B 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Betænkning afgivet den 25. maj 2023

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 103 Bilag 7
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 103

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 25. maj 2023

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at udarbejde en mere fleksibel model for

tilskud til pasning af eget barn med mulighed for supplerende indkomst

[af Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) m.fl.]

1. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, SF, M, LA og EL) indstiller

beslutningsforslaget til

forkastelse

ved 2. (sidste) behand-

ling.

mindretal

i udvalget (DD, KF, RV, DF og ALT)

indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret

ved

2. (sidste) behandling.

Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambands-

flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-

velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang

til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger

i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

For Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer

af udvalget er det vigtigt politisk at sætte fokus på børnefa-

miliers vilkår. Det er ikke mindst vigtigt i en tid, hvor flere

og flere undersøgelser viser, at familierne er pressede og

har svært ved at få enderne til at mødes. Vi skal skabe en

mere fleksibel hverdag, tryghed om de mindste og et godt

familieliv for alle. Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

mener, at vi har brug for grundlæggende at tænke samfundet

på en anden måde, så der er fleksibilitet til at være mere

sammen med familien. Det handler både om at sikre mere

fleksible arbejdsformer og at sikre gode dagtilbud til børne-

ne, så forældre med ro i maven kan aflevere deres børn og

vide, at børnene får den omsorg og det nærvær, de har brug

for. Derfor var det også vigtigt, at Socialistisk Folkeparti og

Enhedslisten sammen med bl.a. Alternativet sikrede lov om

minimumsnormeringer og et historisk milliardstort løft af

børneområdet. Vi er slet ikke i mål med løftet af børneområ-

det, men loven om minimumsnormeringer er et vigtigt skridt

på vejen.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten bakker op om

og er enige i Alternativets fokus på børnefamiliers vilkår

og foreslår, at Børne- og Undervisningsudvalget og Beskæf-

tigelsesudvalget går sammen om en høring for det gode

børnefamilieliv. Høringen skal belyse, hvilke muligheder vi

mangler i dag, så børnefamilier kan få mere ro på i hverda-

gen. Det kunne f.eks. være en udvidelse af ordningen om

barnets første sygedag, så forældre kan være hjemme, når

deres barn er sygt. Et andet tema, høringen kunne belyse,

er mere fleksible arbejdstider, ret til nedsat tid og ret til

ikke at tjekke e-mail i fritiden. Tilskud til hjemmepasning

kan også indgå i høringen, hvor fordele og ulemper kan

blive belyst. Kommunerne har i dag mulighed for at tilbyde

tilskud til pasning af eget barn, og den ordning er nogle

familier glade for, fordi den understøtter lige netop deres

behov. Ordningen har dog også sine ulemper, som ville blive

forværret såfremt ordningen skulle udvides, bl.a. med hen-

syn til ligestilling, ulighed i ordningen og potentiel udhuling

af daginstitutionerne.

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget støtter

at nedsætte en arbejdsgruppe, som kan udarbejde en mere

fleksibel model for pasning af eget barn, der indeholder

mulighed for at kombinere tilskud til pasning af eget barn

med en supplerende indkomst. For Danmarksdemokraterne

er det vigtigt, at familier har fleksible forhold, der gør det

muligt at varetage en travl hverdag med børn, arbejde og

fritidsaktiviteter.

I den forbindelse mener Danmarksdemokraterne først og

fremmest, at vi skal sikre stærke daginstitutioner i hele lan-

det, som betyder, at forældre trygt kan aflevere deres børn,

når de tager på arbejdet – uanset hvor i landet de bor. Når

Danmarksdemokraterne støtter forslaget om at afsøge mu-

AX028875

B 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Betænkning afgivet den 25. maj 2023

lighederne for at lave en mere fleksibel model for tilskud

til pasning i hjemmet, er det primært for at afsøge, om en

ny model kan gøre op med de store kommunale forskelle i

det tilskud, der tilbydes til familierne i dag. Sidste år gav

68 kommuner tilskud til hjemmepasning, og den kommune,

hvor forældrene får mest i tilskud, er Rudersdal Kommune,

hvor beløbet er på godt 8.300 kr. om måneden for at hjem-

mepasse sit eget 0-2-årige barn. I Herning Kommune får

forældre det laveste beløb, knap 1.800 kr. om måneden. Mo-

dellen skal efter Danmarksdemokraternes mening samtidig

understøtte et øget arbejdsudbud, ved at flere, som har en

arbejdsindkomst, får mulighed for at bevare tilknytningen til

arbejdsmarkedet, når de bliver forældre.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget mener principielt,

at forældre skal have mulighed for at arbejde lidt ved siden

af, at de passer deres eget barn, på samme måde, som vi

også har gjort reglerne for barsel til selvstændige tidssvaren-

de. Debatten ved 1. behandling af beslutningsforslaget viste,

at der ikke er nogen, der ved, om muligheden for at arbejde

ved siden af, at man passer sit eget barn, vil få flere forældre

til at arbejde, eller om det tværtimod vil trække flere foræl-

dre ud af arbejdsmarkedet. Det har Radikale Venstre brug

for at blive klogere på for at kunne tage endelig stilling til

modellen. Radikale Venstre prioriterer nemlig vores fælles

penge til gode daginstitutioner og en god pædagoguddannel-

se.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget ønsker at imødekomme

forældres ønske om mere fleksibilitet i de første år af et

barns liv. Derfor vil Alternativet gerne bidrage til, at det i

højere grad er muligt for forældre at kombinere arbejdsliv

og familieliv på en bæredygtig og for den enkelte familie

meningsfuld måde. At arbejde uden at være adskilt fra sit

barn er en voksende tendens i mange danske familier. Det er

er en udvikling, som har flere årsager, bl.a. digitaliseringen,

som gør det muligt at arbejde langt mere frit og løsrevet

fra en bestemt fysisk lokation, og det faktum, at langt flere

forældre ønsker mere tid med deres små børn.

Alternativet ser en nødvendighed i at fremme familiepoli-

tiske dagsordener som dette beslutningsforslag for at følge

med udviklingen i samfundet.

Formålet med beslutningsforslaget er at opdatere gælden-

de lovgivning og gøre den tidssvarende i forhold til den

udvikling, der er blandt småbørnsfamilier. Derfor foreslår

Alternativet, at regeringen pålægges at nedsætte en arbejds-

gruppe, som inden udgangen af 2023 skal præsentere en

mere fleksibel model for tilskud til pasning af eget barn, og

som gør det muligt at have en supplerende indtægt ved siden

af. Den nuværende model er fra 2002. Det er over 20 år

siden, og samfundet ser noget anderledes ud i dag. Derfor

må lovgivningen naturligvis følge med.

Der findes mange faggrupper, som vil kunne arbejde lidt

ved siden af, at de passer deres eget barn, uden at det går

ud over, at de har prioriteret at passe barnet derhjemme. Et

eksempel kunne være sygeplejersken, der gerne vil kunne

kombinere det at have barnet hjemme med samtidig at kun-

ne give en hånd med hos kolleger en gang i mellem uden at

miste tilskuddet til at passe eget barn.

Når forældre, som enten allerede passer deres eget barn

eller ønsker at gøre det, mens børnene er små, udtrykker

ønske om at kunne fastholde deres tilknytning til et arbejde

uden at miste det tilskud, der følger med at passe sit eget

barn, mener Alternativet, at Folketinget har et ansvar for i

det mindste at afsøge muligheden for, at det kan lade sig

gøre at have en supplerende indtægt ved siden af tilskud-

det. Det skal selvfølgelig være en model, der giver mening,

i forhold til hvilket omfang arbejdet kan have, før tilskuddet

frafalder, præcis som vi kender det fra su-modellen.

Dette beslutningsforslag er lavet i samarbejde med nogle

af de forældre, som enten passer deres eget barn eller ønsker

at gøre det, og gennem input fra et utal af debatter på de

sociale medier, hvor forældre deler deres drømme om et

langt mere bæredygtigt familieliv.

I forbindelse med udformningen af beslutningsforslaget

har Alternativet haft kontakt med HJEM – Hjemmeforæl-

drenes Landsorganisation, som er en nystiftet interesseorga-

nisation for hjemmeforældre. De er på nuværende tidspunkt

i gang med at foretage en undersøgelse af de forskellige

behov blandt forældre, der varetager pasningen af deres eget

barn, og forældre, der ønsker at gøre det. Det foreløbige

resultat er, at ud af de 425 besvarelser, som HJEM har

modtaget, ønsker 84,2 pct. mulighed for at have en indtægt

ved siden af, at de passer deres eget barn.

I en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft, virker det i

Alternativets optik oplagt at imødekomme forældrenes øns-

ke og sætte dem meget mere fri til at forvalte deres liv som

familie.

Desværre virker det ikke til, at der er politisk opbakning

til dette endnu. Argumentationen er, at man vil prioritere

de økonomiske midler til daginstitutionerne. I Alternativet

ser vi ikke dette beslutningsforslag som værende i modstrid

med det ønske. Alternativet ser beslutningsforslaget som en

helt uundgåelig del af at være med til at sikre, at det kan

lykkes at løfte kvaliteten af vores vuggestuer og børnehaver,

hvilket der er et kæmpe behov for, hvilket senest fremgik af

undersøgelsen »Kvalitet i dagtilbud« udarbejdet af VIVE og

EVA. Alternativet mener, at vi bliver nødt til at inddrage for-

ældrene i denne kabale, som også handler om børns trivsel,

og med beslutningsforslaget vil der blive skabt en ny bro

mellem arbejdsliv og familieliv.

Alternativet mener, at værdien af at tage vare på børn,

uanset om det sker fra pædagogisk hold eller forældrenes

hånd, er et kæmpe bidrag til vores velfærdssamfunds bære-

dygtighed, også selv om regnemodellerne endnu ikke har

det for øje. Familiepolitik ryger alt for ofte under radaren

og mellem stolene både inde i Folketinget og udenfor Folke-

tinget. F.eks. har der ikke været et familieministerie siden

2007. Det kunne man måske overveje behovet for – om

ikke andet for at få nedsat et udvalg i Folketinget, hvis

formål er at fremme familiepolitiske emner og dermed også

børnefamiliernes trivsel.

B 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Betænkning afgivet den 25. maj 2023

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 17. marts 2023 og

var til 1. behandling den 10. maj 2023. Beslutningsforslaget

blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og

Undervisningsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på beslut-

ningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål

til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse,

som ministeren har besvaret.

Astrid Krag (S) Frederik Vad (S)

nfmd.

Kasper Sand Kjær (S) Kim Aas (S) Kris Jensen Skriver (S)

Matilde Powers (S) Sara Emil Baaring (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Anni Matthiesen (V)

Hans Christian Schmidt (V) Morten Dahlin (V) Peter Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M)

Karina Adsbøl (DD)

fmd.

Marlene Harpsøe (DD) Helena Artmann Andresen (LA) Henrik Dahl (LA) Lise Bertelsen (KF)

Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Thiesen (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Jacob Mark (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF)

Astrid Carøe (SF) Mai Villadsen (EL) Lotte Rod (RV) Nanna Høyrup (ALT)

Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Moderaterne (M)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)