Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
B 120
Offentligt
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2023 - 1796
Doknr.
22764
Dato
26-06-2023
Svar på spørgsmål fra Pelle Dragsted (EL) stillet den 31. maj 2023.
Spørgsmål nr. 13:
”Vil ministeren, eventuel med bidrag fra erhvervsministeren, redegøre for, hvilke overvejelser
regeringen har i forhold til at tage initiativer mod f.eks. lootboxes i spil rettet mod børn?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra erhvervsministeren:
”I regeringen arbejder vi målrettet for en bedre beskyttelse af børn og unge online. I den forbin-
delse er det oplagt også at se på loot boxes, som kan have gamblinglignende egenskaber. Re-
geringen har noteret sig, at to andre medlemslande i EU har forsøgt at adressere udfordringerne
med loot boxes i spil, i deres nationale spillelovgivning. [En rapport udarbejdet på Europa-Par-
lamentets foranledning ”Loot boxes in online games and their effect on consumers, in particular
young consumers” anbefaler at håndtere problematiske spildesigns i forbrugerlovgivningen og
ikke i de nationale spillelovgivninger, for at forhindre en fragmenteret håndtering i EU.]
Regeringen er positiv over for at undersøge, hvordan vi bedst adresserer udfordringer ved loot
boxes.
Det ligger i forlængelse af anbefalingerne fra ekspertgruppen om tech-giganter. Ekspertgrup-
pen foreslår således, at der bør laves indspil til Europa-Kommissionen ift. aggressive og vildle-
dende online designpraksisser, som fastholder brugere og fratager brugeres autonomi i ga-
ming.
Det kan endvidere oplyses, at regeringen den 1. maj 2023 afgav høringssvar til Kommissionens
evaluering af forbrugerlovgivningen, som Kommissionen lancerede i foråret 2022 med fokus på
at øge forbrugerbeskyttelsen i det digitale miljø. Regeringen opfordrer bl.a. til, at direktiv
2005/29/EF om urimelig handelspraksis, der regulerer erhvervsdrivendes handelspraksisser og
markedsføring over for forbrugerne, bør undergå en revision, så det i højere grad adresserer
vildledende og manipulerende markedsføringsmetoder rettet mod børn bl.a. på gaming-områ-
det. I den forbindelse beder regeringen Kommissionen om at undersøge et evt. forbud mod visse
adfærdspåvirkende designs og skadelige praksisser med hensyn til loot boxes i videospil, særligt
over for børn. Regeringen vil fortsætte med at arbejde for, at EU-lovgivningen adresserer loot
boxes på en effektiv måde.”
Herudover kan det oplyses, at regeringen i regi af Skatteministeriet også har fokus på områ-
det. Skatteministeren har som forberedelse til kommende forhandlinger på spilområdet af-
holdt en række temamøder for Folketingets skatteordførere. Et af disse temamøder angik