Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
B 10
Offentligt
2670800_0001.png
3. marts 2023
J.nr. 2023 - 1825
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende B 10 - Forslag til folketingsbeslutning om ikke at indføre momspligt på un-
dervisning (borgerforslag).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 9. februar 2023.
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
B 10 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om at undersøge, hvorvidt andre EU-medlemslande har ordninger svarende til det svenske Friskvårdsbidrag
2670800_0002.png
Spørgsmål
Sverige har et såkaldt Friskvårdsbidrag, som er et skattefrit personalegode i form af f.eks.
motionsaktivitet, så længe ydelsen har en mindre værdi (op til 5.000 SEK årligt). Vil mini-
steren beskrive denne ordning og redegøre for, om der skatteteknisk er udfordringer ved
at indføre en lignende ordning i Danmark?
Svar
Friskvårdsbidraget er et skattefrit beløb, som arbejdsgivere kan tilbyde deres ansatte
1
.
Den ansatte kan kun bruge beløbet til motions- eller sundhedsfremmende aktiviteter eller
til behandlinger, som er afstressende eller modvirker ømhed eller stivhed. Det kan fx være
adgang til fitnesscenter, liftkort, ridelektioner eller massagebehandlinger. Beløbet kan også
anvendes til kostrådgivning eller rygeafvænning.
Det er en betingelse, at alle ansatte som udgangspunkt tilbydes samme vilkår og beløb.
Beløbet kan dog godt reduceres ud fra den ansattes ansættelsestid eller arbejdstid, fx for
deltidsansatte.
Der kan maksimalt modtages 5.000 SEK årligt i friskvårdsbidrag. Dog må aktiviteter
uden indhold af motion, fx massage, maksimalt koste 1.000 SEK pr. gang.
Friskvårdsbidraget må ikke kunne ombyttes til kontanter og må ikke anvendes til at købe
udstyr, personlige medlemsafgifter i foreninger, teorikurser, diplomer samt helse-, syge-
og skønhedsbehandlinger.
Der spørges derudover til en redegørelse for de skattetekniske udfordringer, der måtte
være ved at indføre en lignende ordning i Danmark.
Efter gældende regler kan arbejdsgivere stille goder uden væsentlig økonomisk værdi skat-
tefrit til rådighed på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje. Det omfatter bl.a.
sundhedstjek og vaccinationer. Derudover kan sundheds- og motionsydelser være skatte-
fri, hvis de er omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Det gælder eksem-
pelvis massage, som ikke er behandling, adgang til fitnesscenter og svømmehal og moti-
onsløb. Skattefrihed under bagatelgrænsen for mindre personalegoder forudsætter, at den
samlede værdi af disse goder og andre mindre personalegoder, herunder julegaver, ikke
overstiger et grundbeløb på 1.300 kr. pr. år (i 2023).
Endvidere kan ansatte under visse betingelser skattefrit modtage arbejdsgiverbetalt be-
handling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning.
Hertil bemærkes det, at ansattes udgifter til fx fitnessabonnement eller massage som ud-
gangspunkt anses som en privat udgift. Det medfører, at den ansatte vil være skattepligtig
af udbetalte kontantbeløb fra arbejdsgiveren til dækning af disse udgifter.
1
Skatteverkets Rättslig vägledning om Friskvårdsbidrag
Side 2 af 3
B 10 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om at undersøge, hvorvidt andre EU-medlemslande har ordninger svarende til det svenske Friskvårdsbidrag
2670800_0003.png
Med et friskvårdsbidrag vil dækning af den ansattes private udgifter til motions- og sund-
hedsfremmende aktiviteter blive gjort skattefrit.
Det vil således udgøre en undtagelse til de almindelige skatteretlige principper, hvorefter
personalegoder som udgangspunkt beskattes på samme måde som kontantløn og private
udgifter er beskatningen uvedkommende.
Ordningen vil indebære udfordringer i forhold til afgrænsning af, hvilke aktiviteter der er
tilstrækkeligt motions- og sundhedsfremmende. Ydermere vil det være vanskeligt for
skattemyndighederne at kontrollere, at beløbene udbetales til de rette aktiviteter.
Indførsel af en ordning som friskvårdsbidraget forventes at ville medføre et mindrepro-
venu, som vil afhænge af den konkrete afgrænsning af, hvilke og hvor store udgifter der
vil være omfattet,
jf. SAU B 10
svar på spm. 10.
Side 3 af 3