Det næste punkt på dagsordenen er:

49) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 103:

Forslag til folketingsbeslutning om at udarbejde en mere fleksibel model for tilskud til pasning af eget barn med mulighed for supplerende indkomst.

Af Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 17.03.2023. 1. behandling 10.05.2023. Betænkning 25.05.2023).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Nanna Høyrup, Alternativet. Værsgo.

Tak. Vi har et kæmpe problem med kvaliteten i mange af vores dagtilbud, og med det fokus på arbejdskraft, som flertallet har herinde, forstår jeg slet ikke, at man ikke gør mere, for uden dagtilbud af høj kvalitet har vi ikke et arbejdsmarked som i dag. For når børn ikke trives, går forældre i hvert fald ikke mere på arbejde. Hver femte er allerede gået ned i tid, og det forstår jeg godt.

Jeg er stedfortræder i 2 måneder, og ja, det var nok optimistisk at tro, at jeg kunne lykkes med at få vedtaget et beslutningsforslag. Men hvor havde jeg dog håbet på, at det var lykkedes, for så kunne der komme lidt mere ro i maven, eksempelvis i forhold til hvordan man herinde varetager små børns trivsel, for den er udfordret. Den er udfordret af arbejdsmarkedets indretning og af kvaliteten i vores vuggestuer.

Som vuggestuepædagog vidste jeg det godt, før jeg så den nye kvalitetsrapport. Den viser, at op imod 90 pct. har udfordringer med at leve op til dagtilbudsloven. Er det ikke et offentligt omsorgssvigt? At vi i Alternativet foreslår regeringen at udvikle på den eksisterende model for pasning af eget barn, så det bliver muligt at have en indtægt ved siden af, er et forsøg på at gøre den mere tidssvarende, både i forhold til børns behov for tryg tilknytning og for forældrenes stigende ønske om mere tid sammen med dem.

Det kunne også fremme en mere lige ordning, ligestillingsmæssigt og socialt. Så kunne f.eks. den enlige mor tjene lidt penge ved siden af, og flere kunne fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet og optjene pension. Og ja, det kunne også være en løsning i forhold til kvaliteten i vores vuggestuer, hvis vi lettede presset på dem ved at lade børnetallet falde lidt. Små børn er de mest ressourcekrævende og sårbare, og er det egentlig deres behov eller arbejdsmarkedets, at de kommer i vuggestue 10 måneder gamle? Jeg vil mene, at for de mindste er det det sidste.

Ja, der kan være en bagside i forhold til økonomien i vores daginstitutioner, men det er der råd for. Vi kan jo eksempelvis lade være med at have så stram en budgetlov og servicelofter og lave nye økonomiaftaler med KL, som flere kommuner allerede siger ikke rækker. Og nej, vi løser det ikke med den nuværende lov om minimumsnormeringer, for den gælder stadig væk kun på papiret, og det får børnene altså ikke flere kram af. Den lov skal vi selvfølgelig arbejde på at få til at gælde på institutionsniveau og i børnehøjde; en børnenes rettighed og garanti for, at de får omsorg. Gør vi ikke de her ting, vil udgifterne relateret til mistrivsel stige, tænker jeg.

I 2019 brugte vi 110 mia. kr. relateret til mentale helbredsproblemer. Der er vi altså topscorer i forhold til alle OECD-lande. Alvoren er stor, når små børn svigtes. Det slider på dem, og det slider på de voksne, som har sat dem i verden eller har uddannet sig til at passe på dem. Ingen af delene er der sund samfundsøkonomi i.

Min oplevelse er desværre, at værdien af omsorg ikke anerkendes som en del af det samfundsøkonomiske regnestykke, mange laver herinde. Pointen er, at alle de forbehold, I har – jer, der ikke stemmer for i dag – ikke holder, hvis I har viljen til at undersøge de mange afledte effekter, der er, af et langt mere børnefamilievenligt samfund, hvor der er tid til at blive og være familie, simpelt hen at komme godt fra start alle sammen.

Så vil jeg slutte af med ordene fra en mor, jeg kender. Hun hedder Freja Palsgaard Andersen og siger sådan her:

»Tænk, hvis vi investerede i menneskelig vækst, omsorgsfuld vækst, i stedet for alene den økonomiske? Ville det være så slemt?«

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak, og tak for talen. Jeg vil også sige tak til Alternativet for et rigtig godt forslag. Vi er jo flere partier, der jævnligt har fremsat forslag og foreslået forskellige modeller for, hvordan vi netop kunne sikre, at man udeomkring hos de danske familier kunne have mulighed for at gå hjemme med børnene de første vigtige år – altså gøre det mere fleksibelt. Men så er man født på nogle ideologiske uenigheder i den henseende, og så synes jeg egentlig bare, det var så fint, at Alternativet fremsætter et forslag, hvor man faktisk lægger op til, at vi sætter os sammen og finder en model, så det netop gør det muligt for flere at finde en mere fleksibel model. Altså, det er en ret pragmatisk måde, sådan at der i hvert fald er bedre mulighed for, at vi er flere, der kan mødes om det. Det vil jeg egentlig bare rose og anerkende, for vi i Dansk Folkeparti, Danmarks familieparti, deler jo det, som ordføreren står og siger nu, netop at vi i langt højere grad skal sikre, at langt flere får mulighed for at gå hjemme med deres børn de første vigtige år. Så bare ros for det.

Ordføreren.

Tak for de anerkendende ord. For Alternativet handler det jo ikke om, at alle så pludselig skal til at passe deres børn hjemme. Det handler så meget om at imødekomme det her behov for fleksibilitet, som er så stort, når man har små børn, og det tænker jeg alle herinde, der har børn, har kendskab til. Og så siger Dansk Folkeparti, at de er Danmarks familieparti, men alle partier herinde burde være familiepartier. Det var også det, vi fremhævede under førstebehandlingen. Vi har ikke haft et familieministerium siden 2007, og det har den afledte konsekvens, at de her helt basale behov i en børnefamilie bare kommer til at flyve under radaren og bliver lagt ind under alle mulige andre ministerier, som så fralægger sig ansvaret og siger: Uh, det er ikke lige vores ressort. Så det er også en venlig henstilling til, at vi altså husker de her helt basale behov, en børnefamilie har, og vores ansvar for at fremme deres trivsel. Det har vi alle sammen godt af.

Fru Mette Thiesen.

Det er jeg sådan set meget enig i, og det burde langt flere partier prioritere lige så højt, som vi i hvert fald også gør i Dansk Folkeparti. Så det var egentlig bare ros til Alternativet for det her forslag. Jeg synes, det er et godt forslag, og jeg er meget enig i, at der burde være et familieministerium, og nu må vi se, om det kommer på et tidspunkt – for mit vedkommende forhåbentlig med en borgerlig regering. Tak.

Ordføreren.

Jeg vil så nødig sætte nogen op imod hinanden, for jeg synes netop, det er så vigtigt. Og her fjerner vi alt, hvad der hedder blå og rød, og så fokuserer vi på, hvad det er, børnene har brug for med deres forældre, hvad vi som samfund har brug for. Så jeg vil holde fast i, at vi lægger os lige her, hvor det her ikke handler om blå eller rød, men handler om, at vi alle sammen sætter familiens trivsel højt.

Fru Charlotte Broman Mølbæk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til Alternativets ordfører for at sætte fokus på børns mistrivsel og familietid. Det synes vi i SF også er vigtigt. Men jeg vil også sige, at jeg i hvert fald er meget uenig i, at vi ikke har investeret i bl.a. børns trivsel. Eksempelvis kæmpede SF minimumsnormeringer igennem og prøvede at sikre, at der er en kvalitet ude i daginstitutionerne. Det er vi langtfra færdige med. Vi har også nogle midler, der er sat af til efteruddannelse og videreuddannelse, og det er også rigtig vigtigt for at sikre kvaliteten. Så det arbejder vi fortsat videre med.

Jeg er egentlig også lidt ærgerlig over, at det ikke endte med en høring eller en beretning, som vi drøftede, da vi behandlede den her sag. For vi er faktisk enige i, at vi bør kigge på samfundsmodellen. Er der andre ting, vi kan gøre for at sikre et bedre familieliv? At man ikke er enig i den her model, betyder jo ikke, at man som parti ikke er enig i, at lige præcis det her er rigtig vigtigt at vi tager os af. Derfor havde vi også ønsket, at der var et fortsat arbejde, vi kunne samles om bredt blandt Folketingets partier, så vi kunne gå videre med det gode initiativ.

Ordføreren.

Nu var vi jo fire-fem partier, der lavede aftalen om minimumsnormeringer, og vi har alle sammen bidraget til, at vi i det mindste er kommet så langt. Og som jeg også siger i min tale, når det er jo ikke ud på stuerne, selv om der er mange, der gerne vil ophøje det til: Så er vi klar med normeringerne, og så kan vi gå videre til kvaliteten. Altså, normeringer er forudsætningen for at arbejde med kvalitet.

I forhold til høringen vil jeg sige, at selvfølgelig kan vi lave en høring, men lige nu og her kunne vi faktisk gøre noget i forhold til de eksisterende løsninger, vi har, for at sætte dem i spil. Hver dag i et lille barns liv tæller. Altså, så kan vi lave høringer, hvor vi taler om ting, der er langsigtede – det er vi helt med på. Det forestiller jeg mig at Helene Liliendahl Brydensholt, som jeg er stedfortræder for, helt sikkert vil være med til at samarbejde om, når hun kommer tilbage. Men jeg forstår bare ikke, hvorfor man er imod det her med at gøre den her nuværende ordning mere fleksibel, også i forhold til de ting, som jeg har læst at SF og Enhedslisten har skrevet i beretningen.

Fru Charlotte Broman Mølbæk.

Det handler jo om, at vi grundlæggende ikke er for lige præcis den her model. Derfor ville vi rigtig gerne samarbejde om, hvordan vi kan skabe en anden form for model, som flere kan få gavn af. Eksempelvis er der rigtig stor ulighed, i forhold til hvem der har råd til at blive hjemme og passe sine børn. Så det er ulighedsskabende, hvis vi bliver ved med at lave den slags modeller, der beror på den enkeltes økonomi. Så det ville bare have været så godt, hvis vi havde brugt det her afsæt til, at vi sammen fremadrettet arbejdede på, hvordan vi kunne sikre mere ro og mere kvalitet, også i forhold til de små børns trivsel og familiernes trivsel.

Ordføreren.

Det er lige præcis det, ordføreren siger om uligheden, som vi forsøger med det her beslutningsforslag i dag at gøre op med. Jeg har været i så mange dialoger med lige præcis dem, den her ordning gælder, og de siger, at hvis man bare kunne have en indkomst ved siden af, kunne man godt få det til at løbe rundt. Der er også nogen lige nu, som er enlige og får det til at løbe rundt, men selvfølgelig vil det gøre en forskel for dem, hvis de, alt efter hvad der passer ind i deres liv, kunne have en supplerende indtægt ved siden af. Så ville det netop gøre den ordning mere lige for alle. Det har vi også forsøgt at argumentere for i beslutningsforslaget.

Tak for det, og der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Nanna Høyrup, Alternativet.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 36 (DD, LA, KF, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 67 (S, V, M og SF), hverken for eller imod stemte 5 (EL).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.