Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 100
Offentligt
2715899_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. maj 2023
Politikontoret
Emilie Glismand
2023-0038-0062
2863090
Besvarelse af spørgsmål nr. 14 (B 100) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om oprettelse af en partnerdrabskommission, som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. maj 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
B 100 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm., om drabsforsøg også er omfattet af den nye viden, som skal genereres med i de fra SSR-reserven afsatte midler
Spørgsmål nr. 14 (B 100) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om drabsforsøg også er omfattet
af den nye viden, som skal genereres med i de fra SSR-reserven
afsatte midler?”
Svar:
Der er ikke med aftalen om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-aftalen) afsat midler til
vidensinitiativer, som er direkte målrettet drabsforsøg.
Med SSA-aftalen blev der afsat 136,1 mio. kr. til 14 initiativer i en hand-
lingsplan mod partnervold og partnerdrab. Et af disse initiativer er et part-
nerskab til bekæmpelse af vold i nære relationer og partnerdrab. Partnerska-
bet skal styrke samarbejdet mellem myndighederne og se på mulige forbed-
ringer i indsatser, procedurer og samarbejder til bekæmpelse af vold i nære
relationer og partnerdrab.
Som en del af partnerskabet er der afsat midler til, at der kan genereres ny
viden til at styrke indsatsen mod partnerdrab. Det er partnerskabet, der skal
drøfte og give input til, hvilken viden der er behov for. Det kan f.eks. være
en undersøgelse af danske drabssager med fokus på, hvad der går forud, eller
med fokus på forebyggelsesmuligheder i den voldsudsatte og voldsudø-
vende persons kontakt til myndighederne.
Der blev også afsat midler til, at Statens Institut for Folkesundhed kan gen-
nemføre en undersøgelse af udviklingen i omfanget af vold og seksuelle
overgreb. Denne undersøgelse forventes bl.a. også at belyse omfanget af
livstruende partnervold.
Det bemærkes derudover, at der er afsat 700.000 kr. på finansloven for 2023
til det forebyggende arbejde med drabsforsøg. Det er endnu ikke afklaret,
hvordan midlerne skal udmøntes.
Side 2/2