Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 100
Offentligt
2712252_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. maj 2023
Politikontoret
Emilie Glismand
2023-0038-0062
2841263
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 (B 100) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om oprettelse af en partnerdrabskommission, som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. maj 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
B 100 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvordan den nye regering ser på oprettelsen af et Videnscenter for partnervold
Spørgsmål nr. 5 (B 100) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan den nye regering ser på
oprettelsen af et Videnscenter for partnervold? Der henvises til
artiklerne i Politiken: ”Eksperter og politifolk: Danmark bør
nedsætte
en havarikommission for partnerdrab”, den 3. oktober
2022, og ”Politikere overvejer at trække støtten til drabsregi-
ster”, den 4. maj 2023.”
Svar:
Der er ingen tvivl om, at partnerdrab er en dybt tragisk og meningsløs for-
brydelse. Partnerdrab kan i nogle tilfælde være kulminationen på et langt
forløb med fysisk, psykisk eller seksuel vold, der finder sted lige dér, hvor
man burde føle sig allermest tryg. Vi hverken kan eller skal acceptere part-
nervold eller partnerdrab, og derfor er det også et område, som regeringen
prioriterer højt.
Regeringen er
ligesom den tidligere regering
positiv over for initiativer,
der kan være med til at skabe større viden om partnervold. Det er bl.a. også
baggrunden for, at der med SSA-aftalen blev afsat 3,7 mio. kr. til at etablere
et partnerskab til bekæmpelse af partnerdrab og vold i nære relationer, her-
under 1,7 mio. kr. til vidensproduktion. Formålet med partnerskabet er bl.a.
at skabe ny viden om partnerdrab og bidrage til at styrke den eksisterende
indsats. Det skal bl.a. ske gennem en øget vidensdeling og et styrket samar-
bejde mellem relevante myndigheder og øvrige aktører.
Når det er sagt, er det
som jeg også tilkendegav under 1. behandlingen af
beslutningsforslaget
min opfattelse, at vi ikke på nuværende tidspunkt skal
iværksætte flere initiativer med samme formål, idet de allerede iværksatte
initiativer
og den kommende handlingsplan
skal have lov til at komme
ud at virke, inden vi iværksætter flere tiltag.
Side 2/2