B 105 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om styrkelse af aktivt og opfølgende tilsyn

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
B 105
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2023 - 6926

Den 31. august 2023

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 til B 105 Forslag til folketingsbeslutning om et styrket

og aktivt tilsyn på miljø- og naturområdet stillet af Marianne Bigum (SF) og Carl Valentin (SF).

Spørgsmålet er stillet 1. juni 2023 efter ønske fra Marianne Bigum (SF).

Spørgsmål nr. 10

”SF takker for ministerens anerkendelse af behovet for styrkelse af de faglige rammer

for myndigheder og vejledning til virksomheder ved 1. behandling af B 105 den 16. maj

2023, herunder i særlig grad vedr. styrkelse af aktivt og opfølgende tilsyn bl.a. med

vilkår i miljøgodkendelser for spildevand og kontrolprogrammer i drikkevandsanlæg.

• Vil ministeren undersøge, i hvilket omfang der er adgang til fuldt dækkende digitale

data over, hvilke detaljerede vilkår og kontrolprogrammer der grundlægger

kommunernes fysiske og administrative tilsyn på de forskellige fagområder?

• Kan ministeren bekræfte, at grundlaget for tilsyn ikke opbevares på en form, hvor det

kan anvendes i direkte automatiseret administrativt tilsyn?

• Kan ministeren tilsvarende bekræfte, at kommuner håndterer vejledning til

virksomheder, f.eks. med forsyningsopgaver, meget forskelligt, idet der ikke vides at

være en direkte kobling imellem specifikke vilkår og de instrukser, en virksomhed skal

bruge ift. bestilling af kontrolprøver hos et laboratorium?

• Er ministeren enig i, at etablering af fællesnationale digitale løsninger skal inddrage

erfaringer fra alle aktører, men at det er Miljøministeriet - og evt. Miljøstyrelsen på

områder med behov for detaljeret faglighed - som har ansvar for at sikre fælles

standarder og værktøjer, som kan understøtte komplet opfølgning på myndighedernes

krav og herigennem sikre rettidigt overblik og vidensgrundlag?

• Vil ministeren på den baggrund arbejde videre med færdiggørelsen af fællesoffentlig

digitalisering af miljøforvaltningen, som respekterer den eksisterende

ansvarsfordeling, men hvor staten, som i denne sammenhæng er Miljøstyrelsen, er den

ansvarlige centrale aktør?

• Hvornår kan aktører og myndigheder med behov og opgaver i relation til

vandforvaltning forvente at se konkrete udspil, som letter og sikrer disse opgaver?”

Svar

1) Vil ministeren undersøge, i hvilket omfang der er adgang til fuldt dækkende digitale data over,

hvilke detaljerede vilkår og kontrolprogrammer der grundlægger kommunernes fysiske og

administrative tilsyn på de forskellige fagområder?

Spildevand

Kommunerne er generelt tilladelses- og tilsynsmyndighed for spildevandsudledninger. Staten er dog

tilsynsmyndighed for udledninger fra spildevandsforsyningsselskaber samt tilladelses- og

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K

Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

B 105 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om styrkelse af aktivt og opfølgende tilsyn

tilsynsmyndighed for direkte spildevandsudledninger til vandløb, søer eller hav fra s-mærkede

listevirksomheder. Udledningstilladelserne skal som minimum overholde kravene i bekendtgørelse nr.

1393 af 21. juni 2021 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

(spildevandsbekendtgørelsen). I forlængelse heraf har kommunen på baggrund af deres lokalkendskab

ansvar for at stille supplerende krav til kontrolhyppighed, grænseværdier samt hvilke parametre,

spildevandet skal undersøges for.

På spildevandsområdet findes den fællesoffentlige spildevandsdatabase PULS, som drives af

Danmarks Miljøportal. PULS anvendes til at samle de data og oplysninger, som er nødvendige for at

føre tilsyn med spildevandsudledninger. Kommunerne er i henhold til miljøportalens

dataansvarsaftale - og i nogle tilfælde spildevandsbekendtgørelsens krav - forpligtet til at registrere

oplysninger om de meddelte tilladelser til udledning af spildevand i PULS. Virksomheder omfattet af

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 med tilladelse til direkte udledning af spildevand til vandløb, søer

eller havet er forpligtet til at indberette resultatprøver af egenkontrolprøver til PULS jf.

spildevandsbekendtgørelsens § 66, stk. 2.

Drikkevand

Kommunerne er tilsynsmyndighed på drikkevandsområdet. Kommunerne skal som tilsynsmyndighed

bl.a. fastlægge kontrolprogrammet for de enkelte vandforsyningsanlæg. Kontrolprogrammet skal bl.a.

indeholde krav til, hvilke parametre vandet skal kontrolleres for og hyppigheden af kontrollen.

Kontrolprogrammet skal mindst overholde kravene i drikkevandsbekendtgørelsen, der fastlægger

kvalitetskrav og kontrolhyppighed for en lang række parametre. Kommunerne har med baggrund i

deres lokalkendskab bl.a. ansvaret for at beslutte, om der for et bestemt vandforsyningsanlæg evt. bør

fastsættes en hyppigere kontrol af bestemte parametre og kontrol af yderligere parametre.

2) Kan ministeren bekræfte, at grundlaget for tilsyn ikke opbevares på en form, hvor det kan

anvendes i direkte automatiseret administrativt tilsyn?

Spildevand

Kommunernes adgang til PULS-databasen giver kommunerne mulighed for at føre et direkte

automatiseret administrativt tilsyn med deres forpligtelser mht. spildevandsudledninger.

Drikkevand

Resultaterne af analyser af drikke- og grundvandsprøver udtaget som følge af de kommunalt fastsatte

kontrolprogrammer indlæses i den fællesoffentlige database Jupiter, hvorfra kommunerne kan hente

data igen, når det ønskes. Jupiterdatabasen, som driftes af GEUS, er landsdækkende og

standardiseret.

3) Kan ministeren tilsvarende bekræfte, at kommuner håndterer vejledning til virksomheder, f.eks.

med forsyningsopgaver, meget forskelligt, idet der ikke vides at være en direkte kobling imellem

specifikke vilkår og de instrukser, en virksomhed skal bruge ift. bestilling af kontrolprøver hos et

laboratorium?

Konkrete krav i hhv. spildevandsbekendtgørelsen og drikkevandsbekendtgørelsen betyder, at

kommunerne har en fælles lovgivningsmæssig ramme, som deres vejledning og tilsyn tager

udgangspunkt i. Der stilles i de to bekendtgørelser specifikke krav til, hvilke stoffer der som minimum

skal undersøges for, og at prøveudtagning og målinger skal udføres som akkrediterede, tekniske

prøvninger af et akkrediteret laboratorie. Begge bekendtgørelser henviser til

analysekvalitetsbekendtgørelsen i forhold til hvilke betingelser og krav, der skal være opfyldt for

prøvetagning og måling af de enkelte stoffer.

B 105 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om styrkelse af aktivt og opfølgende tilsyn

4) Er ministeren enig i, at etablering af fællesnationale digitale løsninger skal inddrage erfaringer fra

alle aktører, men at det er Miljøministeriet - og evt. Miljøstyrelsen på områder med behov for

detaljeret faglighed - som har ansvar for at sikre fælles standarder og værktøjer, som kan

understøtte komplet opfølgning på myndighedernes krav og herigennem sikre rettidigt overblik og

vidensgrundlag?

Jeg er enig i, at etablering af fællesnationale digitale løsninger skal inddrage erfaringer fra alle aktører.

Derfor er der etableret Danmarks Miljøportal, hvor de forskellige myndigheder, stat, kommuner og

regioner i fællesskab kan sikre fælles værktøjer og standarder.

Udover stat, kommuner og regioner foregår der også et udstrakt samarbejde med andre aktører.

Således var vandforsyningsselskaberne samt DANVA, laboratorier, private IT-firmaer indenfor

vandområdet dybt involveret i udarbejdelsen af den nye PULS database for tre år siden. I forhold til

drikkevand så har GEUS, Danmarks Miljøportal, regioner, kommuner, DANVA, Danske Vandværker,

laboratorier og private IT-firmaer være involveret i Miljøstyrelsens planer om at revidere

grundvandsdatabasen JUPITER.

5) Vil ministeren på den baggrund arbejde videre med færdiggørelsen af fællesoffentlig digitalisering

af miljøforvaltningen, som respekterer den eksisterende ansvarsfordeling, men hvor staten, som i

denne sammenhæng er Miljøstyrelsen, er den ansvarlige centrale aktør?

Jeg mener, at vi skal styrke en fællesoffentlig digitalisering af miljøforvaltningen blandt andet gennem

samarbejdet i Danmarks Miljøportal, hvor der siden 2007 har været et institutionaliseret samarbejde

mellem stat, kommuner og regioner om digitalisering af miljøforvaltningen.

Miljøstyrelsen har formandskabet i Danmarks Miljøportal og deltager aktivt i alle faggrupper herunder

faggrupperne for grundvand/drikkevand og spildevand i regi af Danmarks Miljøportal.

6) Hvornår kan aktører og myndigheder med behov og opgaver i relation til vandforvaltning forvente

at se konkrete udspil, som letter og sikrer disse opgaver?”

Der arbejdes løbende på at forbedre systemer, der understøtter myndighedernes arbejde. Senest er

miljødatabasen PULS opdateret, således at det er blevet lettere for kommunerne og

forsyningsselskaberne at indberette data.

Det forventes, at der vil ske en forbedring af Jupiter databasen og tilhørende fællesoffentlige systemer i

et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, GEUS og Danmarks Miljøportal. Forarbejdet til Jupiter

Reformationen er allerede startet med inddragelse af vandforsyninger, vandværker, kommuner og

regioner.

Derudover arbejdes der i regi af Miljøstyrelsen på en parameterliste for kemiske stoffer, der vil

muliggøre øget automatisering og transparens og i regi af Danmarks Miljøportal på en bedre udstilling

af PULS data, så de bliver sammenstillet med data om overfladevand. om overløb af spildevand m.m.

Magnus Heunicke

Ramus Moes