Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 100
Offentligt
2715894_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. maj 2023
Politikontoret
Emilie Glismand
2023-0038-0062
2863093
Besvarelse af spørgsmål nr. 17 (B 100) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om oprettelse af en partnerdrabskommission, som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. maj 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
B 100 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om ministeren anerkender, at antallet af partnerdrab er faldet i Norge, fordi man har arbejdet systematisk med registrering og kortlægning af partnerdrab
Spørgsmål nr. 17 (B 100) fra Folketingets Retsudvalg:
”Anerkender
ministeren, at antallet af partnerdrab er faldet i
Norge, fordi man har arbejdet systematisk med registrering og
kortlægning af partnerdrab?”
Svar:
Det fremgår af bemærkningerne til B 100 om oprettelse af en partnerdrabs-
kommission, at der i Norge i 2012 blev taget initiativ til en forsøgsordning,
hvor omfanget af partnerdrab og omstændighederne ved partnerdrab blev
kortlagt, og at den norske regering på baggrund heraf tog initiativ til at ned-
sætte en egentlig partnerdrabskommission.
Det fremgår endvidere, at kommissionen på baggrund af en gennemgang af
19 partnerdrabssager fra 2014-2017, hvor der havde været kontakt til politi,
socialvæsen eller sundhedspersonale, skulle undersøge, om myndighederne
havde svigtet deres ansvar, og hvad man fremover kunne gøre for at undgå
partnerdrab. Endelig fremgår det af bemærkningerne, at denne indsats har
bidraget til, at det årlige antal af partnerdrab i Norge er faldet fra otte til syv
drab i gennemsnit om året, og at det øgede fokus på partnerdrab har været
med til at fremme indsatsen mod partnervold.
Det er klart, at et systematisk arbejde, hvor der bl.a. sker kortlægning af et
bestemt område, helt generelt må forventes at have positiv betydning for det
pågældende område. Jeg har dog ikke på det foreliggende grundlag tilstræk-
keligt belæg for at kunne konkludere, at faldet fra otte til syv år for det gen-
nemsnitlige antal af partnerdrab i Norge er resultatet af et systematisk ar-
bejde med registrering og kortlægning af partnerdrab.
Side 2/2