Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
B 10
Offentligt
2660697_0001.png
10. februar 2023
J.nr. 2023 - 227
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende B 10
Forslag til folketingsbeslutning om ikke at indføre momspligt på un-
dervisning (borgerforslag).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 13. januar 2023.
Jeppe Bruus
/ Jacob Vastrup
B 10 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilket provenu det forventes at staten vil få ved fjernelsen af momsfritagelsen for undervisning, til skatteministeren
2660697_0002.png
Spørgsmål
Hvilket provenu forventes det, at staten vil få ved fjernelsen af momsfritagelsen for un-
dervisning, som der er lagt op til i Skattestyrelsens udkast til styresignal? Provenuet bedes
omfatte alle former for undervisning, der fremadrettet vil blive pålagt moms.
Svar
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering
har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis-
ning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark
og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den
af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-
domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-
nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række
domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
Styresignalet er ikke endeligt endnu, men for så vidt angår konsekvenserne af de relevante
EU-domme skal jeg henvise til min besvarelse af B 10 spørgsmål 1 (2022/23, 2. samling),
hvor Skattestyrelsen har bidraget til svaret. Af svaret fremgår det, at der er en række fak-
torer, der vil være af betydning for, hvorvidt en form for undervisning bliver momspligtig
efter praksisændringen. Momspligten afhænger ikke blot af arten og indholdet af under-
visningen, men også af udbyderen og den sammenhæng, hvori undervisningen udbydes.
Det er derfor ikke muligt at opgøre et underbygget provenuskøn, der omfatter alle de for-
mer for undervisning, som vil blive pålagt moms som følge af de relevante EU-domme.
Det vurderes umiddelbart, at de relevante EU-domme bl.a. vil medføre, at holdtræning og
personlig træning i fitnesscentre vil blive momspligtigt. Det forventes, at hovedparten af
provenuet vil stamme herfra.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at det umiddelbare provenu fra moms på fitness-
undervisning vil udgøre 190 mio. kr. (2023-niveau), mens provenuet efter tilbageløb og
adfærd skønnes at udgøre 140 mio. kr. (2023-niveau). Dette skøn er som angivet foretaget
med fokus på undervisning inden for fitness-branchen, men der vil også være anden
kommerciel undervisning i legemsøvelser, der kan forventes omfattet af moms.
Det skal bemærkes, at der allerede i dag opkræves moms på anden træning i fitnesscen-
trene end holdtræning og personlig træning. Der er derfor ikke tale om, at et abonnement,
der giver adgang til både holdundervisning og selvstændig træning, er fuldt momsfritaget i
dag.
Desuden bemærkes, at når der er moms på fitness-undervisning, vil der samtidig være fra-
drag for såkaldt købsmoms, dvs. moms på indkøb mv., der medgår til at frembringe ydel-
sen. Samtidig skal der ikke længere betales lønsumsafgift. I dag betales en lønsumsafgift
Side 2 af 3
B 10 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilket provenu det forventes at staten vil få ved fjernelsen af momsfritagelsen for undervisning, til skatteministeren
2660697_0003.png
på 4,12 pct. af lønsummen fra fitness-undervisning. Disse virkninger mht. købsmoms og
lønsumsafgift indgår i det skønnede umiddelbare provenu.
Afslutningsvis skal bemærkes, at det er almindelig kutyme, at der ikke anvises eller dispo-
neres finansiering i forbindelse med praksisændringer.
Side 3 af 3