Det næste punkt på dagsordenen er:

30) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 112:

Forslag til folketingsbeslutning om at ensrette definitionen af seksuel chikane.

Af Rosa Lund (EL) m.fl.

(Fremsættelse 11.04.2023).

Ønsker ordføreren for forslagsstillerne at give en begrundelse for beslutningsforslaget?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Mange tak for det, og også mange tak til Enhedslisten for at bringe det her op i dag. Der er ingen tvivl om, at seksuel chikane ikke hører nogen steder hjemme. Det er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, og det er også noget, der ligger mig rigtig meget på sinde. Det ved jeg at jeg deler med flere her i salen, og derfor har jeg også glædet mig til, at vi skulle behandle det i dag. For det er en ganske glimrende anledning til at slå fast, at ingen på det danske arbejdsmarked skal opleve grænseoverskridende adfærd, mens de passer deres arbejde. Det er heldigvis også et område, hvor engagementet fra både regeringen og fra Folketinget forplanter sig i, at der er taget en række vigtige skridt i de senere år.

Min forgænger indgik sidste år en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om initiativer til at modgå seksuel chikane. Det blev til 17 initiativer, der samlet set skal bidrage til en kulturforandring gennem bedre forebyggelse og håndtering af seksuel chikane på arbejdsmarkedet. Hvis jeg skal lave et par nedslag blandt de 17 initiativer, betyder aftalen bl.a., at reglerne om ansvar og pligter er blevet tydeligere, at godtgørelsesniveauet er hævet i de særlig grove sager, at der er sat øget fokus på seksuel chikane i arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne, og at der er sikret en bedre retsstilling for elever og lærlinge i sager om seksuel chikane – det er virkelig vigtigt – og så der er nedsat en alliance, hvor en bred kreds af organisationer er repræsenteret. Alliancen skal sikre det vedvarende fokus på at forebygge seksuel chikane.

Derudover har Arbejdstilsynet de seneste 2 år gennemført en styrket indsats mod seksuel chikane og andre krænkende handlinger, både via tilsyn og de forskellige andre indsatser, de gør. Ved tilsyn er virksomhederne blevet vejledt om arbejdsgivernes pligt til at forebygge seksuel chikane og andre krænkende handlinger, og virksomhederne har fået telefonnummeret på Arbejdstilsynets hotline, hvor alle kan få vejledning om forebyggelse og håndtering af seksuel chikane. Så det store engagement fører heldigvis også til, at vi gør noget, og der er ingen tvivl om, at det skal vi blive ved med, hvis det skal lykkes os at komme seksuel chikane til livs.

Det spørgsmål, som vi behandler i dag, nemlig spørgsmålet om en ensretning af definitionen af seksuel chikane, er tidligere blevet rejst af Institut for Menneskerettigheder. I den forbindelse var der enighed mellem arbejdsmarkedets parter om, at det ikke gav anledning til at ændre på definitionen i arbejdsmiljølovgivningen, ligesom der også var opbakning fra parterne, da definitionen for nylig kom med i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø. For os i den nuværende regering er svaret heller ikke at ensrette definitionen af seksuel chikane, som Enhedslisten foreslår, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Når der er forskel på definitionen af seksuel chikane i ligebehandlingsloven og i arbejdsmiljølovgivningen, skyldes det, at der er forskel på formålet med de to lovgivninger. Arbejdsmiljøloven har til formål at forebygge risikoen i forhold til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, mens ligebehandlingslovens formål er at sikre ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdspladsen. Det er ikke usædvanligt, at der er flere lovgivninger, som regulerer det samme forhold ud fra forskellige hensyn og formål, og de to lovgivninger supplerer hinanden. Begge lovgivninger gælder, og arbejdsgiveren har pligt til at kende og efterleve dem begge.

Hvis der sker brud på ligebehandlingsloven, kan der rejses en sag ved Ligebehandlingsnævnet eller ved domstolene. Hvis der sker brud på arbejdsmiljølovgivningen, kan Arbejdstilsynet give et påbud. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at arbejdsmiljøet er sundt og sikkert, så ingen bliver syge eller kommer til skade. Det fremgår af arbejdsmiljøloven og de underliggende bekendtgørelser, og det er det, Arbejdstilsynet fører tilsyn med.

I bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø er fokusset på sikkerhed og sundhed afspejlet i definitionen af krænkende handlinger. Her står, at der ved krænkende handlinger forstås, og jeg citerer, »at en eller flere personer i virksomheden groft eller flere gange udsætter en eller flere andre personer i virksomheden for mobning, seksuel chikane eller anden nedværdigende adfærd i arbejdet«.

Ordlyden er et udtryk for, hvad der vurderes at kunne udgøre en risiko i forhold til sikkerhed eller sundhed. Men den konkrete formulering kan give et indtryk af, at enkeltstående tilfælde af seksuel chikane ikke er noget problem. Jeg vil gerne understrege, at seksuel chikane i enhver form er uacceptabelt og altid vil være en krænkende handling, hvis den opleves sådan. Så enkelt er det.

Jeg synes derfor, at det er værd at overveje, om ordlyden i lige præcis den definition er den helt rigtige, og jeg har derfor også bedt om, at vi sætter gang i et arbejde med at se nærmere på lige præcis den konkrete formulering. Arbejdsmarkedets parter vil naturligvis komme ind over det arbejde.

Fokus i arbejdsmiljølovgivningen vil fortsat være på at sikre, at ingen bliver syge eller kommer til skade, når de er på arbejde. Det mener jeg er et grundlæggende princip, som vi skal værne om, og det betyder også, at vi skal respektere, at der fortsat vil være to lovgivninger, og at Arbejdstilsynet ikke skal føre tilsyn med, om ligebehandlingsloven overholdes.

Derudover er det vigtigt, at vi holder fokus på at forebygge seksuel chikane, før det opstår. Det er virksomhedernes ansvar at sikre en kultur, hvor seksuel chikane og andre krænkelser er uacceptabelt, og hvor der er klare retningslinjer, hvis det alligevel opstår, og det arbejde skal vi understøtte. Derfor er jeg også glad for, at vi i den nye arbejdsmiljøaftale, som alle Folketingets partier er en del af, blev enige om at styrke indsatsen for at forebygge problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Der er nemlig behov for at øge kendskabet til, hvad det er for nogle regler, vi har på det her område, og der er behov for, at virksomhederne bliver endnu bedre til at forebygge, at problemerne opstår.

Så igen vil jeg sige tak til Enhedslisten for at tage det her vigtige emne op. Det er helt afgørende, at vi holder samtalen om seksuel chikane i gang, så vi sikrer, at vi fastholder fokus på et sundt og sikkert arbejdsmarked. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er indtil nu to indtegnet for korte bemærkninger. Først er det fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for den delvise imødekommelse af vores beslutningsforslag. Det har nok noget at gøre med, hvor tålmodigt et menneske man er, men jeg synes jo, det er lidt mærkeligt, at vi ikke bare kan ensrette de her regler.

Men jeg vil gerne spørge ministeren til, hvor hurtigt man så regner med, at den her arbejdsgruppe kommer til at arbejde. Altså, hvornår bliver arbejdet sat i gang, og hvornår regner man med, at det er færdigt, sådan at vi netop kan sikre, at der er en lige retsstilling? Det er jo egentlig bare det, det handler om, nemlig at der ikke er regelforvirring på det her område.

Ministeren.

Jeg vil godt understrege, at jeg ikke mener, at de to lovgivninger skal være ens. Jeg mener heller ikke, at definitionen behøver at være ens for at kunne det, de hver især skal kunne i Ligebehandlingsnævnet og ligebehandlingsloven, og så det Arbejdstilsynet, skal kontrollere. Egentlig synes jeg heller ikke, at den grundlæggende opgave for Arbejdstilsynet er et problem, nemlig at hvis det ikke er et sikkert og sundt arbejdsmiljø, skal de skride ind.

Det, jeg sådan set slår mig på i det her, og som jeg synes det er værd at vi får vendt, er, om alene den måde, vi har formuleret det på i dag, kan give anledning til, at man antager, at det skal være groft og gentagende for at kunne være et problem. I dag skal man gribe ind fra Arbejdstilsynets side, hvis der er et problem, og det kan det godt være, selv hvis det ikke er groft og gentagende. Det er i virkeligheden den del, der skal ses på. Jeg tør ikke sige, hvor lang tid den drøftelse tager, men jeg tør love, at vi tager hul på det.

Fru Rosa Lund.

Det synes jeg alligevel er bedre end ingenting, altså at ministeren tør love, at det bliver taget op. Jeg vil dog så bare sige, at Institut for Menneskerettigheder jo har dokumenteret, at det er et problem, at der er to forskellige definitioner, og som jeg har forstået på den ene side af bordet hos arbejdsmarkedets parter, er det et problem, at der er to forskellige definitioner. Men altså, vi vil da i Enhedslisten følge meget nøje med i det her udvalg, som ministeren sætter gang i, og så håber jeg, at ministeren på et senere tidspunkt, måske allerede efter sommerferien, kan svare på, hvornår man er færdig med det arbejde.

Ministeren.

Jeg kvitterer for engagementet. Jeg hører i virkeligheden, at vores mål er det samme. Der skal ikke foregå de her krænkende handlinger på vores arbejdsmarked. Hvordan vi så bedst muligt skruer reglerne sammen, er jo så en drøftelse, vi må tage. Jeg har ret stor respekt for, at arbejdsmarkedets parter har diskuteret det her igennem meget lang tid og også har været inde i bekendtgørelsen for psykisk arbejdsmiljø og er kommet med en fælles anbefaling. Det har jeg ikke lyst til bare at skøjte hen over ved så at gøre noget andet her i Folketingssalen i dag. Det er min tilgang til, hvordan vi skal håndtere de her sager.

Fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også sige tak til ministeren for imødekommelsen. Ministeren er udmærket klar over, at det her også er en vigtig sag for SF. Vi har også løftet den her problemstilling i vores forhandlinger om arbejdsmiljøaftalen, som vi jo desværre ikke kunne få med i denne omgang. Så jeg er glad for, at man nu sætter et arbejde i gang.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke rigtig forstår det her med, at bare fordi man har to forskellige formål, gør det ikke noget, at det er to forskellige definitioner. Hvis nu man ser bort fra definitionen i ligebehandlingsloven, er det så ikke et problem, at der står i arbejdsmiljøloven, at det skal være gentagne gange eller groft? For som ministeren siger, er arbejdsmiljøloven med til at forebygge risiko for sikkerhed og sundhed, og det er da også en risiko for sikkerhed og sundhed, hvis man bliver udsat for seksuel chikane, også når det sker første gang.

Ministeren.

Men med hensyn til lige præcis den der skelnen mellem de to forskellige formuleringer, der er i arbejdsmiljøloven, er hovedformålet med Arbejdstilsynets opgave at sørge for, at arbejdsmiljøet er sundt og sikkert. Det er jo arbejdsgivers opgave, men hvis det ikke sker, er Arbejdstilsynet på banen, uanset hvordan det ikke er sikkert og sundt, og hvis der foregår seksuel chikane af en karakter, også selv om det ikke er gentagne gange, som udfordrer, at det er et sikkert og sundt arbejdsmiljø, så er det en del af Arbejdstilsynets opgave at gå ind og reagere på det. Derfor synes jeg sådan set ikke, at det er sikkerhedsniveauet, der er noget galt med, men det, at vi efterfølgende går ind i detaljer og prøver at formulere, hvornår det så f.eks. kan være.

Med hensyn til den der definition omkring, at det skal være groft og gentagne gange, er jeg enig i, at det ikke behøver at være groft og gentagne gange for at være alvorligt og for at være et arbejdsmiljøproblem. Det gør det heller ikke i praksis i dag, og derfor er det en reel overvejelse, om loven i virkeligheden afspejler, hvordan det foregår.

Fru Astrid Carøe.

Det er jeg sådan set enormt glad for at ministeren siger. Ikke desto mindre kan vi jo bare se, at der er en stikprøveundersøgelse, der viser, at danske arbejdspladser enormt sjældent informerer arbejdstagerne om deres rettigheder i forhold til ligebehandlingsloven og retningslinjerne mod seksuel chikane. Selv om arbejdsgiverne skal leve op til ligebehandlingsloven såvel som arbejdsmiljøloven, kan man altså se, at der ikke bliver henvist til den i retningslinjerne. Derfor tænker jeg, om ministeren ikke kan forestille sig, at man som minimum kunne henvise til ligebehandlingsloven i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, altså sige, at der også er nogle andre regler på det her område og henvise til det. Det synes jeg kunne være et minimumsskridt at gå.

Ministeren.

Jeg vil godt kvittere for, at ordføreren prøver at byde konstruktivt ind, i virkeligheden jo inden for en accept af, at de her to lovgivninger skal forskellige ting og også bidrage med noget forskelligt, og at de tilsammen meget gerne skulle gøre, at folk kan gå sikkert og trygt på arbejde i Danmark; at der ikke nogen, der bliver syge; at der ikke er nogen, der oplever krænkende adfærd, der gør, at de ikke kan passe deres arbejde og i virkeligheden jo i nogle sammenhænge enten bliver syge af det eller bliver fortrængt fra deres arbejdsplads, og det er jo hele formålet med, at vi overhovedet er her. Det skal være sikkert og trygt at gå på arbejde i Danmark.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til beskæftigelsesministeren. Vi starter nu på rækken af ordførere, og den første, jeg byder velkommen til, er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at rejse den her diskussion. Det er ikke så længe siden, vi stod her i salen og diskuterede lovgivning, som skulle implementere dele af den trepartsaftale, der blev lavet sidste år, om, hvordan vi sætter ind over for seksuel chikane på arbejdspladsen, og hvordan man undgår det at opleve seksuelle tilnærmelser og blive chikaneret, altså hvordan vi kommer det til livs, at man bliver udsat for ting på sin arbejdsplads, som man ikke skal udsættes for. Jeg tror, at vi bredt i salen er enige om, at det er et problem. Det er ikke bare et principielt problem, altså, noget, der kunne ske; det er også et problem, fordi vi ved, det sker. Derfor har vi et fælles ansvar for at diskutere alt, hvad vi kan gøre, for at støtte op om at komme det her problem til livs.

Jeg er rigtig glad for, at arbejdsmarkedets parter har taget det på sig og arbejdet sig ned i det. På linje med hvad ministerens nævnte, tror jeg, at nogle af de ting, vi gjorde med den seneste lovgivning, med at klargøre og tydeliggøre ansvar og pligter og hæve godtgørelsesniveauet i særlig grove sager og sikre bedre beskyttelse af elever og lærlinge udgør rigtig mange af de håndtag, som kan gøre en forskel i hverdagen, men jo ikke, hvis ikke vi bliver ved med at insistere på, at der skal følges op på det.

Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at Enhedslisten i dag tager diskussionen om formuleringerne i lovgivningen op. Jeg vil i lighed med ministeren sige, at vi ikke støtter det her beslutningsforslag og ikke støtter en ensretning, for vi opfatter det sådan, at der er to forskellige formål med de to lovgivninger. Vi opfatter det i virkeligheden som et udtryk for, at man med to forskellige lovgivninger skal to forskellige ting. Det behøver ikke at være samme diskussion. Men begge lovgivninger er gældende, og det vil sige, at man på arbejdspladsen hverken kan blive fri for at leve op til ligebehandlingsloven eller arbejdsmiljøloven. Derfor er det set med vores øjne ikke nødvendigvis en ensretning, der skal til.

Jeg er også glad for det, som ministeren også nævnte, nemlig at den her diskussion fører til, at vi tager en diskussion om den konkrete formulering, der er i arbejdsmiljølovgivningen. For det er klart, at det ikke må føre til den misforståelse, at seksuel chikane kun kan være et problem, hvis det sker flere gange og er meget groft. Det er også og kan sagtens være et problem, selv om det kun sker en enkelt gang. Derfor er det også noget, som Arbejdstilsynet eller andre vil reagere på, hvis det sker, og hvis det på den måde går ud over det psykiske arbejdsmiljø, som vi ganske rigtigt med den nye arbejdsmiljøaftale sætter ekstra fokus på.

Derfor glæder jeg mig egentlig til, at vi kan få en diskussion om, om den formulering i lovgivningen i virkeligheden forvirrer, i forhold til hvad der materielt er udfordringen, eller hvad der kan være problemet, men jeg oplever heldigvis, at det i praksis er et mindre problem, end det er i den teoretiske diskussion om det. Lad os endelig få ryddet op i det, hvis vi kan, og når vi har kigget på formuleringerne og alternativerne til dem, skal arbejdsmarkedets parter selvfølgelig ind over den diskussion, både fordi de er involverede i den nuværende lovgivning og har været det tidligere, men også fordi det i meget høj grad er dem, der er ude på arbejdsmarkedet, der skal omsætte det til virkelighed.

Vi støtter ikke beslutningsforslaget, men vi vil gerne arbejde videre med at få klargjort, hvordan vi kommer seksuel chikane til livs, også i forbindelse med formuleringerne i arbejdsmiljøloven.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren, hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten for at fremsætte beslutningsforslaget. Lad mig bare starte med at gøre klart, at Venstres holdning er fuldstændig klar på det her område: Seksuel chikane skal under ingen omstændigheder accepteres.

Siden vi så nogle af de første metoosager komme frem i medierne, har der været rigtig meget debat, og det har løftet sløret for, at der desværre eksisterer en usund kultur på rigtig mange arbejdspladser. Vi ved også, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har præsenteret nogle ret bekymrende tal, bl.a. at over 40 pct. af ansatte i restauranter og på barer oplever uønsket seksuel opmærksomhed, når de bare passer deres arbejde.

Så vi er glade for, at der i de seneste år er igangsat en række initiativer på området, som ministeren jo altså netop har redegjort for. For det første er der indgået en trepartsaftale med ikke mindre end 17 initiativer, der skal forebygge og håndtere seksuel chikane. For det andet har Arbejdstilsynet igennem de seneste 2 år gennemført en styrket indsats imod seksuel chikane. For det tredje har vi netop for 2 måneder siden indgået en ny arbejdsmiljøaftale, der bl.a. styrker indsatsen for at forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Venstre kan imidlertid ikke støtte beslutningsforslaget. Det skyldes, at vi mener, at forskellen på definitionen af seksuel chikane i ligebehandlingsloven og arbejdsmiljøloven er passende, fordi der er forskel på formålet med de to lovgivninger. Kort sagt regulerer de samme forhold, men ud fra forskellige hensyn. Arbejdsmiljøloven har til formål at forebygge risikoen i forhold til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, mens ligebehandlingslovens formål er ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdspladsen. Hvis vi skal – og det skal vi – seksuel chikane til livs, kræver det en kulturændring, og derfor vil Venstre gerne kvittere for, at Enhedslisten bringer emnet op, for hver gang vi taler om de her ting, hjælper det. Forudsætningen for en kulturændring er nemlig, at debatten om seksuel chikane holdes i gang.

Inden jeg siger tak for ordet, vil jeg så bare lige korrigere noget, ikke fordi det sådan set er min opgave, men bare for at debatten holder sig inden for det korrekte. Det, der står, er ikke, at det skal være gentagent og meget groft. Der står, det skal være gentagent eller groft. Grænsen for, hvad der er groft, fastsættes af domstolene, og der er ikke tvivl om, at hvad der blev opfattet som groft for 10 år siden, ikke er det samme, som hvad der bliver opfattet som groft i dag. Domstolenes standard gør, at mere og mere, som måske tidligere ikke blev betragtet som groft, i dag bliver betragtet som groft. Så det er også en del af den debat, der har været, at domstolenes fortolkning af, hvornår noget er seksuel chikane og hvornår det ikke er, helt sikkert bliver skærpet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Jeppe Søe fra Moderaterne.

Tak, formand. Tak til de to foregående ordførere, og tak til ministeren for deres redegørelser, også om forskellen på lovgivningen. Det betyder, at jeg ikke vil gå den vej, men måske i stedet for gå tilbage til 1990'erne. I 1990'erne var jeg lige blevet studievært på en kanal og oplevede en chefredaktør, som var mere end interesseret, og hun var det på en måde, som jeg i hvert fald ikke fandt lige så interessant. Men det var jo dengang, hvor vi, hver eneste gang vi havde fået nogle fadøl, sagde: »Vi finder os ikke i sexchikane«. Vi sang med på Shu-bi-duas sang, og vi syntes, det hele var lidt vittigt og sjovt. Shu-bi-dua kunne få mange ting til at rime i deres sange, men vi sang jo alle sammen gladeligt med. Det var, som om vi ikke tog det alvorligt.

Hvis jeg skulle have kigget på det, hun gjorde, var én gang så nok, eller skulle der to gange til, var det ubehageligt nok? Sexchikane var udefinerbart dengang. Man var i tvivl, men det er vi ikke længere, for i dag er den overordnede overskrift jo: uønsket adfærd. Det vil sige, at jeg netop ikke skal til at definere, om noget er ubehageligt nok, om én gang er nok, hvad der er groft, og hvad der ikke er groft. Det handler om uønsket adfærd. Det er mig, der vurderer, hvad der er uønsket, og hvis jeg mener, det er uønsket, kan jeg handle.

Derfor bliver det jo altid en stor diskussion om, hvorvidt vi skal have en definition, men når vi begynder at definere helt ned i detaljen, kan man jo også lige pludselig slå op og læse, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Selv om det ikke præcis har noget med det her at gøre, erindrer jeg, at Washington Post på et tidspunkt lavede en etisk guideline til deres journalister, sikkert fordi de syntes, at deres journalister med mellemrum ikke var etisk tænkende nok – om vi har problemet i Danmark, må I selv vurdere – og de syntes, det var en rigtig fin idé, at de her havde sagt: Det er den her etik, der gælder her på arbejdspladsen. Men det, der lige pludselig skete, var, at journalisterne begyndte at slå op for at se, hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert; de begyndte at lade være med selv at tænke over, hvad der var etisk korrekt, og hvad den etiske linje var. De kunne altså slå det op, og hvis man havde glemt at skrive noget ind i håndbogen, måtte det jo være etisk korrekt, og så gjorde de bare, hvad der passede dem, og derfor droppede man den etiske guideline. Det skyldtes netop, at hver gang man definerer noget, kan man slå op og læse, hvad der så er definitionen, også af det, der er korrekt. Det kan være svært.

Det, det handler om for mig, er i virkeligheden dannelse og respekt for andre. Vi skal lære at læse andre mennesker. Vi skal ikke holde op med at lægge an på hinanden, for så er der ikke nogen om hundrede års tid, men vi skal lære at læse hinanden, og det er der i virkeligheden noget dannelse i. Jeg opdrager i hvert fald mine børn til at prøve at læse, hvad der foregår, både før og under, sådan at man hele tiden kan mærke hinanden. Det er det, vi skal kunne i et fællesskab.

Så hvis man skal kigge på de her definitioner – og det har ministeren jo netop lagt op til, og jeg hilser det meget, meget velkommen – kunne man også diskutere, om vi overhovedet skal til at lave definitioner, og om ikke den allerstørste overskrift er, at uønsket adfærd er uønsket, og at der kan handles dér.

Jeg tror, at vi skal glæde os over, at Enhedslisten tager det her op, at vi igen og igen her i salen får de her debatter, og at vi igen og igen får sagt, at vi jo alle sammen er enige om, at uønsket adfærd eller seksuel chikane på arbejdspladsen ikke længere er en Shu-bi-dua-sang, man kan drikke fadøl til; det er virkelighed, og det er noget, vi alle sammen skal gøre noget ved. Med hensyn til hvad vi så skal gøre, så synes jeg, at dannelsen spiller en kæmpe rolle, og at netop definitionen uønsket adfærd er den, vi skal give videre, og den, vi skal være i. Det er fint at arbejde med teksten, det er fint at dykke ned i tekstens ordlyd, så det hilser jeg velkommen, men vi er i Moderaterne ikke for det her forslag. Men tak for det.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jeppe Søe fra Moderaterne, og jeg byder nu velkommen til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at fremsætte det her forslag, som vi i SF selvfølgelig bakker op om. Det har også været en vigtig sag for SF; vi nævnte det her i salen, da vi behandlede trepartsaftalen om seksuel chikane, og vi har også bragt det op i arbejdsmiljøforhandlingerne, hvor det desværre ikke lykkedes os at få det med. Så tak til Enhedslisten for at tage den her kamp sammen med os.

Det er jo, fordi det er problematisk, at den nuværende definition på seksuel chikane i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø beskytter arbejdstagerne dårligere, end den gør i ligebehandlingsloven, som også omfatter enkelte og mindre grove krænkende handlinger. Jeg mener helt alvorligt, at vi bør have nultolerance over for seksuel chikane, og at enhver form for uønsket, krænkende verbal eller fysisk adfærd af seksuel karakter skal være forbudt på arbejdspladsen. Så simpelt bør det simpelt hen være, også selv om det kun er sket én gang. Derfor er jeg uforstående over for, at Arbejdstilsynets bekendtgørelse kræver, at chikanen skal være grov eller gentagen.

Så mener jeg også, at det i sig selv er problematisk, at der er to forskellige definitioner af seksuel chikane i henholdsvis Arbejdstilsynets bekendtgørelse og ligebehandlingsloven, da det skaber regelforvirring, hvilket svækker beskyttelsen af arbejdstageren mod seksuel chikane. Og så er det problematisk, at Arbejdstilsynets vejledning om krænkende handlinger ikke udtrykkeligt indeholder oplysninger om, at arbejdsgiverne også er forpligtet af ligebehandlingslovens påbud i forhold til seksuel chikane på arbejdspladsen, herunder oplysninger om klagemuligheder og godtgørelse.

Så bare lige for at understrege det: Seksuel chikane er stadig et udbredt problem på det danske arbejdsmarked, og derfor er det enormt vigtigt, at lovgivningen beskytter arbejdstagerne bedst muligt. Enhedslisten nævner også i beslutningsforslaget, at en undersøgelse fra FH viser, at 34 pct. af kvinder og 25 pct. af mænd har været udsat for seksuel chikane på deres arbejdsplads. Det er simpelt hen ikke godt nok. Det er hver tredje kvinde og hver fjerde mand.

Jeg havde godt forventet, at regeringen ikke kunne støtte det her beslutningsforslag, da vi jo har nævnt det flere gange de seneste par måneder og der heller ikke dér var opbakning. Men jeg er rigtig glad for, at regeringen nu vil tage diskussionen og drøfte en mulig ændring af formuleringen, også med arbejdsmarkedets parter. Det synes jeg giver rigtig god mening. Jeg håber også, at ministeren vil overveje det her med, at man kan henvise til ligebehandlingsloven i arbejdsmiljøloven; det kunne være en vej at gå, hvis man ikke vil ensrette definitionen fuldstændigt.

Jeg tror, at jeg lige til sidst vil sige, at jeg synes, at forklaringen om de forskellige loves formål er en lille smule tynd, altså det her med, at arbejdsmiljøloven har til formål at forebygge risiko i forhold til sikkerhed og sundhed, mens ligebehandlingslovens formål er ligebehandling af mænd og kvinder. For uanset hvad formålet er – altså, hvis man så ser bort fra, at der er to forskellige definitioner – må det her med, at vi skal forebygge risiko i forhold til sikkerhed og sundhed, jo også være argument nok for, at der selvfølgelig i arbejdsmiljøloven også skal stå, at vi ikke accepterer seksuel chikane, heller ikke, hvis det er en enkelt gang og af mindre grov karakter. Så jeg synes, at den begrundelse er en lille smule tynd, hvis jeg skal være helt ærlig.

Jeg håber virkelig, at de drøftelser, ministeren nu vil tage, vil bære frugt, og at vi kan få ændret det her, sådan at vi beskytter arbejdstagerne endnu bedre, end vi gør i dag. Tak for ordet, og vi støtter selvfølgelig op.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Mange tak. Da Danmarksdemokraternes ordfører, fru Charlotte Munch, ikke kan være til stede i salen i dag, så vil jeg på Danmarksdemokraternes vegne fremføre Danmarksdemokraternes holdninger til det fremsatte beslutningsforslag. Helt overordnet set er vi i Danmarksdemokraterne optaget af et sundt og godt arbejdsmiljø, herunder at mennesker skal kunne passe et job uden at blive udsat for seksuel chikane, et emne, som Enhedslisten jo også tager op til debat her i salen i dag.

Jeg har selv arbejdet i omsorgs- og sundhedsfaget, så jeg kender både personligt, men også i forhold til kollegaer, til, at det er et udbredt problem med uønsket seksuel adfærd over for medarbejdere. Det er noget, der skal tages hånd om, for det er uacceptabelt, når det sker, og det skaber dårlig trivsel på arbejdspladsen.

I Enhedslistens forslag pålægges regeringen inden udgangen af 2023 at ændre definitionen af seksuel chikane i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø og den dertilhørende vejledning om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, således at den stemmer overens med definitionen af seksuel chikane i ligebehandlingslovens forstand. Danmarksdemokraterne støtter ikke beslutningsforslaget her, da arbejdsmiljølovgivningen og ligebehandlingsloven har forskellige formål og de dermed med god grund opererer med to forskellige definitioner af seksuel chikane.

Arbejdsmiljølovgivningens formål er forebyggelse af risikoen i forhold til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, mens ligebehandlingslovens formål er ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdspladsen. Formålene er således forskellige, hvorfor definitionerne af seksuel chikane ligeledes er forskellige. Til sammenligning er der heller ikke i Sverige en ens definition i de to lovgivninger. Derudover har vi kunnet konstatere, at bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening, FH, Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesministeriet er enige i den betragtning.

Derfor vil jeg gerne afslutte min ordførertale med at sige, at Danmarksdemokraterne ikke støtter forslaget, men at vi er enige i, at man selvfølgelig skal komme seksuel chikane på arbejdspladsen til livs.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at fremsætte forslaget. Jeg synes netop, at det griber fat om et af de helt centrale temaer i forebyggelsen af seksuel chikane, at vi har debatten, og at vi har den løbende. For det er altså ikke et register, vi kan sætte op, hvor vi med sikkerhed kan sige, at nu beskytter vi alle. Det er en løbende snak, der skal være, så der er et fokus på det. For seksuel chikane er aldrig acceptabelt, og vi vil alle sammen gerne have, at folk kan tage på arbejde i et sundt og trygt arbejdsmiljø.

Jeg vil gerne takke for de tidligere taler, der også har været. Jeg kan godt se, at alt det, jeg har skrevet ned, minder rigtig meget om, hvad alle de andre har sagt, så det skal jeg spare jer for. Det, som Liberal Alliance lægger vægt på, og som blev nævnt flere gange, er, at der er forskellige formål i ligebehandlingsloven og i arbejdsmiljølovgivningen, og derfor er det ikke afgørende med en ens definition. Men det lyder også til, at debatten her har gjort, at vi får kigget på, hvordan det så er, man i arbejdsmiljølovgivningen skal definere begrebet seksuel chikane, og der hører jeg også fra både regeringen og ministeren, at det er man åben for at kigge på. Så det ser vi også frem til at arbejde konstruktivt med. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance, og jeg byder nu velkommen til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Forslaget om ensretning af definitionen af seksuel chikane er sådan set et oplagt forslag, især efter at vi tidligere på året har diskuteret netop den her problemstilling, og umiddelbart har vi også sympati for forslaget. Men det er imidlertid måske ikke så ligetil igen at sammenligne definitionen af seksuel chikane i én lovgivning med en anden. Arbejdsmiljølovgivningens formål er at forebygge risikoen i forhold til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, og formålet med ligebehandlingsloven er at beskytte den enkeltes ret til ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og at beskytte den enkelte mod seksuel chikane. Så med andre ord er formålene forskellige.

Vi mener, at vi her i Danmark lever op til EU-retten, og derfor kan en ensretning af definitionen ikke begrundes ud fra en EU-retlig vurdering. Så ser vi også i Danmark andre områder, hvor flere lovgivninger opererer parallelt ud fra forskellige hensyn og formål. F.eks. er vold både omfattet af arbejdsmiljøloven og straffeloven. Så umiddelbart, selv om det er et sympatisk forslag, vælger Konservative ikke at støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for ordet. Der er nogle gange nogle beslutningsforslag her i salen, der er ekstra fede at debattere, fordi man faktisk føler, at man rykker sig en lille smule – her på et område, som naturligvis også betyder rigtig meget for Radikale. Lad mig starte med at sige, at vi sådan set støtter det her beslutningsforslag og er enige i mange af de betragtninger, som der er skrevet i bemærkningerne til beslutningsforslaget, men jeg vil faktisk også rigtig gerne anerkende, at regeringen i det her tilfælde, til trods for at man ikke støtter beslutningsforslaget, rent faktisk lægger op til at tage nogle skridt i en anden retning og nu forholder sig til nogle af de bekymringer, der er i forhold til den nuværende definition i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Det glæder jeg mig rigtig meget til at se på.

Jeg håber faktisk, at det kan betyde, at vi, selv om vi ikke lige er enige her om beslutningsforslaget, rent faktisk får kigget på det. Jeg synes også, det er rigtig fornuftigt, og vil gerne kvittere for, at man selvfølgelig ønsker at have arbejdsmarkedets parter med inde omkring det her, så vi gør det i fællesskab. For i Radikale Venstre har vi altså også nogle bekymringer i forhold til den her del, som har været nævnt mange gange, med, at nogen gør det groft eller gentagne gange. Så vi glæder os rigtig meget til at se, hvor ministerens arbejde med det her fører hen.

Jeg synes også, at SF og fru Astrid Carøes forslag om en henvisning til ligebehandlingsloven kunne være en vej frem i det her, så vi i stedet for at komme til at stå og bare være enige eller uenige i det her enkelte forslag rent faktisk får taget nogle skridt i den rigtige retning, så vi reelt bliver ved med at få taget skridt på det her område, som i alt for mange år har fået lov til at være noget, man bare, som Moderaternes ordfører sagde, lidt kunne synge med på sange om og tage lidt for let på. Nu kan vi rent faktisk få gjort noget ved det. Der er taget mange skridt i den rigtige retning, også inden for det sidste stykke tid, og jeg håber, vi fortsætter. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre, og jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. Det er selvfølgelig en vigtig diskussion, og det er også vigtigt, at folk trygt kan gå på arbejde. Det skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at sikre. Helt konkret bliver der foreslået en ensretning af definitionen af seksuel chikane i forskellige lovgivninger for at styrke beskyttelsen af arbejdstagere. Det er så for, at der ikke skal kunne opstå tvivl om, hvorvidt de er beskyttet af den brede definition af sexchikane, som der er i ligebehandlingsloven, og det lyder jo umiddelbart fornuftigt.

Men jeg hæfter mig samtidig ved, at Beskæftigelsesministeriet ved en tidligere lejlighed har peget på, at der er grund til, at der eksisterer to forskellige definitioner i henholdsvis bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø og ligebehandlingsloven. Arbejdsmiljølovgivningen har jo til formål at forebygge problemer i arbejdsmiljøet, der kan udgøre en risiko i forhold til sikkerhed eller sundhed, mens ligebehandlingslovens formål er ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdspladsen. Der er altså tale om en lovgivning, der regulerer et forhold ud fra forskellige hensyn. I øvrigt mener vi, at de to forskellige lovgivninger supplerer hinanden meget godt.

Forslagsstillerne bemærker jo ligeledes også selv, at arbejdstagere allerede er beskyttet af den brede definition i ligebehandlingsloven, og på den baggrund ser Dansk Folkeparti umiddelbart ikke nogen grund til at ændre lovgivningen, som den er. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Jeg synes faktisk, intentionen er god. Jeg kan godt forstå, hvor forslagsstilleren kommer fra, men jeg bliver også nødt til at sige, at vi ikke kommer til at støtte forslaget. Det er ud fra den problemstilling, at hvis man nu tog den definition og kørte ind under Arbejdstilsynet, ville det, da hr. Jeppe Søe lige klappede mig på låret for at få min opmærksomhed, allerede være en strafbar handling. Det kan være en problemstilling, for vi skal seksuel chikane til livs, vi skal gøre alt, hvad vi kan for det, men vi skal også huske, at i menneskelige relationer er intentionen med det, man gør, og hvordan det bliver modtaget, ikke altid den samme. Det skal vi have fundet en løsning på, og den vil vi meget, meget gerne være medvirkende til at finde, sådan at man også kan have naturlig menneskelig interaktion, hvor alle parter et eller andet sted også har en sikkerhed over for hinanden. Man må for guds skyld ikke blive krænket, men nogle gange er et menneskes handling krænkende for én part, uden at det var intentionen fra den anden parts side. Det er en gordisk knude, man ikke ved hvordan man løser op, så jeg er faktisk meget for at kigge ind i det her sammen med forslagsstillerne og se, hvordan vi løser det på en god måde.

Men at ændre det ville jo så også medføre, at man begyndte at blande sig i arbejdsmarkedets parters arbejde, og hvordan de har valgt at definere tingene. Det synes jeg også man skal være forsigtig med. Jeg synes, det er lovgivninger, der skal løse to forskellige problemstillinger. Det synes jeg er en god ting. Som arbejdsgiver skal man overholde begge dele, og bare fordi man ændrede definitionen – selv hvis man ændrede definitionen her – er virkeligheden jo også, at Arbejdstilsynet ikke har et kontor ude på en arbejdsplads. Så det ville jo ofte blive sådan lidt søgt, fordi vi ønsker at styrke en sikkerhed herindefra, men ville vi i reglen faktisk gøre det? Arbejdstilsynet kommer typisk på en arbejdsplads en gang om året.

Når vi skal det her til livs, skal vi have italesat – og selvfølgelig også have sat rammer og lovgivning ned, der sikrer det – at arbejdsgiverne er opmærksomme på problemstillingerne og tager hånd om dem. Det tror jeg rigtig, rigtig mange arbejdsgivere gør. Hr. Jeppe Søe fortalte selv om en Shu-bi-dua-sang, og ja, den har jeg selv sunget med på, da jeg var bartender i Jomfru Ane Gade, men det var en anden tid og en helt anden bevidsthed. Der er kommet en meget, meget god bevidsthed på arbejdspladserne, både blandt arbejdsgiverne, men også kollegerne imellem, og der skal man også løse nogle af tingene.

Så vi kommer ikke til at støtte forslaget, men vi støtter fuldstændig op om intentionen med forslaget. Jeg tror ikke, det er løsningen på det. Jeg tror, det er to forskellige lovgivninger, der skal løse to forskellige ting, og nogle gange er det en fordel ikke at blande sig i, hvad arbejdsmarkedets parter selv har valgt de gerne vil have. Nye Borgerlige kommer ikke til at støtte forslaget, men vi støtter bestemt intentionen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen. Det betyder, at vi er færdige med ordførerrækken, og jeg giver nu ordet til ordfører for forslagsstillerne fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg skal selvfølgelig starte med at undskylde, at jeg kom for sent – det beklager jeg. Jeg er glad for, at vi alligevel fik debatten her, for det viser sig jo, at der er ret bred enighed om, at vi skal gøre noget ved det her. Så kan det godt være, at vi er lidt uenige om, præcis hvordan det skal gøres, men der er altså bred enighed om, at vi er nødt til at gøre et eller andet.

Inden for de sidste par år, som flere ordførere også været inde på, har vi jo været vidner til en kæmpe kulturændring, hvad angår vores syn på seksuel chikane på arbejdspladsen. Den danske metoobevægelse har gjort det klart, at seksuelle krænkelser ikke er noget, vi må eller skal acceptere eller tie stille om, og det er mundet ud i trepartsaftalen mod seksuel chikane som et vigtigt første skridt på vejen mod et opgør med netop det. Det er der også flere ordførere, der har været inde på i debatten.

Forslaget her er et lille, men vigtigt skridt, synes vi i Enhedslisten. Det handler om at gøre arbejdstagere bevidste om deres rettigheder, for lige nu eksisterer der to definitioner af seksuel chikane, og de fleste tror, at de kun er beskyttet af den svageste definition, og det er jo lidt et problem. Det svækker retstilstanden for ofrene, som Institut for Menneskerettigheder også har påpeget. Det er vigtigt for mig at påpege, at vi ikke udvider beskyttelsen mod seksuel chikane med forslaget, vi ensretter den bare. Og jeg synes jo – og det synes vi i Enhedslisten – at det giver en bedre retsstilling for ofrene, hvis man ved, hvad det er for en definition, man er beskyttet af, og den definition bør være ens.

Derfor er jeg selvfølgelig glad for regeringens – hvad kan vi sige – delvise imødekommelse af forslaget her, for det, vi sådan set er interesseret i, er ikke nødvendigvis, at det bliver præcis på vores måde eller præcis på den måde, vi foreslår her, men vi er interesseret i, at der kommer en ensrettet definition, så ofrene er bedst beskyttet. Derfor ser vi også frem til det udvalgsarbejde, som beskæftigelsesministeren sætter gang i.

Jeg kunne dog ønske mig, at der kom en tidsplan for det udvalgsarbejde, sådan at både dem, der er her fra Ligestillingsudvalget, og dem, der er her fra Beskæftigelsesudvalget, ligesom ved, hvad tidsplanen er for det her – hvad kan vi regne med? – og ikke mindst, at de mennesker, som arbejder til hverdag med at beskytte arbejdstagere mod seksuel chikane, ved, hvad de kan regne med. Altså, hvornår får vi den her ensretning?

Jeg synes også, at det, der blev sagt fra SF's side om, at man kan henvise til ligebehandlingsloven i arbejdsmiljøloven, også var – hvad kan man sige – et godt kompromisforslag. Jeg synes i hvert fald bare, at det, jeg kan tage med fra debatten i dag, er, at de fleste ordførere sådan set er interesseret i, at den her definition bliver ensrettet. Så kan det godt være, at det ikke lige skal være på Enhedslistens måde – det kan jeg måske leve med – men i hvert fald er det vigtige jo, at vi kommer et skridt nærmere en ensretning.

Så vil jeg sige tak til Radikale, SF og også Alternativet, som desværre ikke kunne være her, for at støtte forslaget. Vi kommer i hvert fald til at arbejde videre med det her i udvalget, og jeg tænker, at noget af det første, der kommer til at ske, er, at vi kommer til at spørge beskæftigelsesministeren, hvad tidsplanen er for det arbejde, der bliver sat gang i, så vi ved, hvad vi har at gøre med. Og så vil jeg bare sige tak for en god debat.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning til ordføreren fra hr. Jeppe Søe, Moderaterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare gentage, hvad jeg sagde i ordførertalen. Tak for at tage det op, for det er jo også at ændre noget. Jeg hører i virkeligheden ikke, at ensrettethed var et stort ønske bredt set; jeg hørte, at vi er rigtig mange, der gerne vil gøre det bedre i morgen, end vi gjorde i går. Der er debatten jo netop velkommen for at gøre det.

Nu nævner ordføreren retstilstanden, og det er jo vigtigt for ofre, og det er også vigtigt for dem, der bliver anklaget for noget. Lad os sige, at vi definerede det som første gang. Nu sagde hr. Kim Edberg Andersen, at jeg før rørte hans lår, og det er ganske rigtigt. Vi sad og snakkede. Jeg beklager meget, og nu kender jeg så din grænse, og det er måske pointen. Nogle gange tager vi måske initiativ til at starte noget, der kunne ende rigtig, rigtig kærligt , ovenikøbet med giftermål for øje og meget andet godt, og der skal vi jo vide, hvor grænsen går. Og hvis det er en gang, skal vi jo til at definere, hvad det så er. Hvad er det, der skal ske? Så begynder vi også at definere, hvad grovhed er. Der synes jeg egentlig at den flotte overskrift var uønsket adfærd. Hvad er uønsket? Det er nemt at definere, for det ved ordføreren.

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke lige, hvad jeg blev involveret i, og hvad der var foregået mellem Moderaternes ordfører og Nye Borgerliges ordfører. Det må jeg sige. Det må I selv ligge og rode med.

Men nej, ærligt handler det her jo om at sikre en bedre retsstilling for ofre for seksuel chikane. Og seksuel chikane er uønsket, så det ligger ligesom i definitionen. Så det var jo ikke for at starte en generel debat om, hvornår noget er en krænkelse. Den debat tager jeg sådan set gerne, men det, vi i Enhedslisten foreslår her, er netop at sikre, at der er en ensartet retsstilling. Det vil jeg da sige som en person med en halv jurauddannelse er fornuftigt også er i lovgivningen, sådan at man ved, hvad for et lovgrundlag man har at stå på. Jeg er ikke enig i det, der bliver sagt fra beskæftigelsesministerens side om, at der må være forskellige definitioner, når lovgivninger har forskellige formål.

Tak for det. Hr. Jeppe Søe.

Det var også bare for at rette det. Jeg tror ikke, at jeg i hvert fald hørte en total enighed om en ensretning. Jeg hørte, at vi skal have en samtale i gang – en samtale muligvis også om definitionen. For den uønskede adfærd er overskriften, og den gælder jo netop begge steder. Og så kan det godt være, at den her definition handler om, hvornår en arbejdsmiljøindsats udefra skal gå ind og angribe, og der bliver man måske nødt til at have en definition. Men uønsket adfærd er overskriften, og det er den, vi skal signalere til danskerne er væsentlig.

Ordføreren.

Det er jo sjovt, at man kan høre forskellige ting. Jeg hørte både SF, Radikale og Alternativet – eller jeg hørte ikke Alternativet, for de var her ikke, men de har sagt det til mig – støtte op om det her forslag, og så hørte jeg ministeren sige, at man egentlig gerne vil gå et skridt i retning af at ensrette de her ting, bare ikke på den måde, som Enhedslisten foreslår. Derfor vil man nedsætte et udvalg, som skal kigge på det her. Der kan man jo godt, når man kommer fra et parti som mit, være sådan lidt: Arh, skal der nu et til udvalg til at kigge på det her? Det er derfor, at jeg er så optaget af, at vi får en tidsplan for det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Vi skal nu i gang med en redegørelsesdebat, og det indebærer, at ordførerne skal logge sig af deres normale pladser og derefter rykke frem på de forreste rækker foran mig. Derfor holder vi lige en kort pause.