Tak, formand. Der kan ikke være nogen, der er i tvivl om, at der er en udpræget følelse af manglende retssikkerhed blandt hundredtusinder af borgere i Danmark. Det kan være danskere med handicap, som fejlagtigt får frataget hjælpemidler; det kan være kræftramte borgere, der bliver sendt i aktivering med henblik på at afklare deres arbejdsevne; det kan være fejlagtige tvangsanbringelser af udsatte børn. Der er nogle gange borgere, der oplever, at deres sager er i Ankestyrelsen fem gange, og der er eksempler på borgere, der oplever, at deres sag bliver genbehandlet i kommunen ti gange, og da afgørelserne ofte handler om udsatte borgere og borgere med handicap, tror jeg slet ikke vi kan forestille os, hvor meget socialt armod, hvor mange menneskelige lidelser og hvor meget mangel på retsfølelse det skaber, når man kan tælle de her sager i hundredtusinder. Historierne kommer fra børneområdet, fra handicapområdet, fra socialområdet, fra beskæftigelsesområdet, fra klimaområdet, fra miljøområdet, og de medfører talløse klager over offentlige forvaltningers forkerte afgørelser.
Ankestyrelsen, som er stedet, hvor man kan påklage forkerte afgørelser, har ifølge Radio24syv de seneste 10 år modtaget omkring en halv million klager over offentlige afgørelser, og det tæller kun de borgere, der har haft energi og ressourcer til at klage. Hvis der blandt de ofte udsatte borgere, der klager, er én, der ikke orker det, for hver én, der gør, jamen så skal vi jo tælle de borgere i millioner i løbet af de sidste 10 år i forhold til at indgive klager. Ankestyrelsen, som jo er dem, der modtager klagerne, har omgjort 100.000 af de forkerte afgørelser, men de har ikke sanktioneret en eneste af de offentlige instanser, som har truffet de forkerte afgørelser. Det er altså gratis for det offentlige at træffe ulovlige afgørelser. Man kan blive tvunget til at omgøre sin afgørelse, men der er ingen konsekvens eller sanktion.
Ankestyrelsen bruger ikke sine sanktionsmuligheder som f.eks. et skærpet tilsyn eller dagbøder. Det betyder f.eks., at kommuner igen og igen kan fortsætte med at træffe forkerte afgørelser, som nogle gange er fordelagtigt for kommunernes økonomi, og det er kun, hvis borgeren har mulighed for og overskud til at påklage afgørelsen, at den måske bliver lavet om. Dagen efter kan kommunen træffe ti lignende forkerte afgørelser, som den i værste fald skal omgøre. Det er her, en forvaltningsdomstol kommer ind i billedet. Den her behandling er simpelt hen ikke værdig for en retsstat. Vores klagesystem er efter Alternativets mening dysfunktionelt, og derfor bør vi ligesom samtlige andre EU-lande overveje at oprette en forvaltningsdomstol, hvor offentlige instanser i sidste ende bliver dømt, hvis man træffer fejlagtige og ulovlige afgørelser.
Vores forslag i dag går konkret ud på, at der skal stiftes en arbejdsgruppe, som skal fremlægge forslag til en dansk forvaltningsdomstol, som Folketinget kan tage stilling til. Forslagets overordnede formål er at styrke borgernes retssikkerhed. Det er hensigten, at arbejdsgruppen skal undersøge og lade sig inspirere af, hvordan de forskellige EU-landes forvaltningsdomstole fungerer. Det er en de facto-nedlæggelse af Ankestyrelsen og en oprettelse af en forvaltningsdomstol, hvor danskerne trygt kan henvende sig, når de er udsat for forkerte og ulovlige afgørelser, og hvor kommunerne og det offentlige skal stå til ansvar for deres handlinger, ligesom borgerne skal, ligesom vi danskere skal – ja, det er så måske lidt forskelligt i forhold til os i Folketinget, men altså, ligesom almindelige danskere skal, hvis de begår ulovligheder, og som vi også burde skulle.
Vi skal efter vores mening have en dansk forvaltningsdomstol ligesom den, man har i resten af Europa, bortset fra England og Norge – en domstol, hvor danskerne trygt kan henvende sig, når de er udsat for forkerte og ulovlige afgørelser, og hvor kommunerne og det offentlige skal stå til ansvar for deres handlinger, ligesom borgerne skal, hvis de begår ulovligheder. Derfor foreslår vi helt konkret, at regeringen nedsætter en arbejdsgruppe under Social-, Bolig- og Ældreministeriet, som har til opgave at undersøge, hvordan en forvaltningsdomstol kan se ud i Danmark. Danmark er det eneste EU-land, der ikke har en forvaltningsdomstol, og derfor finder Alternativet det relevant, at en arbejdsgruppe undersøger, hvordan de forskellige EU-landes forvaltningsdomstole fungerer, herunder skal arbejdsgruppen undersøge, hvilken indvirkning de europæiske forvaltningsdomstole har i forhold til borgernes reelle retssikkerhed, og hvordan en forvaltningsdomstol kan se ud i en dansk kontekst. Arbejdsgruppens mandat og kommissorium fastlægges nærmere af Social-, Bolig- og Ældreministeriet, men arbejdsgruppen skal inddrage fagpersoner og praktikere fra det danske retsvæsen og inddrage viden fra de mange europæiske lande og stater, som allerede har en forvaltningsdomstol.
Når man laver så store ændringer, som vi skal undersøge om vi skal lave her, er det altid interessant, hvordan det harmonerer med grundloven, og her er der faktisk taget særligt forbehold for, at der kan oprettes en forvaltningsdomstol. Grundlovens § 63, stk. 2, fastlægger rammerne for en eller flere forvaltningsdomstole. Så oprettelsen af en forvaltningsdomstol vil ikke være i strid med grundloven.
Forvaltningsdomstolens konkrete udformning er selvfølgelig til forhandling mellem Folketingets partier ud fra et forslag lavet af fagkundskaben. Men Alternativets forslag vil være, at forvaltningsdomstolen både vil have en tilsynsret og -pligt. Tilsynsretten ved Ankestyrelsen ligger i dag hos Indenrigsministeriet, men der er ikke tale om et generelt tilsyn, da ministeriet kun reagerer, hvis borgere eller organisationer beder dem om det. Alternativets forslag vil være, at det skal være en domstol, hvor borgeren kan få råd og vejledning om sin sag, og som kan løfte en pegefinger over for de offentlige instanser og ændre en forkert beslutning med det samme. Så undgår man en lang og trælsom sag, og borgeren spares for endeløs ventetid og lidelser under arbejdet med at få omgjort en ulovlig beslutning.
Efterkommes forkontorets beslutning ikke, kan der uddeles dagbøder, og retter f.eks. en kommune ikke ind og omgør ulovlige afgørelser, går sagen videre til forvaltningsdomstolen, hvor borgeren har fri proces, kan føre vidner, og hvor det sikres – og borgeren kan være med til at sikre dette – at de rette dokumenter, lægeerklæringer og diverse kommer frem til embedsfolk og dommere. Har kommunen truffet en ulovlig forvaltningsmæssig afgørelse, kan forvaltningsdomstolen ændre denne, hvilket i dag kun kan ske gennem de almindelige og meget dyre retsprocesser.
Grundloven giver som sagt mulighed for at oprette en forvaltningsdomstol, og hvad angår udgifterne til drift af en forvaltningsdomstol, har professor Frederik Waage, som er professor i forvaltningsret, udtalt, at en forvaltningsdomstol kan indrettes på en måde, så udgifterne til driften svarer til dem, der i dag via andre retsinstanser bruges på forvaltningsretlige konflikter.
Så hvad venter vi på? Vi venter på, at der kommer en indenrigs- eller socialminister, der har modet til at gøre det, som er nødvendigt, nemlig at undersøge, om det her kan være muligt i Danmark. Det kræver mod til at undersøge en reel systemforandring, et mod, som ikke alle ministre har. Derfor vil vi nok opleve, at man hellere vil forsøge at lappe på systemet, indskærpe regler, sende hyrdebreve og tale med store bogstaver, men det nytter efter Alternativets opfattelse ikke at justere et system, som er dysfunktionelt. Et klagesystem bygger på tillid, tillid til, at ens klage bliver behandlet fair, og tillid til, at det offentlige bliver sanktioneret, når der begås ulovligheder. Efter en halv million klager og nul konsekvenser er tilliden væk. Borgeren oplever retsløshed; den kan ikke repareres, ikke lappes. Det skal efter vores mening laves om, fordi systemet er tømt for tillid. Og den minister, der skal lave det om, skal også have et godt forhold til finansministeren, for det må ikke blive en spareøvelse – for guds skyld ikke en spareøvelse. Det må ikke underfinansieres som f.eks. familieretten, der er præget af alt for langsom sagsbehandling og af ventetid. Det skal være et sted, hvor danskerne oplever at kunne få den retslige hjælp, de har ret til, uden at skulle vente i evigheder, og uden at de bliver kastebold i et system, som det er fuldstændig umuligt at gennemskue.
Jeg har set frem til den her dag med kæmpe spænding og en vis uro i maven, og jeg må sige, at jeg er fantastisk taknemlig for, at SF, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Radikale, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige støtter beslutningsforslaget her. Det bliver otte partier, når man tæller Alternativet med. Der er ikke nogen af de partier, der har sagt, at vi skal have en forvaltningsdomstol – det vil jeg ikke tage nogen til indtægt for – men partierne støtter det at undersøge, om det kunne være muligt at finde en model, der vil skabe den retssikkerhed, som en forvaltningsdomstol vil skabe i Danmark.
Jeg har stået her med mange beslutningsforslag, og jeg har aldrig oplevet så stor en støtte, tror jeg. Det, som er meget interessant ved den her støtte, er jo også, at der kan være kommende regeringspartier iblandt. Det er også interessant, at der er kommende støttepartier iblandt. Det er otte partier i Folketinget, og det er et kæmpestort signal til regeringen, men også til borgerne, om, at vi tager retssikkerheden alvorligt. Og det er da også et meget stort signal til os – hvilket vi takker for – til at arbejde hårdt videre for, at vi kan finde ud af, om en forvaltningsdomstol er en god model til at sikre den danske retssikkerhed. Tak, formand.