Tak for det. Jeg er faktisk far til fire. Jeg har bare fordelt dem over et par årtier, og alligevel synes jeg, at jeg har haft rigeligt at se til. Jeg tør slet ikke tænke den tanke, at de fire var kommet på samme tid. Alle forældre kender jo til det her med at mangle tid. Alle forældre ved, at en af de væsentligste ting er at have en sikker hånd at holde i – men også opgaven i at være den sikre hånd at holde i. Jeg forstår, hvordan det må føles at mangle hænder, ovenikøbet ofte.
Jeg har stor sympati for borgerforslagets indhold. Som moderat er jeg jo grundlæggende glad for at skulle forholde mig til borgerforslag; vi er skabt på forslag fra borgere i Det Politiske Mødested, så vi mener jo, at politik skal grundlægges i virkeligheden, og at politik skal komme fra folk, der oplever noget, der er galt og bør forandres. Og sådan tror jeg at mange er os herinde i Tinget i virkeligheden har det. Hverdagen i en flerlingefamilie er i høj grad virkelighed for mange nybagte forældre hvert eneste år. Jeg forstår argumenterne. Jeg anerkender, at den trygge tilknytning ligger i tid og nærvær, men også, at den livssfære, som flerlinger deler, i sig selv er følelsesmæssig ballast.
Det forslag, vi i dag forholder os til, er i sin tanke helt forståelig. Jeg forestiller mig, at enhver politiker ville ønske at kunne give tilsagn, men øvelsen er, at vi må prioritere. Der er ikke råd til at tænke merudgiften, som en udvidet orlov til flerlingefamilier vil være, ind umiddelbart i finanslovsforhandlingerne. Men det, som borgerforslag kan, også i det her tilfælde, er jo, at en sag kommer på blokken; at vi gøres opmærksomme på sager, vi kan mærke skal huskes, skal arbejdes på, skal undersøges yderligere. Måske kan vi endda lige pludselig finde præcis det, der skal til for at løse en sag, og det vil Moderaterne absolut deltage i at gøre, så der er jeg helt enig med hr. Jens Joel.
Det er altså ikke et udtryk for manglende forståelse. Det er et udtryk for, at et beslutningsforslag, der skal vedtages, skal grunde i en økonomisk efterprøvning og en ansvarlig politisk proces. Vi glemmer hverken det her borgerforslag eller det skønne besøg i udvalget. Tak til både store og meget små, der kom dér. Det handler altså ikke om at ville eller ikke ville, men det handler om at finde en vej. Og tak for at påpege, at I er nogle, der står med en følelse af, at I i særlig grad mangler hænder og tid.
Personligt bruger jeg faktisk borgerforslag.dk rigtig meget til at få en fornemmelse af, hvad vi skal være opmærksomme på hos hinanden, og hvad der rører sig i samfundet – ikke kun, hvad 50.000 danskere kan bakke op om, for det er jo de forslag, der kommer herind, og som vi skal tage stilling til, men jeg prøver også at gå ind og læse de forslag, der ikke opnår underskrifter nok. De er jo i en direkte linje fra, at nogen vil have fokus på en sag, og selv om et forslag kun opnår ganske få underskrifter, behøver det ikke at betyde, at forslaget er mindre relevant. Borgerforslag er et udtryk for, at mennesker i vores samfund rækker ud, og tak for at gøre det. Jeg kunne ønske mig, at I – om ikke i stedet for det, men i hvert fald mere, end I gør – også rakte ud til jeres lokale politikere på tinge fra alle partierne her i salen. Det er det, vi er her for. Vejen er ikke og må ikke være lang, så sig endelig til.
Når borgerforslag ofte stemmes ned i salen, er det ikke altid, fordi vi er uenige eller har manglende respekt for borgernes forslag, men fordi der mangler at blive anvist en vej eller et mål i ordene, der er tastet ind via hjemmesiden, og man skal huske, når man indimellem ser forslag herinde, der falder, at det ikke skyldes en utilfredshed med jeres tanker. Så med sympati for de forældre, der løber ekstra stærkt for at være de bedste forældre, og med forståelse for den balance, vi skal finde i dansk økonomi, har vi forholdt os til det her forslag, og på den baggrund indstiller Moderaterne umiddelbart forslaget til forkastelse. Men vi glemmer ikke den sag, som I her har gjort os opmærksom på. Tak for det.