Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
B 11 Bilag 5
Offentligt
2678929_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 11
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. marts 2023
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om 26 ugers udvidet barsel til tvillinge- og
flerlingefamilier
(borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV),
Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB), Peter Kofod (DF) og Aaja Chemnitz (IA)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M og RV) indstiller beslut-
ningsforslaget til
forkastelse ved
2. (sidste) behandling.
Et
mindretal
i udvalget (SF, DD, LA, KF, EL, DF, ALT
og NB) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uænd­
ret.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne
Gældende fra den 1. januar 2023 har der på baggrund af
en aftale indgået af et bredt flertal af Folketingets partier
været givet ekstra orlov til familier, som får tre eller flere
børn ved samme fødsel. Hensigten er at imødekomme de
forældre, som står i den helt ekstraordinære situation at
skulle tage vare på tre eller flere helt små børn på samme
tid. Med ovenstående ændringer har Folketinget således al-
lerede imødekommet en del af det forslag, der rejses i bor-
gerforslaget.
Socialdemokratiets, Venstres og Moderaternes medlem-
mer af udvalget har stor sympati for borgerforslagets ønske
om også at udvide hjælpen til tvillingeforældre. Socialdemo-
kratiet, Venstre og Moderaterne mener imidlertid, at situati-
onen for tvillingeforældre er anderledes end for trillingefor-
ældre, og henviser til, at der ikke med de tidligere aftaler
eller for nuværende er anvist finansiering til imødekommel-
se af forslaget i sin fulde ordlyd.
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget stemmer for forsla-
get. Flerlingefamilier er mere udsatte end andre familier –
både fysisk og psykisk. Mødrene er i højere risiko for fød-
selskomplikationer, og børnene for at blive født for tidligt og
med lav fødselsvægt. Oveni oplever flerlingefamilier oftere
stress, psykiske lidelser og utrygge tilknytninger mellem
forældre og børn. Det betyder, at børn i flerlingefamilier er
i risiko for at være dårligere stillet end andre allerede fra
fødslen.
I Danmark har familier med trillinger og firlinger således
netop fået ret til udvidet barsel. I Danmarks nabolande Nor-
ge og Sverige har man tillige ret til ekstra barsel, hvis man
får tvillinger. Det giver begge forældre mulighed for at være
på barsel i børnenes første måned, uden at det går ud over
den samlede mængde barsel. I Danmark skal flerlingefamili-
er derimod enten selv finansiere den ekstra barsel eller have
en kortere barsel. Det skaber ifølge Enhedslisten en ulighed
mellem flerlingefamilier og andre familier og i øvrigt også
imellem flerlingefamilier, alt efter om den enkelte familie
har ressourcerne til selv at finansiere den ekstra barsel eller
ej.
Det er ifølge Enhedslisten hverken hensigtsmæssigt for
de enkelte familier eller for samfundsøkonomien. Enhedsli-
sten vil derfor gerne være med til at finde den fornødne
finansiering til forslaget.
AX028476
B 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Betænkning afgivet 15/3-23
2678929_0002.png
2
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at det
er hårdt at få tvillinger, trillinger m.v. Derfor er det vigtigt
at sikre de bedst mulige rammer for, at forældrene kan være
der for deres små børn i den første vigtige tid. Med borger-
forslaget vil der netop blive sikret bedre vilkår for tvillinge-
og flerlingefamilier. Samtidig bemærkes det, at omkostnin-
gerne ved at indføre de foreslåede 26 ugers udvidede barsel
til tvillinge- og flerlingefamilier er relativt lave.
Dansk Folkeparti er et familieparti, der arbejder for de
bedst mulige rammer for de danske familier. På den bag-
grund støtter Dansk Folkeparti naturligvis forslaget.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlem af udvalget deler ambitionen
om mere barsel til tvillingefamilier. Radikale Venstre kan
dog ikke stemme for nærværende beslutningsforslag, da der
ikke er anvist finansiering. Radikale Venstre er derimod
medstiller på et beslutningsforslag, der søger at løse samme
problemstilling, og hvor der anvises mulige finansierings-
forslag.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. januar 2023 og
var til 1. behandling den 23. februar 2023. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Be-
skæftigelsesudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål
til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi-
nisteren har besvaret.
Bjarne Laustsen (S)
fmd.
Bjørn Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Leif Lahn Jensen (S)
Rasmus Stoklund (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Christoffer Aagaard Melson (V)
nfmd.
Morten Dahlin (V) Hans Andersen (V) Anni Matthiesen (V) Jeppe Søe (M) Nanna W. Gotfredsen (M)
Charlotte Munch (DD) Betina Kastbjerg (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Helle Bonnesen (KF)
Niels Flemming Hansen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Astrid Carøe (SF)
Kirsten Normann Andersen (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV) Torsten Gejl (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Moderaterne (M)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
50
23
16
15
14
14
10
9
7
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
3
1
1
1
1
1