Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 104:

Forslag til folketingsbeslutning om et øget kørselsfradrag i yderkommuner og på visse øer.

Af Susie Jessen (DD) m.fl.

(Fremsættelse 17.03.2023).

Ordfører for forslagsstillerne fru Susie Jessen vil indlede med at begrunde forslaget.

Tak. Da Danmarksdemokraterne blev stiftet i sommeren sidste år, var der ét ret klart og gennemgående budskab fra min formand, fru Inger Støjberg, nemlig at forbindelseslinjerne mellem by og land er ved at blive kappet over, og at der er for lidt fokus på de udfordringer, som folk på landet møder i hverdagen. Den problemstilling vil vi gerne følge til dørs.

I Danmarksdemokraterne publicerede vi for kort tid siden vores udspil til en finanslov. Her var der et enormt fokus på, hvordan vi retter op på skævvridningen imellem land og by, og hvordan vi også i fremtiden sikrer, at Danmark ikke bliver til et land, hvor flere og flere bosætter sig i byerne, og flere og flere flytter væk fra landet. Det kræver mod til at sige, at der er nogle greb, vi skal tage her på Christiansborg, for at vi kan skubbe udviklingen i den rigtige retning.

Forslaget, vi kommer med i dag, er starten på en lang række tiltag, som vi i Danmarksdemokraterne kommer til at tage for at sikre os, at vi får et land i en bedre balance, hvor det bliver mere attraktivt at bosætte sig i f.eks. Vordingborg og pendle på arbejde, men også et land, hvor det bliver nemmere at være en virksomhed og tiltrække borgere bosat i byerne til arbejdspladsen. Måske vælger de så på sigt at flytte dertil.

At hæve kørselsfradraget med 50 pct. for personer med bopæl i yderkommuner kan være en hårdt tiltrængt håndsrækning til kommuner og øer, der har udfordringer, som man ikke har herinde i København. Forslaget er fuldt finansieret med penge fra kulturen, som i forvejen høster – hold nu fast – 12 mia. kr. om året fra Kulturministeriets budget.

Jeg glæder mig meget til den her debat på trods af det sene tidspunkt, og jeg glæder mig også til at høre, hvordan vi i fremtiden kan sikre et Danmark i en bedre balance. Tak.

Tak til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er skatteministeren.

Tak for det. I dag behandler vi jo altså, som det lige er præsenteret, et beslutningsforslag fra Danmarksdemokraterne om at hæve befordringsfradraget med 50 pct. for personer med bopæl i yderkommuner eller på visse øer. Forslaget skal samtidig udvide ordningen til at omfatte personer med arbejdsplads i yderkommuner, som ikke har fast bopæl i en yderkommune. Forslaget skal træde i kraft den 1. januar 2024. Med forslaget, som jo lige er præsenteret – jeg er med på, at det er en gentagelse her – ønsker Danmarksdemokraterne at gøre det mere attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed uden for de store byer i Danmark.

Som det er i dag, følger det af ligningsloven, at fradrag for kørsel for skattepligtige borgere, der har bopæl i en af de 25 yderkommuner eller på en af de ti småøer, bliver beregnet efter skatterådets satser for de første 120 km, uanset hvor mange kilometer de har til og fra arbejde dagligt. Pendlere, som bor alle andre steder end i de berørte yderkommuner og småøer, får kun halvt så stort et fradrag for kørsel mellem hjem og arbejdsplads, der overstiger 120 km om dagen. Skattepligtige borgere, der har bopæl i en af de 25 yderkommuner eller på en af de ti småøer, har altså allerede i dag et befordringsfradrag, der er dobbelt så højt som det befordringsfradrag, andre pendlere har.

Der er stor forskel på at leve i de store byer og i yderkommunerne, og der er fordele og ulemper ved begge dele, også økonomisk. Hvis man bor i byen, har man f.eks. mange tilbud lige ved hånden i form af indkøbsmuligheder, offentlig transport, kulturtilbud og restauranter. Til gengæld må man så døje med luft-, lyd- og lysforurening, trængsel og højere boligpriser. Hvis man bor på landet, har man på den anden side højt til himlen, naturen lige uden for døren, et nært lokalsamfund, og man kan nogle steder få en patriciervilla for det samme, som en treværelses på Vesterbro koster. Til gengæld er der så større afstande, længere mellem butikker og kulturtilbud, og der er færre muligheder i forhold til offentlig transport.

Regeringen mener, at et sammenhængende Danmark bl.a. skabes ved at bygge broer og skabe sammenhæng de steder, hvor der tales modsætninger op. Det er vigtigt, at der er gode muligheder til stede for at arbejde og bo i hele landet. Derfor er det også positivt, at skattepligtige borgere, der har bopæl i en af de 25 yderkommuner eller på en af de ti småøer, altså allerede i dag har et forhøjet kørselsfradrag.

Jeg kan derudover fremhæve, at regeringen bl.a. vil sikre arbejdspladser i hele landet og understøtte busdækningen for både byer og yderkommuner. På side 41 – og jeg er med på, at der nok ikke er mange, der er nået dertil – i regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« kan man se hele listen over de ting, som regeringen gerne vil gøre for at sikre et sammenhængende Danmark. I den sammenhæng kan jeg også nævne, at regeringen vil skabe bedre muligheder for at bo godt på landet og for at bygge nye ejerboliger i landdistrikterne.

En lovgivning som den, der lægges op til i beslutningsforslaget, vil derudover og ikke mindst være forbundet med et meget stort mindreprovenu, som der ikke er fundet finansiering til. Forslagsstillerne angiver blot, at forslaget vurderes at medføre et provenutab på 1 mia. kr. årligt, som foreslås finansieret ved besparelser på Kulturministeriets budget, der i 2022 var på 11,9 mia. kr. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak, og tak for talen. Jeg vil så også lige henlede opmærksomheden på, at i den finanslov, regeringen er kommet med, har man bl.a. halveret Landsbypuljen, og jeg sidder også stadig og spejder forgæves efter de 5.000 statslige arbejdspladser, som Venstre gerne før valget ville udflytte, men det kan være, det kommer senere.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig lige at høre ministeren, om ikke han er enig i, at udfordringerne stiger, jo længere man kommer væk fra de store byer, og at vi derfor har et særligt ansvar for at sikre nogle bedre forudsætninger for dem, der bor i de alleryderste kommuner og de kommuner, som har det allersværest. Jeg kan se det nede ved mig selv, altså hvordan udfordringerne stiger bare fra Køge Kommune til Faxe Kommune, bl.a. i forhold til læger, og hvad det er for nogle sygdomme, som folk har; de stiger altså på en helt bestemt måde. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om ikke ministeren er enig i, at der er nogle områder, som kræver et helt specifikt fokus?

Ministeren.

Jeg er enig en til en – fuldstændig. I virkeligheden er det ikke bare et spørgsmål om, hvor langt man så kommer, fra Køge til Faxe osv. Ude i Københavns omegn, hvor jeg bor, på Vestegnen, har man også store udfordringer i forhold til lægemangel. Men det er klart, og jeg anerkender fuldt ud, at jo længere ud du kommer i yderområderne og i yderkommunerne, jo vanskeligere bliver det. Offentlig transport er mange steder overhovedet ikke mulig, der er kæmpe udfordringer i forhold til lægemangel, der er udfordringer i forhold til uddannelser, der er udfordringer i forhold til arbejdspladser, og derfor er man nødt til at have en politisk vilje til at prioritere. Hvis vi gerne vil have et land i balance og gerne vil have, at man kan leve et helt, fuldt og godt liv, også selv om man bor på landet og lidt langt ude, kræver det en politisk indsats og en politisk prioritering.

Spørgeren.

De her 25 kommuner er jo ikke områder, vi i Danmarksdemokraterne har fundet på. Det er områder, som har et specifikt behov for at få fokus på sig, og det er også derfor, at det er områder, som tidligere er blevet hjulpet, og som vi egentlig mener der er mere behov for at hjælpe endnu mere. Så jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre fra ministeren, hvad regeringen her den kommende tid har på tapetet i forhold til at styrke landdistrikterne. Helt ærligt ser jeg godt nok ikke, at der gøres særlig meget.

Ministeren.

Vi har jo lige behandlet et lovforslag om nye boligskatter. Der er 10 mia. kr. i skattelettelser, som primært kommer boligejere, der bor i landdistrikterne og i provinsen, til gavn. Så det må man sige er en helt konkret håndsrækning til, at det bliver billigere at bo i sin bolig, hvis man bor i provinsen eller i landdistrikterne. Så det er bare ét sted at starte. Så har jeg nævnt nogle andre af de ting, der fremgår af regeringsgrundlaget.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til skatteministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og første ordfører er hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand, og tak til forslagsstillerne for at rejse debatten om, hvordan vi skaber en bedre mulighed for at bo, arbejde og drive virksomhed i hele landet. Det er centralt både for Socialdemokratiet og for mig som ordfører. For Socialdemokratiet handler det jo om noget så grundlæggende som muligheder for alle, uanset hvor man bor i landet, og for mig, der bor på Lolland, er det selvfølgelig en konkret debat, som optager folk rigtig meget og også mig selv.

Jeg har stor sympati for forslaget. Der er selvfølgelig behov for, at vi løbende kigger på muligheder for at få landet til at hænge bedre sammen, men der er heldigvis også sket noget på området i de seneste år. Lige nu er vi jo i fuld gang med at implementere nogle af tiltagene fra den aftale om regulering af planloven, som skatteministeren også nævnte tidligere. Den blev indgået sidste år af et meget stort flertal i Folketinget, og den indeholder jo så bl.a. muligheden for at skabe udvikling i provinsbyer, i landdistrikter og på mindre øer.

Men vi vil selvfølgelig mere end det; det er klart, og i regeringsgrundlaget er der oplistet en række områder, som skal styrkes, så det bliver attraktivt at bosætte sig uden for de større byer. Med hensyn til velfærd skal vi bl.a. styrke nærheden i forhold til sundhedsvæsenet med en bedre lægedækning, så alle har en læge tæt på. Med hensyn til arbejdspladser vil vi skabe bedre vilkår for at drive virksomhed og skabe arbejdspladser i hele landet. Vi skal snart i gang med at kigge på bl.a. et forsvarsforlig, hvor man jo skal finde penge, over 130 mia. kr., som også vil komme landdistrikterne til gavn, eftersom en stor del af forsvaret jo ligger ude i landdistrikterne. Med hensyn til infrastruktur betyder det selvfølgelig noget, om der er gode veje, og kollektiv trafik betyder selvfølgelig også noget. Der er lavet en stor infrastrukturaftale, som er ved at blive indfaset, og bl.a. i mit eget lokalområde er der et område, hvor der er ved at blive udbygget med omfartsveje. En god digital infrastruktur med en god dækning i hele landet er også prioriteret. Og endelig er det selvfølgelig vigtigt, at vi har et stærkt kultur- og foreningsliv i hele landet med museer, der skal fortælle den lokale historie, og med teatre, scenekunst osv., som kan give gode oplevelser, idrætsforeninger, som skaber forpligtende fællesskaber osv.

Dette beslutningsforslag handler om at øge kørselsfradraget med 50 pct. for borgere, som er bosat i en såkaldt yderkommune og på visse øer. Vi har allerede i dag et højere kørselsfradrag for borgere, som bor i en af de 25 såkaldte yderkommuner og på de mere end 10 småøer. Det støtter vi selvfølgelig op om, men jeg er ikke overbevist om, at den rigtige prioritering er at bruge mange penge på yderligere at øge det pågældende fradrag, og at det er privatøkonomiske overvejelser, der i dag får folk til at fravælge yderkommunerne til fordel for de større byer. Måske vil vi i stedet i højere grad skulle investere i at skabe udvikling der, hvor folk nu engang bor. Jeg tror i højere grad på, at fokus skal ligge på noget af det, som jeg nævnte før om arbejdspladser, velfærdstilbud, kulturtilbud og stærke lokale fællesskaber.

Derfor må jeg indrømme, at jeg er lidt ærgerlig over forslagsstillernes ønske om at finansiere forslaget med at skære ned med 1 mia. kr. på dansk kultur. For netop når vi taler om sammenhængskraft i Danmark og et Danmark i balance, er den danske kultur jo noget af det, som binder os sammen som danskere på tværs af landet. Kulturen spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe lokale fællesskaber i mange landkommuner.

Vi kan altid diskutere fordelingen af de penge, der nu engang ligger på kulturområdet, men jeg er egentlig bekymret over, at så store nedskæringer på dansk kultur godt kan komme til at gå ud over det store danske fællesskab og de mange lokale fællesskaber. Selv om vi er sympatisk indstillet over for det og er enige i intentionen om at skabe bedre muligheder for at bo, arbejde og drive virksomhed i hele landet, er vi ikke overbevist om, at det er den rigtige prioritering og de rigtige balancer. Socialdemokratiet kan derfor heller ikke støtte forslaget. Jeg skal også hilse og sige, at Radikale Venstre heller ikke kan støtte forslaget.

Så er der en kort bemærkning til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren for talen. Ordføreren nævner mange ting, som der er ambitioner om, og som vi sådan set også har ambitioner om i Danmarksdemokraterne, bl.a. det her med en forbedret lægedækning, som jeg mener er enormt vigtigt. Jeg mangler lidt, at nogle af de her ting bliver ført ud i livet, altså at der egentlig sker noget, for jeg hører mange ambitioner, men jeg ser ikke så meget konkret handling, og der er det også bare vigtigt for mig at sige, at med det her forslag er det ikke et enten-eller. Det er jo ikke sådan, at nu gør vi det her, og så kan vi ikke også gøre noget andet. Det er jo et både-og, og det synes jeg bare er enormt vigtigt, når vi taler landdistriktspolitik, altså at vi siger både-og hele vejen igennem. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at sætte det lidt på spidsen her og spørge, om ordføreren mener, at det vigtigste her er, at Kulturministeriets område har de her 12 mia. kr. om året, eller om det egentlig ikke er vigtigere lige at få nogle af de her penge ført over til landdistrikterne, hvor der er et kæmpestort behov.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Der er ingen tvivl om, at det altid er et spørgsmål om balancer. Det, vi taler om her, er jo 1 mia. kr., og det er ud af de knap 12 mia. kr., som kulturområdet får i øjeblikket. Og så vil jeg da bare lige henlede opmærksomheden på, at på kulturområdet bliver der i øjeblikket brugt ca. 3 mia. kr. på biblioteker, arkiver og museer. Er det der, vi skal tage pengene? Det synes jeg egentlig ikke. Der bliver brugt ½ mia. kr. på det danske mindretal. Det synes jeg egentlig heller ikke at vi skal tage pengene fra. Samtidig bliver der brugt 800 mio. kr. på folkeoplysning. Det synes jeg i virkeligheden heller ikke at man skal tage pengene fra. Så det er et spørgsmål om balancer, og der har vi jo så selvfølgelig nævnt nu, at vi synes, at 1 mia. kr. er rigtig, rigtig mange penge, og at vi mener, at det er en forkert finansiering af forslaget.

Spørgeren.

Jeg tror også, at vi i hvert fald for vores vedkommende mener, at mange af de her midler bliver brugt forkert. Det er jo noget med, at hver eneste gang der bliver brugt 100 kr. på kulturen, så bliver de nogle og 70 kr. brugt herinde i København. Der er jo også de 3,6 mia. kr., som DR får hvert år, eller hvor meget det er. Jeg er fuldstændig enig i, at det her ikke skal være på bekostning af kulturen i landdistrikterne, men det skal være på bekostning af utrolig meget af det fedt, der kan skæres fra, til gavn for andre, der har mere behov for det.

Ordføreren.

Jamen det er en legitim politisk holdning at have, at der er en masse fedt på kulturområdet, som man kan skære fra. Det mener jeg ikke nødvendigvis at der er. Jeg mener, at kultur er noget af det, der binder Danmark og os danskere sammen, og som i høj grad også binder land og by sammen. Som jeg også nævnte lige før, synes jeg, at bl.a. det, at man støtter det danske mindretal med ½ mia. kr., er en god dansk egenskab at have, altså at man selvfølgelig kigger på danskere syd for grænsen og støtter det fællesskab, der nu engang er, også dér.

Dermed tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Tak for det, og tak til Danmarksdemokraterne for forslaget. Det er jo et forslag, der blev lanceret i valgkampen, og man må jo give Danmarksdemokraterne, at man taler direkte ind i målgruppen, fordi partiets navn burde jo rettelig være Danmarks, dog ikke Frederiksberg og København-demokraterne, fordi man har en politik, der går ud på at støtte landdistrikterne på bekostning af hovedstaden. Den første del kan vi være enige i, men den sidste del er vi ikke enige i.

Forslaget gik ud på at give et højere, endda et markant højere, kørselsfradrag i en række yderkommuner og så til gengæld fjerne 1 mia. kr. fra kulturmidlerne, og da man så fra fru Inger Støjbergs side skulle konkretisere, hvor pengene skulle tages fra, ja, så var man jo så smart, at man nævnte tre københavnske venstreorienterede kunstnere, nemlig Jytte Abildstrøm og Erik Clausen og Carsten Jensen. Selv om de vist ikke får sådan 1 mia. kr., så hjælper det selvfølgelig et stykke hen ad vejen.

Se, i stedet for sige, hvad jeg selv synes om det, så vil jeg nævne lidt om, hvad Leo fra Sussi og Leo, som desværre ikke er iblandt os mere, mente om forslaget, da han blev interviewet af Jyllands-Posten. Det skal siges, at Leo fra Sussi og Leo aldrig selv har fået kunststøtte. Han har klaret sig på markedsvilkår. Det har han gjort fint, og han boede i øvrigt i den lille by Saltum oppe i Nordvestjylland, som er en del af Jammerbugt Kommune, så han ville få gavn af det her kørselsfradag.

Leo blev spurgt af Jyllands-Posten: Leo, er det en god idé med en livslang ydelse, fordi man har bidraget med noget særligt til dansk kulturliv? Leo svarede dengang:

Det er søreme svært at svare på. Det får politikerne vel egentlig også, gør de ikke?

Jyllands-Posten spørger så: Du tænker på løn, pension og eftervederlag osv.? og Leo svarer:

Ja, jeg tænker mere på, om det er en god idé, at man udpeger kunstnere, der skal have et beløb resten af deres dage. Det må være et klap på skulderen. Det synes jeg egentlig er i orden. Har man gjort noget særligt, er det godt nok, at samfundet kan give tilbage og sige: Det her var faktisk okay.

Nu skal det retfærdigvis siges, at Danmarksdemokraterne ikke kun pegede på de her tre venstreorienterede kunstnere. Danmarksdemokraterne havde også fundet en musiker eller performancekunstner, eller hvad det var, nemlig en mand, der optrådte og måske stadig optræder i høje hæle og paryk. Det syntes fru Inger Støjberg var noget underligt noget, og derfor blev Leo også spurgt, om det var okay, at man brugte penge på den slags mystiske projekter. Leo svarede:

Hvem bestemmer så retningslinjerne for, hvad der er for skævt, og hvad der er lige tilpas skævt? Der er sikkert nogle projekter rundtomkring, hvor jeg vil rykke i mit gode hår, fordi jeg ikke forstår det, men det er altså ikke det samme, som at jeg skal sige: Så skal der ikke være penge til det.

Han blev også spurgt:

Du bryder dig ikke om, at Inger Støjberg giver smagsdomme over god og dårlig kunst?

Svaret lød: Nej. Jeg holder ikke med hende i det her tilfælde, men hun skal lov til at sige, hvad hun vil. Vi lever i et frit land.

Det er jeg sådan set enig i. Venstre kommer ikke til at støtte det her forslag. Vi kommer ikke til at støtte det på grund af finansieringen. Det er det ene. Vi mener sådan set, vi skal bruge mere på kunst og kultur og ikke mindre. Det andet er det med de her yderkommuner. Jeg er med på, at det er os selv, der i sin tid har lavet det her fradrag, men vi synes sådan set, at fradraget er stort nok, som det er.

Betyder det så, at der aldrig kan laves et større befordringsfradrag til folk, der står op om morgenen og passer deres arbejde? Bestemt ikke, men der tror vi altså i Venstre, at vi så i givet fald skal gå mere begavet til værks og ikke bare sige, at det er i de her kommuner, man får et tilskud. Der kan jo sagtens være folk i nabokommunen, som også har langt til arbejde, og som har lige så stort behov for transporttilskud, og det vil i givet fald så være mere interessant at se på.

Så respekt for forslaget! Det gav en forside på nogle aviser rundtomkring. Jeg tror så ikke, det er hele målgruppen, som har labbet det i sig. Den gik i hvert fald ikke rent hjemme hos Sussi og Leo, men det kan da godt være, at der er andre vælgere, der har købt det og syntes, at det var et skægt forslag, men virkelighed bliver det ikke til.

Fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for talen og for gengivelsen af de mange mystiske projekter, der får kunststøtte. Den gik i hvert fald rent ind hos den ene Susie her. Sussi og Leo har godt nok forfulgt mig igennem hele mit liv; det er lige meget, hvor jeg går hen, så ender det altid med Sussi og Leo et eller andet sted.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, ikke hvad ordførerens reaktion er på Leo, men på Louise, nemlig fru Louise Schack Elholm, som i Jyllands-Posten den 3. september, da Danmarksdemokraterne kom med det her forslag, faktisk sagde:

Vi må se på de konkrete udfordringer med udformningen, og hvad der er de afledte konflikter, men vi er i hvert fald fuldstændig enige i analysen.

Så hvis man må tage udgangspunkt i det – og det er jo landdistriktsministeren, der er på her – skulle vi så ikke også sætte os ned og prøve at finde ud af, om vi ikke kan finde en løsning på det her, så vi kan få hævet det her kørselsfradrag i de 25 yderkommuner?

Ordføreren.

Altså, analyse og løsning er to forskellige ting, og vi er enige i, at der er nogle udfordringer ved at bo i visse dele af Danmark i forhold til arbejdspladser. Det gælder sådan set også den anden vej rundt, altså at der er arbejdspladser, der har vanskeligt ved at skaffe den nødvendige arbejdskraft, fordi der ikke bor tilstrækkelig mange inden for gå- og cykelafstand, for nu bare at sige det, som det er. Derfor er transportfradrag jo en god metode til at få folk til at transportere sig længere til arbejde.

Men skal det så kun i givet fald være de her kommuner, eller skulle vi mere objektivt gå ind og se på, hvad det måske er for arbejdspladser, hvor der er en mangel på arbejdskraft? Skulle man give arbejdsgiverne en mulighed for at give et tilskud, som kunne være fradragsberettiget, eller et eller andet? Jeg tænker højt nu, som man forhåbentlig kan høre. Vi synes i hvert fald ikke, at den her model er den rigtige, men vi vil da ikke afvise, at vi på et eller andet tidspunkt kan drøfte et transportfradrag til folk, der står op om morgenen og passer deres arbejde, og som er nødt til at køre i bil for at kunne gøre det.

Spørgeren.

Det glæder mig, især fordi jeg synes – som jeg også sagde til Socialdemokratiets minister og deres ordfører på området – at der er rigtig meget snak, men der er ikke så meget handling, når det kommer til initiativer i landdistrikterne.

Nu hører jeg ordføreren sige, at Venstre gerne vil bruge endnu flere penge end de 12 mia. kr., der allerede ligger på kunst- og kulturområdet, så hvad er egentlig vigtigst? Er det at prioritere penge til kunst og kultur eller til landdistrikterne?

Ordføreren.

Så banalt kan man ikke sætte det op, altså, så kunne man diskutere sådan på alle områder. Så kunne jeg også sige: Hvad er vigtigst? At vi får bekæmpet Putin i Ukraine, eller at vi hjælper landdistrikterne? Altså, der skulle gerne være råd til flere ting på én gang, så jeg kommer ikke til at spille med på den der med, hvad der er vigtigst.

Jeg kan hvert fald sige en ting, nemlig at hvis der skulle spares så mange penge på kulturstøtten, ville det nok primært ramme de steder, hvor der ikke er det helt store publikumsunderlag i forhold til at lave teaterforestillinger og andet. Så det ville i høj grad ramme landdistrikterne, hvis man kom igennem med så massiv en besparelse på kulturområdet, som Danmarksdemokraterne lægger op til.

Dermed tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Jeg kom vist til at sige før, at det var min sidste tale for i dag – nu er det min sidste tale for i dag.

Tak for ordet. I dag behandler vi et beslutningsforslag, hvor man foreslår at hæve befordringsfradraget med 50 pct. for personer med bopæl i yderkommuner og på visse øer samt at udvide ordningen, så den også gælder for de mennesker, der har arbejdsplads i yderkommuner, men ikke er bosat der. Jeg forstår sådan set godt intentionen og er enig med forslagsstillerne i, at vi skal gøre noget for landdistrikterne eller yderområderne i Danmark. Jeg bor selv i det nordjyske. Okay, nu bor jeg så godt nok i Aalborg, men kører man 20 km den ene eller den anden vej, kan man jo lige pludselig godt se, at der er lidt forskel, og som det er lige nu, er man jo allerede delvis berettiget til et højere befordringsfradrag, såfremt man er bosat i en af de 25 kommuner.

Dette forslag er imidlertid yderst økonomisk omkostningsfuldt forstået på den måde, at man vil finansiere det her via Kulturministeriets budget, og i Moderaterne holder vi meget af kultur, så derfor er det jo i hvert fald en af de allerstørste grunde til, at vi absolut ikke vil bakke om det her forslag. Vi tror på et stærkt kulturliv, og det er også en del af regeringsgrundlaget at styrke kulturlivet i hele landet på tværs af områder. Derfor støtter vi ikke op om det.

Fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordførertalen. Jeg er også blevet meget opmærksom på, hvor vigtig kulturen er for Moderaterne. Altså, man fik jo også lirket, hvad var det, 280 mio. kr. til kulturen ind i den her meget skrabede finanslov. De penge kom lige ind. Jeg hører ordføreren sige noget om, at det også er vigtigt at styrke områderne uden for de store byer. Men hvad har Moderaterne sådan egentlig på tapetet i den henseende her i den kommende tid?

Ordføreren.

Nu er jeg ikke kulturordfører, så jeg vil helst ikke stå og, hvad kan man sige, fortælle om en masse forskellige tiltag omkring kultur. Men jeg kan i hvert fald først og fremmest sige i forhold til de lovforslag, vi behandlede lige før, at i landdistrikter og provinser får fire ud af fem boligejere faktisk en skattelettelse med L 113 og L 114, og det er jo faktisk penge lige ud til landdistrikterne. En anden ting er også, at hvis man kigger i regeringsgrundlaget på side 42, står der, at hvis man gør et boligkøb i landdistrikterne, skal det også være sådan, at man så forbedrer den statsgaranti, der er. Det synes jeg faktisk er nogle ret konkrete ting her på den korte bane.

Spørgeren.

Tak. Ja, landsbypuljen er jo bl.a. også blevet halveret i dette års finanslov, og der er bare rigtig mange løfter, faktisk mest fra Venstres side, som ikke ser ud til at blive realiseret.

Jeg ved godt, at hr. Jan E. Jørgensen siger, at man ikke kan stille det op på den måde, men det gjorde regeringen jo sådan set med store bededags-spørgsmålet, altså ved at sige: Hvis vi ikke gør det her, er der ikke penge til forsvaret. Der kunne jeg egentlig godt tænke mig at stille det samme spørgsmål: Kan der ikke være noget i det her med, at man tager noget fra et område, der har rigtig mange penge – 12 mia. kr. – og giver det til et område, der mangler penge og har det svært?

Ordføreren.

Jeg har svært ved at vurdere, om 12 mia. kr. er meget til et kulturbudget. Jeg synes bare, det er ærgerligt, at vi tager 1 mia. kr. fra dansk kultur og overfører det til noget, hvor vi faktisk reelt ikke ved, om det har en indvirkning. Vi ved jo ikke, om det her vil have nogen indvirkning på noget som helst. Jeg er sådan set enig med hr. Jan E. Jørgensen i, at vi måske skal tænke lidt mere bredt, også i forhold til virksomheder.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Jeg er ikke sikker på, jeg kan bidrage med så meget nyt, for mange af argumenterne har allerede været oppe i debatten. Der er jo allerede et forhøjet kørselsfradrag på 25 pct. i yderkommunerne, og det synes vi i SF er fornuftigt, for dér, hvor man kører længst, kan vi godt se behovet for også at have et forhøjet fradrag. Vi deler også intentionerne i lovforslaget om, at man sikrer balance i hele landet; at man har lige muligheder, uanset om man bor i Vanløse eller i Varde. Det er det grundlæggende princip, vi skal føre politik efter, og det at sikre lige muligheder betyder jo ikke altid helt ens behandling, for nogle gange kan grundvilkårene være forskellige, men løsningen er for os at se ikke at tage 1 mia. kr. fra kulturen og øge kørselsfradraget.

Vi så gerne, at der, hvis mobiliteten i landdistrikterne forbedres, også blev investeret i noget af det, der kommer mange af de unge mennesker til gavn, og det er en forbedring af den kollektive transport og af den transport, cyklisme og andre former for mobilitet, man kan benytte sig af, før man fylder 18 år. Og så synes vi ikke, at man kan tage 1 mia. kr. på kulturbudgettet. Det er, som det også har været nævnt tidligere, ikke et kæmpestort budget i forvejen, og det er procentvis en ret stor indskæring i vores samlede kulturbudget. Det er noget af det, der binder os sammen i Danmark på kryds og tværs, at vi har gode kulturtilbud.

Derfor kan vi i SF samlet set ikke støtte forslaget. Vi deler som sagt intentionerne i at sikre et Danmark i balance, men vi mener ikke, at det her er en god måde at gøre det på.

Så er det fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for talen. Jeg hæfter mig lige ved det her, ordføreren siger om, at SF gerne vil styrke den kollektive transport. Og lige i forhold til det her beslutningsforslag, som vi kommer med, vil jeg høre, om ordføreren ikke også kan bekræfte, at der desværre er en del områder i Danmark, hvor en bil simpelt hen er en livline, og at det derfor også er vigtigt at gøre noget for bilismen i Danmark, fordi der simpelt hen ikke er andre muligheder mange af de steder, hvor folk bor rigtig langt ude på landet.

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg kan bekræfte det første, men ikke det sidste. Det første er, at der er mange steder, hvor den kollektive trafik transport halter gevaldigt i Danmark, og hvor man i dag har behov for en bil. Spørgsmålet er så, om løsningen er, at man giver et fradrag for bilkørsel eller gør biler billigere, eller om det er, at man investerer i bedre kollektive muligheder eller nogle af de andre mobilitetsløsninger, som man også efterhånden kan komme ret langt med. Det er f.eks. el-cyklen, som også giver mobilitet for unge. Det er sådan med kollektiv transport, at det er noget, hvor man ret hurtigt sparer sig fattig. For hvis man først sparer på f.eks. busdrift, er der færre passagerer, der bruger busserne, og dermed bliver det dyrere pr. passager. Så der, hvor vi skal hen, er jo, at vi kommer ind i en positiv spiral omkring vores kollektive transport, så det faktisk også bliver billigere pr. passager, fordi vi får samlet flere op. Men det, som fru Susie Jessen også spørger om, er jo, om det er rigtigt, at der er en særlig udkantsproblematik i forhold til den kollektive transport. Og det er helt rigtigt. Der er dårligere busdækning, og det vil vi meget gerne kigge på.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig i, at der er rigtig mange greb, vi kan tage her for at få skabt et Danmark, der er i lidt bedre balance. Og det handler jo ikke kun om befordringsfradrag. Det handler også om lægedækning, det handler om infrastruktur, bedre forhold for små og mellemstore virksomheder og alle mulige forskellige ting. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvad man i SF har på tapetet for at styrke landdistrikterne her i den kommende tid.

Ordføreren.

Vi har jo en landdistriktsordfører, og jeg er standin i dag, og vi har en ret omfattende politik. Noget af det, jeg måske bare kunne nævne, og som også lapper ind over mit boligordførerskab, er f.eks. en nedrivningspulje eller en særlig statsgaranti i forhold til lån i udkantsområderne. Et af de problemer, vi ser, er jo, at man har nogle steder med mange tomme boliger, som ikke bliver revet ned, men også, at folk har ret svært ved at få lån til deres boliger. Og der har vi i SF et ret konkret forslag om, at man går ind og sikrer, at man kan få lån fra statens side, også til en bolig.

Tak til ordføreren. Og så er det Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Mange tak, formand. Jeg vil sige, at i Liberal Alliance arbejder vi jo sådan målrettet på, at det skal være billigere at være dansker. Jeg har specielt fokus på landdistrikter og på bilister. Vi arbejder målrettet på, at der skal være en lavere registreringsafgift på biler, og vi vil gerne liberalisere planloven yderligere, så der kan skabes yderligere udviklingsmuligheder og en bedre infrastruktur ude i landdistrikterne. Men man er altså nødt til at se på alle de forskellige håndtag, i forhold til hvordan vi kan udvikle landdistrikterne i en sammenhæng. Der er f.eks. lige igangsat en forsøgsordning omkring roadpricing, som jeg egentlig kan forstå der er et bredt flertal i Folketinget der bakker op om. Hvis det bliver implementeret engang, når nu forsøget er slut, vil det jo alt andet lige gøre det langt billigere at være bilist ude i landdistrikterne, og vi vil sådan set gerne lige prøve at afvente den her forsøgsordning, inden vi binder os op på andre tiltag. Derfor stemmer vi nej til jeres forslag i dag, men vi er sådan set ikke afvisende over for det, og vi er heller ikke afvisende over for at kunne støtte det i fremtiden.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det, formand. Meget er sagt på nuværende tidspunkt, så jeg har sat ualmindelig mange streger i min tale her for at spare forsamlingen, på dette tidspunkt, for en meget, meget lang tale.

Tak til Danmarksdemokraterne for det her sympatiske forslag, som de mener vil fremme lysten til at bo eller arbejde i en af de 25 yderkommuner og på en af de 10 småøer. Vi synes – ligesom alle andre herinde, fristes jeg til at sige – at vi skal gøre meget for landdistrikterne, og det mener vi sådan set også at stort set alle partierne i vores udmærkede udvalg bidrager til. Vi har været ude at se på udbygning af vind- og solenergi, som har udløst lokale gevinster til de landdistrikter, der lægger jord til. Vi har set på nye teknologier, som skal omsættes til arbejdspladser og vækst. Vi har set, at man har investeret i prøvehuse, og vi har lavet trafikale puljer til at skabe bedre sammenhæng mellem land og by, netop for at det skal være lettere at komme til og fra sit arbejde. VLAK-regeringen nedsatte sågar et udvalg for levedygtige landsbyer, hvor fokus var på, hvad der skal til for, at en landsby er levedygtig. Hvordan kan en landsby give attraktive bosteder? Hvordan kan fysisk planlægning understøtte udviklingen af levedygtige landsbyer som attraktive bosteder? Hvordan kan landsbyer dele offentlige og private servicefunktioner osv. osv.? Og jeg synes egentlig sådan over en bred kam, at vi gør en del herinde. Jeg tænker, at forslagsstillerne og undertegnede kan blive enige om rigtig mange yderligere tiltag. Men et øget kørselsfradrag til et område, hvor der i forvejen er et øget kørselsfradrag, og som ovenikøbet skal finansieres af kulturlivet, må jeg sige at det bliver et pænt nej tak til herfra.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Også Enhedslisten er sådan set enig i Danmarksdemokraternes ædle motiver – en bedre balance i landet – men jeg synes, at forslaget her svarer lidt til at behandle kræft med astmamedicin. Jeg er af den opfattelse, at noget af det vigtigste i forhold til at sikre den balance, der angiveligt ønskes med forslaget, og som vi også ønsker, er at sikre, at vi styrker den kollektive trafik.

Det er især vigtigt for at sikre mobiliteten for alle befolkningsgrupper. Det er f.eks. vigtigt, for at børnene kan komme i skole. Det kan ikke være meningen, at forældrene skal afsætte mange timer til at køre deres børn i skole, hvilket jo er forudsætningen for at gå i skole, hvis den eneste betjening er bilbetjening. Og det gælder jo, at langtfra alle har adgang til en bil, enten fordi de er under 18 år eller af en anden grund.

Så det vil være langt bedre at bruge de sparsomme midler til at sikre en stabil, bæredygtig, hyppig og billig kollektiv transport i yderområderne. Det går vi meget ind for, og så kan vi i øvrigt ikke fordrage finansieringen, der er foreslået i forslaget.

Så er det fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for talen og for de klare linjer. Det er jeg glad for – ikke for, at I ikke støtter, men for det lille grin.

Ordføreren snakker om at sikre den kollektive trafik og styrke den. Jeg vil høre, om ordføreren ikke er enig i, at det her er et både-og, og at der rent faktisk er områder i vores land, hvor det simpelt hen bare ikke er nok, men at man også er nødt til at kigge på bilismen. Altså, der er jo børn, der skal hentes; der er børn, der skal køres til sport. Der er alle mulige forskellige ting i en families hverdag, der skal gå op, hvor det bare ikke er realistisk kun at gå den kollektive trafiks vej, men hvor man også er nødt til at gøre nogle ting for at sikre, at vejene og den øvrige infrastruktur fungerer ordentligt.

Ordføreren.

Jo, men det er også lidt på grund af mangel på fantasi, at det har udviklet sig sådan. Altså, kombinationen af kollektiv transport og cykel, også for børn, er en rigtig god løsning, hvis der er ordentlige cykelstier, så det er trygt at cykle, og hvis den kollektive transport, f.eks. en rutebil, har mulighed for at have cykler med osv. osv. Så der er rigtig mange ting, der skal tænkes anderledes, for at det rent faktisk fungerer. Der er også muligheder for flexbusser og den slags ting, og det er der jo eksperimenter med rundtomkring. Så det er vanetænkning, når man tror, at det enten handler om, at der kører en bus hver fjerde time, eller at man har sin egen dyt og sit eget rat.

Spørgeren? Nej. Dermed tak til ordføreren. Jeg ser ikke flere ordførere, og dermed er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for de gode taler i dag. Vi er kommet sådan nogenlunde godt omkring forslaget i dag, synes jeg, også på trods af tidspunktet vi drøfter det på her sent om aftenen dagen inden store bededag.

Jeg ved, at der er en del ordførere til stede i salen i dag, der som jeg selv har en ambition om at skabe et Danmark, der ikke knækker mere over, end tilfældet er i forvejen.

Jeg er halvt englænder, og jeg har boet en del af min barndom i England. Jeg taler engelsk med min mor, og jeg har en forkærlighed for det der indbagte kød og baked beans og mærkeligt syltet tilbehør. Og der er bare en del forskelle på Danmark og England, også når man taler om, hvordan det er at bo på landet.

Der er et udtryk, der går igen, når jeg taler med familie og venner i England. Det er udtrykket det gode liv på landet – the good life in the country – mens vi i Danmark har en grim tendens til at bruge ord som Udkantsdanmark, eller hvis det går helt galt: den rådne banan. Faktisk hørte jeg en nede ved Storkespringvandet lige i dag, da jeg stod og delte hveder ud, som omtalte yderområderne som den rådne banan. Så bliver man lidt træt. Når man taler om visse områder af Danmark, taler man bare ikke altid pænt. Og jeg tror, man mange steder i England har en anden opfattelse af livet på landet og dem, der bor der, end man har i Danmark.

Så som landdistriktsordfører gør jeg mit bedste for at prøve at tale positivt om det at bo og leve på landet. Jeg prøver at tale tingene op og tale om, hvor fantastisk der også kan være på landet med trygheden og roen og omgivelserne. Men vi skal bare også kunne tale om de udfordringer, der følger med, og om, hvordan vi sikrer et Danmark i bedre balance; hvordan vi løser de problemer, som vi oplever ude på landet. Der er nemlig store udfordringer, der skal løses. Der er blevet længere til hospitalerne. Der er dårligere lægedækning. Skoler er lukket i landsbyerne. Dagligvarebutikker er ikke en selvfølge i mange byer. Man må ud at køre for at komme ud at handle, og der kræver det bare en bil. Det er en livline for mange mennesker.

Danmarks Statistiks beregninger fortæller en træls historie. Mens befolkningstallet i byområder eller tæt på de største byer er vokset med 1 pct. årligt siden 2010, har landdistrikter længere væk fra de største byer oplevet et fald på næsten 6 pct. i samme periode. Tendensen er klar: Der er fødselsoverskud i byerne og fødselsunderskud på landet. De ressourcestærke vælger byerne, og de ressourcesvage bliver tit eksporteret ud på landet. Og hvis vi skal vende denne udvikling, kræver det et langt og sejt træk. Vi skal gøre flere ting på en gang.

Danmarksdemokraterne publicerede her for nylig – som jeg sagde i min indledning – vores udspil til en finanslov, hvor vi netop har et stort fokus på en masse tiltag, der samlet set skal sikre, at Danmark ikke knækker mere over. Vi har foreslået at udflytte op mod 10.000 statslige arbejdspladser; vi har foreslået at gennemføre den af regeringen annullerede udflytning af velfærdsuddannelser; vi har foreslået en rekrutteringspulje til læger i landdistrikterne, og vi har foreslået at forhøje bredbåndspuljen med 50 pct. Det er bare for at nævne nogle af vores tiltag i vores finanslovsudspil. Og nej, det forslag, vi kommer med i dag, kan selvfølgelig ikke stå alene. Vi har nemlig på Christiansborg et særligt ansvar for at sikre, at udviklingen ikke fortsætter i den forkerte retning, og det kræver et vedvarende og intenst fokus.

Med det forslag, som vi i Danmarksdemokraterne lægger på bordet i dag, vil en person bosat f.eks. i Skive eller på Lolland, der kører 100 km om dagen 222 arbejdsdage om året, få en årlig skattelettelse på 4.600 kr. Det er noget, der vil kunne mærkes. Og jeg tror på, at det samlet set vil gavne de områder, der måske mærker de allerstørste udfordringer i forhold til det Danmark, der knækker mere og mere over. Samtidig er det for med det her forslag også vigtigt for os, at det bliver nemmere for virksomheder i landdistrikterne at kunne tiltrække arbejdskraft, så en person, der f.eks. bor i Aarhus, skal kunne få en fordel af at pendle til en arbejdsplads i f.eks. Vesthimmerland.

Finansieringen af vores forslag er jo også blevet nævnt af og til i dag. Det er vigtigt for os som et ansvarligt parti at lægge en realistisk finansiering på bordet, hver eneste gang vi foreslår noget, der koster penge. Det er vigtigt for os at sige. Kulturministeriets budget ligger i øjeblikket på omkring 12 mia. kr. om året – 12 mia. kr.! På en dag som i dag kan man måske lige i al stilfærdighed påpege, at det er fire store bededage. I Danmarksdemokraterne mener vi rent faktisk, at kultur er vigtigt, men budgettet er for højt. Nogle få får for meget, og så er der i øvrigt en skævvridning mellem land og by. Det er en helt anden snak. Men der er bare fedt, vi kan skære af her.

For Danmarksdemokraterne er det vigtigt, at forbindelseslinjerne mellem land og by genoprettes, og at vi fra politisk side gør en indsats for at forhindre affolkning, lukning af landsbyskoler, dårlig infrastruktur og dårlig adgang til en praktiserende læge. Det her forslag løser ikke det hele, men det løser en del for nogle.

Det ærgrer mig meget, at et flertal her i Folketinget, og måske især Venstre, ikke bakker op om vores forslag, ikke mindst fordi jeg ved, at der er folk i Venstre, som rent faktisk mener, at landdistrikterne skal være en prioritet, og at Danmark ikke skal skævvrides i en forkert retning. Det kræver en fælles indsats, også fra regeringen, som jeg ikke mener prioriterer den her udfordring højt nok. Alligevel og på trods af alt det her, vil jeg da sige tak for debatten, og tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.