Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 103 Bilag 4
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 103
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 00. maj 2023
3. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at udarbejde en mere fleksibel model for
tilskud til pasning af eget barn med mulighed for supplerende indkomst
[af Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) m.fl.]
1. Indstillinger
<>
Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
For Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer
af udvalget er det vigtigt politisk at sætte fokus på børnefa-
miliers vilkår. Det er ikke mindst vigtigt i en tid, hvor flere
og flere undersøgelser viser, at familierne er pressede og
har svært ved at få enderne til at mødes. Vi skal skabe en
mere fleksibel hverdag, tryghed om de mindste og et godt
familieliv for alle. Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
mener, at vi har brug for grundlæggende at tænke samfundet
på en anden måde, så der er fleksibilitet til at være mere
sammen med familien. Det handler både om at sikre mere
fleksible arbejdsformer og at sikre gode dagtilbud til børne-
ne, så forældre med ro i maven kan aflevere deres børn og
vide, at børnene får den omsorg og det nærvær, de har brug
for. Derfor var det også vigtigt, at Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten sammen med bl.a. Alternativet sikrede lov om
minimumsnormeringer og et historisk milliardstort løft af
børneområdet. Vi er slet ikke i mål med løftet af børneområ-
det, men loven om minimumsnormeringer er et vigtigt skridt
på vejen.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten bakker op om
og er enige i Alternativets fokus på børnefamiliers vilkår
og foreslår, at Børne- og Undervisningsudvalget og Beskæf-
tigelsesudvalget går sammen om en høring for det gode
børnefamilieliv. Høringen skal belyse, hvilke muligheder
vi mangler i dag, så børnefamilier kan få mere ro på i
hverdagen. Det kunne f.eks. være en udvidelse af barnets
sygedage, så forældre kan være hjemme, når deres barn er
sygt. Et andet tema høringen kunne belyse er mere fleksible
arbejdstider, ret til nedsat tid og ret til ikke at tjekke mails
i fritiden. Tilskud til hjemmepasning kan også indgå i hørin-
gen, hvor fordele og ulemper kan blive belyst. Kommuner
har i dag mulighed for at tilbyde tilskud til pasning af eget
barn, og den ordning er nogle familier glade for, fordi den
understøtter lige netop deres behov. Ordningen har dog også
sine ulemper, som ville blive forværret såfremt ordningen
skulle udvides, bl.a. med hensyn til ligestilling, ulighed i
ordningen og potentiel udhuling af daginstitutionerne.
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget ønsker at imødekomme
forældres ønske om mere fleksibilitet i de første år af et
barns liv. Derfor vil Alternativet gerne bidrage til, at det i
højere grad er muligt for forældre at kombinere arbejdsliv
og familieliv på en bæredygtig, og for den enkelte familie,
meningsfuld måde. At arbejde uden at være adskilt fra sit
barn er en voksende tendens i mange danske familier. Det er
er en udvikling, som har flere årsager, bl.a. digitaliseringen,
som gør det muligt at arbejde langt mere frit og løsrevet
fra en bestemt fysisk lokation, og det faktum, at langt flere
forældre ønsker mere tid med deres små børn.
DokumentId
Journalnummer