modsatte af, hvad man sagde man ville gøre før valget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er en temmelig alvorlig sag, vi drøfter i Folketinget her i dag. Vi omtaler den ofte som Samsamsagen, og man kunne med den baggrund ligesom have opfattelsen af, at det her handlede om en personlig sag vedrørende Ahmed Samsam. Det gør det også, men det her er også en principiel sag, for Samsam er symbolet på, hvordan retstilstanden er i Danmark, hvordan retssikkerheden er i Danmark, og hvilke garantier vi kan have som borgere i retsstaten Danmark, for at myndigheder også bistår i forhold til at få afdækket en sag og undgå et muligt justitsmord. Derfor er det her mere end bare en sag om Ahmed Samsam; det er også en sag, der omhandler tilstanden i retsstaten Danmark og helt basale og generelle retsstatsprincipper, og om vi kan have tiltro til, at danske myndigheder vil håndhæve dem.

Baggrunden for den her sag er selvfølgelig, som jeg egentlig synes hr. Ole Birk Olesen glimrende har redegjort for, at der har været mange indicier på, at der har været et samarbejde mellem Ahmed Samsam og danske efterretningstjenester. Vi ved, at der har været forhandlinger mellem Samsams tidligere advokat Thomas Brædder og danske efterretningstjenester, og vi ved også, at der har været afholdt op til 13 møder, tror jeg, og vi ved, at hr. Claus Hjort Frederiksen har tilkendegivet, at der har været et abekastningsspil mellem tjenesterne, altså FE og PET, i forhold til hvem der havde ansvaret for Samsam, og vi ved, at der har været personer på besøg i Enner Mark Fængsel og aflevere et kontantbeløb til Samsam. Det er alt sammen ting, der indikerer, at der har været en form for samarbejde, også indicier, som ikke er blevet affejet eller blevet forsøgt givet en forklaring på, og som netop rejser det helt centrale spørgsmål om, hvorvidt der har været et samarbejde, og derfor også, om danske myndigheder har bidraget i forhold til den retssag, der har været i Spanien, og den domfældelse, der har været i Spanien. For hele forudsætningen for den her sag er, at der lige nu sidder en borger fængslet i Danmark, i Enner Mark Fængsel, med baggrund i en dom, der er faldet i Spanien, som omhandler terroraktiviteter, og en dom for terrorisme, og derfor er der netop spørgsmålet om, hvor stor en del af de aktiviteter, som har ført til den dom, der i virkeligheden er sket under ledelse af danske myndigheder. Det er jo netop derfor, den her sag er så afgørende, altså fordi den netop handler om, om der kan være en sikkerhed for, at danske myndigheder, hvis man virker som agent, også har ens ryg, hvis der skulle kunne opstå sager, som netop har baggrund i de aktiviteter, man har haft som agent.

Det er også derfor, det er så uforståeligt for mig, at man ikke ønsker det her undersøgt, altså både fra regeringspartiernes, men også fra Dansk Folkepartis side, for det her handler netop også om, under hvilke former efterretningstjenesten kan agere. For selvfølgelig kan vi undersøge det her i fortrolighed. Vi kan sikre, at de oplysninger, der ikke kan tilgå offentligheden med baggrund i at kunne sikre efterretningstjenesterne mulighed for at arbejde, jo netop kan sikres med en kommissionsundersøgelse. Det har betydning for, hvordan efterretningstjenesterne også fremover kan hyre agenter, kan hyre meddelere, for hvis ikke man har sikkerhed for, at efterretningstjenesterne også agerer, hvis man bliver fængslet med baggrund i det, man har gjort i efterretningstjenesternes tjeneste, bliver det temmelig svært at hyre både agenter og meddelere. Derfor handler det her jo ikke kun om retssikkerhed og tilstanden i retsstaten, det handler også om, hvordan vi sikrer, at efterretningstjenesterne fremover kan lave deres arbejde.

Når jeg hører argumenterne fra både Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – og jeg synes, det er temmelig beklageligt, at Dansk Folkeparti ikke er her nu til at forklare, hvorfor de ikke er af den opfattelse, at der skal laves en undersøgelse – beror de jo netop på, at man i den forundersøgelse, der er lavet i Granskningsudvalget, har fået svar på alle de spørgsmål, der har været. Jeg kan bare konstatere, at alle de partier, som ikke er en del af regeringen, bortset fra Dansk Folkeparti, er af den stik modsatte opfattelse. Jeg kan konstatere, at de dele af pressen, der har fulgt med i den her sag, er af den stik modsatte opfattelse. Berlingske, som har fulgt den her sag intenst gennem længere tid, og Danmarks Radio, som har gjort det, har gravet det ene spørgsmål frem efter det andet, som der ikke har kunnet gives svar på. Så når justitsministeren siger, at der er et tomrum af fakta, selv om han antyder, at han mener det i en anden forståelsesramme, rammer det jo netop hovedet på sømmet, for der er et enormt tomrum af fakta i forhold til de spørgsmål. Og det er derfor, jeg er så uforstående over for, at regeringspartierne ikke er villige til at få nedsat en granskningskommission.

Så Enhedslisten kommer til at støtte det her forslag og synes, at det både er i retsstaten og i retsprincippernes tjeneste, at vi gør det. Tak. (Fjerde næstformand (Karina Adsbøl): Var der en hilsen med?). Det er rigtigt. Tak, formand. Jeg har lovet at hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også støtter det her forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Da ordføreren for Dansk Folkeparti ikke er her og den næste ordfører i rækken heller ikke er her, går vi videre til Nye Borgerlige. Hr. Kim Edberg Andersen, værsgo.

Man kunne jo starte ordførertalen med at sige, at det er så forstemmende at høre nogen sige noget inden et valg, som de så hopper fra efter valget. Så kunne jeg få en masse spørgsmål om det, og at det ikke helt præcis var det, man havde sagt. Men det er i hvert fald forstemmende at se, at alle Folketingets partier på nær dem, der sidder i regering, ikke ønsker at få undersøgt en sag, hvor alle os, der ikke er så heldige at være blandt de tre største partier, men også de to partier, der sidder i Kontroludvalget, og som støtter sagen her, ikke må få informationen. Det er også forstemmende at tænke på, at vi er et Folketing, der er bange for at lade Folketinget undersøge ting, fordi vi ikke kan holde vores mund om tingene eller fastholde fortroligheden eller holde noget hemmeligt for nogen som helst – det er også forstemmende. Det er også forstemmende at tænke på, at det muligvis er, fordi regeringen er bekymret for, om der kunne komme noget frem i en undersøgelse, der viser, at regeringen tidligere i sagen skulle have inddraget Folketinget, fordi vi måske har brudt nogle regler, som kunne gøre det nødvendigt for regeringen dengang at inddrage os alle sammen. Det er jo ganske forstemmende.

Positivt set kan man sige, at så længe regeringen bliver ved med at vise, at de tre partier alene bestemmer, hvor Danmark skal gå hen, jo hurtigere og hårdere kan vi jo håbe at vælgernes dom vil falde senere. Jeg synes, det er sørgeligt, at vi muligvis har ladt en mand i stikken. Jeg synes også, det er sørgeligt, at vi, såfremt vi ikke har ladt en mand i stikken, ikke kan rense vores tjenester for den grimme mistanke om, at vi har ladt en mand i stikken. Men at det blev, som det blev i dag, kunne jo ikke komme bag på nogen, for vi var alle sammen enige om, at der er et flertal – regeringen påpeger gang på gang, at de har et flertal – og den her gang betyder flertallet så, at regeringen ikke vil undersøge vores tjenester, og at den faktisk mener, at det er lidt respektløst, kunne jeg forstå, at Folketinget formaster sig til at bede om at få sådan en undersøgelse.

I Nye Borgerlige kommer vi naturligvis til at arbejde for, at det her bliver undersøgt, også fordi det jo ikke er sikkert, at regeringspartierne på bagkant af næste valg kan gemme sig bag ved det her flertal. I Nordjylland har vi det sådan lidt, at hvis noget er så vigtigt, at man virkelig sådan vil gemme det, så er der nok noget at komme efter. Der er sjældent røg, uden der er ild. Og når der er fem partier, der sidder et sted, og de to af de partier stadig væk synes, at det her nok burde blive undersøgt, så er røgen nok ikke kun hvid.

Jeg synes, det er forstemmende; jeg synes, det er sørgeligt. Og jeg håber på, at der er et flertal – i hvert fald efter næste valg – som kan undersøge sagen og rense vores tjenester for en mistanke; men selvfølgelig også komme en mand til hjælp, som muligvis sidder fængslet for noget, han har gjort i Danmarks tjeneste. Det var det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Ønskes der udvalgsbehandling?

Da det ikke er tilfældet, går forslaget til folketingsbeslutning direkte til anden (sidste) behandling.