Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 105:

Forslag til folketingsbeslutning om et styrket og aktivt tilsyn på miljø- og naturområdet.

Af Marianne Bigum (SF) og Carl Valentin (SF).

(Fremsættelse 17.03.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Marianne Bigum, ønsker at begrunde forslaget.

Mange tak for det. Tilsynsmyndighederne har pligt til at reagere, når de bliver opmærksom på et ulovligt forhold, medmindre forholdet er af underordnet betydning. Det her forslag er fremsat på baggrund af flere sager, hvor der har været et mangelfuldt myndighedstilsyn, som f.eks. har betydet overløb af spildevand i åer og badevand med konsekvenser for vores vandmiljø, som har været til gene for borgernes brug af vandet – om det så er som naboer, hundeejere, lystfiskere eller badegæster.

Forslaget er simpelt. Det er en opfordring til regeringen om at udarbejde en redegørelse for det nuværende tilsyn på miljø- og naturområdet med særlig fokus på vandmiljøet og § 3-naturområderne, sende den her redegørelse i ekstern høring til omverdenen, som ved noget om området. På baggrund af den her redegørelse og høring opfordres regeringen så til at komme med forslag til et bedre tilsyn, sådan at vores opgaver løses korrekt, til tiden og med de nødvendige sanktionsmuligheder.

Beslutningsforslaget skitserer altså ikke i sig selv en løsning eller et forslag til en ny struktur eller nye sanktioner, men er alene et forslag om, at vi får et overblik over et område, som på nuværende tidspunkt ikke varetages effektivt og efter loven, og at kompetente folk med input fra eksterne kyndige herefter laver en plan for, hvad vi så gør ved det.

Det er simpelt i sin natur, som jeg siger, og jeg håber meget, at I kan bakke op om forslaget. Jeg ser i hvert fald frem til at arbejde videre med det i udvalget.

Tak til ordføreren for forslagsstilleren. Forhandlingen er herefter åbnet, og vi siger velkommen til miljøministeren.

Tak for det. Det her forslag går jo først og fremmest ud på, at regeringen bliver bedt om at lave en redegørelse for, hvordan det nuværende tilsyn på miljø- og naturområdet fungerer, og den redegørelse ville så selvfølgelig skulle danne overblik over de eksisterende indsatser, der har tilsynspligten over for myndigheder, forsyningsselskaber og virksomheder. Men det fremgår så også af forslaget her, at redegørelsen skal indeholde en oversigt over instansernes sanktionsmuligheder, samt hvordan disse afrapporterer deres afgørelser, og endelig danne baggrund for en ny struktur for tilsynet, som skal kunne imødekomme de mangler, som redegørelsen eventuelt måtte finde. Kritikken i det her forslag går på, at det nuværende tilsyn skulle mangle kompetence og sanktionsmuligheder for at sikre, at indsatserne bliver gennemført, og at tilladelserne bliver sikret. Helt overordnet er vi vel alle sammen enige om, tror jeg, at det er helt afgørende vigtigt, at de opgaver, kommunerne og forsyningsvirksomhederne har efter loven, selvfølgelig skal løftes. Det skal vi have tillid til fra Folketingets side, og det skal borgerne også kunne have tillid til.

Det er Miljøstyrelsen, der fører tilsyn med udledninger fra forsyningsvirksomhedernes spildevandsanlæg. Det gør de på baggrund af vilkårene i de udledningstilladelser, kommunerne udsteder. Det består typisk af et fysisk tilsyn, på renseanlæggene, og så er der også et administrativt tilsyn. Kommunerne er den centrale myndighed på miljøområdet og varetager med deres lokale kendskab de fleste myndighedsopgaver. I relation til spildevand varetager kommunerne bl.a. opgaven med at udstede udledningstilladelser til forsyningsvirksomhedernes spildevandsanlæg og private anlæg, herunder udledningstilladelser til overløbsbygværker. Dertil indberetter de efter aftale data til Miljøstyrelsens databaser. Kommunerne fører derudover generelt tilsyn med, at lovgivningen på miljøområdet overholdes.

Så har vi Ankestyrelsen. Ankestyrelsen under Indenrigs- og Sundhedsministeriet varetager tilsynet med kommunerne, og det er altså Ankestyrelsen, der fører et generelt tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Men det er jo også sådan, at Ankestyrelsen ikke fører tilsyn, hvis der er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til en sag, altså i sager med konkrete afgørelser. Det kan være en tilslutnings- eller udledningstilladelse; så ved vi jo, at borgere og andre interessenter kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og så er det dem, der har den opgave.

Hvorfor ligger det her puslespil, jeg nu netop har prøvet at lægge brikkerne op til, som det gør? Det gør det jo primært efter de mange nye miljøopgaver, som kommunalreformen gav kommunerne tilbage i 2007. Dernæst var der også nogle opgaver, der blev flyttet fra kommunerne igen, nemlig i 2010, hvor forsyningsselskaberne blev udskilt fra kommunerne. Jeg tror, at det vel er meget reelt at sige, at der har været indkøringsproblemer med disse meget store opgaver, man flyttede rundt. Men jeg tror også, det er rimeligt at sige, at der er opbygget nogle gode faglige miljøer, at man lærer af hinanden, og at der gøres en stor indsats for at løfte myndighedsopgaven godt.

Jeg må også sige, at vi får en hel del henvendelser fra borgere, der mener, at kommunerne efter deres opfattelse er for nidkære i deres opgaveløsninger. Det er jo så det modsatte synspunkt, forslagsstillerne har her, men det er ikke sådan entydigt, at det er alle enige om. Vi får sandelig også mange henvendelser fra borgere, der mener, at kommunerne er for nidkære i opgaveløsningen. Men når det er sagt, vil jeg sige, at det da er klart, at det selvfølgelig er et problem, hvis der er konkrete tilfælde, hvor man ikke forvalter efter loven, eller hvis tilsynet med den forvaltning, der er, er mangelfuldt.

Nå, men altså, tilbage til forslaget. Nu har jeg prøvet at skitsere lidt, hvordan landkortet ser ud. Forslaget her handler om at lave en større redegørelse for det nuværende tilsyn på miljø- og naturområdet og så derefter at omstrukturere tilsynet. Det mener jeg ikke ville være det rigtige at gøre, det mener jeg ikke ville være klogt. Jeg mener, at vi nu har rammerne på plads, og jeg ved godt, det kan være fristende lige at smide det hele op i luften en gang til og håbe på, at det falder fornuftigt ned, men som jeg nævnte, er der i forhold til sådanne omvæltninger temmelig store indkøringsvanskeligheder med så teknisk komplicerede sager her, og derfor kunne jeg godt være bekymret over, at vi i forhold til de faglige miljøer, som er oparbejdet, altså smider barnet ud med badevandet, hvis vi prøver at sige, at der bare lige skal nye streger på kortet i forhold til det ansvar, der skal være. Derudover kan jeg også sige, at der selvfølgelig er en løbende dialog med kommunerne om behovet for øget vejledning og øget støtte.

Men der er ingen tvivl om, at tilsynsopgaven er en vigtig del af varetagelsen og beskyttelsen af vores natur og af vores miljø. Det bør vi alle sammen tage meget alvorligt. Vi kan ikke støtte forslaget med de bemærkninger, jeg er kommet med her. Først og fremmest står der på bundlinjen: Lad os styrke den nuværende struktur og lad os vejlede bedre frem for at have helt nye strukturdebatter om det her komplekse emne.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Marianne Bigum.

Mange tak. Jeg tror, med al respekt, at ministeren har misforstået noget, for det her forslag går ikke ud på at smide nogen ud med badevandet eller lave om på strukturer. Det lægger faktisk op til, at de kyndige mennesker, som sidder i miljøministerens departement og styrelser, skal kigge på, hvordan de her ting egentlig hænger sammen, og så skal det ud til yderligere kyndige folk, som skal svare på, om ikke tingene kan blive bedre. Så der er ikke noget med, at vi brænder landsbyen ned eller noget. Vi beder faktisk dem, der sidder og har kendskab til de her strukturer, om at kigge på, om ikke det kan blive bedre.

Jeg vil spørge miljøministeren om noget. Den her sag er bygget på historier, som bl.a. handler om, at der har været 89 sager i Nyborg, hvor kommunen har undladt at reagere på ødelæggelser af § 3-naturområder. En anden artikel handler om kloakkludder i hver anden kommune og overløb, som aldrig er blevet indrapporteret. Det vil sige, at vi har en masse urenset spildevand og andre ting, som bliver ledt ud i vores vandmiljø. Mener ministeren, at der er styr på det her område, og at der ikke er behov for forbedringer?

Ministeren.

Jeg mener helt klart, at der er behov for forbedringer. Hver gang der er nogle konkrete sager, er der behov for styrket vejledning og styrket rådgivning. Og der kan hele tiden findes konkrete sager, hvor vi skal gøre det bedre, men jeg mener ikke, det er en fair præsentation, hvis der ligger i spørgsmålet her og i forslaget, at kommunerne sådan generelt ikke formår at løfte opgaven. Jeg synes, at der er tale om nogle principper, som Folketinget jo vedtog for år tilbage, hvor man siger, at man her har lokalkendskabet, og at den opgave ligger her. Man gav kommunerne en stor opgave med at få opbygget de her faglige miljøer, og lad os endelig få styrket dem. Men jeg er ikke tilhænger af, at vi skal lave hele det her setup om.

Spørgeren.

Jamen jeg har ikke bedt om at lave hele setuppet om. Jeg har spurgt ministeren om, om ikke ministeren vil bede sine egne embedsfolk om at lave en redegørelse for, hvordan det her ser ud, i høring med eksterne, og på baggrund af det se, om tingene kan blive bedre, så ministeriet selv kan kigge på det og lave nogle løsninger til det. Ligger der måske en grundlæggende mistillid til, at ministeriets eget embedsværk kan løfte opgaven? Altså, jeg har den dybeste tillid til fagligheden i ministerens embedsværk i forhold til at varetage den her opgave. Så jeg er faktisk lidt overrasket over ministerens position.

Ministeren.

Okay, jamen så må jeg have udtrykt mig forkert, for der er selvfølgelig ingen som helst mistillid fra mig til embedsværket, hverken til mit eget ministerium eller generelt i Danmark. Embedsværket i Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har jo et fuldstændig præcist overblik over, hvordan tingene hænger sammen. Så det overblik er selvfølgelig til stede i dag. Så det vil sige, at i forhold til sådan en opgave er der ikke tale om ny viden. Det er en viden, som altså findes allerede.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er den næste ordfører fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. Med B 105 foreslår SF, at der laves en redegørelse for det nuværende tilsyn på miljø- og naturområdet, som kan være afsæt til en omstrukturering af tilsynsområdet.

I Socialdemokratiet ser vi ikke umiddelbart noget behov for at kaste os ud i en større omstrukturering. Vi har tillid til, at kommunerne løfter deres opgaver på vandmiljø- og spildevandsområdet. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, når der dukker enkeltsager op, hvor mangelfuldt tilsyn er til skade for vores vandmiljø eller badevand. Derfor er der også blevet foretaget en række initiativer i de senere år for at få bedre data om overløb. Hvis der er kommuner, der svigter deres tilsynsopgave, skal der naturligvis rettes op med det samme. Grundlæggende mener vi dog, at rammerne omkring tilsynsopgaven er de rigtige, og derfor støtter vi ikke op om B 105.

Der kom lige en enkelt kort bemærkning fra fru Marianne Bigum. Værsgo.

Mange tak. Så vil jeg egentlig høre ordføreren om, hvad ordføreren så tænker er bevæggrunden for de sager, som har været på det her område, hvor det viser sig, at tilsynet faktisk har været mangelfuldt, og at vi har haft udledninger af spildevand og andet til vandmiljøet, som vi ikke skulle have haft. Hvordan kan sådan nogle grelle sager opstå? Det er 89 sager i Nyborg, kloakkludder i hver anden kommune osv.

Ordføreren.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at når der opstår sådan nogle sager, skal der selvfølgelig rettes op. Som jeg sagde i min korte tale før, synes jeg også, at det er godt, at der er blevet taget nogle initiativer for at få bedre data, og at det er blevet indskærpet, at det skal man indrapportere. Jeg ser bare stadig ikke noget behov. Jeg er i hvert fald ikke blevet overbevist om, at der skulle være et stort argument for, at selve tilsynsopgaven skal tænkes på en helt ny måde. Og jeg tror også, at man må være ærlig og sige, at selv om det kan lyde godt, at vi laver en stor omstrukturering, vil man jo nok ikke slippe uden om, at der kan ske sådan nogle sager her. Det vigtigste er så, at der bliver rettet op på dem.

Spørgeren.

Altså, så vil jeg sige igen, at der ikke ligger noget i forslaget, der handler om en ny omstrukturering. Det handler om, at vi får dannet os et overblik over, hvordan tingene ser ud, og at de fagpersoner, som sidder med det i styrelserne og i omverdenen – det kunne f.eks. være kommunerne – så siger, om vi kan gøre tingene bedre. Mener ordføreren virkelig ikke, at det er en helt almindelig, normal praksis, at vi en gang imellem stopper op og kigger på vores lovgivning og finder ud af, om den kan gøres bedre?

Ordføreren.

Jo, det mener jeg bestemt. Igen er jeg bare ikke overbevist om nødvendigheden af det her forslag. Og jeg tænker også, at hvis det handler om at få et overblik over, hvor de forskellige opgaver ligger henne osv., var der jo ministerens tale, som egentlig redegjorde for det. Og man kan også stille spørgsmål om det, hvis det er overblik, som man savner. Men det ligger jo immer væk stadig væk implicit i det her beslutningsforslag, at der er et ønske om, at det skal laves om, og vi ser ikke umiddelbart, at der er et stort behov for det, eller at det i sig selv kommer til at skabe nogle store effekter.

Tak. Så er det fru Mette Abildgaard.

Tak til ordføreren for talen. Jeg er med på, at kommunen bredt set har mange forpligtelser på miljøområdet. Et af de områder, der nævnes specifikt i den her sag, er jo overløb og indberetninger af det, altså det her urensede spildevand, som ender ude i åer og vandløb og alt muligt andet, og som kan være med til at forurene der. Der blev faktisk sat en undersøgelse i gang af Rigsrevisionen for at prøve at se på omfanget af det her problem, fordi det bl.a. blev afdækket af TV SYD, at det var ganske omfangsrigt.

Så kunne Socialdemokratiet ikke være åben over for, at man skal se specifikt på det område, når nu Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kommer med en beretning og bemærkningerne dertil? På den måde er der jo noget viden, vi ikke har endnu specifikt i forhold til det her med urenset spildevand, der bliver ledt ud, og kommunernes måske manglende indsats der.

Ordføreren.

Jeg tror, at vi da altid er åbne over for at diskutere, om vi kan gøre nogle ting endnu bedre. Og som jeg var inde på, er det jo også godt, at der er taget nogle initiativer for at få mere data omkring det her. Jeg anerkender fuldstændig, at der har været nogle historier, hvor nogen har svigtet deres tilsynsopgave, og hvor nogle kommuner har haft forkert praksis. Jeg mener stadig væk ikke, at der er den her store platform for, at vi skal have lavet den her redegørelse og kaste os ud i den her potentielt store omstrukturering. Jeg tror, at det så mere handler om at få taget hånd om de udfordringer, der kan være derude.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Når man ser nogle af de her tilfælde, hvor der ligger noget i vandløbene, som ikke skal ligge der, eller der er manglende registrering af overløb eller noget i den stil, så skal man naturligvis reagere på det og få sat ind over for det. Det tror jeg ikke der er nogen der kan være uenige i. Det skal jo være i orden i henhold til den lovgivning og de regler, der er på området.

Spørgsmålet er også lige blevet rejst i den foregående debat, altså med hensyn til at når Statsrevisorerne peger på, at der er noget der skal ses på, så skal der selvfølgelig ses på det. Det har man jo også alle muligheder for, og man kan også stille nogle spørgsmål til miljøministeren om det, og det har man også gjort før, og det har jeg også selv gjort. Det gør man netop for at finde ud af, hvad der er op og ned i en bestemt sag, sådan at man kan få igangsat de rigtige indsatser og få påpeget det over for dem, der har ansvaret for det – det er typisk mange gange lokalt – og så skal der sættes ind der, hvor det er galt.

Men hvis tanken er, at det på en eller anden måde skulle føre til en større omstrukturering, så er det noget, jeg vil afvise. Jeg ved ikke, om det er det, der ligger i SF's forslag, altså at man egentlig bare ønsker, at der skal lægges op til en ny struktur på kommuneområdet, men jeg kan bare sige, at det har vi ikke nogen interesse i.

Så lad os kigge på, om der skulle være nogle steder, hvor de ikke sørger for at have styr på deres vandløb, for så skal vi have styr på det, og længere er den sådan set ikke. Tak.

Der kom en enkelt kort bemærkning fra fru Marianne Bigum. Værsgo.

Jeg vil berolige ordføreren og bekræfte, at vi ikke lægger op til en større omstrukturering. Altså, igen vil jeg sige, at forslaget handler om, at der skal laves en redegørelse for, hvordan det står til, og så følger det helt naturligt heraf, at man selvfølgelig også følger op på det, når der så bliver lavet en rapport fra ministeriets egne gode folk, og når omverdenen, bl.a. kommunerne, siger: Vi har de og de her huller. Jeg er stadig overbevist om, at der kommer til at være nogle gode ting der, og så indarbejder man det i lovgivningen.

Jeg vil høre ordføreren, om ikke ordføreren ligesom jeg er glad for, at vi kigger på lovgivningen en gang imellem, når den er blevet for kompleks, og ser på, om vi kan gøre tingene smartere og mere effektivt for borgernes tid og penge.

Ordføreren.

Jeg studsede bare over, at forslagsstillerne selv havde skrevet i deres eget beslutningsforslag, at vi skulle se på strukturen, og lagde op til det. Men det kan jeg så forstå er taget ud af beslutningsforslaget nu; det er så fjernet. Det er sådan set fint. Så skal vi ikke diskutere det yderligere. Selvfølgelig har vi da altid øjne og ører åbne over for, om der er noget, vi kan gøre endnu bedre, men jeg synes ikke, at der er nogen grund til at bruge ressourcerne forkert. Så jeg vil da foreslå, at SF starter med at stille endnu et spørgsmål til miljøministeren for at få besvaret de ting, som man i SF savner at få besvaret.

Spørgeren.

Jeg vil sige, at det, der står, er, at på baggrund af den her redegørelse kan man kigge på de her ting, herunder behovet for en ny struktur – det er jo ikke os, der siger, at der er behov for en ny struktur på det her tidspunkt. Men lad os sige, der i redegørelsen står noget om det, og at det er på den baggrund, at ministeriets egne folk og omverdenen siger, at man kan kigge på det. Vi har ikke lagt os fast på, at der skal ske nogen som helst ændringer. Hvis vi får en redegørelse, der viser, at alt er fryd og gammen, så behøver vi sådan set ikke mere.

Ordføreren.

Jeg kunne bare konstatere, at det var SF, der selv havde skrevet beslutningsforslaget, og at det var SF selv, der havde sendt det ind. Det står der jo altså til sidst. Og så er det bare, at jeg reagerer på det. Jeg kan forstå, at SF selv har pillet den del ud af sit eget beslutningsforslag. Det synes jeg er fint; så skal vi ikke spilde mere tid på det. Men jeg vil så endnu en gang foreslå, at SF selv stiller et spørgsmål til miljøministeren. Så får man forhåbentlig besvaret de spørgsmål, man måtte have. Jeg har jo også understreget i min ordførertale, at de konkrete udfordringer, der måtte være i forhold til overløb osv. osv., selvfølgelig skal løses.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for det. I dag skal vi drøfte SF's beslutningsforslag om et skærpet tilsyn på natur- og miljøområdet. Vi er enige med SF i, at vi skal passe på miljøet og naturen. Vi er også enige i, at det er uhensigtsmæssigt, hvis landmænd eller virksomheder, der undlader at opfylde deres indberetningspligt, risikerer strenge sanktioner, mens det samme ikke gælder kommunerne. Men det er også Moderaternes holdning, at vi grundlæggende bør have tillid til, at Miljøstyrelsens tilsynsorganer og kommunerne løfter deres tilsynsopgaver på natur- og miljøområdet.

Vi anerkender, at der var nogle problemer med indkøringen, da kommunerne med kommunesammenlægningerne i 2007 skulle varetage miljøområdet, men i dag er der bedre samspil mellem Miljøstyrelsen og kommunerne, hvilket bliver styrket i de kommende år. Derudover er der også gennemført adskillige indsatser angående overløb af spildevand de sidste 4 år. Indsatserne har gjort data om overløb mere præcise, så vi bedre kan foregribe overløb af spildevand.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, skal der overvejes yderligere tiltag. Vi vil bl.a. se på, hvordan vi indretter spildevandssystemet, så der kommer færre overløb, og på, om vi skal ændre spildevandsafgiften, så der i forbindelse med næringsstoffer fra overløb bliver pålagt en afgift.

Det er vores holdning, at vi bør stole på vores tilsynsorganer og på, at de gør deres arbejde godt og grundigt. Frem for at omstrukturere hele tilsynet på natur- og miljøområdet er vi fortalere for at løse problemerne i den nuværende tilsynsstruktur. På den baggrund kan Moderaterne ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning til fru Marianne Bigum. Værsgo.

Mange tak for det. Jeg er sådan set enig i det, Moderaterne siger, særlig det omkring grundlæggende tillid til, at tilsynsforpligtelsen håndhæves. Det, jeg vil spørge til, er der, hvor jeg nogle gange oplever, at vi her fra Folketingets side laver kompleks lovgivning, som så gør det meget, meget vanskeligt for vores dygtige folk ude i kommunerne og i Miljøstyrelsen at håndhæve den.

Det er jo derfor, jeg tænker, at det er en god idé, at vi også nogle gange går tilbage og tænker: Gav det, vi lavede, så mening, eller kan vi gøre det mere effektivt? Så jeg ville spørge ordføreren, om ordføreren ligeledes har grundlæggende tillid til, at vi her i salen altid laver spitzenklasse, god lovgivning, som ikke giver problemer senere.

Ordføreren.

Altså, det, jeg vil sige, er: Hvis der er nogen ude i det kommunale system, der har svært ved at gennemskue den lovgivning, der kommer herindefra på miljøområdet, så forventer jeg, at den enkelte kommune vender tilbage til Miljøministeriet og får hjælp og redegørelse herfor.

Jeg mener ikke, at vi uagtet de her ting skal gå ind at lovgive mere på det her område. Vi finder, at sådan som det fungerer på nuværende tidspunkt, er det tilfredsstillende. Vi har fuld tiltro til, at embedsværket udfører deres job bedst muligt, og i Moderaterne går vi ikke decideret ind for at lave mere lovgivning for at lave mere lovgivning.

Spørgeren.

Jeg vil heller ikke bare lave lovgivning for at lave lovgivning. Men jeg vil lige spørge ordføreren: Når ordføreren siger, at ordføreren finder, at den måde, det foregår på i dag, er fuldt ud tilstrækkelig, hvad bygger ordføreren så det på?

Ordføreren.

Jamen jeg tænker på, at hvis der er nogle udfordringer derude i kommunerne og der er problemer, bliver de løst og taget hånd om, og de redskaber har vi allerede. Derfor ser jeg det som unødigt at gå ind at ændre på en struktur, sådan som der er lagt op til i det her beslutningsforslag, altså at SF ønsker, at der skal laves en stor redegørelse, og så skal vi gå ind at ændre strukturen.

Jeg tror på, at det system, vi har i dag, fungerer godt, og at det bliver tilrettet og justeret ud fra de behov og fejl og mangler, der måtte være.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Og den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

På vegne af Danmarksdemokraterne vil jeg gerne kvittere for det beslutningsforslag, som fru Marianne Bigum har fremsat på vegne af SF. SF's forslag går ud på, at regeringen skal udarbejde en redegørelse for det nuværende tilsyn på miljø- og naturområdet, og så skal redegørelsen indeholde en oversigt over de instanser, der har tilsynsforpligtelsen over for myndigheder, forsyningsselskaber og virksomheder, og en oversigt over de sanktionsmuligheder, som de forskellige tilsyn har på de enkelte områder.

Hvis man kigger på situationen, som den i hvert fald er uden for Christiansborg, mener vi i Danmarksdemokraterne, at det faktisk giver god mening at få udarbejdet sådan en redegørelse og få det lidt ind i en detektor, altså få set på, hvad det egentlig er, der foregår, og i hvilken rækkefølge. Netop fordi forslagsstillerne jo også tænker, at redegørelsen efterfølgende skal sendes i høring hos både kommuner og interesseorganisationer, hele vejen rundt, så giver det faktisk rigtig god mening, altså ud fra, at vi jo faktisk har set eksempler på, at det ikke altid er den rigtige embedsførelse, der er i forhold til eksempelvis miljøgodkendelser.

En af de nyeste sager, vi har haft, er jo sagen fra Slagelse om Agersø Sund, som jeg også ved fru Marianne Bigum har været involveret i at få afklaret, og vi har haft samråd i udvalget osv. RGS Nordic har her en miljøgodkendelse, og spørgsmålet har så været: Giver det god mening med den proces, der er, i forhold til hvem der skal gennemføre screeninger, miljøgodkendelser osv.? Er det de rette kompetencer, der ligger hos de rette medarbejdere? Og det er jo det, der har været selve stridsspørgsmålet, i hvert fald i nogle af de her sager. I det her tilfælde har Slagelse Kommune sagt, at de faktisk ikke føler sig klædt ordentligt på til at lave de her specialiserede miljøvurderinger, som man med et bestemt årsinterval skal foretage i forhold til at give en produktionstilladelse til en virksomhed som den her.

Der mener vi i Danmarksdemokraterne, at det er bekymrende, at man ikke har lidt mere fokus på at italesætte og imødegå den problematik, som kommunerne kommer med. Det er jo en reel og faktuel bekymring, at man ikke mener, at man har de rette værktøjer og kompetencer til at give en eventuel miljøgodkendelse på et fuldt og holdbart grundlag, og det er jo også det, der faktisk har resulteret i, at vi også i sidste uge havde et samråd mere i udvalget – netop i forhold til at det jo faktisk viste sig, at der tilsyneladende var en vurdering andre steder, via den her whistleblower, som jo faktisk mener, at det ikke skulle være Slagelse Kommune, der gav de her specialiserede miljøgodkendelser, men faktisk skulle have været Miljøstyrelsen.

Det er der, hvor jeg egentlig gerne vil hen, for jeg synes, det er problematisk, at man oplever det sådan ude i nogle af de danske kommuner. Derfor giver det faktisk god mening at få en detektor på det. Det her er jo ikke noget, vi skal gøre hvert år. Jeg er helt med på, at det er en administrativ byrde og også er noget, der tager lidt tid, men omvendt synes jeg, at tiden taler til fordel for det.

I min egen hjemegn ved Horsens har der tidligere været en lignende sag. Det har så været i forhold til havbrug. Man har haft nogle forureningskilder ud til Horsens Fjord, og min egen hjemkommune, Hedensted Kommune, stod for at skulle give miljøgodkendelse til de her åbne havbrug, og vores borgmester, som i øvrigt var socialdemokrat, var dengang jo netop ude i pressen og sige: Vi vil egentlig gerne have den her opgave over i en myndighedsproces i stedet for, for det faglige personale, vi har ansat i en almindelig landkommune som vores, har ikke tilstrækkelige af de her meget specielle nichefaglige miljøforudsætninger for at kunne gennemgå det på et fuldt og holdbart grundlag.

Det var noget, der så blev afvist af den forrige regering, og det var selvfølgelig ærgerligt. Men jeg synes bare, at sådan nogle eksempler jo taler for, at det faktisk giver god mening, at vi får en detektor på i forhold til at få belyst det her. Så kommer der måske efterfølgende nogle anbefalinger, og dem tager vi så i den rækkefølge, som de måtte komme i.

Danmarksdemokraterne kan i hvert fald støtte det her beslutningsforslag. Vi mener faktisk, det er rettidig omhu. Og derfor siger vi held og lykke med beslutningsforslaget til SF.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Vi stemmer ikke for beslutningsforslaget, og det skyldes, at fejl begås i alle systemer, og det, at der er begået fejl i et system, er ikke nødvendigvis et argument for, at der skal udarbejdes en redegørelse, eller at systemet skal foreslås ændret.

Så vi synes, at det her beslutningsforslag fra SF er lidt for letkøbt. Det ligner andre beslutningsforslag, som ofte kommer fra SF, og som handler om, at man egentlig bare gerne vil sige, at man har et hjerte, der banker for et eller andet godt formål, og derfor gerne vil pålægge regeringen nu at finde ud af, hvad der skal gøres på det område, og så vil man bagefter se på det.

Det synes vi er for nem en måde at være politiker på. Vi synes, at det påhviler politikere, også selv om man er i opposition, at tænke over, om man synes, der er noget galt i den måde, det foregår på i dag, og hvad man så, hvis man synes det, vil ændre – i stedet for det der med kun at signalere gode intentioner og så sige, at det er regeringen, der skal finde ud af, hvad der skal gøres.

Det er en principiel stillingtagen, vi har til den slags forslag, som har bragt os i uføre før, men jeg tror ikke, at det vil bringe os i uføre den her gang, og derfor fastholder vi, at vi stemmer mod beslutningsforslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Nu brugte ordføreren selv udtrykket at pålægge regeringen noget. Jeg vil bare gerne have ordføreren til at bekræfte, at der ikke står pålægger i forslaget, men at Folketinget opfordrer regeringen til det. Og i vores optik er der jo stor forskel på at pålægge regeringen noget og på at opfordre regeringen til at gennemføre noget.

Ordføreren.

Jeg kan simpelt hen ikke huske det specifikke ord, som bliver brugt i beslutningsforslaget, men jeg gætter på, at man pålægger regeringen at lave en redegørelse. Der rystes nu på hovedet fra forslagsstillerens side. Men så synes jeg jo, at det her bliver endnu mere hult.

Altså, vi har et problem, synes man i SF. Det er det, som SF siger. Jeg citerer, hvad SF tænker. Altså, vi har et problem, synes man, og nogle må gøre noget ved det, og man opfordrer regeringen til at gøre noget, men hvis regeringen ikke rigtig har lyst til det alligevel, så kan den da lade være, for man har kun lavet en opfordring og ikke et pålæg. Nej, nu bliver det for mærkeligt.

Spørgeren.

Det kan så godt være, at ordføreren synes det, men han må måske også evaluere sin egen indsats i forhold til at have læst det her relativt ukomplicerede forslag. Der står aldrig nogen som helst steder ordet pålægger, og det er da lidt underligt, at jeg som danmarksdemokrat skal stå og belære om et SF-forslag. Nej, den må ordføreren længere ud på landet med, undskyld mig, lige her midt i København.

Ordføreren.

Jamen jeg vil da glæde mig, hr. Hans Kristian Skibby, til næste gang, vi laver beslutningsforslag om, at topskatten skal afskaffes. Så vil vi skrive, at vi opfordrer regeringen til at afskaffe topskatten, og så vil vi glæde os over, at Danmarksdemokraterne stemmer for det, fordi det jo ikke er et pålæg, men kun en opfordring til regeringen, og regeringen må jo selv om, om den vil gøre det osv. Så det er en rigtig fin, fin sproglig øvelse, vi er ude i her.

Så er det fru Marianne Bigum.

Mange tak. Jeg kan godt lide at arbejde grundigt og godt med tingene, så jeg vil sige, at på nuværende tidspunkt, på trods af at det her er mit første beslutningsforslag, har jeg ikke lavet et eneste social media-opslag, debatindlæg eller noget som helst. Jeg har taget det op i vores Miljø- og Fødevareudvalg, hvor det var på dagsordenen i sidste uge. Der kunne godt have været større deltagelse, for så kunne vi have snakket endnu grundigere om, hvad det går ud på.

Så vil jeg bare sige, at når det bliver sådan her, er det, fordi jeg godt kan lide at lave ting på et fagligt, fornuftigt grundlag. Altså, jeg vil ikke sidde her og prøve at skitsere, hvordan et problem, som jeg ikke har nogen anelse om, skulle se ud. Jeg kan læse en masse historier, der viser, at vi har et problem, men jeg kan selvfølgelig ikke lave den redegørelse, som et helt ministerium kan. Ligeledes kan jeg heller ikke skitsere, hvad der skal komme ud på baggrund af den her redegørelse. Så den tilgang, jeg egentlig har til tingene, er at arbejde grundigt med tingene på et fornuftigt, fagligt grundlag. Det synes jeg er det bedste.

Jeg vil høre, om ordføreren vil deltage i det næste møde, hvor vi skal snakke det her oplæg ordentligt igennem og finde frem til nogle aftaler.

Ordføreren.

Jeg læser beslutningsforslaget sådan, at SF ønsker en redegørelse, der skal redegøre for en masse ting: Hvor ligger ansvaret? Hvem træffer beslutninger? Osv. Det kunne man lige så godt få svar på ved at stille et ganske almindeligt udvalgsspørgsmål, og så synes jeg måske, det er lidt at skyde gråspurve med kanoner at involvere Folketinget i det, altså når man bare kunne stille spørgsmålene til regeringen, som så har pligt til at svare vedrørende de ting, som SF nu ønsker regeringen skal redegøre for gennem et beslutningsforslag, eller som SF opfordrer regeringen til at redegøre for, for regeringen kan jo bare lade være, forstår man på det hele. Det her er for løst, synes jeg.

Spørgeren.

Det kan da godt være. Altså, jeg tænker egentlig, at den her oversigt, som vi beder om, er ret omfattende, mere end til at få besvaret og sætte nogle i gang ved at stille et spørgsmål. Altså, vi vil godt have noget kvalitet i det, og det er derfor, at vi har fremsat beslutningsforslaget på den her måde.

Men jeg blev da betrygget i, at ministeren sagde, at det var viden, man havde. Så det kan godt være, at vi skal prøve med et spørgsmål og se, om det kan løses derfra. Jeg tvivler dog på det, for det er en ret stor opgave, mere end hvad jeg ville forvente man kunne besvare et skriftligt spørgsmål med. Og det er derfor, at vi har gjort det, som vi har gjort det.

Kunne ordføreren tænke sig at være medstiller af et spørgsmål?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at hvis man ikke beder om at få sit navn på et udvalgsspørgsmål, så står der, at spørgsmålet kommer fra hele udvalget. Så sådan vil jeg opfordre fru Marianne Bigum til at gøre det.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at takke forslagsstilleren, fru Marianne Bigum, og gratulere med det første beslutningsforslag – det er altid noget særligt at få det behandlet i salen. Og jeg har egentlig stor respekt for, at ordføreren har identificeret, hvad der opleves som et problem, og også – det kommer jeg ind på senere – kan konstateres som værende et problem, men også samtidig anerkender, at man ikke nødvendigvis har alle svarene med det samme. Hvem er det? Hvordan skruer vi det her rigtigt sammen? Hvordan skal ansvarsfordelingen være? Vi kan bare konstatere, at den måde, vi gør det på i dag, ikke er hensigtsmæssig.

Derfor har jeg egentlig stor respekt for, at man laver sådan et beslutningsforslag her kontra det at komme med en løsning, som ikke er gennemarbejdet, for det er fuldstændig rigtigt, at vi ikke som folketingsmedlemmer og som enkeltindivider altid kan forventes at levere den samlede pakke, det samlede svar. Der er en grund til, at der sidder massevis af dygtige medarbejdere i ministeriet, som har adgang til alle de tal og data, der skal til for at udarbejde den slags.

Når jeg læser beslutningsforslaget, bliver der især peget på ét område, hvor der er det her store problem i forhold til tilsynet, og det er i forhold til overløb. Den problematik er massiv. Det arbejde, TV Syd har lavet i forhold til at afdække det her, viser jo med al tydelighed, at kommunerne ikke i dag i tilstrækkelig grad får indberettet de overløb, der er, og at der ved en tredjedel af de kommunale spildevandsoverløb ikke er en gældende udledningstilladelse. Det er altså tankevækkende. Det har betydning, hvad der er af overløb; det er mængder af fosfor og kvælstof, organisk stof, som bliver ledt ud i vores åløb og vores havarealer og alt mulig andet, hvor det gør skade. Når vi på en vidunderlig sommerdag ikke kan bade ved kysten – vi har 7.500 km kystlinje i det her land, og der er masser af steder, hvor vi kan bade – og der ofte sommer efter sommer er massevis af strande, der har det røde flag oppe, fordi vi ikke kan bade, da der er for mange colibakterier i vandet, så er det jo bl.a. på grund af de her overløb. Når vi ser iltsvind og fiskedød er det jo bl.a. på grund af de her overløb.

Så selvfølgelig er det noget, man skal reagere på, når kommunerne ikke tager deres opgave alvorligt i forhold til at få indberettet det. For det er jo fuldstændig rigtigt, at man så ikke, når man skal lave vandområdeplaner, kan sikre, at man laver den rigtige indsats, fordi man ikke ved, hvor forureningen kommer fra. Så den analyse i beslutningsforslaget her synes jeg er fuldstændig rigtig.

Den her problematik er også en problematik, der har optaget Statsrevisorerne, og derfor tillader jeg mig kortvarigt at tale med lidt erfaring fra det arbejde. Der er af Rigsrevisionen blevet bedt om en undersøgelse af lige præcis det her urensede spildevand, som bliver ledt ud, den manglende kommunale indsats i forhold til det, bl.a. på grund af den afdækning, TV Syd helt specifikt lavede. Der er sat en undersøgelse i gang. Rigsrevisionen har dygtige medarbejdere, der undersøger det specifikt lige nu, og der vil så komme en rapport fra Rigsrevisionen i løbet af i år, og når vi har den, kan vi meget bedre ud fra det vurdere, hvad der er op og ned i den her sag. Hvad er omfanget, hvor udbredt er det her?

Jeg har ikke set den undersøgelse, og det er der heller ikke andre statsrevisorer der har, så jeg kender ikke indholdet i den; men jeg ved, at det bliver undersøgt, og det synes jeg er værdifuldt og også værd at vente på.

Derfor kommer vi Konservative ikke til at stemme for det her beslutningsforslag. Det gør vi ikke, fordi der primært peges på den her ene årsag til den undersøgelse, man ønsker lavet, og der er et arbejde i gang, som kommer senere på året, som vi egentlig gerne vil have med. Derfor kommer vi til at stemme gult til beslutningsforslaget, i erkendelse af at der er noget viden, vi synes vi mangler endnu. Men jeg vil gerne takke forslagsstilleren for at have givet anledning til den her debat i dag. Og jeg må indrømme, at jeg også er blevet klogere under forberedelsen til den her sag, så jeg synes bestemt ikke, at det har været uden nytte. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg var først var en smule forvirret, da jeg læste beslutningsforslaget. Ja, helt ærligt, jeg rodede lidt rundt i, hvad er et tilsyn, hvad er afgørelser, og hvad er det ene og det andet og det tredje? Men det er egentlig ikke en kritik af forslaget, men jo i virkeligheden bare en understregning af pointen om, at det er et rigtig svært overskueligt område. Og ordføreren fra SF, fru Marianne Bigum, var så venlig at sende en mail, hvor ordføreren forklarede beslutningsforslaget, og det gjorde faktisk, at jeg i folketingsgruppen ændrede min indstilling fra at være imod til at være for, for jeg mener egentlig også, at der sådan set – bare for vores egen skyld – er behov for en gennemgang af området, så vi kan gennemskue, hvad der egentlig er op og ned her.

Egentlig kunne man jo godt ønske en endnu bredere afgrænsning, så det ikke kun er tilsyn, men jo også beslutningskompetencen – effektiviteten kommer ordføreren jo selv ind på i begrundelsen – og jo også faglige kompetencer. Det er jo ikke nogen kritik af konkrete embedsmænd, men vi hører jo ofte, at man sidder ude i kommunerne med en opgave, som man ikke er klædt på til at løse.

Man kan jo sige, at vi har Miljø- og Fødevareklagenævnet til at træffe afgørelser. Hvis man er landmand og synes, der er blevet truffet en forkert afgørelse, kan man jo gå til nævnet, men hvor kan man egentlig gå hen, hvis man er borger og mener, at kommunen ikke har levet op til sit ansvar om også at være tilsynsmyndighed, for kommunerne er jo tilsynsmyndighed i forhold til bl.a. husdyrloven?

Så ja, det er et vanvittigt indviklet område. På den ene side kan jeg godt forstå de indvendinger, som Liberal Alliance kom med; nogle gange kan det være letkøbt. På den anden side må jeg omvendt bare sige, at jeg utrolig gerne vil have den her redegørelse. Den tror jeg også ville være oplysende for mange af os, der arbejder herinde, og måske kunne den give anledning til en god, kvalificeret samtale ikke bare om tilsynet, men i det hele taget om beslutningskompetencer og rollefordeling på hele miljø- og naturområdet, som jo bare bliver større og større og mere og mere kompliceret. Så vi bakker op om forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det er et på mange måder sympatisk forslag. Jeg har svært ved at finde på argumenter for, hvorfor man ikke skal opfordre til at få en redegørelse, der beskriver, hvordan vores dokumentation af miljø og natur er i det danske samfund. Vi ønsker alle sammen at have en så ren og fin natur og tilgængelig natur, som muligt, så det har vi ikke nogen problemer med at bakke op om.

Men man kan sige, at der jo er den situation i Folketinget for tiden, at vi har en flertalsregering, som jo i sagens natur har flertal, og at selv om alle andre så går sammen, er der jo ikke flertal. Derfor tænker jeg, at hvis jeg var forslagsstiller her, ville jeg måske prøve at tage det op mellem første- og andenbehandlingen i udvalget og se, om man kan lave en beretning, som måske også regeringspartierne kan være med på. Det er i hvert fald ikke nogen hemmelighed, at regeringen jo stemmer nej til alt, der ikke kommer fra dem selv; endog i dag så vi forslag, som man egentlig havde fået tilsagn om, at man ville stemme for – men det tager jeg med en anden minister – og derfor tror jeg, at en god måde at fremme den her sag på vil være at tage den som en beretning.

Men vi i Dansk Folkeparti synes, det giver god mening og arbejder derfor også gerne positivt videre.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Tak for det. Jeg lægger mig fuldstændig lige i slipstrømmen af hr. Morten Messerschmidt, for jeg synes faktisk, at vores miljø er vigtigt. Jeg har siddet som teknik- og miljøformand i en kommune – og ja, der bliver lavet en masse fejl. Mange af dem starter herindefra, fordi det, vi laver herinde, måske ikke er så praktisk muligt. Så jeg synes da, at der skal en redegørelse til, men jeg tror faktisk også, at løsningen på det bliver en beretning.

Og så bliver fagmanden i mig som anlægsstruktør, som har været ved en kloakmester i 15 år, bare nødt til lige at korrigere, når vi står og kloger os på, hvad et overløb er: Der er ikke overløb på spildevand. Den eneste grund til, at spildevand skulle kunne løbe over, er, hvis der er en fejlkobling. Der er overløb på fælles kloakker, som så løber i regnvand og kommer ud. Så hvis alle kommuner separerede deres hovedkloakker og vi holdt op med at fejlkoble, ville der slet ikke være et problem. Så kunne vi strege det, og så havde vi ikke behøvet at have Rigsrevisionen indover, og så havde det slet ikke været nødvendigt at lave overløb.

En anden diskussion i forhold til det, som vi måske skulle have med i en beretning og måske skulle tage en snak om, er den her udsivning, vi har; nu vi er ved at snakke spildevand. Hvad med udsivning, der er fra hovedkloakkerne, hvor kommunerne ikke har råd? For det er dyrt; det er rigtig dyrt at lave kloakker. Der skal komme nogle penge herindefra, når vi begynder at tage den snak.

I Nye Borgerlige kan vi ikke støtte forslaget, som det er her, men vi ser frem til, at der forhåbentlig kommer en god beretning, der kan komme hen til, at vi måske i fællesskab som Folketing kan tage en beslutning om, at miljø er vigtigt, og vi måske så også binder hinanden lidt på at finde de finansieringer, der skal til, når vi så kommer hen og skal finde ud af, hvor vigtigt det skal være, når vi så skal til at betale regningerne for det.

Men redegørelsen er en tiltalende idé på et problem, som er fuldstændig aktuelt, så vi ser frem til at gå med i en god beretning fra SF.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Marianne Bigum fra SF. Velkommen.

Tak for det, og tak for alle jeres gode bemærkninger. Jeg kan tydeligt huske, at vi, da jeg var barn, med skolen tog ud til Rolighedsmoserne i Espergærde. Det var en dag, hvor vi skulle fange små insekter og ting i vandet og i det hele taget undersøge det. Jeg husker det særlig, fordi der var en af mine klassekammerater, som det med det her meget lille net lykkedes at fange en fisk. Jeg ville også rigtig gerne fange en fisk. Det er altså ret svært at fange en fisk med sådan et lille net. Så jeg begyndte at tage ud til Rolighedsmoserne alene den efterfølgende sommer. Jeg var vel 10-11 år og cyklede derud, og jeg fiskede stort set hver dag i den her sommer. Jeg lykkedes også med at fange en fisk. Det var en skalle, den kunne ikke spises, og den var ikke særlig stor, men det var min første fisk, og jeg husker den. Min far, som er slagter, fileterede den pænt og sagde: Nej, hvor er den flot. Således kom der en fisk ud af mit fiskeri.

Senere har jeg haft mere travlt med andre ting – børn og liv og alt muligt – og nu er mine børn ved at være i en alder, hvor jeg kan tage dem med ud i naturen og vise dem den natur, som jeg selv blev så bidt af som lille pige. Problemet er bare, at den natur, jeg vil vise frem i dag, ikke er den samme natur som dengang, for det er gået voldsomt tilbage for vores natur og vores vandmiljø.

Vandrammedirektivet i EU trådte i kraft i december 2000, og her blev der på EU-niveau fastlagt bindende rammer for vandplanlægningen i EU's medlemslande med det overordnede mål, at alle overfladevandsområder og grundvandsforekomster skulle have opnået mindst god tilstand inden udgangen af 2015. Siden har vi rykket den her dato, fordi vi ikke var i mål. Nu er vi så på sidste deadline, som er 2027, og det ser ud til, at vi får rigtig, rigtig travlt.

Det her beslutningsforslag om et aktivt tilsyn på det her område er ikke, som en god partikollega sagde, da jeg fremlagde det på gruppemødet, en kioskbasker. Det er ikke egnet til store overskrifter i medierne. Til gengæld er det enormt vigtigt for, at vi kan komme videre med et kvalificeret og grundigt arbejde. Jeg er ikke i tvivl om, at der er huller i den måde, tilsynet fungerer på i dag, som rækker ud over fejl, der kan ske, og som simpelt hen peger på noget grundlæggende, som vi kan gøre bedre. Jeg mener, at vi her i Folketinget har ansvar for, at når vi laver lovgivning, der siger, at der er en tilsynsforpligtelse, så går vi også ind og kigger på, om den lever op til det, som den skal, og hvis ikke den gør det, gør vi det bedre. Jeg er ikke den type politiker, der har lyst til at stå og skulle lave det samme og kigge på de samme ting om 10 år. Jeg vil gerne videre.

Vi lægger op til her, at vi fra regeringens side får en redegørelse om tilsynet, og at den sendes i høring hos interessenter, virksomheder, forsyningsselskaber og andre myndigheder, der skal give input til, hvordan det kan blive bedre, og så skal vi kigge på, om det giver anledning til, at vi skal gøre noget yderligere. Et bedre tilsyn giver mening, fordi vi ikke vil udlede urenset spildevand i vores vandløb. Som jeg sagde i min begrundelse, handler det jo både om muligheden for at fiske og dyrke naturen og muligheden for at bade uden at blive syg, og uden at vores hunde bliver syge, når de bader. Det handler om, at vi skal have rene vandløb med god plads til naturen og rent badevand. Et bedre tilsyn vil også etablere det nødvendige datagrundlag for, at vi laver de rigtige indsatser. Igen vil jeg sige, at vi har en deadline, der hedder 2027, og vi er bagud. Vi er nødt til at have nogle data på bordet, så vi er sikre på, at vi ikke overser noget.

Jeg vil være ked af, at vi sætter alt muligt i gang fra ministeriets side i forhold til vandområdeplanerne, og at vi tror, vi når i mål, og at det så viser sig, at der er en tredjedel af vores udledninger, vi har overset, fordi vi glemte at føre tilsyn med, om der kom mere forurening ud i miljøet eller ej. Det giver rigtig god mening, at vi sikrer, at vi har det gode datagrundlag, inden vi går i gang, sådan at de indsatser, vi sætter i gang og bruger borgernes penge på og bruger vores administrationstid på, så også bringer os i mål.

Der er en anden god grund til, at vi skal have et bedre tilsyn. Det er sådan set sådan i dag, at industrien har tilslutningstilladelser. Det vil sige, at de kan få en tilslutningstilladelse til at udlede industrielt spildevand. Mange af de her tilslutningstilladelser er rigtig, rigtig gamle, og rigtig mange af dem er faktisk også mangelfulde. Det opdager vi ikke, fordi vi ikke fører tilsyn med dem. Det er vigtigt at vide, præcis hvad det er, vi har af de her udledninger, både i forhold til vandmiljøet, men sådan set også i forhold til de milliarder af milliarder, vi er i gang med at poste i nye renseanlæg. For det er spild af penge at bruge milliarder på et nyt renseanlæg, og så finder vi ud af, at det er underdimensioneret, og så er vi nødt til at hive håndværkerne tilbage igen og købe en tillægsydelse. Det bliver det dyrt af. Det er derfor, det er vigtigt, at vi har et godt vidensgrundlag, og det haster med det.

Jeg har noteret mig rigtig stor opbakning i debatten – det er jeg rigtig glad for – også fra Alternativet og Enhedslisten, som ikke kunne være her her i eftermiddag. Jeg har også noteret mig – og det lytter jeg faktisk til – de kritikpunkter, der har været. Jeg hørte fra Socialdemokraternes ordfører, at hun ikke følte sig overbevist om, at der var behov for det. Det vil jeg rigtig gerne prøve at overbevise yderligere om i udvalgsarbejdet. Jeg var meget, meget glad for ordføreren fra Konservative, som også bragte Rigsrevisionens vurdering ind her. Jeg tænker også, at den spiller ind i det. Men lad os endelig tage det op og så se, om ikke jeg kan overbevise jer alligevel i udvalgsarbejdet, og om ikke vi kan lave en beretning.

Så hørte jeg fra Venstres ordfører, Erling Bonnesen, at det, Venstre særlig havde studset over, var det her med forslaget til en ny struktur. Jeg synes egentlig, jeg har redegjort for, at idéen er en anden, altså at vi starter med at kigge på, hvad den her redegørelse skal indeholde, og få på bordet, hvad der er af huller, og så også få nogle løsninger på bordet. Og så tager vi stilling til det. Jeg synes egentlig, at der stod det her med forslaget til en ny struktur i sætningen før den nævnte, men hvis det er de sidste to linjer i forslaget, som Venstre særlig har problemer med, så præciserer vi bare dem.

Så vil jeg også sige noget i forhold til det her med, at man har en tiltro til, at systemet fungerer godt. Jeg har den allerstørste tiltro til vores fagpersoner derude. Det her er et komplekst område, vi får lavet kompleks lovgivning, og selvfølgelig skal vi ind at kigge på – hvad der også var gode kommentarer om – om der er behov for at sørge for f.eks. yderligere kompetencer, eller hvad man ellers kan gøre. Så det her er ikke et forslag, der handler om mistillid eller andet i den dur. Men når vi laver noget lovgivning herinde, specielt noget, der er så vigtigt som det her, og som vi skal bruge direkte til at redde vores vandmiljøer, så kan jeg rigtig godt lide, at der er en fornuftig analyse og et godt datagrundlag, så vi kan arbejde aktivt med det. Jeg ser supermeget frem til at tage den her debat videre i Miljø- og Fødevareudvalget, hvor vi skal diskutere det næste gang. Det var det, tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Marianne Bigum, SF.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.