Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 115 Bilag 4
Offentligt
2717642_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 115
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 31. maj 2023
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om en akutpakke til erhvervsskolerne og
genopretning af erhvervsskolernes økonomi
[af Mai Villadsen (EL) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M og KF) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 2. (sidste) behandling.
Et
mindretal
i udvalget (SF, DD, EL, DF og ALT) indstil-
ler beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
andet mindretal
i udvalget (LA og RV) vil stemme
hverken for eller imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste)
behandling.
Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne
Et flertal i udvalget (Socialdemokratiets, Venstres og Mo-
deraternes medlemmer af udvalget) er enig i intentionen om
at styrke danske erhvervsskoler. De fleste erhvervsskoler
klarer sig godt og uddanner dygtige faglærte med et højt
fagligt niveau, men samtidig hører vi desværre for mange
eksempler på, at forholdene på landets erhvervsskoler ikke
er gode nok, hvilket i nogen grad går ud over undervisnin-
gen. Det er flertallets opfattelse, at problemerne på erhvervs-
uddannelserne primært er strukturelle, og at der er geografi-
ske og fagmæssige forskelle på, hvilke politiske greb der er
behov for for at løse problemerne. Herudover mangler der
viden omkring, hvilke tiltag der konkret er behov for. Sik-
kert er det dog, at en økonomisk styrkelse er nødvendig.
Det fremgår af side 20 i regeringsgrundlaget (»Ansvar
for Danmark – det politiske grundlag for Danmarks rege-
ring«, december 2022), at regeringen ønsker en markant
styrkelse af erhvervsuddannelserne: »Regeringen ønsker en
markant styrkelse af erhvervsuddannelserne sådan, at flere
unge vælger erhvervsskolerne frem for det almene gymna-
sium«. Flertallet noterer sig, at regeringen ønsker en mar-
kant styrkelse af erhvervsskolerne, og at regeringen vil in-
vestere i, at erhvervsskolerne har det rette udstyr, de rette
lærerkompetencer og fokus på arbejdsmarkedets behov, her-
under i forhold til den grønne omstilling.
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne,
Enhedslisten og Dansk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis, Danmarksdemokraternes, En-
hedslistens og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
mener, at der er brug for forhandlinger om en akutpakke til
erhvervsskolerne her og nu og forhandlinger om en varig
genopretning af skolernes økonomi. Det er en bunden opga-
ve at sikre, at der uddannes flere faglærte, og udfordringerne
kræver handling nu.
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Enheds-
listen og Dansk Folkeparti ønsker ikke at lægge sig fast på
et konkret beløb eller konkrete finansieringskilder med nær-
værende forslag, da intentionen med forslaget er at pålæg-
ge regeringen at indkalde til forhandlinger herom hurtigst
muligt. Sådanne forhandlinger skal forpligte regeringen til
at sikre handling bag regeringens løfter om investeringer i
erhvervsuddannelserne.
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Enheds-
listen og Dansk Folkeparti tager til efterretning, at regerin-
gen stemmer imod forslaget, og at der dermed desværre ikke
er flertal for at indkalde til forhandlinger om erhvervsskoler-
nes økonomi her og nu. Det er meget beklageligt set i lyset
af de økonomiske udfordringer og det faldende søgetal, som
erhvervsskolerne oplever.
Det er imidlertid glædeligt at konstatere, at forslaget har
opbakning fra store dele af oppositionen. Det sender et
klart signal til regeringen om, at der er en bred villighed
til at handle uden om regeringen. Socialistisk Folkeparti,
AX028957
B 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Betænkning afgivet 31/5-23
2717642_0002.png
2
Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Dansk Folkeparti
er klar til at indgå konstruktivt i forhandlinger om et løft
af erhvervsskolernes økonomi og behovet for flere faglærte,
såfremt regeringen ombestemmer sig og beslutter at indkal-
de til sådanne.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlem af udvalget deler intentionen
bag beslutningsforslaget om at investere i erhvervsuddannel-
serne. Radikale Venstre ønsker at skrive en ny generations-
kontrakt og prioritere børn, unge og uddannelse.
Radikale Venstre ser med alvor på nedgangen i antallet af
elever, og derfor også antallet af undervisere, på erhvervsud-
dannelserne. Derfor stillede Radikale Venstre også spørgs-
mål til ministeren om dette på det netop gennemførte sam-
råd, jf. BUU alm. del – samrådsspørgsmål G, H og I, afholdt
den 27. april 2023.
For Radikale Venstre er svaret dog ikke et ufinansieret
beslutningsforslag. Svaret er derimod at igangsætte reelle
forhandlinger mellem regeringen og Folketingets partier
om de strukturelle udfordringer, som erhvervsskolerne står
over for, herunder det økonomiske grundlag for uddannel-
serne. Det kræver kompromiser og finansiering fra alle par-
tier.
Radikale Venstre tror ikke på, at vi får flere unge til
at vælge en erhvervsuddannelse ved at forsøge at tvinge
dem til det. For Radikale Venstre handler uddannelse først
og fremmest om at frisætte og myndiggøre, og Radikale
Venstre tror på, at det starter med begejstringen for hånd-
værk. Radikale Venstre tror ikke på, at vi får flere faglærte
med en akutpakke eller ved at bekæmpe akademikere eller
gymnasier.
Radikale Venstre vil investere i erhvervsuddannelserne
for at kunne lave 1) længere grundforløb med gode ung-
doms- og studiemiljøer, 2) et nyt pædagogikum til lærerne
og 3) lækre værksteder med fedt grej. Radikale Venstre vil
have mere praktisk og kreativ undervisning i skolen, så børn
og unge kan få lov til at være nysgerrige og fordybe sig i
håndværk, og vi vil fremme mulighederne for, at børn og
unge kan møde mange forskellige rollemodeller og lave for-
løb med forskellige ungdomsuddannelser og virksomheder.
Det vil Radikale Venstre gerne forhandle med regeringen
og Folketingets partier om.
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget ser
frem til de kommende forhandlinger på uddannelsesområdet
og i forhold til erhvervsskolerne. Det Konservative Folke-
parti er ikke enige i den finansiering, der er fremlagt i be-
slutningsforslaget, men er meget positive over for at komme
i gang med forhandlinger på området.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 21. april 2023 og
var til 1. behandling den 24. maj 2023. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og
Undervisingsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Astrid Krag (S) Frederik Vad (S)
nfmd.
Kasper Sand Kjær (S) Kim Aas (S) Kris Jensen Skriver (S)
Matilde Powers (S) Sara Emil Baaring (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Anni Matthiesen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Morten Dahlin (V) Peter Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M)
Karina Adsbøl (DD)
fmd.
Marlene Harpsøe (DD) Helena Artmann Andresen (LA) Henrik Dahl (LA) Lise Bertelsen (KF)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Thiesen (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Jacob Mark (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Astrid Carøe (SF) Mai Villadsen (EL) Lotte Rod (RV) Nanna Høyrup (ALT)
Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Moderaterne (M)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
50
23
16
15
14
14
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
7
6
3
1
1
1
B 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Betænkning afgivet 31/5-23
2717642_0003.png
3
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
10
9
7
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
1